Nu er det store spørgsmål til Apple: Hvor skal energien komme fra?

Illustrationen viser Apples kommende datacenter i Viborg (ikke det nye ved Aabenraa). Illustration: Apple

Danmark er et smørhul. Vi har høj forsyningssikkerhed, masser af grøn energi, og vi kan genbruge den varme luft, som skal bortkøles fra tusindvis af nye servere i de datacentre, som verdens største it-selskaber har planer om at bygge herhjemme.

Sådan har de officielle pressemeddelelser og skåltaler lydt, hver gang et nyt datacenter er blevet offentliggjort. Mandagens nyhed om, at Apple nu ikke blot planlægger et datacenter ved Viborg, men også et ved Aabenraa, var ingen undtagelse.

Læs også: Apple bygger sit andet danske datacenter ved Aabenraa

Det står ganske vist ikke i regeringens officielle pressemeddelelse, men energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) var hurtig til at tweete, at centret skal køre på 100 procent grøn strøm.

Apple bidrog selv til den grønne optimisme. I en skriftlig kommentar til Ritzau sagde it-gigantens nordisk chef, Erik Stannow:

»Vi er glade for at kunne udvide vores datacenter-drift i Danmark og samtidig investere i nye kilder til grøn energi. Det planlagte center i Aabenraa vil, som alle vores datacentre, køre på ren energi fra første dag takket være nye energiprojekter, som vi skaber.«

Bemærk tilføjelsen 'som vi skaber'. Det er den detalje, hvor djævlen er gemt. For hverken Apple eller Facebook, som planlægger et datacenter i Odense, har sagt noget om, hvordan de selv vil være med til at generere den grønne strøm, som skal drive deres servere.

Kendte og kritiserede certifikater

Der er næppe tvivl om, at de store it-selskaber kan købe certifikater, som viser, at deres centre udelukkende benytter vedvarende energi, for eksempel fra de danske vindmøller eller de norske vandkraftværker.

Problemet med den løsning har været kendt og kritiseret i mange år. Der kommer ikke mere vindenergi, eller norsk vandkraft, af, at Apple og Facebook køber strømmen fra de eksisterende turbiner. Konsekvensen bliver, at alle os, som ikke betaler specifikt for vindenergi, får mere sort strøm fra andre kilder i vores kontakter.

Tværtimod kan det samlede energimiks blive mere belastende, hvis der ikke bliver udbygget mere vedvarende energi, fordi de nuværende vindmøller ikke kan producere mere. Det kan kraftværker, der kører på fossile kilder, derimod.

Sidste uge bød på to nyheder, som næppe vil tilfredsstille kritikerne. Google bekendtgjorde, at selskabet vil købe alt strøm fra en hollandsk solcellepark og Norges største havmøllepark. Begge er projekter, som ikke har været afhængige af Google. På den anden side har f.eks. Google investeret i sin egen solenergi i USA.

Men herhjemme lader svarene vente på sig, hvad Greenpeace ikke var sen til at bemærke efter meddelelsen om det nye datacenter.

Samtidig fortsætter problemerne med at udnytte overskudsvarmen og få den sendt ud i de danske stuer. Hele området er superkomplekst, og afgifter får ofte skyld for at stå i vejen. Endnu er der ikke skruet et færdigt projekt sammen om hverken varmen fra Apples datacenter i Viborg eller Facebooks center i Odense.

Læs også: OVERBLIK: Op og ned i afgifter på spildvarme

Direktøren for interesseorganisationen Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, skyndte sig at slå et slag for væltet, hvad han dramatisk kaldte for »den mur af afgifter, der i dag hindrer effektiv udnyttelse af overskudsvarmen.«

»Ved at reducere elafgiften til kollektive varmepumper til det halve af, hvad den er i dag, bliver det muligt at udnytte varmen fra de mange datacentre,« sagde han i en pressemeddelelse.

Der er dog ingen udsigt til, at afgifterne bliver ændret lige med det samme, men vi kan måske afslutte denne opsummering tilbage hos ministeren. Han lover et ambitiøst udspil om vedvarende energi senere i år. Det kommer næppe uden om at se på afgifterne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis nu de danske polititkere begyndte at markere sig som en grøn nation. En nation der gik op i miljøet, støtte til el-biler, støtte til vindmøller og andre grønne energiformer er jeg sikker på mange flere store firmaer ville søge til Danmark. Det ville skabe flere arbejdspladser, som er vigtigt for enhver politiker. Der ville være en bæredygtig grøn omstilling og måske helbredet ville være forbedret en lille smule, ved ikke at der var udledning fra kul, diesel og benzin.

Kom nu i gang på borgen!

  • 35
  • 2

Energimarkedet burde klare dette her helt af sig selv. Der er nogen som vl købe grøn strøm, fint så er der også nogen som vil sælge, og investere i øget produktion.

Problemet er bare at den grønne energi vi andre dødelige bruger er "rationeret", fordi staten ikke kan tåle at undvære for mange afgiftskroner.

Når så en stor spiller kommer og vil købe på markedsvilkår, så går der koks i reguleringen.

  • 14
  • 2

Jeg har også forstået det sådan, at apple selv vil bygge og investere i vindmøller... men vi mangler dog at høre noget konkret endnu, uanset, og hvis det bliver på dansk grund/hav, så vil det også skabe arbejdspladser, så lad os håbe det hænger sådan sammen.

  • 5
  • 2

For par timer siden stod jeg i Nordby på Fanø og så røgen stige lodret op fra Veskrafts skorsten, medens de vindmøller, jeg kunne se, stod helt stille. Så hvis Apple vil have grøn strøm, bør de nok købe et større antal skovhuggerøkser, så de kan komme i gang med at fælde skove til den grønne strøm. Om et par timer lukkes der jo også for solcellerne

  • 8
  • 7

Der findes i forvejen nogle som køber grøn strøm, men hvis så store forbrugere også melder sig, kan alle så få? Hvis der bliver underskud af grøn strøm må nogle skulle have penge tilbage, da de så ikke har fået hvad de betalte for. Gad vide om denne grønne strøm også skal udregnes på timebasis eller som straksmåling?

  • 5
  • 3

så vidt jeg har kunnet få oplyst og efterfølgende udregnet kan man købe VE beviser til 0,5 øre / kwh . Er der nogen der kan af/ bekræfte det ?

eks Vindstød vil ikke oplyse konkret hvor meget de betaler for VE- beviser til Det har heller ikke været muligt at få konkrete tal fra https://vindenergi.dk

  • 0
  • 0

Vi ved, at det er naiv optimisme, der styrer regeringens energipolitik, men at Apple hopper med på denne vogn, kan undre. Allerede nu har vi satset så kraftigt på vindmøller, at vi skal importere 1000-2000 MW, når det ikke blæser - og sælge næsten lige så meget, når det blæser kraftigt. Hvad forstiller Apple sig mon om fremtidens elforsyning i Danmark??? Nogle skriver, at Apple vil bygge vindmøller, der skal levere el til driften. - Men det virker jo kun, når det blæser. Ved de ikke det? Vi har ellers fået en gevaldig advarsel fra Syd Australien, der også satsede på vindmøller. De har nu fået så store vanskeligheder, at det kaldes en katastrofe pga. perioder med mangel på el. Se f.eks: https://stopthesethings.com/2017/07/10/lib...

  • 3
  • 7

Apple opføre et eller andet antal vindmøller og solceller, derudover etablerer de en enorm batteri station. De kan så bruge egen strøm når de producere overskud, samt lagre til senere brug. Derudover kan Apple købe strøm når den er billigst og vente med at bruge den til senere.

  • 1
  • 0

Enig med Niels Hansen, - og jeg ville tilføje, at vi sikrer elforsyningen med næsten CO2-fri el, når det ikke blæser. Hvordan dog det? - Jo, der er to kilder, der leverer stabil og næsten CO2-fri el, når det ikke blæser, og når solen ikke skinner. Det er vandkraft og kernekraft. Vælg selv, hvad der virker bedst i Danmark! (;-)

  • 4
  • 10

Hvis jeg hørte rigtigt i TV avisen, vil effektbehovet for omtalte datacenter være ca. 19 MW. Med den danske vindkraftprofil har man behov for et ellager svarende til ca. 900 timers vindproduktion, (dette tal varierer naturligvis fra år til år), hvis vindkraften skal levere en konstant elforsyning. Dvs. en batterikapacitet på ca. 17000 MWh. I Sydvestaustralien er man i gang med at opføre Verdens største batterilager på ca. 120 MWh. Lageret ved Åbenrå skal altså være ca. 140 gange større end Verdens største batteri.

Hvorfor skal Apple og andre spille så hellige i stedet for at overlade elproduktionen til de firmaer og politikere, der nu en gang beskæftiger sig hermed.

  • 4
  • 1

Hvorfor skal Apple og andre spille så hellige i stedet for at overlade elproduktionen til de firmaer og politikere, der nu en gang beskæftiger sig hermed.

Mon ikke de får et kabel fra den nærmeste forsyning ligesom alle andre. Så må de for min skyld gerne sætte solceller på taget og bidrage til en vindmøllepark, når blot den producerede el afregnes som reglerne nu engang er. Den strøm/energi de modtager er altså ikke anderledes end den alle andre får. I den sammenhæng må Dong være det mest supergrønne selskab, med alle de vindmølleparker de driver.

  • 3
  • 4

Allerede nu har vi satset så kraftigt på vindmøller, at vi skal importere 1000-2000 MW, når det ikke blæser - og sælge næsten lige så meget, når det blæser kraftigt.

Tjaaa, hvis vi havde indkøbt atomkraft nok til at dække vores årlige forbrug med en kapasitetsfaktor på 90 %, så skulle vi eksporterer 2,0-2,5 GW og importerer 1,5-2,0 GW hver eneste dag efterhånden som forbruget går op og ned hen over døgnet...

Og hvad kan man så bruge de oplysninger til? Intet, med mindre man er modstander af handel på tværs af landegrænserne...

  • 4
  • 3

Jeg er enig med Søren F, men til Jesper P: Hvis de frie markedskræfter skal råde, så lukker ejerne de kraftværker, der ikke kan betale sig, - også dem, der skal levere backup til vindmøllerne. Det er delvis allerede sket. Forsyningssikkerheden kan kun sikres ved en eller anden form for styring, regler, tilskud. I "gamle dage" sikrede ELSAM og ELKRAFT, at der hele tiden var regulerbar kraftværkseffekt til rådighed + ekstra kapacitet, så man kunne tåle, at største enhed gik i sort. Nu er det vindmøllerne, der 15-30 gange om året "går mere eller mindre i sort", og forsyningen reddes vha. udlandsforbindelserne fra især Sverige og Norge - sjældent Tyskland. Michael: Den var sjov, men ikke saglig! De fleste ved vist, at det er lettere at regulere på kk end på vindkraft.

  • 4
  • 3

Michael: Den var sjov, men ikke saglig! De fleste ved vist, at det er lettere at regulere på kk end på vindkraft.

Den er netop saglig, især når argumenterne går på at vi importerer og eksporterer for der er jo ikke nogen der ville drømme om at regulerer på atomkraft, hvis man har udlandsforbindelser og nogen som er ville aftage overproduktionen og leverer underproduktionen... Ingen steder i verden er der nogen der har atomkraft, uden andre produktionsenheder til at sikre lastfølgen...

  • 2
  • 3

Svar til HHH: Jeg er enig med Søren F i, at det kan gå helt galt, hvis markedskræfterne skal styre elsektoren. Michael: Hvis vi havde kk i Danmark, ville vi sælge og købe strøm, når det kan betale sig for os. Præcis dette gjorde vi også i "gamle dage"! Med for mange vindmøller, er det møllernes varierende ydelse, der nødvendiggør køb af strøm i stille vejr. Overskud kan naturligvis undgås ved at stoppe nogle møller, som man delvis gør nu. REO havde for et par år siden en fransk kk-tekniker til at holde foredrag om, hvordan de regulerer på kk, når der er behov for det. - Sverige gør det også. Men indlysende, at kk kører mest økonomisk ved fuld last, især fordi brændslet er billigt. Dette er også svar til Raymond.

  • 1
  • 2

REO havde for et par år siden en fransk kk-tekniker til at holde foredrag om, hvordan de regulerer på kk, når der er behov for det. - Sverige gør det også. Men indlysende, at kk kører mest økonomisk ved fuld last, især fordi brændslet er billigt

Hvis vindmøllers kWh afhængige vedligehold er mere end de 3 øre KK koster i brændsel per kWh, er der ingen grund til at opføre vindmøller. Er der nogen der ved hvormeget moderne havmøller koster i vedligehold?

  • 2
  • 0

Michael: Hvis vi havde kk i Danmark, ville vi sælge og købe strøm, når det kan betale sig for os. Præcis dette gjorde vi også i "gamle dage"!

Det vil kræve at vi har installeret en overkapacitet.... Nøjagtig som vi havde i "gamle dage" hvor der var installeret omkring 10+ GW termisk kapacitet til at leverer omkring 6 GW maksimalt forbrug... Og så snakker vi ikke en kapacitetsfaktor på 80-90 %... Den vil i stedet ligge omkring maksimalt 30-40 %... Hvis vi antager at et fuldt afskrevet kk-værk kan producerer for 25 øre/kWh, ved en kapacitetsaktor på 90 %, så vil det koste minimum 75 øre/kWh ved en kapacitetsfaktor på 30 %...

Held og lykke med at få finansieret opførelsen og med at få energien solgt i det danske smørhul, omgivet af Norge, Sverige og Tyskland... Flere forbindelser til England og Holland er vist ikke en så dårlig ide og jeg spår en fremtid hvor private batterier virkelig bliver en økonomisk ide, kombineret med sol og vind...

  • 3
  • 3

HHH: Somme tider er der brug for fugleskræmsler! - Det må da være "markedskræfterne" der i Syd Australien har skabt kaos i elforsyningen. Åbenbart Ikke tilstrækkelig overordnet styring. - Og faktisk er det i fuld gang herhjemme, hvor bl.a. Vattenfall reducerer kapaciteten på kraftværker, der skulle levere backup til møller og solceller. Niels: Jeg tror, jeg forstår dine ord: "Hvis vindmøllers kWh afhængige..... - så er der ingen grund til at opføre vindmøller". - Men din sammenligning er irrelevant, fordi det slet ikke er prisen, der afgør, om du skal bygge sol, vind eller f.eks. kernekraft. Det er forsyningssikkerheden. - Ja, undskyld jeg gentager det, igen, igen, igen. Selv om vindmøller og strømmen fra dem var gratis, ville de ikke levere el, når det ikke blæser. Og dit spørgsmål: Gætter på, at 3 - 5 øre/kWh holder i byretten. Michael: Hvorfor bygger du så mange kernekraftværker, at de kun skal køre 30%? Alle kk-tilhængere, jeg kender, anbefaler, at kk skal dække grundlasten plus måske 50% bonus. Så kører de med 60-75% kapacitetsfaktor, - og vi kan sandsynligvis af og til eksportere strøm med god fortjeneste.

  • 1
  • 1

Michael: Hvorfor bygger du så mange kernekraftværker, at de kun skal køre 30%? Alle kk-tilhængere, jeg kender, anbefaler, at kk skal dække grundlasten plus måske 50% bonus. Så kører de med 60-75% kapacitetsfaktor, - og vi kan sandsynligvis af og til eksportere strøm med god fortjeneste.

Pga. den bemærkning jeg svarede på... Jeg er ikke i tvivl om at de fleste kk-tilhængere har den holdning at kk kun skal leverer grundlast (jeg har ikke hørt om de 50 % ekstra før...) Men hvis de "kun" leverer grundlast, så kan vi jo ikke drive nettet som i "gamle dage"... Vi er stadig nød til at have enheder der kan leverer mellemlast og spidslast... vi er nød til at have nogen der kan fungerer som backup...

Grundlasten i Danmark er på omkring 2 GW, +50% giver 3 GW... Det maksimale forbrug er på 6,0-6,5 GW... Solceller vil være rigtig godt i samspil med kk da de ikke producerer om natten og forbruget ligger om dagen, men det kan ikke stå alene (især ikke om vinteren)... Vindmøller producerer mest om vinteren, men har brug for alternative energikiler... Så er der biobrændsel og import... Så vi slipper ikke for nogen af de energikilder (og sikkert heller ikke specielt meget i mængden) for de øvrige energiformer som mange kk-tilhængere ellers hele tiden mener at vi kan undværer...

  • 3
  • 0

Det var af venlighed, at jeg ikke bød højere end grundlast + 50% (fordi du provokerede med en meget lav kapacitetsfaktor!) Da kernekraft udmærket kan køre 50 % eller 75 % af nominel effekt, kan man sagtens indpasse betydelig større effekt fra kk. Og man skifter naturligvis brændsel om sommeren, hvor elforbruget er mindst. Desuden har vi stadig biomasse (træ, flis, halm, affald), der jo er lagerenergi og kan levere el, når elforbruget er størst, - plus naturligvis import af el, når det er nødvendigt. Så med fire mellemstore kk i Danmark kunne vi dække 70-80 af strømmen og en stor del af boligopvarmningen - med elvarme og varmepumper. Og hvis der til den tid er vindmøller, der stadig fungerer, kan vi også leve med dem.

  • 3
  • 3

Det var af venlighed, at jeg ikke bød højere end grundlast + 50% (fordi du provokerede med en meget lav kapacitetsfaktor!)

Af venlighed? Over for hvem??? :)

Da kernekraft udmærket kan køre 50 % eller 75 % af nominel effekt, kan man sagtens indpasse betydelig større effekt fra kk. Og man skifter naturligvis brændsel om sommeren, hvor elforbruget er mindst.

Naturligvis kan kk køre 50 % eller sågar 25 % af nominel effekt, det kommer de også til hvis de skal dække en betydelig andel af forbruget... Men andre kommer til at kører mellemlast, spidslast og backup...

Desuden har vi stadig biomasse (træ, flis, halm, affald), der jo er lagerenergi og kan levere el, når elforbruget er størst, - plus naturligvis import af el, når det er nødvendigt.

Ja og det får vi brug for i stort set samme mængde som ved Vindkraft, men de kommer til at kører i tomgang, da man aldrig ved hvornår de skal producerer (backup for store enheder)

Så med fire mellemstore kk i Danmark kunne vi dække 70-80 af strømmen og en stor del af boligopvarmningen - med elvarme og varmepumper.

80 % af det danske årsforbrug kan dækkes af lidt over 3 GW, der kører 100 %, så jeg formoder at du ønsker at installerer omkring 4 GW, fordelt på 4 værker? 2 i øst og 2 i vest? Men med kun to værker i hvert område, så skal der være 100 % backup både sommer og vinter (Energinet regner med N-1-1, forstået på den måde at de skal kunne miste en enhed uden at miste nogen kunder og efter 15 minutter skal de kunne klare den næste fejl uden at miste nogen kunder. Efter 15 minutter skal de igen kunne håndterer en 3. fejl, dog kan man der forvente at nogle områder går i sort).

Dvs. vi skal have den samme mængde udlandsforbindelser som med vindmøller, samme mængde biobrændsel/affald som med vindmøller, vi kommer stadig til at overfører den samme mængde energi fra Norge/Sverige til Tyskland (og retur)... Men det bliver dyrt, vi får politisk ustabilitet (pga. modstand mod kk i baghaven), vi får et system der er følsomt over for politisk panikreaktion... Jeg kan virkelig ikke få øje på fordelen...

  • 1
  • 0

Vi er enige om en del af dine bemærkninger (to kk på hver side, osv) Men jeg er slet ikke enig i, at vi behøver nær så meget backup til kk, som du nævner. Jeg gentager, at vi med meget stor sandsynlighed kan regne med effekt fra kernekraft, hvor der kun i 70% af tiden - og på ukendte tidspunkter - kan hentes betydelig effekt fra møllerne. Vi kan - ligesom f.eks. Sverige - sagtens tåle, at et kk sætter ud. Præcis som man kan i Sverige. Og i en så sjælden nødsituation kan vi med kort varsel hente 1000 MW (Jylland fra både Norge og Sverige - og Sjælland fra især Sverige). Tyskland kan også levere det meste af tiden. Så dine argumenter gælder kun i sjældne (lidt sandsynlige) situationer, mens mine argumenter (for vindkraften) gælder ca. 100 døgn hvert år - på tidspunkter, der kun kendes med få dages varsel.

  • 1
  • 3

Vi kan - ligesom f.eks. Sverige - sagtens tåle, at et kk sætter ud. Præcis som man kan i Sverige. Og i en så sjælden nødsituation kan vi med kort varsel hente 1000 MW (Jylland fra både Norge og Sverige - og Sjælland fra især Sverige). Tyskland kan også levere det meste af tiden.

Når man dimensionerer et elnet, så regner man på værst tænkelig situation... Dvs. kan vi miste et værk om sommeren, når det andet er ved at blive genfyldt? I det tilfælde er begge værker væk, men maksbehovet er naturligvis lidt lavere (Sjælland, fra 2,5 GW vinter til 1,8 GW sommer; Jylland 3,7 GW vinter til 2,9 GW sommer). Om vinteren er begge reaktorer i drift, men man skal samtidig regne på at en udlandsforbindelse f.eks. er taget ud til vedligehold ell. lign.

Læg derefter mærke til dimensioneringskravene:

Energinet regner med N-1-1, forstået på den måde at de skal kunne miste en enhed uden at miste nogen kunder og efter 15 minutter skal de kunne klare den næste fejl uden at miste nogen kunder. Efter 15 minutter skal de igen kunne håndterer en 3. fejl, dog kan man der forvente at nogle områder går i sort.

To samtidig fejl, kun forskudt 15 minutter, uden at en eneste kunde mister sin forsyning.

Jeg gentager, at vi med meget stor sandsynlighed kan regne med effekt fra kernekraft, hvor der kun i 70% af tiden - og på ukendte tidspunkter - kan hentes betydelig effekt fra møllerne.

Vindens produktion er kendt minimum 48 timer ud i fremtiden, det samme er det forventet forbrug. Men da vindparker generelt er på under 100 MW, så betyder det ikke så meget at miste en enhed. Det er værre hvis en udlandsforbindelse bliver fejlramt. Forskellen på en backupsituation og en alternativ forsyningssituation er at man har et par dage at forberede sig i ved mangel på vindkraft, dvs. man kan udskyde planlagt vedligehold eller retablerer en afbrudt linje, hvis man opdager at man måske får problemer om et par dage. Man kan begrænse eksport fra Norge til Tyskland således at begge udlandsforbindelser er til rådighed osv...

Hvis du i stedet regner med 3+ kk-værker i både Jylland og Sjælland, så begynder det at ligne at du ikke har behov for 100 % backup... Små enheder er dyre, men giver en bedre forsyningssikkerhed...

  • 4
  • 1

Der findes flere muligheder for backup, hvis det holder op med at blæse. Den vigtigste er at kunne transportere strøm over store afstande, fordi det næppe er alle steder det holder op med at blæse.

Men der er mange flere muligheder, som skal udvikles.

Realtids prisafregning, så smarte installationer kan lukke ned for forbruget. En fryser kan f.eks. hæve temperaturen fra -20 til -16 grader. Vaskemaskinen venter med at starte. Rumtemperaturen sænkes fra 24 til 20 grader. o.s.v. Industrien har store muligheder for at gå i standby mode, selvom det vil være en udfordring for lean. Apple kan flytte services til et redundant datacenter i udlandet (ja de bør have redundans)

Energiforbruget til de forskellige services falder generelt. Det betyder, at man finder på flere services som bruger energi, så forbruget alligevel stiger. Mange af disse services kan sikkert godt slukkes et par timer mens det ikke blæser og solen ikke skinner.

Hvis prisen på strøm stiger når der er mangel, så vil det også fremme kreativiteten. Specielt hvis prisen falder når der er nok. Her er det så at Staten står i vejen med sine afgifter, fordi udbuddet af energi kun udgør en fluktuation i toppen af prisen, mens den store del er afgift på afgift.

  • 2
  • 0

Det er mig bekendt ikke oplyst hvordan Apple vil sikre sig VE forsyning til sit center uden at tage VE forsyning væk fra andre forbrugere, men en mulighed er at de vil indgå PPA kontrakter med producenterne. The Economist har skrevet en artikel om PPA rundt om i verden , specielt USA og mener at de store virksomheder er i gang med at underløbe Trumps energiplaner, bl.a vha PPA. En mulig konstruktion kunne være denne skitserede:

... remote or virtual PPAs, in which a company agrees to buy an amount of wind or solar energy from a distant developer, which feeds it into the grid. The company receives an equivalent amount of energy from a utility, which gets paid as a middleman.

https://www.economist.com/news/business/21...

De hollandske jernbaner har indgået en sådan type kontrakt til sikring af 100% VE til deres drift. De får strøm fra vindkraftværker i Holland, Tyskland og Finland

  • 0
  • 0

Kjeld: Vi er enige om det meste, men du skriver: "Der findes flere muligheder for backup, hvis det holder op med at blæse. Den vigtigste er at kunne transportere strøm over store afstande, fordi det næppe er alle steder det holder op med at blæse." Det lyder logisk, hvis ikke man kender vinddata for landene omkring os. Det viser sig, at der er meget større samtidighed i vindmøllernes ydelse, end de fleste er klar over. Se resultatet af en sådan sammenligning for 14 europæiske lande på REO.dk/Udgivelser. Den hedder: "Vindkraftens variation i 14 europæiske lande", og den ligger som nummer fire på listen. - Du vil blive overrasket - og det blev vi!!! Søren: De hollandske jernbaner modtager præcis samme miks af el-energi, som de øvrige hollændere, så strømmen kommer kun fra vind, når det blæser tilstrækkeligt. Til Michael kun: Selvfølgelig dimensionerer man ikke et elsystem, så det kan tackle værst tænkelige situation.

  • 1
  • 1

Søren: De hollandske jernbaner modtager præcis samme miks af el-energi, som de øvrige hollændere, så strømmen kommer kun fra vind, når det blæser tilstrækkeligt.

Det synes helt umuligt for folk at forstå konceptet. Selv dig Holger. Som om det er afgørende hvor elektonerne kommer fra.

Det afgørende er at øge forbruget af VE bekostning af kul. Det er helt ligegyldigt hvem der bruger VE strømmen - bare den bliver brugt.

Pointen er at PPA aftalerne ændrer mikset af el-energi.

  • 0
  • 0

Søren: Med din sidste formulering - er vi i princippet enige. Men dine to sidste linjer i indlægget lige før, er jeg ikke enig i: "... sikring af 100% VE til deres drift." Ikke fordi jeg vil ordkløve, men jeg ved, at "stribevis af grønne formuleringer" får mange til at tro, at f.eks. Apple helt konkret kan køre på ren VE.

  • 1
  • 0

Ikke fordi jeg vil ordkløve, men jeg ved, at "stribevis af grønne formuleringer" får mange til at tro, at f.eks. Apple helt konkret kan køre på ren VE.

Jamen du har helt ret. 'Folk' tror vitterlig at vindmøller for at være anvendelige skal levere dispatchable energi. Men det skal de ikke. Vindmøller skal ses som en systemkomponent hvis andre hovedkomponenter er backup, lagring og distribution. Og det system skal og kan levere dispatchable energi.

Man forventer jo heller ikke at biler bare kan køre. Bilen er en ebkelt komponent i et stort system som inkluderer olieudvinding, transport, raffinering og distribution foruden værksteder, mekanikere, værktøj og reservedele. For slet ikke at tale om veje, broer, færger og parkeringspladser. Osv osv uden hvilket bilen ikke kan køre ret langt.

I en situation hvor elforsyningen inkluderer elproduktion fra såvel vind som kul, gas, hydro og akraft mm giver det ingen mening at tale om fra hvilken kilde den enkelte bruger får sin strøm. Det handler alene om hvordan vi kan ændre sammensætningen af mikset så der bliver mere vindel og mindre kulel.

Hvis Apple skulle finde det interessant at sikre driften alene fra vind eller VE vil de være nødt til at udvikle et system der indeholder alle komponenter som er nødvendige for forsyningssikkerheden. Dvs backup, lagring og distribution. Hvorfor i alverden skulle de gøre det når sådanne systemer allerede findes hos os?

Jeg gætter på at det netop er Danmarks topklasse faciliteter til sikring af dispatchable elforsyning baseret på vind energi og PPA som er afgørende for Apples valg.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten