En ny godsterminal på Esbjerg Havn til 100 millioner kroner skulle åbne for trafik om få uger, men ingen vil stå for driften. Det skriver Børsen.
Grunden er, at terminalen bliver for dyr at bruge, da den simpelthen er konstrueret forkert. Og det er derfor flere af de, der var med i opløbet om at betjene terminalen, har trukket sig.
»Vi er ikke interesseret i terminalen. Den er konstrueret, så omkostningerne fra starten gør det umuligt for jernbanen at konkurrere med lastbiltrafikken (…) Et typisk eksempel på et projekt, som bliver gennemført hen over hovedet på de virksomheder, der har indsigt i driftsomkostningerne og godsmarkedet,« siger Gottfried Eymer, direktør for DB Schenker Rail Scandinavia, som var et af de firmaer, der trak sig fra opløbet, til Børsen.
Terminalen blev bygget for at gøre transporten af gods til og fra havnen i Esbjerg mere miljøvenlig, og udgifterne på 100 millioner kroner blev delt lige mellem Esbjerg Havn og Transportministeriet. Men ifølge Børsen rakte bevillingerne ikke til det projekt, som markedet efterspurgte. I stedet valgte parterne at designe en skrabet udgave af godsterminalen, hvor jernbaneselskaberne skal benytte ekstra lokomotiver og ekstra mandskab for at få godsvognene på plads ved terminalen.
Ifølge DB Schenker Rail er den nye godsterminal for lille og konstrueret forkert. Godstog op til 450 meter kan køre derfra, men det kræver to rangerlokomotiver at få vognene frem til stationen, hvilket giver højere omkostninger for operatørerne. DB Schenker Rail så hellere, at man havde lagt et direkte spor til terminalen, så et godstog på mere end 800 meter kunne køre fra den almindelige jernbane og ned til terminalen.
Allerede inden projektet blev gjort færdigt, protesterede jernbaneoperatørerne. Men ifølge områdechef for anlægsudvikling i Banedanmark Martin Munk Hansen blev terminalen bygget, som den blev, da det var, hvad der var muligt inden for budgettet.
»Terminalen er et udtryk for det, der var muligt at gennemføre inden for budgettet og under hensyntagen til de fysiske begrænsninger på Esbjerg Havn. Det har været det muliges kunst. Det var mere optimalt at anlægge nogle 800 meter lange skinner, der gjorde terminalen mere effektiv. Men det lod sig nu engang ikke indpasse i Esbjerg Havns planer for havnens udvikling,« siger Martin Munk Hansen til Børsen. Han forklarer samtidig, at det er for tidligt at sige, at der ikke er nogen interesse for terminalen, og han håber, der kommer et firma, som vil drive den.
I processen op til byggeriet begyndte blev Banedanmark løbende advaret om, at den valgte udformning af terminalen ville blive en fiasko. Alligevel valgte Banedanmark at gennemføre projektet. I et notat til Folketinget i 2012 har Banedanmark skrevet, at det vil være fornuftigt at gennemføre projektet. Lidt længere omme i notatet udviste Trafikstyrelsen store betænkeligheder ved projektet. Her kalder de potentialet ved den nuværende udformning 'begrænset'. Den var simpelthen for lille til at være kommerciel attraktiv for jernbaneoperatørerne. Også DB Schenker Rail advarede om potentialet.
»Lige fra begyndelsen advarede vi om, at terminalen ikke ville kunne fungere tilfredsstillende. Men Banedanmark tog tilsyneladende ikke advarslerne alvorligt. Vores bekymringer og advarsler blev ikke båret længere op i systemet og videre til politikerne,« siger Gottfried Eymer til Børsen.
Søren Stougaard, speditør fra Bluewater, fortæller til Børsen, at han ikke regner med at komme til at benytte sig af den nye terminal, medmindre nogen viser, hvordan det kan gøres billigt nok til at være konkurrencedygtigt.
»Vi vil bruge jernbanen, hvis den er konkurrencedygtig på priserne, og hvis afgangene i øvrigt passer ind i vores transportmønstre. Det burde været muligt at få det til at fungere. Men det bliver op ad bakke. Jeg har endnu til gode at se, hvordan tilbuddene prismæssigt vil blive skruet sammen,« siger speditøren.
