Nu vælger Sverige gravsted for atomaffald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu vælger Sverige gravsted for atomaffald

Oskarshamn eller Östhammar? Beslutningen om, hvilken kommune der skal lægge granit til det højaktive atomaffald fra 37 års svensk elproduktion, træffes næste måned af Svensk Kärnbränslehantering, SKB.

»Det bliver kulmination på syv års pladsundersøgelser og 30 års geotekniske undersøgelser,« siger Claes Thegerström, der er administrerende direktør for SKB.

»Siden vi begyndte, har en af de primære udfordringer været at komme frem til en deponeringsplads, der både opfylder de tekniske krav og har en folkelige opbakning til depotet. Derfor er valget en milepæl i det svenske kernekraftprogram,« siger han.

Selve konstruktion af slutdepotet går tidligst i gang i 2013. Efter beslutningen er truffet, tager det nemlig et års tid at skrive den op til 10.000 sider lange ansøgning, og herefter skal metoden gennemanalyseres af strålingsmyndighederne, kernekraftinspektionen, miljødomstolen, regeringen samt den valgte kommune.

»Vi forventer, at det går rimeligt glat igennem. Vores metode er godkendt i Finland, der også er i gang med at bygge et slutdepot, og i Sverige er udviklingen af metoden blevet evalueret hvert tredje år,« fortæller Claes Thegerström.

100.000 år og en istid

Slutdepotet designes, så det kan modstå eksempelvis vandgennemstrømninger og kemiske påvirkninger i granitten i 100.000 år og gennem en istid. Blandt andet derfor har forskere fra SKB været i Grønland sammen med finske og canadiske kolleger for at studere granitten, som den så ud før og under sidste istid.

Ifølge Claes Thegerström er det dog hverken udsigten til istid eller selve konstruktionen af depotet og de maskiner og inventar, der skal anvendes, der udgør den største teknologiske udfordring. Det handler derimod om at skabe et lige så rent og sikkerhedsmæssigt miljø 500 meter under jordoverfladen, som det, der opereres med i kernekraftværkerne, hvor sikkerhed er et nøgleord.

»Det at kombinere selve udgravningen af bjerget med de enorme kvalitets- og miljømæssige krav, der stilles til en kerneteknisk virksomhed, er ikke nemt. Selv om vi har undersøgt en plads ekstremt grundigt i de seneste syv år, ved vi ikke alt om forholdene i granitten, og derfor er vi nødt til at kunne tilpasse os bjergets egenskaber, efterhånden som vi kommer frem. Vi skal have en plan klar, hvis ikke tingene ser ud, som vores undersøgelser har vist,« lyder forklaringen fra Thegerström.

Kan hentes op igen

Dagens reaktorer bruger kun nogle få procent af den energimængde, der er i brændslet. Andre lande med atomkraft betragter derfor brugt brændsel som en uudnyttet ressource, men det i Sverige behandles som affald.

Alligevel lukker man ikke adgangen til slutdepotet definitivt, for også i Sverige vil man kunne hente brændslet frem igen, hvis reaktorteknologien forbedres, så man kan udnytte energien i det brugte brændsel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den med at "affaldsproblemet ikke er løst" er jo AGH yndlingsudtalelse. Den kommer frem i enhver debat om kernekraft hun er med i så sikkert som Amen i kirken.

Jamen find da endelig ud af hvad Sveriges pris for at modtage dansk atomaffald vil være.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Jepser Ørsted:

Den med at "affaldsproblemet ikke er løst" er jo AGH yndlingsudtalelse. Den kommer frem i enhver debat om kernekraft hun er med i så sikkert som Amen i kirken.

Vi ved jo alle at et dybt hul i jorden altid vil være farligere end COx, NOx, SOx, PAH, PM, dioxin i luften og flyveaske som byggemateriale eller deponi i mineskakter. Hvis du ikke kan se det, er du bare ikke grøn nok! Tænk på børnene!

  • 0
  • 0

P-H,

Jamen find da endelig ud af hvad Sveriges pris for at modtage dansk atomaffald vil være.

Hvorfor dog? Her i Danmark har vi ikke atomkraftværker eller planer om at býgge nogle, så der er ingen grund til at du bliver panikslagen.

Det største problem for visse danskere er, at der skal foreligge planer om dekommisioneringen af et evt. atomkraftværk længe inden man begynder at bygge det. Affaldet skal helst slutdeponeres inden man tager værket i brug.
Hvis man anvender samme filosofi på alle andre teknologier så måtte vi ernære os som vikinger.

Nu kan danske politikere ikke mere køre i tomgang og hygge sig med påstanden om, at affaldsproblemet ikke er løst - selv om de fleste lande har politisk godkendte løsninger på det teknisk set lille problem med atomaffald der fylder 2 mio gange mindre end affald fra fossil energi.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Jamen find da endelig ud af hvad Sveriges pris for at modtage dansk atomaffald vil være.

Med mindre vi importerer uran fra Sverige, så kommer vi heller ikke til at sende brugt brændsel derhen. Som nyt kernekraftland i dag sender man det brugte brændsel tilbage til det land man købte det fra. Sådan er reglerne i dag: Nye kernekraftlande kan ikke købe deres brændsel, kun leje det. Så er det op til udlejeren at oparbejde brændslet eller finde et passende depot.

  • 0
  • 0

Jesper Ørsted:

Med mindre vi importerer uran fra Sverige, så kommer vi heller ikke til at sende brugt brændsel derhen. Som nyt kernekraftland i dag sender man det brugte brændsel tilbage til det land man købte det fra. Sådan er reglerne i dag: Nye kernekraftlande kan ikke købe deres brændsel, kun leje det. Så er det op til udlejeren at oparbejde brændslet eller finde et passende depot.

Det var nyt for mig. Jeg troede man skulle slutdeponere eget affald, men at det var lovligt at få det bearbejdet i andre lande.

  • 0
  • 0

Jesper,

Det var nyt for mig. Jeg troede man skulle slutdeponere eget affald, men at det var lovligt at få det bearbejdet i andre lande.

mon ikke det er et spørgsmål om lovgivning?
Når USA er ved at lægge op til en ny affaldspolitik med reprocessing, så skyldes det måske interessen for at kunne levere anlæg til såkalde "u-lande", hvor man så vil står for hele brændselskredsløbet som Rusland og Canada gør. På den måde er man ude over problemet med evt. mistanker om illegal anvendelse af det brugte brændsel.
Den samme ordning vil Danmark i givet fald kunne sætte som et krav, når vi en gang udbyder bygning af reaktorer i licitation.
Til den tid vil Molten Salt reaktoren sikkert være et attraktivt valg, norsk thorium og uran fra Grønland kunne i givet fald kunne bruges.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Jesper,
[quote]
Det var nyt for mig. Jeg troede man skulle slutdeponere eget affald, men at det var lovligt at få det bearbejdet i andre lande.

mon ikke det er et spørgsmål om lovgivning?
Når USA er ved at lægge op til en ny affaldspolitik med reprocessing, så skyldes det måske interessen for at kunne levere anlæg til såkalde "u-lande", hvor man så vil står for hele brændselskredsløbet som Rusland og Canada gør. På den måde er man ude over problemet med evt. mistanker om illegal anvendelse af det brugte brændsel.
Den samme ordning vil Danmark i givet fald kunne sætte som et krav, når vi en gang udbyder bygning af reaktorer i licitation.
Til den tid vil Molten Salt reaktoren sikkert være et attraktivt valg, norsk thorium og uran fra Grønland kunne i givet fald kunne bruges.

Mvh
Per A. Hansen
[/quote]
Med G IV kernekraft kan man regne med 3300 KWh/g uran og Danmark forbruger 39 TWh om året, det kan fremstilles på 11 ton uran (eller thorium). Og så bliver problemet med brugt brændsel meget overskueligt.

  • 0
  • 0

Jesper,

Med G IV kernekraft kan man regne med 3300 KWh/g uran og Danmark forbruger 39 TWh om året, det kan fremstilles på 11 ton uran (eller thorium). Og så bliver problemet med brugt brændsel meget overskueligt

enig, men den bedste løsning vil være at lade leverandøren stå for reprocessing og nyt brændsel.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Jesper,
[quote]
Med G IV kernekraft kan man regne med 3300 KWh/g uran og Danmark forbruger 39 TWh om året, det kan fremstilles på 11 ton uran (eller thorium). Og så bliver problemet med brugt brændsel meget overskueligt

enig, men den bedste løsning vil være at lade leverandøren stå for reprocessing og nyt brændsel.

Mvh
Per A. Hansen
[/quote]
...indtil G IV kommer. Ved G IV er det jo meningen at oparbejdning skal sammenbygges med kernekraftværket. Ikke mindst for MSR, der ganske enkelt ikke ville kunne fungere uden en sømløs sammenbygning af kernekraftværk og oparbejdningsanlæg.
Og så forresten: Det eneste en IFR har brug for af brændsel efter den atomare startkapital, er DU eller natururan og så Pu-239 eller U-233 fra oparbejdningsanlæget.

  • 0
  • 0

Eller Godot

er vi nu ude i V-gen?
Molten Salt Reactor er en såkaldt IV-generations reaktortype, den rent faktisk har kørt fint for ca. 30-40 år siden. Desværre forlod man det velkørende koncept, da man fejlagtigt mente, at den natriumkølede formeringsreaktor var fremtiden. Det viste sig at være noget af en blindgyde - en fordoblingstid på 16 år for fissilt materiale lyder ikke særlig rigtigt. Men det nye MSR-design ser derimod ud til at være et godt bud på fremtidens reaktortype, der kan udnytte både uran og thorium - ingen ressourceproblemer her.
Imens kører de aktive reaktorer fint med en kapacitetsfaktor på samme niveau som de fossilt fyrede. Uden dem ville CO2-indholdet være betydeligt større. Til stor fortrydelse for flere debattører.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten