Det virker efterhånden forivrende på mig at bruge ordet robot, jeg har haft den forestilling at en robot i hvert fald burde implicere en eller anden bevægelig mekanisk del. Hvis en robot blot er det samme som en bærbar computer der er bundet op til en supercomputer fra IBM Watson Health, er det så ikke en "sundheds diagnosticerings assistent computer" og ikke en software-robot.
Jeg tror at denne strøm af artikler om "kunstig intelligens" vil fortsætte med at komme væltende, som denne uge der starter med Google slår GO-spiller, og dernæst en analyse om at moderne telemedicin slet ikke kan betale sig, eller at økonomien i hvert fald ikke er videnskabeligt undersøgt, og så denne artikel der tilsyneladende ikke har læst de to andre og starter hele møllen forfra. Men bare havner i robot hylden i stedet for AI hylden.
Måske skulle de to kategorier bare slås sammen under et. Det andet som jeg studsede over i artiklen er at mønstergenkendelse angives som uforståeligt... "deep learning-systemer i dag ikke er i stand til at forklare deres adfærd". Så vidt jeg har forstået er jo altså "bare" en meget avanceret mønster genkendelses statistik maskine. Det begynder for alvor at vinde indpas nu - ikke pga. datakraften men fordi vi nu efter mange år med digitalisering af hele verden har ophobet den nødvendige datamængde og man har adgang til den via Internettet - og så også fordi datakraften er fuldt med.
Her er en lidt længere artikel fra wired i fredags der tilfældigvis beskriver nøjagtig samme tema om AI http://www.wired.com/2016/01/googles-go-vi...
Der vil antageligt ikke være mange ting som maskiner ikke kan overtage i løbet af en årrække og gøre bedre end mennesker, men to ting skal med i ligningen ud over datamængder og databehandlingshastighed: Det ene er spørgsmål om pris og så længe det f.eks. er billigere at have chauffører end selvkørende biler vil skiftet kun ske ganske langsomt. Og det andet er et spørgsmål om udviklingen af energi og mekanik, for så længe at der kun er strøm til få minutter uden ledning og en maskiner er tung og klodset og kræver konstant service, så er der jo ingen (ud over naive politikere) der gider at hoppe med på det tog.
En egentlig kunstig intelligens der kan simulere en menneskelig tænkning, vil ikke blive konstrueret før vi faktisk er lykkedes med en komplet forståelse af mennesket selv. Og der er endnu et lille stykke vej før det er på plads. :)