menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
For de fleste er satellitnavigation i dag synonymt med det amerikanske forsvars positionssystem GPS, der benyttes i alt fra mobiltelefoner til maskiner i industrien. Flere andre projekter verden over har imidlertid været undervejs i årevis, og i dag tændes der for hovedkontakten på det europæiske GPS-modstykke, Galileo. Det skriver blandt andre phys.org.
Galileo-systemet har i dag 18 satellitter i kredsløb og er nu færdig med de indledende tests, der er nødvendige, før navigationsmodtagere verden over kan koble sig på satellitterne. Det europæiske agentur bag Galileo, GSA, vil udvide antallet af satellitter, indtil det er fuldt udbygget i 2020. Inden da vil GSA efter planen have opsendt yderligere 12 satellitter.
Til den tid vil systemet være uhørt præcist på grund af det store antal satellitter og på grund af satellitternes atomure, der kun mister et sekund for hver tre mio. år. Det er netop urenes præcision, der er med til at sikre positions-præcisionen på Jorden.
Indtil videre giver det lille antal satellitter dog så dårlig præcision, at brugerne vil være afhængige af at have forbindelse til GPS-satellitter samtidig for at få en brugbar position.
Systemet har indtil videre været undervejs i 17 år og er løbet op i omegnen af 75 mia. kr., konkluderer phys.org.
40 pct. af modtagerne er ifølge GSA allerede kompatible med Galileo. Det gælder dog indtil videre kun få smartphones, hvorfor mange menneskers brug af Galileo i hverdagen må vente lidt endnu.
Qualcomm, der producerer chips til en lang række smartphones, annoncerede dog i juni, at selskabet ville føje kompatibilitet med Galileo til deres Snapdragon-processor.
Dermed er vejen banet for, at en række kommende smartphones kan modtage Galileo-signalerne efter at have fået en softwareopdatering, mens andre telefoners hardware er inkompatibel med systemet. I dag understøtter de fleste smartphones GPS, mens mange også benytter sig af den russiske pendant, GLONASS.
Ud over Galileo, GPS og GLONASS er også det kinesiske Beidou ved at være veletableret. Kina hævder nu at have GPS-lignende præcision store dele af Østasien og at have bedre præcision inden for Kinas grænser.
@Christian Østergaard Nu er Galileo endelig i gang. Der er nu en hel række satellit-navigerings-systemer så i stedet for altid at skrive GPS, var det på tide at også Ingeniøren begynder at bruge den generelle betegnelse GNSS - Global Navigation Satellitte System.
Ublox har også chips der kan modtage alle GNSS, inklusiv Galileo.
Det er almindeligt at GNSS modtager bruger satellitter fra mere end et system. Feks. drone systemer fra MikroKopter bruger samtidig GPS og GLONASS satellitter for at sikre modtagelse fra mange satellitter når man flyver mellem høje bygninger (urban canyon) eller ved tungt skydække.
Jeg glæder mig til ~2020 når Galileo er i fuld sving, så vil vi få 1 m præcision til fri afbenyttelse og 1 cm præcision mod betaling.
"Det skriver blandt andre phys.org."
Ingeniøren skriver om et europæisk system ved at referere til et medie i USA. Jeg græmmes. Det er som om Ingeniørens journalister sidder i en Google boble og søger på engelsk og så "hjælper" Google dem videre til nyhedsmedier i USA.
http://galileognss.eu/
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-16...
Et tips er at i læser artiklen på Norske TU der er meget mere udtømmende hvor det bla. fremgår at alle biler i EU fra og med 2018 skal have systemet installeret for at blive type godkent. Det er en ret stor nyhed syntes jeg og blev forbavsed over at ING ikke nævnede det. http://www.tu.no/artikler/na-gar-gps-konku...
Jeg vil gerne se et indlæg fra den person der gav Richard og mig minus og hvorfor. så kan jeg måské lære mig lidt:-)
Hej Richard
Ja, vi kunne ganske rigtigt godt have skrevet GNSS. Det blev fravalgt, da begrebet ikke er nødvendigt for forståelsen, navnlig da Beidou, GLONASS, Galileo og GPS alle er nævnt i artiklen.
Det er glimrende, at du og Ole har tilføjet links til videre læsning. Jeg valgte linket til Phys.org, da det var den bedste af alle de beskrivelser jeg havde læst - uanset hvor i verden den er skrevet - hvorfor det var den, der røg videre til dig og andre læsere (galileognss.eu var på det tidspunkt ikke opdateret endnu).
Mvh Christian
Men det svarer lidt til at kalde en støvsuger for en hoover. ;-)
Nej, de kalder Galileo et modstykke til GPS.
Det svarer til at kalde en støvsuger et modstykke til en Hoover. Hvilket overhovedet ikke er forkert.
Jo for at fuldføre analogien, skulle man kalde en Nilfisk et modstykke til en Hoover. De er dog begge støvsugere. ;-)
@Christian Østergard Tak for svaret.
Så er i dag det rigtige tidspunkt at tilføje artikel-emne GNSS. Indtil det er sket begynder Ingeniøren ikke at bruge det rigtige udtryk. I gjorde det jo ikke 2016-10-11, ej heller 2016-10-22.
I artiklen fremhæves urene i satellitterne. De er naturligvis en nødvendig betingelse, men så sandelig ikke en tilstrækkelig betingelse.
Når satellit-signalerne modtages er de påvirket af et antal fejl, hvor jeg specielt vil fremhæve det atmosfæriske transmissionsfejl og de lokale refleksioner. Modtagerne, altså de "chips" som laver signalbehandlingen - og dermed foretager korrektionerne - er helt centrale.
Ovenfor nævnes også præcisions-spørgsmålet, og "1 cm" nævnes. Det er væsentligt at forstå, at der blandt er to forhold som har betydning: 1) reproducerbarhed - som betyder: udlæses samme position ved gentagne måling på samme sted (gadehjørne, indkørsel, ankerplads, osv)., og 2) kortnøjagtighed - som betyder: når jeg udsætter positionen i mit kort (landkort, søkort, bykort, matrikkelkort) passer det så ? Det er langtfra indlysende, at eksisterende kort "passer" med den position som udlæses. Talrige anvendelser, lige fra navigation til byggeprojekter, er afhængig af dette. Lige så indlysende det er, lige så vanskeligt vil det være at sikre.
Så nøjagtighed, ja, ja - men hvad betyder det ?
P.S.: Da jeg for 20 år siden brugte en PC og min GPS, så hændte det ikke sjældent at jeg havnede på en "parallelt løbende vej" istedet for den rigtige - så dengang var der flere problemer. Men som hovedregel virkede det sommbilnavigation.
Hvilket ville være ret præcist.
Hvis man sidder som udvikler af navigationssystemer giver det absolut mening at differentiere de forskellige GPS-systermes navne.
I alle andre danske befolkningsgrupper bruger man ordet GPS som et samlebegreb for både det russiske, det kinesiske, det europæiske og det amerikanske system.
Ordet er umiddelbart forståeligt og det absolut mest almindelige og vil derfor blive foretrukket som det korrekte ord i både ordbøger og artikler.
Egentlig er jeg kraftig modstander af sådan ligegyldige ordkløve - debatter der hersker blandt visse sofa ingenører her på sitet.
Men vil dog erklære min støtte til Lars Røssell. GPS (Global Positioning System) er og bliver en meget korrekt fælles betegnelse. Det er hvad systemerne gør, om de er russiske, kinesiske eller europæiske. De giver position. Ikke navigation. Navigationen kommer i kraft af ekstra udstyr på jorden, der bruger positions signalet til at navigere efter.
@Lars Røssell
Dette er ikke Ekstra Bladet THansen bilkatalog eller Se & Hør. Ingeniøren er et teknisk og videnskabeligt medie, så derfor er korrekte ord at bruge GNSS for ikke at forvirre begreberne hvilket system der tales om.
Wikipedia bruger GNSS.
Systemet hed Navstar
De fleste aner ikke at der overhovedet findes mere end et system, men tror at GPS er det eneste der eksisterer og aner ikke hvad GLONASS, Beidou og Galileo er. De ved derfor heller ikke at nogle enheder understøtter mere end bare et sytem (GPS). Hvis man tror GPS er det eneste system der eksisterer ser man derfor heller ingen behov for at anvende en fællesbetegnelse.
Men selv hvis man ved at der findes konkurrence systemer så hænger det første ord man bruger som regel ved og jeg er også overbevist om at GPS vil hænge ved som fællesbetegnelse slev hvis alle ved a der findes flere konkurrerende systemer. Mange også fagfolk i Danmark bruger fx også ordet Genvex som fællesbetegnelse for ventilationsanlæg med varmegenvinding selv om de ved at der findes flere konkurrerende systemer. Mange siger fx at de lige har installeret Genvex i et hus, selv om de faktisk har installeret et konkurrerende system fra fx Danfoss. Sådan er der sikkert mange andre eksempler, ligesom man på engelsk fx ofte generelt set blot kalder en støvsuger for en Hoover og en kopimaskine for en Xerox, uanset mærke.
Hej Richard
Det burde helt sikkert være et emne. Jeg mener stadig ikke det er nødvendigt at bruge udtrykket i alle artikler, men det er absolut et overordnet emne, vi burde have. Det er formidlet videre. Tak.
Mvh Christian
Ja der hvad der står her: https://en.wikipedia.org/wiki/Global_Posit...
Udtrykket GNSS ville så sandelig have forvirret rigtig, rigtig mange ingeniører. Ordet GPS forvirrede næppe én eneste ingeniør.
@Lars Røssell
Det har du ikke ret i. Det her site er en teknisk medie der beskriver ny teknologi og forklarer teknikken bag dem og hvordan det passer sammen med tidligere systemer. Derfor er Ingeniøren det rigtige medie til at introducere og forklare de rigtige termer.
På USA statadminstrations side for GPS står der ikke at USAs GPS blot er et af flere systemer og at EUs Galileo system nu er i drift. Nej, der omtales kun GPS. Derfor hold begreberne fra hinanden.
Jeg ser frem til om få år at have GNSS modtagere der ikke blot kan modtage GLONASS og GPS, men også bruge vores mere præcise Galileo system.
Det er jo desværre ikke ualmindeligt, at debatterne her på ing.dk hurtigt løber af sporet og ender i ordkløveri. Helt sjovt bliver det, når påståeligheden vil sejre for enhver pris, uanset almen opfattelse af artiklernes emner og indhold. Men nu skal vi måske også til at omdøbe alle koste og bøjer på havet til "navigationspinde", ligesom vore vejskilte og tavler egentlig bør hedde "navigationstavler".
For mig giver det rigtig god mening, at kalde satelitterne for GPS, alt den stund de har en given POSITION derude. Her nede på jorden kan vi så bruge deres position til at NAVIGERE efter, hvilket dog kræver en software der kan tage sig af signalerne, modsat "navigationspindene" på havet :-) Jeg læser gerne indlæg og deres kommentarer for fortsat at blive klogere, men endnu engang ender det efter få indlæg i ordkløveri der ikke tjener noget formål. Selv hr. Richard Foersom påpeger, at dette ikke EB eller SE&Hør, men bidrager alligevel gerne med sin påståelighed. Nu har vi jo ytringsfrihed i dette land - ja, mon ikke! Hvis en korrektion fremmer forståeligheden så JA, hvis ikke, så lad os alle undgår at bidrage mere end højst nødvendigt til at ing.dk bliver almen sladderpresse og dermed uinteressant.
God jul :-)
Spændende hvornår det kommer i brug bredt sammen med eller i stedet for GPS. Jeg kan dog se nogle allerede har taget springet væk fra GPS - i hvert fald som "første valg". Mit (japanske) spejlrefleks kamera bruger allerede GLONASS, QZSS og GPS - i den rækkefølge - og det er ikke ligefrem nyt.