Nu vil Norge også varme op med overskudsstrøm

Mens Danmark anvender overskydende strøm fra vindkraft til opvarmning, så vil nordmændene nu anvende overskudsstrømmen fra vandkraft til opvarmning.

Det har ellers hidtil været tabu, fordi vandkraft opfattes som alt for værdifuld til at blive brugt til opvarmning.

Men ifølge Teknisk Ukeblad foreslår Statsnetts administrerende direktør, Auke Lunt, at Norge, frem for biobrændsel bør varme op med overskydende vandkraft.

Statnetts prognose forudser et norsk energioverskud på mellem 7 og 13 TWh i 2025, hvor Sverige efter alt at dømme også har masser af el.

»Norge har nu næsten balance i elnettet i et normalår. Energieffektivisering og udenlandsk finansiering af vedvarende energi kan resultere i et betydeligt eloverskud,« siger Auke Lunt til Teknisk Ukeblad.

Han mener, at øget energiproduktion i praksis vil gå til øget forbrug og begrænset eksport, fordi investeringer i vedvarende energi i for eksempel Danmark mindsker vores behov for at importere norsk vandkraft.

Norges olie- og energiminister Terje Riis-Johansen bryder sig imidlertid ikke om tanken om, at el i en overskudssituation kommer til at fortrænge biobrændsel.

Han foretrækker, at flis, rødder og affald bliver brugt til opvarmning og tror, at elektrificering af bilparken, offshoresektoren og ny industri fremover vil få brug for den værdifulde vandkraft.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "Mens Danmark anvender overskydende strøm fra vindkraft til opvarmning,.."

Der er nogen her der drikker for meget.

Som i Danmark... HihiHehe..............

  • 0
  • 0

Begrebet energikvalitet skal vidst udvides. Dels er der den gamle definition hvor varme er lavere kvalitet end e.g. el. Dertil kunne man definere i hvor høj grad energien er der når forbrugeren vil, eller om den leveres helt uforudsigeligt.

Enheden kunne passende være Euro (som dog ikke er en SI enhed).

Vores vindenergi, der havner som billig varme et sted i udlandet fordi ingen vil aftage den ville efter en energi-kvalitets betragtning ikke bidrage med mange % i statistiken.

  • 0
  • 0

så vil nordmændene nu anvende overskudsstrømmen fra vandkraft til opvarmning. Det har ellers hidtil været tabu, fordi vandkraft opfattes som alt for værdifuld til at blive brugt til opvarmning.

Jeg har ellers troet at Norge ligesom Sverige i høj grad bruger elvarme og at det meste af strømmen i Norge bliver lavet ved vandkraft. Der må være en af delene som jeg har misforstået. Hvilken mon?

  • 0
  • 0

[quote]så vil nordmændene nu anvende overskudsstrømmen fra vandkraft til opvarmning. Det har ellers hidtil været tabu, fordi vandkraft opfattes som alt for værdifuld til at blive brugt til opvarmning.

Jeg har ellers troet at Norge ligesom Sverige i høj grad bruger elvarme og at det meste af strømmen i Norge bliver lavet ved vandkraft. Der må være en af delene som jeg har misforstået. Hvilken mon?[/quote]

Jeg fattede heller ikke den del. Men et opslag i kilden til artiklen fra Norges svar på ing.dk giver lidt af meningen: http://www.tu.no/energi/article228377.ece

Mens norsk elforbrug i mange år er klaret med vandkraft kan den ikke mere dække det stigende behov salg til udlandet pga de åbnede markeder. Derfor har klassisk elpanelsopvarmning (og i kortsluttet form: "El til opvarmning") fået et dårligt ry og fjernvarme har stået som det mere miljøvenlige valg. Varmepumper må dog have brudt med "el til opvarmning"s dårlige ry, for det er en stor succes deroppe...

Kommentarene på siden er faktisk ganske spændende, ikke helt ulig vores debat herinde, med nogle lidt andre variable. Ligesom os med vind taler de om vandkrafts ustabilitet (ikke daglige flukturationer men år-til-år forskelle. Ikke storme men overløb) og vil bruge de samme teknikker (energimedium-fleksibel varmeproduktion, elbiler og kabler til udlandet). Sjovt som alle VE kilder har forbrugstilpasningssvagheder. Heldigvis er de ikke overlappende, så ved at smide kabler imellem sol, vind og hydro reduceres de til en tredjedel samlet set.

Det kunne være spændende at deltage i tu.no debatten med et dansk perspektiv på udfordringen eller invitere dem herover.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten