Nu undersøgelse dræber myter om kost og kræft

Der skorter ikke på historier om diverse fødevarers farlige eller fantastiske egenskaber. Men det er netop kun historier, for nu har amerikanske forskere fundet ud af, at sammenhængen mellem bestemte fødevarer og kræft kun har ringe statistisk signifikans.

»Da vi kiggede undersøgelserne igennem, fandt vi, at mange havde lidt eller eller slet ingen statistisk signifikans,« siger Jonathan Schoenfeld fra Harvard Medical School til The Guardian.

Læs også: Statistisk signifikans - det kan man designe sig til

Læs også: Topforsker advarer: Tre glas mælk om dagen øger risikoen for kræft

Han har netop sammen med kollegaen John Ioannidis fra Stanford University fået offentliggjort en artikel i American Journal of Clinical Nutrition, der konkluderer, at diverse undersøgelser gentagne gange har fejlet, når det gælder om at finde sammenhæng mellem bestemte fødevarer og kræft.

Den manglende statistiske signifikans har dog ikke hindret betydelig debat om emnet, der er præget af følelser og sensationsoverskrifter, der kan føre til opskræmthed i befolkningen og dårlig vejledning af befolkningen, skriver forskerne i deres artikel.

Tilfældige opskrifter fra kogebog

Forskerne samlede ingredienser fra en række tilfældige opskrifter fra en populær amerikansk kogebog og søgte efterfølgende i de medicinske databaser på sammenhængen mellem kræft og de pågældende ingredienser. De havde dog fra starten besluttet at udelukke alkohol fra deres undersøgelser, da sammenhængen på dette område efter forskernes opfattelse er fastslået.

»Vi fandt ud af, at 40 ud af de 50 ingredienser, vi havde udvalgt, var blevet undersøgt for mulig sammenhæng med kræft. De sidste ti var ikke særlig udbredte ingredienser,« fortæller Jonathan Schoenfeld til The Guardian.

Læs også: Pølser og skinke skal fjernes fra middagsbordet

Blandt de 40 udvalgte ingredienser var mel, kaffe, smør, oliven, sukker, brød og salt samt ærter, and, tomater, løg, citroner, gulerødder, persille og lammekød. Af de mere kuriøse var hummer, kallun, kanel og sennep.

De to forskere analyserede derefter den videnskabelige litteratur efter forskning i disse fødevarer. De kiggede også efter, hvor ofte ingredienser var knyttet til øget kræftforekomst og den statistiske signifikans af resultaterne.

»Vi fandt ud af, at hvis vi tog det enkelte studie, der påviste en sammenhæng med kræft, var det meget vanskeligt at finde tilsvarende resultater i andre undersøgelser. Folk har krav på at vide, om en undersøgelse, der forbinder fødevarer med kræft, er underbygget, inden man hopper til konklusionen,« hedder det fra Jonathan Schoenfeld.

Rapportens konklusion bakkes op af Rune Blomhoff, der er professor i ernæring ved universitetet i Oslo.

»Der findes for eksempel et stort antal rapporter i medierne, der baseres på sådanne enkeltstudier, som beskrives i rapporten. Den illustrerer også, hvor vigtigt det er ikke kun at stole på én enkelt undersøgelse,« siger han til nrk.no.

Dokumentation

The Guardian: US scientists challenge scares about food links to cancer
nrk.no: Kreftstudier holder ikke mål
Kræftstudier skal tages med et gran salt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der røg den undskyldning for at holde sig fra broccoli

"Another broccoli related death"

  • 0
  • 0

Kræft skyldes stadig utilstrækkelig ilttilførsel til det pågældende organ og kan ofte helbredes ved afkalkning og motion, samt behandling med antioxidanter.

  • 0
  • 0

Jeg citerer en kommentar fra Overlæge, Dr.med. Niels Graudal, Rigshospitalet:

Det handler dog om en anden kostmyte, men er alligevel relevant

Myten om salts farlighed er den største vrangforestilling i den præventive medicins historie. Konklusionen er derfor at i bedste fald er saltreduktion uden effekt, i værste fald er saltreduktion livsfarlig. Så mit bedste råd til folket er: Brug salt som I plejer, hverken mere eller mindre.

Læs dette og hele Niels Graudals kommentar:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/salt-i-ju...

  • 0
  • 0

Jeg citerer en kommentar fra Overlæge, Dr.med. Niels Graudal, Rigshospitalet:

Det handler dog om en anden kostmyte, men er alligevel relevant

Myten om salts farlighed er den største vrangforestilling i den præventive medicins historie. Konklusionen er derfor at i bedste fald er saltreduktion uden effekt, i værste fald er saltreduktion livsfarlig. Så mit bedste råd til folket er: Brug salt som I plejer, hverken mere eller mindre.

Læs dette og hele Niels Graudals kommentar:

http://videnskab.dk/krop-sundh...aebe

Jeg tror du skal læse den artikel een gang til, du har tilsyneladende ikke forstået budskabet - INGEN salt tilsætninger!

  • 0
  • 0

Kræft skyldes stadig utilstrækkelig ilttilførsel til det pågældende organ og kan ofte helbredes ved afkalkning og motion, samt behandling med antioxidanter.

Tillykke Lars Hareskov! Og tak! Jeg elsker videnskabelige gennembrud, og du har tydeligvis skrevet medicinsk historie. Kan du fortælle mig hvodan jeg bliver afkalket? De andre ting kan jeg godt finde ud af: Motion giver jo sig selv, antioxidanter får jeg gennem sild til forret og rødvin til maden. Hvis jeg sover med en iltmaske, er ilttilførslen til alle organer så ikke sikret?

Så kan jeg fortsætte med at ryge uden at skulle tænke mere på dét, det var dejligt.

  • 0
  • 0

Hørte forleden i Debatten på DR2 en af deltagererne bemærke følgende:

"Det har vist sig, at samtlige personer, der er døde af kræft, på et eller andet tidspunkt i deres liv har haft sko på!". - Måske skulle man overveje, at gå på bare tæer?

Desværre husker jeg ikke navnet på pågældende.

Søren W.

  • 0
  • 0

Jeg er den "lykkelige" der er ansat i et firma der har Meyers køkken til at levere frokost buffeen. Den er er økologisk og har nordiske gøntsager som præferance og islet af mellemøstlig madkultur som undertoner, Bulgur og Kuskusvarianter. Argumenterne for at det er således er fornuftige. Primært sundhed men også at det er uforsvarligt for klimaet at anvende energi til at transportere ting den halve jord rundt. Trods dette så har alle retterne ret eksotiske navne fra fjerne lande:o)

Men hvis kosten ikke har indflydelse på helbredet, så ville jeg foretrække Ida Davidsen som frokost leverandør. :o)

  • 0
  • 0

Hvis nu der ikke er kræftforskel på økokost/ikke-økokost, kan vi naivt lige så godt spare og tage den sidste. Imidlertid handler kost ikke kun om kræft, men også om en hel del mere...

  • 0
  • 0

Kræft skyldes stadig utilstrækkelig ilttilførsel til det pågældende organ og kan ofte helbredes ved afkalkning og motion, samt behandling med antioxidanter.

Det lyder plausibelt men er ganske nyt for mig (og en hel del andre med mig, vil jeg tro) - har du nogle artikler at henvise til, som vel at mærke kan læses uden sølvpapirhat?

  • 0
  • 0

Enig. Mange, deriblandt forskere, misforstår de epidemiologiske livstil- og kostundersøgelser. Ikke-forurenet alsidig kost giver i al almindelighed ikke kræft, men forebygger. Mangel på vigtige næringsstoffer i de rette forhold kan resultere i en større følsomhed overfor kræft, så når en undersøgelse konkluderer at en bestemt fødemiddel giver overhyppighed af kræft, så er det fordi samme fødemiddel eller andet i de undersøgte personers livsstil og kost resulterer i underskud af disse næringsstoffer.Dvs. at kosteneller livstilen ikke forebygger godt nok. Et helt andet spørgsmål er, hvis der er forureninger i kosten, for så kan disse stoffer i nogle tilfælde øge kræftrisikoen, men denne kan igen nedbringes ved en sund kost og ekstra kosttilskud, da de basale bestanddele of kosten, inkl. vitaminer og mineraler i mange tilfælde modvirker forureningernes skadelige effekter. Dette gælder også for luft- og drikkevandsforurening.

  • 0
  • 0

Det er meget nemt: Undgå tobaksrøg, diesel udstødning, stress og kroniske inflammationer (det sidste er vanskeligt). Spis alsidigt, motionér moderat og hold dine tænder, afføring og økonomi i orden. Det er der statistik som underbygger. Endelig kan man, hvis man er i tvivl, spørge sin læge om man skal undersøges igen. Og husk: man lever ikke evigt men får altid "tear and wear" gener, især hvis man lever længe nok, motionerer for meget eller bliver overvægtig.

Problemet for os mennesker er vel at have tilstrækkelig livskvalitet mens man lever. Men det er et relativt begreb. Spørg bare gamle mennesker.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten