Ny 3D-printer skal printe nanogitter til kunstig brusk
Davinci Development i Billund er kendt for at have landets største 3D-printermaskinpark som leverandør af avancerede produktionsfaciliteter, men nu kaster den ingeniørtunge virksomhed sig også ud i udviklingen af en helt ny type 3D-printer. Den skal bruges til at fremstille en makro- og nanostruktur, som forskere ved Aarhus Universitet forventer kan få stamceller til at blive til bruskceller, der kan indopereres i eksempelvis ødelagte knæ.
»Det er et fantastisk spændende projekt. Vi har masser af erfaring med 3D-printere, men vi har aldrig bygget en selv, så det bliver en stor udfordring, men på den anden side giver det os også mulighed for at komme ind i den medicinske sektor, som giver helt andre og meget store muligheder,« forklarer direktør og partner i Davinci Development Ole L. Jensen.
Forskere jagter kunstig brusk
Projektet er kommet i stand, efter at forskere ved Aarhus Universitet har opdaget, hvordan en kombination af makro- og nanostrukturer kan få stamceller til at udvikle sig til forskellige typer af celler, alt efter hvilken overflade stamcellerne podes på. Er gitteret hårdt, bliver det til én type celle, og er det mere porøst, bliver det til en anden type celle.
I første omgang er forskerne på jagt efter en struktur, der kan bruges til at danne brusk, da kroppen selv er forfærdelig dårlig til at danne brusk. Lykkes det at udvikle metoden, kan det blandt andet får stor betydning for patienter med gigt eller sportsfolk med slidte led.
Strukturerne er en kombination af et gitter, som Davinci fremstiller ved almindelig additiv proces, hvor et særligt stof, polycaprolactone, bruges til at opbygge gitteret, og så en slags skum eller en svamp, som Ole L. Jensen forklarer det, der kan suge stamceller ind og få dem til at udvikle sig til bruskceller.
»Polycaprolactone har den fordel, at det forsvinder med tiden og udskilles i urinen, men der findes ingen 3D-printere på markedet, der kan anvende polycaprolactone,« siger direktøren.
Reservedelsfabrik til kroppen
Ud over 3D-printeren og den efterfølgende kemiske behandling af det printede emne, så de rette nanostrukturer opstår, skal udstyret eventuelt også udstyres med en robot, der kan flytte emnerne fra den ene proces til den næste.
»Det er en kompliceret opstilling, hvor der både skal tages hensyn til, hvordan materialer kommer ind og ud af maskinen, hvordan de enkelte dele kommer videre i processen og ikke mindst service. Så der bliver mange ting at skulle tage højde for. Men én ting, der er vigtigt for en virksomhed som vores, er at det er noget, der kommer patienter til gavn. Nu starter vi med brusk, men teknologien kan også udvikles til at lave for eksempel knogler, så man kan sige, at vi er ved at opbygge en reservedelsfabrik til kropskomponenter,« fortæller Ole L. Jensen.
Han håber meget, at det vil blive muligt at vise den første umiddelbare opstilling på HI 13.
Stand K8252
