Nu vil fransk bilproducent give ærlige data for brændstofforbrug

Kunderne skal have reelle data for, hvor meget deres biler forurener og derfor annoncerede den franske bilproducent PSA i oktober måned, at de ville udvikle deres egen testprocedurer for brændstofforbruget og emissionen af NOx.

Læs også: Sådan fusker bilfabrikanterne med CO2-udslip

Det projekt er nu blevet udvidet med miljøorganisationen T&E, der er paraply-organisation for række europæiske ngo’er heriblandt to danske.

Læs også: Rapport: CO2-skat på biler fører til svindel med emissionstal

Målet med at udvikle egne test, skulle ifølge PSA i første omgang være at tjekke den kommende verdensstandard for brændstofforbrug (WLTP), som stadig diskuteres og efterfølgende den netop vedtagne procedure for NOx-emission, når de bliver introduceret i 2017.

PSA-koncernen bruger SCR-teknikken på alle deres nye dieselbiler. Illustration: PSA

Med andre ord skal ingen længere rive sig i håret over, at den nyindkøbte bil slet ikke kan køre så langt på literen som bilforhandleren oplyste ved købet.

Læs også: Regeringen har en plan: Lavere afgifter på biler og NOx øger CO2-udledning

I en pressemeddelelse skriver de to parter nemlig, at data fra testproceduren gerne skulle være repræsentative for det brændstofforbrug bilejerne selv oplever.

T&E understreger, at man med samarbejdet ikke anbefaler en bestemt bil, men kun metoden og de offentliggjorte data.

For at gøre testen realistisk vil PSA blandt andet teste bilerne, når motoren er kold og køre med både lys og aircondition tændt. Dæk og smøreolie vil være af samme type som anbefales til biltypen. Der vil blive kørt på offentlige veje i og omkring Paris inklusive motorvej.

Læs også: Efter ny test: Tyskland overvejer retssager mod flere bilproducenter

T&E understreger, at hvis man ikke mener, at de fundne data er repræsentative og ikke er muligt at finde en løsning med PSA, så vil man afbryde samarbejdet:

»Vi er overbeviste om at det arbejde vi har planlagt vil generere et transparent og robust resultat, som alle kan stole på,« siger direktør for T&E Jos Dings, som samtidig opfordre andre bilproducenter til at gøre noget lignende

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er spændende at PSA nu udnytter den udbredte skepsis til de officielle tests til at vende bøtten og gøre noget helt nyt - at fortælle hvad vi faktisk skal forvente som forbrugere ift. brændstofforbrug og forurening.

Det ironiske er naturligvis, at en sådan test helst kun skal bruges ift. kunderne og ikke skattesystemet, for ellers bliver det en "slammer" til bilejerne, som vi jo får vanskeligere ved at se fordelen i.

  • 5
  • 0

Det har længe undret mig at bilfabrikanterne ikke kan se markedsførings-værdien af korrekte forbrugstal. Mon der endelig er nogle franskmænd der har set lyset?

  • 3
  • 0

Har for nyligt købt en brugt Citroën C5 tourer 2.0 diesel. Dens 'fabrikstal er 16,7 km/l. I praksis kører jeg 17,8 km/l i snit. Dette indeholder såvel motorvejskørsel som kø kørsel. Næste årgang af bilen kører pudsigt nok længere på literen, på papiret. Nok til at rykke den en afgiftsklasse ;-)

  • 1
  • 0

Det er så kommet dertil, at der nu kan tjenes penge på at bilfabrikanter kan tjene penge på at sige/skrive, at jeg/vi er ikke lige så løgnagtige som vores konkurrenter.

Det er ikke sikkert, at vi vil fortælle den fulde sandhed om hvor meget vore biler sviner, men nu vil vi lyve lidt mindre, for det har vi opdaget giver kasse. Og når så oven i købet en miljøorganisation er villig til at blåstemple det, da kan det ikke være bedre.

En pressemeddelelse viser, at træerne ikke vokser ind i himlen: "Data fra testproceduren gerne skulle være repræsentative for det brændstofforbrug bilejerne selv oplever".

Men en slags fremskridt er det vistnok?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten