Nu vil også Ørsted og ATP bygge energi-ø

Sørgeligt, at Ørsted i første omgang ikke har fået overbevist politikerne om, at det eneste rigtige fortsat er en række platformsmoduler, som rigtigt udformet også kan blive til en kommende eksportvare - især til "vindområder" med intet nært aftag, så man kan producere transportabel energi i form af ammoniak.

Energiøen(-erne) er måske to øer, som ikke vil åbne for nye vindkraftmarkeder. Det vil flydende platforme sammen med flydende vindmølleparker, hvor bl.a. Henrik Stiesdal arbejder med kommende flydende vindmøller. https://www.idag.dk/article/view/775689/ja...

https://www.danskenergi.dk/nyheder/vind-so...

Man må formode, at de planlægger at kommer med et skarpt bud, og dermed har fundet ud af, at en sandø er billigst. Tør man gætte på, at de har fået regnet på problemet?

Man må formode, at de planlægger at kommer med et skarpt bud, og dermed har fundet ud af, at en sandø er billigst. Tør man gætte på, at de har fået regnet på problemet?

Eller de indså problemerne ved at anlægge en havn på en platform.

Måske har Ørsted bare læst og forstået hvad Energinet og de andre gas TSO'er i nordsøen har meldt offentligt ud og som ingeniøren skrev om forleden på https://ing.dk/artikel/saadan-kunne-europa... ? På side 13 står (mellem linjerne) at energiøen (den danske) i Nordsøen skal supplere brint til Baltic Pipe fra 2037. På side 15 kan du læse at det er fordi capex/opex er væsentligt lavere end at drive elnet. Det er sikkert noget sværere at bygge 8GW elektrolysør på en stålplatform end på en stor sandkasse. Til din sammenligning fylder Ørsteds 4MW PEM elektrolyse i københavn omkring 50x20m.

Du har da givetvis ret i, at de bedre muligheder for at lave mere interessante ting på en sandø også spiller ind.

Bare lige et hurtigt eksempel. De store boreplatforme på dansk grund ligger langt mere mod vest end den planlagte energiø. De fører naturgas i land via 3 store højtryks gasrør: To til Nybro og et til raffinaderiet i Fredericia. Den danske naturgasproduktion fader ud, så 3 rør er måske lidt i overkanten nu. Og platformene vil efterhånden blive tilgængelige til andre formål, da udvindingen jo er en afviklingsforretning.

Så måske skulle man overveje en sandø længere mod syd. Det giver kortere kabelføring fra transformatorstationerne i de 5 sydlige havmølleparker ved energiprojektet, og de 3 gasrør kommer lige forbi. Det giver også billigere HVDC forbindelser på land (kortere vej), men til gengæld skal der være HVDC forbindelser mellem øerne. Men hvis der alligevel foregår en masse elektrolyse på øerne, kan de ekstra HVDC forbindelser holdes nede i pris. Og selve øen er ikke specielt dyr.

Så kunne man føre kulstofholdig gas ud til øen i et af de 3 gasrør - eksempelvis CO fra pyrolyse eller CO2 til at sende i undergrunden. Resten af gasrøret fra øen til boreplatformene på de store felter kunne så transportere ammoniak til bunkring af skibe (som man kender det med LNG). Det ligger ikke helt dumt i forhold til sejlruterne. På den måde kan vi genbruge naturgasrør og platforme.

Man får bare flere muligheder med sandøer, og jeg tror virkeligt, at vi skal passe på, at der ikke går nærigpeter i de øer....

Man må formode, at de planlægger at kommer med et skarpt bud, og dermed har fundet ud af, at en sandø er billigst. Tør man gætte på, at de har fået regnet på problemet?

Kunden beder om en ø, kunden har fået at vide at det er en dårlig idé, kunden insisterer stadig på en ø. Så giver det ikke mening at stille med en platform.

Man får bare flere muligheder med sandøer, og jeg tror virkeligt, at vi skal passe på, at der ikke går nærigpeter i de øer....

Platforme kan etableres på relativt kort tid. Held og lykke med bare at få VVM for en sandø gennemført før 2030.

Problemet med øerne er ikke primært prisen, det er tidsplanen. Øerne kommer til at forsinke udbygningen af havvind med flere, måske endda mange, år.

Nogle gange er det værd at vente på den rigtige løsning....

"Nogle gange er det værd at vente på den rigtige løsning...."

Og den er ikke en sandø med dens indgriben i havbund samt store energiforbrug ved etablering. Vi har ikke hørt meget endnu fra miljøorganisationer rundt om Nordsøen!

Platforme er den eneste rigtige løsning, som Ørsted også selv foreslog. Udviklet, så de også kan være flydende ligger der et stort eksportpotentiale i platforme. Det gør der ikke i en sandø.

Derfor er der kun en rigtig løsning - modulære platformsløsninger - kunne måske være ombyggede supertankere - de får forhåbentlig mindre at lave i fremtiden.

Platforme er den eneste rigtige løsning, som Ørsted også selv foreslog. Udviklet, så de også kan være flydende ligger der et stort eksportpotentiale i platforme. Det gør der ikke i en sandø.

Du får ikke en havn med en platform. Dvs skibe der servicerer møllerne skal sejle frem og tilbage til fastlandet.

Og mandskab til platformen skal frem og tilbage i helikopter.

Hvordan er det i øvrigt med havretskonventionen hvis der pludselig ligger en dansk ø 80 km ude i Nordsøen?

Rykker grænsen til den danske del af Nordsøen pludselig 40km vestpå på bekostning af Norge, Tyskland og UK eller tæller nye øer ikke?

Det har jeg også tænkt på. Men mon ikke at man bliver enige om, at kunstige øer ikke tæller med? Også fordi der er lidt problemer med kunstige kinesiske øer som militærbaser...

Der er også en anden sikkerhedsproblematik, hvis man kan lægge kontinentets elnet ned, ved at besætte nogle energiøer ude i Nordsøen, som lige skal gennemtænkes.

Man må formode, at de planlægger at kommer med et skarpt bud, og dermed har fundet ud af, at en sandø er billigst. Tør man gætte på, at de har fået regnet på problemet?

Der står i teksten at det er sænkekasser?

Bare en tanke - men kunne man bruge selv sænkekassen som et brintlager?

Det er så nemt at få business cases til at hænge sammen når skatteborgerne betaler. I praksis vil det vel ende med at staten garanterer en fast pris for brug af øen ... betalt af skatteborgerne eller energi-kunder.

Du får ikke en havn med en platform. Dvs skibe der servicerer møllerne skal sejle frem og tilbage til fastlandet.

Man kan gøre som med alt muligt andet på havet; man kan bygge skibe der er store nok til at man kan bo på dem. Jeg tænker skibe der sejler ud med service personel i 2 uger for så at vende tilbage til havnen efter en ny besætning og forsyninger.

Millioner af kubikmeter sand og beton er ikke gratis. Heller ikke selvom det skal placeres i havet.

Og mandskab til platformen skal frem og tilbage i helikopter.

Hvordan forestiller du dig at man kommer til øen? Jeg har svært ved at forestille mig en business case der tillader at man lander fly på øen. Jeg har godt nok set illustrationer af en ø med lufthavn men det er vist kun fantaster der tror på det. Hvis man skal lave en lufthavn på en ø med diger omkring så skal den være enorm. Vindforhold etc. kan også gøre at øen vil være umulig at flyve til ganske ofte ...

Rykker grænsen til den danske del af Nordsøen pludselig 40km vestpå på bekostning af Norge, Tyskland og UK eller tæller nye øer ikke?

Kunstige øer tæller ikke.

Hvordan forestiller du dig at man kommer til øen? Jeg har svært ved at forestille mig en business case der tillader at man lander fly på øen. Jeg har godt nok set illustrationer af en ø med lufthavn men det er vist kun fantaster der tror på det. Hvis man skal lave en lufthavn på en ø med diger omkring så skal den være enorm. Vindforhold etc. kan også gøre at øen vil være umulig at flyve til ganske ofte ...

Og blandt andet derfor rigtigt praktisk med en havn.

Og blandt andet derfor rigtigt praktisk med en havn.

Hvorfor? Blot for at folk kan komme i land og strække benene? Der er masser af mennesker der opholder sig i lang tid på skibe.

Det har jeg også tænkt på. Men mon ikke at man bliver enige om, at kunstige øer ikke tæller med?

UNCLOS siger:

8. Artificial islands, installations and structures do not possess the status of islands. They have no territorial sea of their own, and their presence does not affect the delimitation of the territorial sea, the exclusive economic zone or the continental shelf.

Og blandt andet derfor rigtigt praktisk med en havn.

Hvorfor? Blot for at folk kan komme i land og strække benene? Der er masser af mennesker der opholder sig i lang tid på skibe.

Så de folk der arbejder der kan komme frem og tilbage på arbejde, også i dårligt vejr.

Så de skibe der sejler teknikere ud til enkeltmøller ikke behøver sejle fra Esbjerg. (Et meget stort skib lægger ikke lige til ved en vindmølle i møgvejr)

Så kranskibe kan have depoter af vinger, tårne, naceller etc. på øen og ikke i Esbjerg.

Det gør at man bedre kan udnytte opholdsvejr hvis sejltiden fra depotet er kortere.

Jeg har svært ved at forestille mig en business case der tillader at man lander fly på øen.

Den businesscase findes sandelig: Check IATA HGL ;-)

Muligt at fly tiltrækker luksusarbejdere, men hvorfor ikke et hovercraft? Det behøver ingen stor landingsbane.

Muligt at fly tiltrækker luksusarbejdere

Vi taler sandelig ikke arbejdere her, Helgoland er stort set det hotteste der findes i branchen tysk bade-ferie.

Hvis dem der designer energiøen lave en god hvis sandstrand udenom kan rentabiliteten sikkert forbedres dramatisk :-)

Der er rigtig mange argumener imod dise energiøer, så lige her vil jeg hjælpe tilhængerne (især Dan Jørgensen) med et argument FOR sådanne øer! Hvis kunstige øer skabes ved at hente sand, sten og jord fra havbunden, så vil det have en hidtil ikke nævnt positiv effekt! For hver km3 materiale, der flyttes fra havbunden til den del af øen, der ligger over havet, vil havets overflade sænkes ganske lidt. Faktisk ca. 0,002 mm. Og da energiøer af mange betragtes som en eksportvare - ligesom bacon og vindmøller - så vil det modvirke den truende havstigning, globalt. - Det er faktisk det bedste argument, jeg kender, FOR at etablere den foreslåede energiø (Dan-ø?) i Nordsøen !! Omvendt vil øer skabt af materialer fra land (f.eks. Lynetteholmen og Orientkajen med jord fra udgravninger) bidrage til den globale havstigning. Det tænkte Lars Løkke Rasmussen (?) vist ikke på, da han støttede ideen.

Det står nu klart hvorfor det skal være en ø. Mette Frederiksen har på topmødet kunnet blære sig med verdens første energiø.

"Energy island" lyder nu engang flottere end "energy platform", og en energiplatform vil langt fra være verdens første.

Bliver en Wonder i fremtidige versioner af Sid Meiers Civilization.. Det i sig selv må også tælle lidt. Just one more turn

Hvis kunstige øer skabes ved at hente sand, sten og jord fra havbunden, så vil det have en hidtil ikke nævnt positiv effekt!

TO positive virkninger iflg. Weekendavisen:

https://imgur.com/a/qzjOKzt

Hej Benny Amorsen

Det står nu klart hvorfor det skal være en ø. Mette Frederiksen har på topmødet kunnet blære sig med verdens første energiø.

Havvind er en stor dansk eksportvare.

Er det din holdning, at Mette Frederiksen IKKE skal promovere dette?

Er det din holdning, at Mette Frederiksen IKKE skal promovere dette?

Promovering er godt. Men der kan altså købes meget PR for 10 mia. kr.

Hej Benny Amorsen

Er det din holdning, at Mette Frederiksen IKKE skal promovere dette?

Promovering er godt. Men der kan altså købes meget PR for 10 mia. kr.

Helt enig.

Vi får både billig og sikker CO2 fri strøm og PR for danske virksomheder, og dermed danske arbejdspladser, skattekroner og velfærd.

Hvis man sammenligner oversigtskortet i artiklen, med oversigtskortet over de to naturgasledning mellem Nybro I Jylland og Tyrafeltet ses, at naturgasledningerne må gå igennem den nederste af de 10 havmølleparker: https://www.lexabc.dk/images/show_images/1...

På artiklens oversigtskort ses også de to HVDC-kabler til UK (3 GW) og Holland (2 GW). Man vil naturligt placere en mere sydlig ø "på" disse kabelføringer omtrent, hvor de skærer naturgasledningerne. I virkeligheden vil man nok rykke øen en smule mod nord langs HVDC-kablerne, for at ø nummer 2 bedre kan servicere de 5 sydligste havmølleparker.

Set i det store perspektiv, kan kabelføringen til land anskues som en 5 GW HVDC forbindelse mellem Danmark/Tyskland til UK/Holland via energiøen. I udgangspunktet kommer HVDC-anlæggene til at koste det samme med 2 øer, men der er mulighed for at spare på HVDC-udgifterne med to øer, ligesom D&V via øerne bliver mere realistisk med 2 øer, jævnfør afstandene i projektet.

Lader man eksempelvis den sydlige ø transmittere 1 GW til Tyskland og 1 GW til det sydlige Danmark i retning mod Sjælland, kan de 5 GW HVDC-forbindelse mellem øerne reduceres til 3 GW, uden tab af fleksibilitet. Det vil spare 2 GW HVDC kabler over måske 60 kilometer, svarende til en anlægsbesparelse på 1,4 milliarder kroner. Kabelføringen fra platforme til energiøerne bliver selvsagt også billigere, ligesom HVDC-kablet til Tyskland bliver billigere. Kombineres med eksempelvis 1 GW elektrolyse på hver af øerne, bliver HVDC-besparelsen på omkring 6 milliarder kroner (fordi der spares ilandføring til Danmark), plus besparelserne mellem transformatorplatforme og energiøer.

Med andre ord: Det kunne godt ligne er god businesscase med to øer, selvom man måske bruger 10-15 milliarder ekstra på øerne, hvis der kommer til at foregå en del elektrolyse på øerne.

Og så lige en kommentar til, om projektet i udgangspunktet er billigt eller dyrt? Set med den brede pensel får vi 10 GW havvind med ilandføring plus 5 GW udlandsforbindelse til UK og Holland for 210 milliarder kroner. Bruges anlægspriserne for Cobra- og Viking forbindelserne, koster udlandsforbindelserne alene 80 milliarder kroner, så set i det lys får man havvind for 13 millioner kroner pr MW inklusiv ilandføring. Det er uhørt billigt for havvind. Det er billigere end prisen for Kriegers Flak uden ilandføring og indikerer dermed en meget lav elpris. Men naturligvis skal vi have optimeret på projektet. jeg mener det vil være logisk, hvis vi ender med en "mindre" nordlig ø og en større sydlig ø (fordi den sydlige ø skal kunne håndtere en masse PtX).

"Det er nemlig ikke teknisk muligt at foretage konverteringen fra strøm til gas ude på den kunstige ø med de tilgængelige teknologier i dag".

Desuden:

Indholdet af opløste stoffer i vandhanevand skal nedsættes til en fjerdedel for at kunne anvendes i elektrolyse. Derfor skal der også være et rensningsanlæg (omvendt osmose) og en ledningsvandtilføresel (pipeline) - med mindre man vil afsalte havvand til formålet

https://ing.dk/artikel/kunstig-energioe-no...

Det er hverdag at omdanne havvand til feskvand på ethvert større handelsskib, så mon ikke vi finder ud af det på øen?

EL -> gas på en ø vil være almindelig teknologi om få år. Den eneste årsag til, at det ikke allerede findes er, at det ikke har været efterspurgt tidligere. Det umiddelbart letteste vil være at lave ammoniak, men kommer der først en CO-ledning (som beskrevet længere oppe, kan det komme næste "gratis"), kan man lave hvilken gas man ønsker derude...

Til 2 GW kontinuerlig elektrolyse kræves (slag på tasken) 6 millioner liter superrent vand i døgnet som råstof. Går det? og hvad gør man de dage, hvor man faktisk kan sælge al strømmen på markedsvilkår - skal øerne så importere strøm fra land, så produktionen af brint kan fortsættes? - man kan vel ikke bare lukke ned og starte op som vinden blæser? [55kWh pr kg brint + evt ekstra til komprimering]

Angående vandet, kan du ikke bruge det du har lært om alkaliske elektrolyseceller, da der i givet fald bliver tale om soec-elektrolyse. Soec-celler fungerer ved høje temperaturer (typisk 650-850 grader C), hvilket betyder, at der medgår et meget stort arbejde til at fordampe vand og opvarme dampen. Det er dog ikke spildt energi, da det sparer på den elektriske energi som kræves.

Det gør det særdeles relevant at bruge soec sammen med PtX, fordi man så kan udnytte "spildvarme" fra PtX til at fordampe vandet til soec-elektrolysen. Soec-cellerne får endda længere holdbarhed af det, hvis man driver dem "termoneutralt", dvs, hvis fordampningen af vandet opnår en temperatur, så de elektriske jouletab i cellen præcis kan varme dampen op til cellernes ret høje driftstemperatur.

Der er derfor integreret vandbehandling i systemet, via spildvarme fra PtX-processer, når man laver soec-elektrolyse. Det forklarer også, hvorfor man ikke er bekymret for manglen på fjernvarmeudnyttelse: Man bruger i stedet varme til at spare på strømmen, når man laver elektrolyse, hvilket er en langt mere entropirigtig måde at udnytte varme på end fjernvarme er.

Man regulerer naturligvis op og ned for elektrolyseanlæggene efter markedsbehovene, hvilket er en af de store fordele ved elektrolyse. Lidt afhængigt af elpriserne, vil man typisk forvente 3.500-5.000 fuldlastimer på elektrolyseanlægget om året.

Soec-celler fungerer ved høje temperaturer (typisk 650-850 grader C), hvilket betyder, at der medgår et meget stort arbejde til at fordampe vand og opvarme dampen.

Kan den tilbageværende brine nyttiggøres på nogen måde ?

NaCl er indlysende, men næppe økonomisk relevant.

Er der noget mere værdifuldt i brinen, som økonomisk kan udvindes ?

Næppe. Man vil sandsynligvis starte med at afsalte vha omvendt osmose, for ikke at få klor i systemet, og dernæst demineralisere vandet via fordampningen. Men man vil næppe "udtørre" brinen...