Nu vil Australien også med på Hyperloop-bølgen

Ideen om at transportere mennesker med op til 1.200 km/t igennem et rør med undertryk er noget, der i den grad kan vække innovative kræfter. Da Elon Musk og SpaceX i 2013 præsenterede ideen, satte de samtidig gang i en konkurrence om at udvikle teknologi til den bedste transportenhed.

Over 1.200 forslag blev indsendt, og ud af dem blev 124 vurderet af dommerne fra SpaceX. 30 gik videre, blandt andet det australske bidrag kaldet VicHyper.

De fleste Hyperloop-projekter viser et ugennemsigtigt rør. Men australske HyperVic har valgt et rør med glastag. Mon ikke det rimelig hurtigt vil bliver noget sløret at kigge ud gennem? Illustration: HyperVic

Læs også: SpaceX-grundlægger løfter sløret for ny lynhurtig transportform

Nu er der lagt op til et teknologisk battle, når de 30 forslag mødes til første konkurrenceweekend fra den 27. til 29. januar 2017. Her skal de forskellige tekniske løsninger afprøves på den 1,6 km lange teststrækning, som SpaceX har fået bygget tæt ved hovedkvarteret i Hawthorne, Californien.

Målet med konkurrencen er at undersøge, hvilken teknologi der bedst egner sig til at sende hver enkelt transportenhed af sted med over 1.000 km/t i et næsten lufttomt rør. For at det skal kunne ske med mindst mulig modstand, er det den grundlæggende idé, at pod’en skal svæve.

Luft eller magnetisme?

Her er der så uenighed om, hvordan den skal bringes til at svæve: Skal det være på en luftpude eller via magnetisme, også kendt fra et fåtal af togbaner i verden som Maglev?

Læs også: Kritikere: Hyperloop bliver for dyrt og ubehageligt

VicHyper har til konkurrencen valgt at udskyde beslutningen om selve svæve-teknologien og i stedet koncentrere sig om teknologi til at accelerere pod’en og nedbremse den igen. Derfor skal den første test-pod køre på hjul:

»Jeg mener, at man skal starte på hjul,« siger projektchef hos VicHyper Zac McClelland. Han henviser til, at det også er sådan, Elon Musk generelt udvikler sine projekter: at man hellere skal klare de store udviklingsproblemer i serie frem for parallelt.

Testenheden fra VicHyper er 3 meter lang og 1 meter høj. Den er bygget af kulfiber for at mindske vægten. Illustration: VicHyper

Læs også: Hyperloop One's første lyn-transport: Fra Dubai til Abu Dhabi på 12 minutter

Andre teknologier, som for eksempel Hyperloop-One, har også hjul på deres transportenheder, men når enheden når en vis hastighed, vil den begynde at svære.

Teststrækningen vil kun sende de enkelte pods op på maks. 400 km/t, så her kan hjul godt følge med.

Magnetisk ekstrabremse

For at få transportenheden op i fart og nedbremse den igen bruger VicHyper en lineær induktionsmotor. Ved nedbremsning kan en del af energien føres tilbage til batterierne.

Ud over den lineære induktionsmotor er der installeret et sekundært bremsesystem bestående af magnetiske bremser, meget lig dem man kan finde på højhastighedstog. Elektromagneterne i bremserne får deres energi fra batterier om bord i transportenheden.

Læs også: Ingeniørstuderende skaber Hyperloop-kapsel, der svæver på luft

Med andre ord vil VicHyper vente lidt med at vælge, hvilket system de vil bruge til at løfte deres transportenhed:

»Mange af de andre konkurrencedeltagere fokuserer på Maglev eller luftpuder - det er den store diskussion. Det bliver spændende at se, hvilken løsning der er bedst,« sig Zac McClelland.

Første aftale indgået

Parallelt med SpaceX-konkurrencen har Hyperloop-One allerede indgået en aftale om at undersøge muligheden for at etablere en Hyperloop-forbindelse mellem Dubai og Abu Dhabi. Afstanden er 156 km, og den tur skal kunne klares på 12 minutter.

Læs også: Ny analyse: Nordisk hyperloop er langt billigere end højhastighedstog

Læs mere om projektet i fredagens udgave af Ingeniøren, hvor det danske arkitektfirma BIG fortæller om, hvorfor Hyperloop er en god idé, og hvorfor de er involveret i Hyperloop-One.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle de forslag der er kommet frem, regner med et ekstremt lille energiforbrug - langt mindre en fly og også mindre end traditionelle tog og Maglev. Elon Musk' oprindelige projekter forventede endda, at hele energiforbruget kunne klares ved at monterer solceller oven på røret.

  • 0
  • 0

Hvordan vil man kombinere idéen med at svæve på en luftpude, og så et lufttomt rum?

  • 3
  • 1

Reduktion af luftmodstand og ridning på luftpude er vel to sider af samme sag, hvor den optimale hastighed stiger med faldende lufttryk. Der er (jo eller vel) ikke tale om, at rørene skal være helt lufttomme, hvilket (jo) heller ikke er praktisk muligt. Noget andet er så, hvad man skal "ride" på indtil hastigheden danner tilstrækkelig med lufpudeeffekt. Hjul?

  • 0
  • 0

Luftpuden er grænselandet mellem kabine og skinne. Det behøver sandsynligvis ikke være ret tykt og dermed slipper kun lidt luft (eller gas) ud; måske er luft ikke den bedste luftart til formålet ?

For knap 50 år siden var jeg på studiebesøg hos ASEA i Sverige. Her flyttede de e.g. Højspændingstransformatorer på 700 tons rundt på gulvet på luftpude - dvs. en platform på et plant gulv. Som jeg husker det var luftpumpen lille - men mon ikke en læser kan regne på det nødvendige svævetryk under 100 m2 platform ? Hertil kommer så overtryk for at erstatte luft som forsvinder langs kanten.

  • 0
  • 0

Der blev engang regnet på en højhastighedsbane Gøteborg-Stockholm eller lignende, men den blev vanvittigt dyr på grund af broer og tunneler. Det lyder skørt at sådan en hyperloop skulle kunne svare sig, selv hvis energien til fremdrift ikke kostede noget. Det giver mindelser om Populær Mekanik i sin tid med flyvende biler og andet i den dur. På den anden side, så kunne man godt i dag savne den tro og tillid til fremtiden det var udtryk for.

  • 5
  • 0

Det er jo svært at spå - især om fremtiden.

Hvis man ser på passager-sammensætningen i fly og tog (især andre lande), så er der vel en overvægt af forretningsrejsende. På fly delvis hjulpet på vej af de lave priser efter bortfald af kartellerne. Men prisen ufortalt, måske vil vi i fremtiden opleve en reduktion i flyvetrafikken igen - fordi det bliver politisk bestemt, at forurenende flytrafik ikke tillades i samme omfang som nu. Altså et paradimeskift.

I så kan nye former for mere energieffektiv samfærdsel blive aktuel - er det måske Hyperloop ? Så kan du lave en kalkullation, hvor der bygges Hyperloops som ganske vist er dyre i anlæg, men billige i energiforbrug (påstås det) og billige i forurening (andre energikilder). Og på indtægtssiden tæller også ikke-anskaffede nye fly, ikke-anlagte store lufthavne, .....

Men det kan jo også være, at erhvervslivet afskaffer firmarejser istedet; meget kan klares på video-møder - det er bare en vane.

Jeg tror det er svært at spå ....

  • 0
  • 1

Det tvivler jeg stærkt på - men der er givetvis nogle statistikker omkring det, så vi ikke behøver at basere os på gæt.

Ifølge denne er andelen 60% privat og 40% erhverv. Det var omkring årtusindeskiftet. Min vurdering er er at andelen af privatrejser er steget i takt med at prisen på at flyve er faldet.

En af de interessant ting ved Hyperloop er, at den nok vil skabe nye trafikmønstre og nye måder at rejse på.

Kilde: http://www.trg.dk/transportraadet/pup/RA/R...

  • 0
  • 1

Reduktion af luftmodstand og ridning på luftpude er vel to sider af samme sag, hvor den optimale hastighed stiger med faldende lufttryk. Der er (jo eller vel) ikke tale om, at rørene skal være helt lufttomme, hvilket (jo) heller ikke er praktisk muligt. Noget andet er så, hvad man skal "ride" på indtil hastigheden danner tilstrækkelig med lufpudeeffekt. Hjul?

Ja, lige som fly.

Dog kan en HyperLoop pod i modsætning til fly aktivt regulere sin opdrift, ved at skrue på, hvor meget luft der skydes nedad og hvor meget der skydes bagud.

Hvad med et system, hvor en (maglev)slæde hurtigt accelererer pod'en op til f.eks. 300 km/t ved at skubbe bagpå pod'en (som bruger al sin komprimerede luft til at holde sig svævende), hvorefter slæden hurtigt kører tilbage til stationen? Præcis som på et hangarskib.

  • 0
  • 0

Jeg håber hverken min bank eller pensionskasse, begynder at tænke ud af boxen, og tilslutter sig financiering af dette projekt. Det virker fuldstændigt tåbeligt teknisk og rablende galt økonomisk. Det lever alene på guru effekt fra Musk. Vi har jo lige haft bobler i økonomien, og der er uden tvivl en masse kontanter, der flyder rundt. Det her projekt ligner, med de lufttomme rør, en antiboble med samme udfald for banker m.m. som boblerne. De dygtige investorer skal dog nok få trukket sig ud i tide. Gigantiske byggeprojekter kræver gigantiske summer, og blot der falder en beskeden procentdel af til innovatørerne, lever de nok fint med at projektet krakker på et tidspunkt.

  • 4
  • 5

Det er jo bare en "artist's rendition" - men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der kræves for at stoppe driften på sådan en bane? Hvad siger forsyningssikkerheden?

En tilpas stor SUV - F250 godt læsset op - og så gonk ind i pillerne, så det hele vrider og selve tunnelen bliver utæt? Et automatvåben af passende kaliber?

Ikke at luftfart er usårlig over for den slags, langt fra. Traditionelle højhastighedsbaner heller ikke. Men i hvor høj grad er den slags tænkt ind i de her tanker?!

  • 3
  • 1
  • findes sikkert i IATA's "World Air Transport Statistics ", som koster mellem $1.000 og $3.000 ifølge web-oplysninger.

Iøvrigt fandt jeg intersant gennemgang på Wikipedia ved at søge på "air travel pollution". Også andre kilder viser sig.

  • 0
  • 0

Er der nogen beregninger på energiforbruget kontra almindeligt fly ?

https://en.wikipedia.org/wiki/Environmenta... giver indtryk af en væsentlig belastning af miljøet som følge af flytrafik. Hvis vi kan erstatte den med forureningsfri HyperLoop med solceller på rørene, så er der meget vundet.

For passagererne er der besparelser i form af mindre transport til og fra lufthavne og ventetider i lufthavne samt stråling i 12 kilometers højde. Storbyerne kan spare arealer til lufthavne og lokal forurening.

Der er meget, der taler for at investere i udvikling af en teknologi til hurtig forureningsfri transport som alternativ til lufttrafik.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten