Med en ny form for ultralydscanning kan lægerne nu se hastighed og retning på strømninger i eksempelvis blodårer.
»Der er oceaner af muligheder for at lave nye studier, for der er tale om helt ny information. Det er jomfrueligt,« siger læge Kristoffer Lindskov Hansen, der har skrevet en ph.d.-afhandling på baggrund af teknologien, som sætter billeder på forhold i kroppen, man hidtil kun har kunnet antage.
En ultralydscanner er populært sagt en radar ind i kroppen. Lydbølger sendes ud, modtages igen og analyseres. Men de traditionelle scannere, der udnytter Doppler-effekten, er kun i stand til at måle hen mod transduceren og væk fra den. Desuden kræver de en helt bestemt betjening, hvilket kan skabe usikkerhed om de opnåede resultater.
Det er de problemer, som forskere ved DTU og ingeniørerne på BK Medical nu har overvundet:
»Med den nye teknologi er vi i stand til at detektere signaler i et plan, der går vinkelret på strålen og ikke kun i strålens retning. Vi kan skille dette signal ud og suge noget ekstra viden ud. Vi er også i stand til at afbilde det, så vi også på en farveskala kan vise retning og hastighed,« siger udviklingsdirektør i BK Medical, Bo Hansen.
Den nye teknologi kaldes for 'transverse oscillation' og er oprindelig udviklet på DTU's Center for Hurtig Ultralydbilleddannelse w af centrets leder, professor Jørgen Arendt Jensen.
Teknologien benytter i princippet en traditionel scanner, men analyserer de opsamlede data i nyudviklet software. Og ifølge Bo Hansen er det først nu, BK Medical har en scanner, der er kraftig nok til transverse oscillation.
»Vi har ventet lidt på, at vi havde en scanner, der havde en signalbehandling og en kvalitet, der var egnet til at vi kunne anvende den i praksis og give de nødvendige resultater i realtid. Der er stadig nogle begrænsninger i, hvor dybt vi kan udføre målingerne og med hvilke transducere, vi kan gøre det, så der er gode muligheder for videreudvikling,« siger Bo Hansen.
Helt ny viden
Læge Kristoffer Lindskov Hansen er i arbejdet med sin ph.d.-afhandling blevet begejstret over mulighederne i den nye teknologi:
»Normalt kan en læge kun konstatere, at der er turbulens i en blodåre, men med den nye teknik er vi i stand til at kvantificere komplekst flow. Vi kan sige noget om, hvor hurtig en hvirvel er, eller hvor meget turbulens der er,« Kristoffer Lindskov Hansen og tilføjer:
»Og guderne må vide, hvad vi kan bruge det til, for der er tale om helt ny viden.«
»Men jeg kunne godt forestille mig, at det vil blive en vigtig undersøgelsesparameter, og at man på sigt kan bruge de her komplekse flowmønstre til at aflure en diagnose. Desuden kan det bruges i den helt almindelige forskning, for det kan fortælle os noget om, hvordan blodet bevæger sig i kroppen, og vi kan forstå hjertets pumpefunktion bedre og eksempelvis fedtaflejringer i blodårer,« siger han.
I sin forskning har Kristoffer Lindskov Hansen undersøgt kvaliteten af ultralydscanneren ved at sammenligne scanningerne med MR-scanninger.
»Jeg har fundet en fin overensstemmelse mellem resultaterne, og jeg har endvidere fundet volumenflow, og det har man heller ikke tidligere kunnet gøre med almindelig Doppler uden at lave vildt mange antagelser. Det kan vi nu gøre med langt færre antagelser. Vi har også sammenlignet volumenflowet med det reelle volumenflow, som vi har trukket ud af MR-scanneren, og der har det også vist sig, at der er fin overensstemmmelse,« siger han.
Bo Hansen fra BK Medical ser også store muligheder i den nye teknologi, som forventes at komme på markedet i den nærmeste fremtid.
»Fordelen er, at den kan implementeres i scannere, som vi allerede har på hylderne. Så overvejelserne går i øjeblikket på, hvordan vi vil positionere det nye produkt, om vi skal satse på at gå efter udstyr i den lidt dyrere ende, men jeg tror, at den nye teknologi meget hurtigt vil blive meget udbredt,« siger han.
