Nu vil Shell igen bore efter olie ved Alaska
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu vil Shell igen bore efter olie ved Alaska

Det arktiske borestop, som Shell i marts i år annoncerede, holdt ikke længe. Det hollandsk-britiske olieselskab har netop afleveret en officiel plan for at genoptage sin olieefterforskning i Burgerfeltet i Chukchi-havet godt 100 km nordvest for Alaska til næste sommer.

Shell håber derfor at få de føderale myndigheders godkendelse inden sommeren, hvor isen i området er væk.

Det var dog pakisen, der september i fjor fik Shell til at stoppe sin efterforskningsaktivitet i Burgerfeltet efter bare én dags boringer og fjerne boreskibet Noble Discoverer væk fra brønden.

Udmeldingen om at sætte efterforskningsaktiviteterne i Arktis på standby kom efter en for Shell pr-mæssigt mildest talt kedelig afslutning på 2012, hvor selskabets platform Kulluk under transport mod syd i en storm tumlede rundt og endte med at gå på grund på Alaskas kyst, heldigvis dog uden et stort oliespild til følge.

Ikke desto mindre haglede kritikken efterfølgende ned over selskabet, bl.a. for at have sat platformens afrejsedato efter en skattemæssig deadline.

Burgerfeltet er ifølge Financial Times det mest lovende oliefelt i området, hvilket har fået Shell til investere næsten 12 milliarder kroner i borelicenser. Men i alt har Shell, der anses for førende i jagten på arktisk olie, ifølge Forbes investeret omkring 30 milliarder kroner i olieefterforskning ved Alaska, Rusland og Grønland.

For selv om undergrunden i Arktis ifølge amerikanske geologiske myndigheder vurderes at indeholde omkring 20 procent af verdens uopdagede olie- og gasressourcer, har myndighederne underlagt olieefterforskerne kostbare sikkerhedskrav.

Det er først og fremmest sket efter oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf, hvor det stod klart, hvor svært det er at stoppe en løbsk dybhavsboring. Det gav bekymringer for, at det i et ishav vil være umuligt at undgå en ødelæggende miljøkatastrofe, og fik myndighederne til at stramme miljøgrebet om selskaberne. Eksempelvis er det i Alaska og Grønland nu et krav, at selskaberne skal have en backup-borerig i nærheden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten