Nu trækkes de udskældte drænrør op af vestkystens strande
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu trækkes de udskældte drænrør op af vestkystens strande

Kystdirektoratet afslutter nu en af de mest omfattende sager om sikring af de danske kyster mod havets bølger.

I de kommende uger rykker direktoratets medarbejdere ud til stranden ved Skodbjerge syd for Hvide Sande. Her vil de fjerne de drænrør, som opfinder Poul Jakobsen fra firmaet Skagen Innovations Center fik lov til at hamre i sandet tilbage i 2005.

Læs også: Forsøg med gådefuld kystsikring

Et af de tilbageværende drænrør på stranden ved Hvide Sande, som Kystdirektoratet nu hiver op og sender retur til Poul Jakobsens firma. (Foto: Kystdirektoratet) Illustration: Kystdirektoratet

Frem til 2008 udgjorde drænrørene to delstrækninger på en i alt 11 kilometer lang forsøgsstrækning. Herefter konkluderede to eksperter, den ene udpeget af Kystdirektoratet, den anden af Poul Jakobsen selv, at de 1,5 meter lange trykudligningsrør ikke kan bruges til kystsikring.

Læs også: Her er rapporterne om de virkningsløse drænrør

Opfinderen fandt dog eksperternes rapport så fejlbehæftet, at han protesterede og fik opbakning af ingeniørfirmaet Dansk Geo-servex. Professorerne erkendte mindre fejl, men intet, der kunne rokke ved konklusionen.

Samtidig kom Poul Jakobsen i voldsom strid med Kystdirektoratet, som han anklagede for hærværk mod drænrørene. Men konklusionen stod ved magt.

Læs også: Opfinder af drænrør vil melde Kystdirektoratet til politiet for hærværk

Der lå sagen et par år, indtil et politisk flertal i Folketinget med tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) i spidsen beordrede nye forsøg med drænrørene, denne gang ved Esbjerg.

Læs også: Skandale om drænrør fortsætter: Minister klar til nye forsøg

De rør nåede dog ikke at komme i sandet, inden regeringsmagten var skiftet, og den nye transportminister Henrik Dam Kristensen (S) trak stikket. Han mente ikke, at der var grund til at betale en halv million kroner om året for nye forsøg, når nu eksperterne havde vurderet, at plasticrørene ikke sikrer Vestkysten.

Læs også: Slut med omstridte drænrør: Minister trækker stikket

Det oprindelige forsøg kostede skatteyderne otte millioner kroner, og Poul Jakobsen selv har hele tiden - også i Ingeniøren - fastholdt, at rørene virker efter hensigten.

Læs også: Kontroversiel opfinder: »Mine drænrør virker altid«

Deri er Kystdirektoratet langtfra enig, men direktoratet holder sproget i en nøgtern tone i dagens pressemeddelelse om afslutningen på det danske drænrørseventyr. Heri står blot:

'Selvom bølgernes påvirkning siden har blotlagt og fjernet en del rør, findes der fortsat et antal trykudligningsrør på forsøgsstrækningen. Kystdirektoratet vil derfor sørge for, at de resterende rør vil blive gravet op og overdraget til Skagen Innovations Center.'

Dokumentation

Kystdirektoratets pressemeddelelse

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når listen over uduelige ministre i VK-regeringen engang skal skrives, vil mit bud være, at historikerne giverHans Christian Schmidt en ret høj placering.

  • 2
  • 0

Man får da ikke megen sanddumpning for 8 mio kr? OK så virkede det ikke, men set i forhold til indsatsen var det potentielle udbytte jo ret stort - så det var da godt at få det undersøgt!

  • 1
  • 0

Såvidt jeg kan bedømme, så sker der ingen trykudligning pga. der bankes et rør ned uden huller? Rent fysisk så sker der intet som helst, hverken med trykket eller med vandindholdet i sandet.

  • 1
  • 0

... forhold til indsatsen var det potentielle udbytte jo ret stort

Ja. Rørene formåede da at udligne trykket mellem statskassen og Skagen Innovations Center. Hvis det var hensigten så fungerede de helt perfekt.

  • 3
  • 0

Det særlige ved rørene er, at de forsynet med tynde langsgående slidser.

Det hører med til Ugebladet Ingeniørens dårlige og partiske dækning af den her sag, at rillerne ikke er synlige på fotoet, eller nævnt i billedteksten.

Hvorfor har bladet i det hele taget fået tilsendt et så misrepræsenterende foto af et af de mest centrale elementer i denne sag?

Dermed ikke sagt, at jeg mener, at systemet virker. Det ved jeg ikke. Lad det være sagt.

Men man kunne måske godt forlange en fair og teknisk oplyst dækning af en potentiel opfindelse, også fordi den i den grad har været omgærdet af kontroverser og interessemodsætninger.

  • 0
  • 0

Men man kunne måske godt forlange en fair og teknisk oplyst dækning af en potentiel opfindelse, også fordi den i den grad har været omgærdet af kontroverser og interessemodsætninger.

Skal vi ikke også, når vi nu er i gang, alligevel, give homeøpati, Grandervand og Eva Solos vinmodnende magnetpropper en ekstra-ekstra-ekstra chance?

Det kunne jo være de virker denne gang.

  • 1
  • 0

Man får da ikke megen sanddumpning for 8 mio kr? OK så virkede det ikke, men set i forhold til indsatsen var det potentielle udbytte jo ret stort - så det var da godt at få det undersøgt!

For bare 4 mio kr skal jeg gerne undersøge om radiosignaler i et særligt mønster udsendt hver morgen kan modvirke kysterosion.

Forsøget kan godt tage lang tid, for det kan jo være at jeg ikke lige rammer den rigtige strand i første forsøg, men I skal se, der kommer med garanti mere sand et sted!

  • 0
  • 0

Det hører med til Ugebladet Ingeniørens dårlige og partiske dækning af den her sag, at rillerne ikke er synlige på fotoet, eller nævnt i billedteksten.

Hvis du søger på "Skagen Innovation" kommer der 18 artikler, der alle handler om de famøse drænrør - ing.dk behøver vel ikke fortælle hele historien i hver artikel (de kunne dog godt have linket til de mest relevante i sektionen til venstre).
Men indrømmet - der er ikke meget positivt i dækningen af sagen. Men det kunne jo være fordi, at der ikke rigtigt er andre end SIC, der kan se fidusen.

  • 0
  • 0

Der er længe kørt en smedekampagnie mod SIC v/ Poul Jakobsen, Skagen.

Mange hadefulde indlægviser mig, at mange folk ytrer sig, uden at have det mindste forstand på det, de ytrer sig om.

Kystdirektoratet har stadig ikke kunne beskytte kysterne for det voldsomme nedbrud, som er sket de sidste 10 år.
Det har rørene !
Havnebyggerier har nohle steder gjort tingene værre,-
men allerede Jens Vejmand vidste at afdræningsgrøfter er nødvendige ! - men kommunerne lukkede dem og forøgede grundvandstrykket mod kysten. ( iflg. Lundholm, Skagen.)
Kystdirektoratet hælder millioner (uden kontrol) i havet hvert år, uden nogen nytte. Det kaldes perpetuum mobile !
og kære læser, være så venlig at opføre Jer mere seriøst.

  • 0
  • 1

Hvad er du blevet gode venner med Poul igen ?

Jeg har siddet og lyttet til hvordan svinede dit navn til i timevis !!

Så jeg er forbavset du bakker ham op.

Måske er der noget med de rør, men det er jo ikke det offentlige der skal betale udviklingen, Staten betaler da ikke Vestas for udvikling af nye møller vel !!
Men Staten i form af deres selskaber køber gener deres produkter når de er færdig udviklet.
Det er vist det, det meste har gået på her på siden.

  • 1
  • 0

Der er længe kørt en smedekampagnie mod SIC v/ Poul Jakobsen, Skagen.

Mange hadefulde indlægviser mig, at mange folk ytrer sig, uden at have det mindste forstand på det, de ytrer sig om.

Kystdirektoratet har stadig ikke kunne beskytte kysterne for det voldsomme nedbrud, som er sket de sidste 10 år.

Det har rørene !

Havnebyggerier har nohle steder gjort tingene værre,-

men allerede Jens Vejmand vidste at afdræningsgrøfter er nødvendige ! - men kommunerne lukkede dem og forøgede grundvandstrykket mod kysten. ( iflg. Lundholm, Skagen.)

Kystdirektoratet hælder millioner (uden kontrol) i havet hvert år, uden nogen nytte. Det kaldes perpetuum mobile !

og kære læser, være så venlig at opføre Jer mere seriøst.

Der er vel ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at dræning af forstranden vil reducere erosion/bidrage til aflejring af sand ?

Der er bare ingen, der rigtigt tror på, at SIC's rør har nogen drænende funktion - og modsat din påstand, er der ingen beviser/indikationer for det. Der er ikke lavet simple A/B forsøg, der indikerer det. Man har målt forøget aflejring på nogle lokaliteter med rør og erosion på andre - akkurat som man ser det, hvor rørene ikke er installeret.

Og som Karsten Andersen så rigtigt siger: Det må være SIC's egen opgave at eftervise en evt. virkning af systemet - ikke noget, det offentlige skal sponsere.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Jeg skal lige høre om der dog ikke er nogen der dog har et link til en videorespons med Poul Jakobsen?

  • 0
  • 0

I mellemtiden kan man så komme i gang med noget som virkerligt, bevisligt virker: Sandfodring

Ja endnu mere forgængelig kunst. ;-)

  • 1
  • 0

Kære debattører

Jeg har fjernet enkelte usaglige indlæg. Det er helt i orden at være uenige, men I bedes holde jer til emnet, samt undgå at benytte hinandens navne i sammenhænge som kan virke stødende.

Se evt. http://ing.dk/vilkaar

Caroline Persson, ing.dk

  • 1
  • 0

Nednfor kommer en sammenhængede teknisk forklaring på rørenes virkningsmekanisme i 12 punkter - men førdst lidt indledende:

Fra blandt andet Ingeniørens langvarige dækning af sagen, mangler jeg en god forklaring på, hvordan rørene faktisk kunne tænkes at virke - virkningsmekanismen. En ordentlig teknisk forklaring i et teknisk fagblad, kan man vel godt bede om.
Det kan være den er kommet på et eller andet tidspunkt i dem mange artikler, men jeg har ikke set den.
Det virker som om mange bare går ud fra at skidtet ikke virker, og derfor ikke gider/evner sætte sig ind i hvordan, det faktisk kunne tænkes at virke.
Man kan også spørge om dette ikke er for ringe fra bl.a. DTU’s side, som er en af de instanser, som har været med til at lægge linjen, også lidt dårligt fra Ingeniøren.dk’s side, der har fulgt trop.

Jeg forsøger nedenfor med en forklaring på virkningsmekanismen ud fra opfindelsens egne præmisser.

Lad det også være understreget, at jeg ikke aner, om rørene virker i praksis (det gør ingen i dag, fordi det ikke er blevet undersøgt ordentligt og redeligt, på trods af mange penge hertil) , eller om forklaringen jeg kommer med er rigtig, præcis, eller sammenhængende nok.

Jeg bliver også nødt til at tilføje, at jeg ikke er, eller har været ansat, og ikke har haft, eller har økonomiske eller andre interesser, i opfindelsen.

Spænd sikkerhedsselen, de mulige sammenhænge er hverken kortfattede eller enkle:

1) Kysters opskylningszone er et dynamisk miljø, med masser af energi på spil, hvor vandspejlet i strandbreddens sand og grus pulser op og ned, og vand strømmer ned gennem strandmaterialet med varierende hastighed og tryk. Dette er alt sammen forårsaget af bølger og måske tidevand. Bølgerne får konstant vandstanden til at falde og stige - i strandkanten ud mod havet - kaldet opskylningszonen.

2) En del af grundlaget er også, at strande af sand og grus næsten altid vil være mere eller mindre pakkede, måske endog sammenkittede. Hvilket reducerer evnen til at dræne, i forhold til, hvis det samme strandmateriale lå der i mere uorganiseret, mere løs, upakket, form.

4) Det der må være afgørende for, om en kyst (strandkanten) nedbrydes eller opbygges, er om der bliver skyllet flere sand og gruskorn op ved hvert bølgeslag, end der bliver skyllet ud i havet igen, når bølgen trækker sig tilbage.

5) Det er fuldstændigt anerkendt, og uden for enhver strid, at dræning af opskylningszonen/strandkanten - såsom ved aktiv bortpumpning af vandet, resulterer I, at der opbygges strand. En meget markant effekt. Der vindes land, hvis man dræner med pumper lige bag opskylningszonen. Hvis ikke det var fordi det var dyrt at pumpe, kunne man lave meget effektiv kystsikring på denne måde.

6) Mekanismen til grund for ovenstående kunne være som følger: Dræning i opskylningszonen bevirker, at vandet fra hvert bølgeskvulp op, bliver ledt bort en lille smule hurtigere end uden dræning, idet vandet kan synke en lille smule hurtigere ned i stranden, når der drænes. Opskylzonen bliver så at sige lidt hurtigere tør, fri for blankt vand, hvilket bevirker, at en lille smule mindre sand og grus bliver skyllet ud for hvert bølgeslag, end der bliver skyllet op ved bølgeslaget. Sand og grus har større tendens til at blive hængende end til at blive skyllet ud. Dette bevirker at balancen mellem opskyl af sand og grus, og udskyl af sand og grus, bliver forrykket en smule til fordel for opskyl. Hvilket er lig med kystopbygning.

7) Det er forkert at karakterisere sagens kerne, de lodrette rør, som drænrør. Deres opgave er ikke at dræne, men noget andet.
Blandt andet DTU har set dem som drænrør, og regnet på dem som sådan, og gør man det, så er der klart, at systemet er latterligt, og kun fortjener foragt og repression. Men som sagt, man misforstår, hvis man ser dem som drænrør. Rørene er i øvrigt kendetegnet ved, at de har rækker af fine lodrette slidser skåret ind i sig.

8) Det hører med til ikke at misforstå, at man er på det rene med at rørene kun er aktive - når og kun når - de befinder sig i opskylningszonen, kendetegnet ved at det er her, der er markante op- og nedadgående skift i vandspejlet, eller i hvert fald markante skift i strømningshastighed. Alt sammen drevet af bølgeslag og måske også tidevandsændringer. Mange af rørene står typisk et stykke oppe på stranden. Kun de forreste af rørene i de rækkearrangementer, der kendetegner systemet, står i opskylzonen. I lange perioder, måske måneder, befinder de bagerste (de allerfleste) af rørene sig således ikke i den aktive opskylningszone, som er strandkanten. Hvis man begynder at kontrolmåle på de bagvedliggende rør, og deraf konkluderer at skidtet umuligt kan virke, fordi der ikke sker noget, så er der tale om de rene noler-målinger, baseret på, at man ikke har sat sig nok ind i sagerne.

9) Hold fast nu: Ideen med rørene er, set ud fra jagten på en mulig virkemåde, at de fineste partikler, dem der pakker sand og grus, dem der giver dårligt gennemtrængelige lag i stranden, dem der sammenkitter, dem der m.a.o. mindsker strandens drænvirkning - bliver skyllet ind gennem rørenes slidser, og ned i bunden af rørene, og muligvis derfra videre ud i havet.
Motoren der driver denne strandrensning for fine partikler er den konstante og hyppige bevægelsen fra bølger og måske også effekter fra tidevandsændringer. Effekten omkring rørene er sikkert ganske lille, og ganske lokal, såsom kun 2 cm omkring dem. Dette øger dermed kun drænevnen i sandet og gruset lige omkring rørene. En ganske ubetydelig effekt, som det er snublende er let at overse i kontrolmålinger med henblik på at undersøge om systemet virker, specielt hvis man ikke har gidet sætte sig nok ind i det hele, til at man ved, hvad man leder efter.

10) Virkningsmekanismen kan – og her er det mest springende punkt, efter min mening – være baseret på, om det skyllede, løsnede sand og grus lige omkring rørene, kendetegnet ved øget dræne-evne pga. mindre pakning/sammenkitning, ER I STAND TIL AT SPREDE SIG. Det vil sige skylle stadigt større naboområder fri for småpartikler og dermed sammenpakning. Sker det, bliver stadigt mere strandmateriale løsnet i opskylningszonen, og den får dermed en drænevene, der er ændres en smule til det bedre. Og da dræning er en kendt kystopbyggende faktor, er vi ved at være hjemme.

11) Det herved forbedrede dræn i opskylningszonen/strandkanten forskyder således balancen mellem det opskyl og udskyl af sand og grus, som foregår under ethvert bølgeslag. Noget man selv kan iagttage direkte på en strand. Der bliver således rykket en smule i den fine, men meget dynamiske balance mellem udskyl og indskyl af materiale til fordel for det sidste. Årsagen er at strandmaterialet er blevet en smule bedre til at dræne. Den akkumulerede virkning er mange tons materiale over tid. Stranden rækker længere ud i havet og bliver højere.

12) Skal vi så sige, at der sker et tilbageslag, hvor hele opskylningszonen bliver flyttet ind mod land, rodet rundt i, og kittet sammen på ny, såsom under hårdt vejr - så står rørene der stadig, og skylle- og løsne-processen kan starte igen. Først lige omkring rørene og så videre ud derfra. Her er det så, at de rør der står længere inde på stranden, nu kommer til at stå i opskylzonen, så de bliver aktive.
xxx

Også fordi kysterosion er et så alvorligt problem på vestkysten, der ikke bliver mindre, hvis der kommer de varslede globale havstigninger, synes jeg det er træls, hvis opfindelsen er blevet kasseret på grund af generel uforstand og hetz, hvad hele sagen lugter af.

  • 0
  • 0

Nednfor kommer en sammenhængede teknisk forklaring på rørenes virkningsmekanisme i 12 punkter - men førdst lidt indledende:

Fra blandt andet Ingeniørens langvarige dækning af sagen, mangler jeg en god forklaring på, hvordan rørene faktisk kunne tænkes at virke - virkningsmekanismen. En ordentlig teknisk forklaring i et teknisk fagblad, kan man vel godt bede om.

Har du overvejet den mulighed, at det ikke virker, og at der derfor ikke findes en teknisk forklaring?

Der har været en del undersøgelser, og hovedkonklusionen ser ud til at være at det ikke virker. Hvorfor undersøge igen. Forklar venligst hvorfor skatteyderne skal financiere denne iværksætter når andre iværksættere selv må betale?

Lad det også være understreget, at jeg ikke aner, om rørene virker i praksis (det gør ingen i dag, fordi det ikke er blevet undersøgt ordentligt og redeligt, på trods af mange penge hertil) , eller om forklaringen jeg kommer med er rigtig, præcis, eller sammenhængende nok.

Dit indlæg viser med al tydelighed at du selv er overbevist om at de virker. Din meget lange og overordentlig spekulative forklaring tror jeg ikke på, især fordi konkrete forsøg ikke har vist nogen virkning.

Mvh. Peter

  • 2
  • 0

@Sebastian,

7) Det er forkert at karakterisere sagens kerne, de lodrette rør, som drænrør. Deres opgave er ikke at dræne, men noget andet.

Fint indlæg som stort set besvarer de spørgsmål jeg har til evt. effekt.
Metoden minder om de første drænrør, der blev lagt i Danmar, man importerede lerrør, gravede huller i marken og satte 2-3 drænrør ovepå hinanden. De virkede heller ikke. Senere fandt man som bekendt ud af, at de skulle lægges i jorden i en sammenhængende streng.
De lodrette plastrør med revner udligner ingen tryk medmindre der er trykforskelle. De dræner ikke, for rørene kan ikke lede evt. vand bort uden et pumpesystem. Fysisk set er der intet, der skulle kunne bevirke en effekt.
Hvis der skal laves forsøg med rørene burde man prøve at lægge dem som man dræner en mark - men problemet er hvordan de kommer af med vandet i rørene?
?

  • 0
  • 0

Al respekt for dit synspunkt - at du ikke tror, det virker. Du mener også, at det skinner igennem, at jeg er overbevist om, at det virker - det er ikke rigtigt.

Jeg er derimod overbevist tvivler. Et slag på tasken: 70 pct. sandsynlighed for at det ikke virker, og 30 pct. for at det gør. Men 30 pct. er efter omstændighederne (den massive kritik, hele forløbet, etc.) også meget.

Flere ting irriterer mig. Nok mest at det ser ud til, at ingen af de modstandere, jeg kender til, har vist, at de forstår lidt om hvordan systemet faktisk kunne tænkes at virke. Derfor opstiller jeg de 12 punkter som - forslag - til en sammenhængende virkningsmekanisme, og som – forslag – til, hvad der kunne tænkes at foregå nede i detaljerne i en kysts opskylningszone, når den bliver brudt ned, og når den bliver bygget op.

Den mulige virkningsmekanisme bag rørene, burde som udgangspunkt for det hele have været tydeligt og klart fremme overalt, og fra starten af den her sag: Som grundlag for en bedre debat, bedre stillingtagen, og ikke mindst for en ordentlig og saglig granskning af systemet. Uden at forstå den virkningsmekanisme der kunne ligge bag, går det ikke.

Her virker det lidt som om, nogle har svigtet deres professionelle pligt. Måske ikke alle, men nogle. Især blandt instanser, der får betaling, for, og som man fæster lid til, sætter sig ordentligt og grundigt ind i sagerne.
Det irriterer.

  • 0
  • 0

Hej,
Jeg tror ikke du har ret i, at der ikke er nogen trykforskel rørene kan arbejde med. Når der er en bølge, der går ind over et rør i opskylningszonen, stiger trykket vel, når bølgen forsvinder, falder det igen? - manger gange i timen -

  • 0
  • 0

Al respekt for dit synspunkt - at du ikke tror, det virker. Du mener også, at det skinner igennem, at jeg er overbevist om, at det virker - det er ikke rigtigt.

Du skriver ikke desto mindre nogle meget lange indlæg for at forsvare rørene! Når du samtidig insisterer på at du ikke er overbevist, resulterer det i markant signalforvirring. Jeg kan godt læse, også det som står mellem linierne.

Jeg er derimod overbevist tvivler. Et slag på tasken: 70 pct. sandsynlighed for at det ikke virker, og 30 pct. for at det gør. Men 30 pct. er efter omstændighederne (den massive kritik, hele forløbet, etc.) også meget.

Jeg er også overbevist tvivler! Alle undersøgelser og forsøg har hidtil vist at der ikke er nogen effekt!

Et citat blandt mange: "Herefter konkluderede to eksperter, den ene udpeget af Kystdirektoratet, den anden af Poul Jakobsen selv, at de 1,5 meter lange trykudligningsrør ikke kan bruges til kystsikring."

Det fremgår desuden tydeligt af billeder fra kysten, at en del af drænrørerne har valgt at grave sig selv op. Burde de ikke have gravet sig ned ved at holde på sandet?

Flere ting irriterer mig. Nok mest at det ser ud til, at ingen af de modstandere, jeg kender til, har vist, at de forstår lidt om hvordan systemet faktisk kunne tænkes at virke. Derfor opstiller jeg de 12 punkter som - forslag - til en sammenhængende virkningsmekanisme, og som – forslag – til, hvad der kunne tænkes at foregå nede i detaljerne i en kysts opskylningszone, når den bliver brudt ned, og når den bliver bygget op.

Hvis det ikke virker er der heller ikke behov for at forstå hvordan det kunne tænkes at virke!

Når jeg læser dine 12 punkter kommer jeg uvægerligt til at tænke på Erasmus Montanus.

Den mulige virkningsmekanisme bag rørene, burde som udgangspunkt for det hele have været tydeligt og klart fremme overalt, og fra starten af den her sag: Som grundlag for en bedre debat, bedre stillingtagen, og ikke mindst for en ordentlig og saglig granskning af systemet. Uden at forstå den virkningsmekanisme der kunne ligge bag, går det ikke.

VRØVL! Vi har brugt superledere i årtier uden at forstå hvordan de virker. Højtemperatur superledere er stadig ikke forstået. Men virkningen kan let demonstreres ved forsøg, og vi kan derfor sagtens bruge dem. Forsøg med rørerne har derimod ikke vist nogen virkning.

Her virker det lidt som om, nogle har svigtet deres professionelle pligt. Måske ikke alle, men nogle. Især blandt instanser, der får betaling, for, og som man fæster lid til, sætter sig ordentligt og grundigt ind i sagerne.
Det irriterer.

Hvis du ikke vil ud med hvem og hvad du hentyder til, så er det her ren tågesnak!

Jeg mangler stadig et svar på hvorfor skatteyderne skal financiere netop denne iværksætter frem for alle mulige andre iværksættere?

Og hvorfor skal vi overhovedet gå tilbage til en fuser?

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Mit eneste kendskab til kystsikring stammer fra tusindvis af kørte km på stranden og yderligere tilbragt megen tid ved stranden.
Efter min mening er rørenes virkning som drænrør, idet der på strækningen fra Hviide Sande til Skallingen kun er een klitrække og stort set ingen grundvandsvandring.. Hvis rørene har en virkning, må det være på en anden måde. En grundejerforeningsmedlem fra Bjerregaard meddelte i en lokalavis for vel et år siden, at man kunne se en tydelig tilgang af sand i forsøgsområdet og citat: "så er jeg ligeglad med hvad videnskaben siger".
Fugtig sand hæmmer sandflugt, sandet "kitter" som Sebastian skriver. Jeg har mange gange kørt hen over en slunde, som var helt gennemvædet. Kort tid efter har tilstanden været helt anderledes, fordi sporene har ændret på sandets konsistens.
Fast sand har det som en sukkerknald, det suger vand op. Når man roder i sandet, forsvinder "sukkerknaldseffekten", som min fysiklærer fortalte det. Selv i den højeste klit er sandet fugtigt får cm under overfladen, men hvis man roder i det, bliver det tørt.
Sandjordsbønder kender det også. De er meget påpasselige med at harve jorden om foråret for at forhindre sandflugt.
Hvis rørene kan forstyrre kitningen af sandet, så det bliver mere løst, kan vinden bedre få fat, og dermed føre sandet op i klitten. For at fastholde sandet kræves fyrrefaskiner og plantning af hjelme og marehalm.
Ingen af indlæggende har skrevet om, at molerne ved Hvide Sande er blevet langt længere og blevet flyttet, hvilket kan have stor påvirkning på kysten. Høfder flytter jo problemet, hvilket også Kystdirektoratet skriver.
Endvidere ønsker Kystdirektoratet klitrækken flyttet ind i landet, hvorfor man ikke opsætter faskiner på stranden, hvor der ikke er sommerhuse i bag-landet.
Iøvrigt har vandet og vinden så store kræfter, at det er svært at kæmpe imod. Ved Gammelgab samledes forrige vinter en meget høj sanddynge på stranden over vel 2 km. En undersøgelse af virkning skal derfor ske over mange år, og der skal tages hensyn til hvor meget det har blæst og fra hvilken retning, og hvor meget det har regnet, idet, som skrevet, vådt sand fyger ikke.
mvh. Jens

  • 0
  • 0

Kære debattører

Jeg har fjernet en mængde indlæg, der var uden for emnet samt en del personangreb. Desuden har jeg fjernet indlæg, der svarede på disse. Jeg beklager eventuelle huller i debatten.

Da der allerede én gang er blevet henstillet til at holde en ordentlig tone, vælger vi at lukke tråden for denne omgang.

Med venlig hilsen
Caroline Persson, Community Builder, debatredaktionen, ing.dk

  • 0
  • 0