Nu stopper vindmøllerne, netop når det blæser allermest

Fra 1. oktober stopper Danmarks vindmøller, når den såkaldte spotpris bliver negativ, og mølleejerne derfor skal betale for at komme af med deres strøm. Det sker typisk, når vindmøllernes produktion er på sit højeste i kraftigt blæsevejr.

Hidtil har hverken mølleejere eller andre strømproducenter skullet betale for at komme af med strømmen. Prisen har højst været et rundt nul.

Men med risiko for negative priser ser møllerejerne ingen anden udvej end at lukke deres vedvarende energikilde ned og først lade vingerne snurre, når det ikke længere koster dem penge at producere strøm.

SMS standser møllerne

Vindmølleejernes elhandelsselskab har udviklet et system, så de ældre møller får en SMS, der stopper produktionen, mens de nyere møller i forvejen er regulerbare, så vingerne kan standses.

»Vi har udviklet et overordnet scada-system, der kan overvåge og fjernstyre vindmøller. For at kommunikere med møller, der er sat op for mere end to år siden, sender vi SMS. Så når møllerne skal stoppe, får de et stopsignal, og et startsignal igen, når vingerne skal begynde at dreje,« forklarer Niels Dupont, direktør for Vindenergi Danmark.

Det kræver imidlertid en investering på 10.000 kroner til en SMS-boks:

»Den investering venter mange måske med, til prisen bliver negativ, og det er jo ikke sikkert, at alle mølleejere vil være med,« siger Niels Dupont.

Han vurderer, at teknologien er relevant for alle møller over 600 kW. Alle nyere møller er regulerbare og kan tilsluttes uden nogen særlig udgift.

»At vi har muligheden for at standse, hvis prisen bliver negativ, er i virkeligheden en slags forsikringsordning,« siger Niels Dupont.

50 timer om året med en strømpris på et rundt 0

Han oplyser, at der nu er omkring 50 timer om året, hvor strømprisen er 0. Når vindmøllerne alligevel ikke stopper, forærer Danmark overskudsstrømmen til nabolandene, Tyskland og Norge.

Niels Dupont er langt fra glad for at skulle stoppe de danske vindmøller.

»Selv om vi med den nye teknologiske løsning giver vindmølleejerne mulighed for at lukke for produktionen i de timer, hvor spotpriserne er negative, er det ikke den vej, vi ønsker, at udviklingen går. Vi ser hellere et politisk initiativ til at give elkunderne mulighed for at øge forbruget i de timer, hvor den CO2-neutrale vindmøllestrøm er rigelig,« siger Niels Dupont.

Han slår fast, at vindmølleejerne hellere vil tilbyde vindkraft til lav pris end at smide den væk.

Han håber, at elbiler og varmepumper om nogle år bliver så udbredt, at de kan skabe det nødvendige marked for miljøvenlig el, så priserne igen kan blive positive.

Vindenergi Danmark har tilknyttet 2.500 vindmøller, der sidste år tilsammen producerede, hvad der svarer til seks procent af hele Danmarks elforbrug.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

det kan da ikke passe.. folk med vindmøller skal da have god betaling for deres dejlige grønne produkt, se så et få fikset den bummert. vi kan godt lide at bruge strøm, men vi vil elske at bruge grøn strøm lavet af danske møller.

  • 0
  • 0

Det er ikke bare lige at fikse den bommert, slet ikke når vi opstiller flere og flere vindmøller så bliver problemet bare større. Det er et naturligt produkt af den ustabile vindproduktion når vi ikke kan gemme strømmen.

  • 0
  • 0

Om privatkunder enbart får ett prosentpåslag på spotpriset, så kan ni ha elektronik som slår igång många fantasifulla system då spotpriset närmar sig noll.

Antag 150% påslag...(det är väl ca det ni betalar???)

Är spotpriset 1øre betalar kunden 2,5øre/kwh och kan värma uppfarter eller tända extrema utebelysningar..

Nu kommer det.

Danmark kan tända extrema strålkastare mot rymden då spotpriset sjunker mot noll, på såvis blir vindens rörelseenergi kylande av moder jord...

Men vad om vi vill ha stenålderns klimat då sydsverige hade medelhavets?

Ska vi göra tvärt om då?

Solens energi får driva vindmøllerna så friktionsvärmen ger oss tillbaka det behagliga klimatet.

Fidong vad det kommer blåsa i Danmark om teorierna om en kallare jord stämmer...

  • 0
  • 0

Det mest overraskende er, at vindsektoren er overrasket. De økonomiske vismænds (DØR) rapport fra ca. 10 år siden nævnte muligheden, men ingen har reageret - det pesudoproblem gad man ikke tænke på. I vores kommuner er målsætningen, at der snart skal være 100% energiforsyning fra VE - læs vindenergi - så bevarer man Vestas som arbejdsplads og forbrugeren skal glæde sig over at vejret bliver koldere. Man har dog ikke løst problemet med hvad man vil gøre i tilfælde af vindstille, men det løser det næste byråd sikkert. Løsningen bliver sikkert at man bytter strøm med Norge, der sikkert bliver glædelig overraskede til den tid.

Mvh. Per

  • 0
  • 0

Hvad overskudsstrøm angår, har nordmændene løst problmet: http://www.youtube.com/watch?v=sAV2Ft2w928

Mere alvorligt, så er det jo primært et politisk skabt begreb. At der samlet set er overskud af strøm når vinden blæser, er jo ikke nødvendigvis kun møllernes problem. Men denne debat har jo kørt så mange gange, at der næppe er nogen som flytter sig. Suk.

  • 0
  • 0

Det er ikke bare lige at fikse den bommert, slet ikke når vi opstiller flere og flere vindmøller så bliver problemet bare større. Det er et naturligt produkt af den ustabile vindproduktion når vi ikke kan gemme strømmen.

Hvad er det for noget sluder: Vi kan ikke gemme strømmen. Vi kan gemme og genvinde alt det strøm vi ønsker! Molten salt storage for sol se http://isenergi.dk/coppermine/displayimage...

Studstrup kan halvere kulforbruget for den samme el-produktion ved at opvarme termisk varmelager og indsætte dette ved at overophede dampe i kedelsystem når strømforbruget er udtalt på samme måde som kul gør nemlig overopheder dampe inden turbine.

5 Kbm kan indeholde 1 Mwh vindstrøm når salt opvarmes via el-patroner. Investering: Mikroskopisk sammenholdt med vilde og eksotiske energiøer,brint, batterier osv, hvor disse projekter altid taber energi ved lagringen!

  • 0
  • 0

Har Lene Espersen .......? Det er vist en nyhed.

Alle der ikke har haft en varmepumpe tror at den er løsningen for noget som helst......Jeg smed min ud for 10 år siden og fik reduceret mit kWh. til en sjettedel samt min varme udgift og el udgift til en trediedel

  • 0
  • 0

Hos SDE har vi forskellige grupper forbrugere organiseret og vi har i årevis forudsat denne situation. Vi har hele tiden sagt: ´Vi kan ikke i længden regne med at udlandet vil/kan udjævne forskellen imellem DK's elforbrug og ustyrlige produktion. Men det nytter ikke at sige: Hvad sagde vi?. Vi kan også se nogen løsninger. To problemer kan løses sammen: Barmarksværkernes varmetab og vindmølles periodevis el-overproduktion. Lad barmarksværkerne slippe for bindingen til naturgas. Lad den få lov til at kun med at lave el, når der er hårdt brug for den (de har brug for høje el-afregningspriser). Lad dem arbejde med lavere fremløbstemp., der mindsker deres varmetab og lad dem så få lov til at supplere fjernvarmen med varmepumper (de findes nu med cop 7) på afgiftfri el i en mængde, der svarer til op til 10% af deres egen produktion og giv dem frihed til at bygge biobrændselskedler påført Stirligmotorer på til spidsbelastninger.

Løsningerne er der, viljen eller overblikket mangler

vh Mogens Bülow Foreningen SDE Sammensluttede Dansker Energiforbrugere. www.Energiforbrugeren.dk

  • 0
  • 0

Meget muligt at det er mikroskopiske investeringer der skal til, men hvem vil investerer i noget som ikke producere noget produkt i sig selv?

Hvis nogen skulle investere i dette burde det være vindmølle ejerne, som på den måde kan få mere ud af sin el produktion.

  • 0
  • 0

Den mest smarte løsning, som jeg kan komme på og som samtidigt er økonnomisk rentabel, er at man udstyrer lagerbeholderen på anlægget med et eller flere store El varmelegemer. Størrelsen skal naturligvis afstemmes med anlæggets størrelse og af lagertankens størrelse. På mindre LKV anlæg omkring 100 KW og på de lidt større fjernvarmeanlæg op til 10 MW. Inatallations omkostninger til de mindre anlæg anslår jeg til ca 150 KKR. Omkostninger til denne ændring er meget lille fordi der til disse i forvejen er indført en kraftig kabling fordi de er elproducerende i forvejen. Jeg er naturligvis klar over at virkningsgraden ikke er særlig stor for denne metode, men da alternativet er et stort nul, og mener jeg alligevel den er rentabel og vil stige med øget vindmølle andel af strøm. Problemet med indkobling og udkobling kan klares af det bestående SRO system til kontrolcentret.

Da produktionen af varme er meget fleksibel kan der produceres varme når det øvrige forbrug er lavt.

Venlig Hilsen

Torben Petersen

  • 0
  • 0

Ja naturligvis er den eneste rigtige løsning på dette problem at anvende den overskydende elproduktion ifm med varmeværker, så gemmer vi jo netop den energi som ellers skulle have være anvndt til et senere tidspunk. Jeg gætter på at den tid det kan blive aktuelt at bruge el til varmeproduktion vil ligge på højest 1 time dagligt i gennemsnit, så mere avancerede løsninger vil aldrig kunne blive rentable, Derimod vil vi ved at anvende el til varmeproduktion kunne aftage ganske betydelige mængder el på meget kort tid og det er vel i grunden det vi har brug for når alternativet ellers er spild.

  • 0
  • 0

Ja naturligvis er den eneste rigtige løsning på dette problem at anvende den overskydende elproduktion ifm med varmeværker, så gemmer vi jo netop den energi som ellers skulle have være anvndt til et senere tidspunk. Jeg gætter på at den tid det kan blive aktuelt at bruge el til varmeproduktion vil ligge på højest 1 time dagligt i gennemsnit, så mere avancerede løsninger vil aldrig kunne blive rentable, Derimod vil vi ved at anvende el til varmeproduktion kunne aftage ganske betydelige mængder el på meget kort tid og det er vel i grunden det vi har brug for når alternativet ellers er spild.

El-patroner er selvfølgelig den helt igennem totalt forkerte og indirekte miljøbelastende (fordi den stort set ikke løser noget overhovedet) og helt igennem fordyrende løsning til at omsætte møllestrømmen.

Som det ses her for januar i år for Jylland se http://isenergi.dk/coppermine/displayimage...

Hvor Decentral og central el-produktion er lagt sammen.

El-Produktionerne påvirkes overhovedet ikke af møllestrømmen som igen betyder at værkerne afbrænder gas og kul for varmeproduktion når de ikke kan afsætte den nødvendige el-produktion pga møllestrømmen.

Konkret ville det være sådant i vintermånederne hvor kraftværkerne var optimeret til el-produktion ville over 80 % af møllestrømmen være ubrugelig. Derfor skal varmepumper overtage op til 50 – 60 % af varmeproduktionen i samdrift med de nuværende kraftvarmeværker hvor spildenergi i første række kan udnyttes fra energi i røggassen på værkerne som kan gemmes i simple jordradiatorer.

Mindre værker bør nedlægges og overgå til 100 % varmepumpedrift hvor disse kunne forbruger strøm om natten så mere og mere el kan produceres fra høj effektive kraftværker så de netop kan ligge standby når varmepumper overtager varmeproduktionen ved møllestrøm.

En el-patron er faktuelt dyrere end en ammoniakvarmepumpe som kan opvarme fjernvarmevand til 72 c’.

  • 0
  • 0

Hvorfor er det lige at man ikke overfører en hel vindmølleparks mekaniske energi direkte fra vingerne til et eller flere kæmpe svinghjul (10m, 20m, 50m, xx i diameter) der ligger vandret under jorden? Svinghjulet koster en mikroskopisk brøkdel at vedligeholde og indkøbe i forhold til dyre batterier, der er meget mindre tab + andre fordele. Når batterier er udtjente belaster de miljøet helt vildt.

  • 0
  • 0

Hvorfor er det lige at man ikke overfører en hel vindmølleparks mekaniske energi direkte fra vingerne til et eller flere kæmpe svinghjul (10m, 20m, 50m, xx i diameter) der ligger vandret under jorden? Svinghjulet koster en mikroskopisk brøkdel at vedligeholde og indkøbe i forhold til dyre batterier, der er meget mindre tab + andre fordele. Når batterier er udtjente belaster de miljøet helt vildt.

50 m i diameter hvordan skal møllen så fæstes til fundament når svinghjul ligger vandret?

  • 0
  • 0

Dit forslag til at at mindre værker bør nedlægges og overgå til 100 % varmepumpedrift, hvor disse kunne forbruge strøm om natten, så mere og mere el kan produceres fra høj effektive kraftværker så de netop kan ligge standby når varmepumper overtager varmeproduktionen ved møllestrøm.

De mindre værker jeg omtaler er enten decentrale eller de mindre lokale gasfyrede, hvor man producerer El og som har et biprodukt, leverer varme til forbrugerne. Jeg tror i øvrigt at man regner dem med som driftsreserve. Jeg er sikkker på det kræver en mand med en stoooor papkasse at skaffe midler til dit forslag om at nedlægge dem.

  • 0
  • 0

Jeg er sikkker på det kræver en mand med en stoooor papkasse at skaffe midler til dit forslag om at nedlægge dem.

Den papkasse skal den bruges til at hente alle de penge værkerne sparer når de ikke skal købe fossil energi og overgår til varmepumpedrift.

Brønderslev forbruger 125000 Mwh fjernvarme hvor 40 % kommer fra kedel og resten fra gasmotor som givet virker med 42 % el-virkning.

I alt forbruges herefter 230.000 Mwh/år gas som ved 250 Kr/Mwh kan købes for 58 mio kr.

Ved salg af 78.000 Mwh el som produktionen herefter afgiver til 300 kr/Mwh indbringer dette 23 mio fjernvarmen koster herefter netto 35 Mio i Brønderslev.

Varmepumper som yder brønderslev 40 Mw varmeeffekt koster omkring 40 mio som herefter fryser vand til is som kunne cirkuleres til Ålborg som slosh ice hvor enorme spildenegier forekommer!

Ved et årlig gennemsnitlig Cop på 4 på varmepumperne koster det herefter 9 mio for 30.000 Mwh strøm som kunne opkøbes om natten hvorefter byen akkumuleringstanke holder energi til dagsforbruget.

Ja Han skal have en stor pap kasse med ellers skal forbrugerne have næsten gratis varme i brønderslev

  • 0
  • 0

[quote]Dit forslag til at at mindre værker bør nedlægges og overgå til 100 % varmepumpedrift, hvor disse kunne forbruge strøm om natten, så mere og mere el kan produceres fra høj effektive kraftværker så de netop kan ligge standby når varmepumper overtager varmeproduktionen ved møllestrøm.

De mindre værker jeg omtaler er enten decentrale eller de mindre lokale gasfyrede, hvor man producerer El og som har et biprodukt, leverer varme til forbrugerne. Jeg tror i øvrigt at man regner dem med som driftsreserve. Jeg er sikkker på det kræver en mand med en stoooor papkasse at skaffe midler til dit forslag om at nedlægge dem.[/quote]

Varmelevering i en VE-fremtid:

Meget vind og varmebehov: Vindenergi til decentrale anlægs varmepatroner og store varmepumper/termisk energi og private små varmepumper

Lidt vind og varmebehov: Fyring med biomasse og -gas i decentrale kraftværkers CHP anlæg, el bruges også til private varmepumper.

Meget vind og lille varmebehov: Vind-el til varmepatroner og varmepumper til lagring i kraftvarmeanlæggenes vandlagre.

Lidt vind og lille varmebehov: Frokostpause eller produktion af el til net og varme til varmelager.

Det skal selvfølgelig kombineres med anden form for timeshift-løsninger for VE-el (samhandel, energi-øer eller en helt ottende løsning).

Det kræver selvfølgelig også at størrelsen og antallet af fremtidens kraftvarmeanlæg dimensioneres forholdsvist præcist i forhold til privat opvarmning, så de spiller max sammen i lidt vind/varmebehov-scenariet.

  • 0
  • 0

Det kræver imidlertid en investering på 10.000 kroner til en SMS-boks

Er det det vi andre kalder for en mobiltelefon - eller er det norsk for 'Indbakke'? :)

  • 0
  • 0

[quote]Det kræver imidlertid en investering på 10.000 kroner til en SMS-boks

Er det det vi andre kalder for en mobiltelefon - eller er det norsk for 'Indbakke'? :)

[/quote]

Udmærket joke, men det som der menes er en kasse der giver signal til vindmøllen om at koble fra nettet når prisen er negativ, og beskeden om at koble fra får de fra en sms.

Signalet kunne integreres i styringen så et simpelt digitalt input styrede om møllen var på nettet eller ej.

  • 0
  • 0

Til dem der mener varmelagre (smeltet salt eller for den sags skyld et andet energilager) er vejen frem, har en eller flere vindmøller og er bitre over at dem-med-kraftværkerne er nogle sure nogen der ikke gider lege med:

Et det muligt at lave et "lille" varmelager, der kan kobles på enten en enkelt eller en gruppe møller, så man kan holde på strømmen når det koster penge at aflevere den, og lukker den tud på nettet, når der er penge at hente?

Jeg ved ikke noget om det, det er blot en tanke. Der er givetvis nogle praktiske hindringer i vejen. En jeg kan drømme op kunne være at møllerne ikke er koblet sammen og har en fælles indgang til det fælles elnet, men hver især er koblet direkte på.

En anden ide kunne være, at gå sammen om at stille et energilager til rådighed for elnettet og dermed lade møllerne snurre selvom grundlasten i nettet ikke tillader at det skal aftage møllestrømmen.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Det kræver imidlertid en investering på 10.000 kroner til en SMS-boks

Er det det vi andre kalder for en mobiltelefon - eller er det norsk for 'Indbakke'? :)

[/quote]

Udmærket joke, men det som der menes er en kasse der giver signal til vindmøllen om at koble fra nettet når prisen er negativ, og beskeden om at koble fra får de fra en sms.

Signalet kunne integreres i styringen så et simpelt digitalt input styrede om møllen var på nettet eller ej.[/quote]

Så boksen i fredags og den er med 2 output og et input der giver signal møllen er standset. Ikke raket videnskab og den er forvejen brugt til kraft/varmeværker.

Synes måske at der værste er de nye møller. Tilskuddet gives i 12.0000 fuldlast timer. Dvs. at det kan betale sig at lukke møllen ved ca. 15 øre/kWh på nordpool. Det er helt galt. På de ældre møller er det ved -10 øre/kWh.

  • 0
  • 0

Der skal blot ændres på elafgiften når der er overskudsproduktion af el. så det kan betale sig at varme akkummuleringstanken højere op end det som er nødvendigt for at opvarme huset ellers er det 30% for dyrt. Man skal selvfølgelig også anvende elpatroner i oliefyr, gasfyr og som andre også har nævnt i varmeværker men det kan først betale sig når afgiften er sat ned/ fjernet når der er overskud af strøm så kan vi jo gemme olie og gas til senere og så kalde det for lagring af el. Jeg har selv en Luft-Vand varmepumpe og økonomien af den er ganske fortrinlig der sker jo både udvikling af varmepumper og oliepriser.

  • 0
  • 0

[quote]Hvorfor er det lige at man ikke overfører en hel vindmølleparks mekaniske energi direkte fra vingerne til et eller flere kæmpe svinghjul (10m, 20m, 50m, xx i diameter) der ligger vandret under jorden?

Gider du lige at regne på vinkelfrekvensen? Perimeteren vil opnå overlydsfart hvis der skal lagres bare minimalt med energi - og jeg vil i hvert fald ikke bo indenfor MANGE km afstand.

Underviser gymnasier ikke længere i fysik? [/quote] Michael Eriksen ynder at nedgøre dem han ikke lige er enig med. En mere konstruktiv tone fra Michael Eriksen ville være klædelig - god pointe eller ej.

Svinghjulet skulle ligge under jordniveau, hvorfor det ikke skulle være så farligt for naboerne.

Der er imidlertid stadigvæk et enormt kapacitetsproblem også med denne energilagringsmetode. Energilagring er i mine øjne næppe løsningen. Hvis vi skal ud af denne brandærgerlige situation, mener jeg opgaven må være at finde den bedste måde at udnytte energien på her & nu.

Hvilken elektricitetskrævende proces kan acceptere så fluktuerende energiforsyning som vindmøller til tider kan give?

  • 0
  • 0

Et 50 m svinghjul, der roterer med 100 omd/min [...]Den mindste revne [...]

og så er der lige den detalje med den fysiske konstruktion...

I praksis har man brugt svinghjul ved 1500 og 3000 rpm i forbindelse med nødstrømsanlæg, hvor vinkelhastigheden på forhånd var givet. Disse svinghjul gav typisk op til 10 sekunders "hold-over" i hvilken tid diesel generatoren meget gerne skulle starte.

Egentlig energilagring, har af simple fysiske årsager fokuseret på stor længde, lille diameter og højt omdrejningstal, med eller uden indkapsling i undertryk af hensyn til luftmodstand.

I praksis lider svinghjul af samme problem som "ultracapacitors": energien er proportional med vinkelhastighed hhv. spænding og derfor kan man, groft sagt, ikke ikke få de første 10-20% energi man lagrer ud igen.

Til energilagring i de mængder der tales om, er der stadig kun kemisk binding og tyngdekraft der er realistiske, af disse er den sidste klart den mest attraktive.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Hvilken elektricitetskrævende proces kan acceptere så fluktuerende energiforsyning som vindmøller til tider kan give?

Vores lille varmeværk har lige skiftet hele varmeproduktionsinventaret ud, så det er blevet topmoderne. Samtidig er det blevet muligt at producere strøm, som en bi-produktion til varmen. Om natten bliver der varmet en del vand op i en stor tank, som området tapper af til morgenbadene.

Det kunne jo være smart, at opvarme dette vand vha. en varmepatron, hvis man kunne købe strømmen billigt, men der er noget med at de kun må opvarme vandet vha. afbrænding af naturgas. De må dog godt afbrænde lidt mere naturgas for at fremstille strøm...

Der ligger en god idé begravet et sted i det ovenstående (specielt om vinteren - jeg ved det), men den forudsætter desværre nogle visionære politikere. Drop det bare...

  • 0
  • 0

Der ligger en god idé begravet et sted i det ovenstående (specielt om vinteren - jeg ved det), men den forudsætter desværre nogle visionære politikere. Drop det bare...

Ka’ du ikke forklare hvad visionært der er i at omsætte møllestrøm til 600 kr/Mwh (som faktuelt er det som vil blive omsæt) i en el-patron til 1,2 mio pr Mw kapacitet det bliver noget med en varmepris på over 1000 kr/mwh når omstillingen skal afskrives så efter afgift og moms: 1500 kr/mwh det bliver nogle bekostelige morgenbade!

El-patron til fjernvarme http://isenergi.dk/coppermine/albums/userp...

  • 0
  • 0

Mølleejernes bitre realitet er, at de er blevet underløbet af elselskaberne, der ikke vil aftage deres overløb og de vil nu i rigt mål have behov for at få afløb for deres frustrationer, men der er behov for tilløb til en bedre løsning(Læs: Bedre energikilde), hvor der ikke er behov for at stoppe produktionen i utide.

  • 0
  • 0

Ja et af problemerne er at en asynkrongenerator som de fleste møller er udstyret med kun fungerer på et net. Det vil sige, selvom der ved et fjernvarme anlæg stod en mølle direkte lige ved siden af kunne den ikke levere strøm til fjernvarmeanlægget uden at strømmen skulle leveres gennem forsynings selskabet anlæg med den nuværende teknologi. Så indtil teknologien enten ændres, eller taksten for leveret strøm og forbrugt strøm tilpasses er der kun forsyningsselskabernes egne anlæg som kan anvende metoden.

  • 0
  • 0

Torben! Nu ødelægger du jo Søren og PHK´s drømme om en billig og nem HVDC transmission af overløbsstrøm....... :-)

Alle der taler om, at overløbsstrøm skulle fyres gratis af i en varmepatron, skulle tvinges til at investere i vindmøller.....dels ville de blive klogere .....samt at jeg tror, at de også ville stoppe deres kostbare mølle, hvis den nærmest skulle betale for at komme af med strømmen, kva udgifter til vedligeholdelse.

  • 0
  • 0

Ja et af problemerne er at en asynkrongenerator som de fleste møller er udstyret med kun fungerer på et net.

For det første har en stadigt stigende andel af nye møller det der i branchen hedder "elektronisk kommuteringer", men som i virkeligheden er en switch-mode converter der helt afkobler generatorens omdrejningstal fra nettets.

For disse mølle ville det kræve mindre elektronik og give bedre effektivitet at levere strømmen til et DC net.

For det andet er det fuldstændig trivielt at få en asynkrongenerator til at køre ødrift, de fleste af dem gør det automatisk på grund af den magnetiske hysterese i ankerstålet, de sidste kan hjælpes på vej med et par keramiske magneter.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

I stedet for at udvikle et system til at stoppe møllerne burde man udvikle et system til at starte diverse el-forbrugende processer når der er overskud af vindenergi. Der vil sikkert være stor interesse for at aftage el med betydelig rabat mod at man aftager den i perioder dikteret af et varslingssystem.

  • 0
  • 0

Er måske ikke effektive i forhold til en varmepumpe, men der skal jo også være økonomi i det. En elpatron er meget billig og det er alt andet lige bedre at bruge el til at fortrænge olie og gas end at stoppe møllerne. I Nuuk er det elselskabet der bestemmer hvornår elpatronerne starter ude på varmeværkerne og de store virksomheder. Der er ingen varmepumper da det ikke kan betale sig med så lav en Kwh pris. Alle husstande har et energilager i deres varmvandstanke som kan reguleres så alt vandet varmes op i de billige perioder.

  • 0
  • 0

Som vores eldistributions - og afgiftssystem er skruet sammen lige nu, er det slet ikke så tosset midlertidigt at afbremse nogle møller der kører på grænsen af deres ydeevne ved ingen eller negativ elpris. Mon ikke der på den konto kan hentes noget levetid/vedligehold i den anden ende?

  • 0
  • 0

Som vores eldistributions - og afgiftssystem er skruet sammen lige nu, er det slet ikke så tosset midlertidigt at afbremse nogle møller der kører på grænsen af deres ydeevne ved ingen eller negativ elpris. Mon ikke der på den konto kan hentes noget levetid/vedligehold i den anden ende?

Det er jo derfor at der skal laves noget om. Man kan godt argumentere med at hvis møllerne slet ikke bliver brugt så holder de næsten evigt, men hele ideen er jo at hive strøm ud af dem til at fortrænge fossile brændstoffer i det omfang de kan. De er i forvejen designet til ikke at køre med en belastning der giver urimeligt slidtage.

  • 0
  • 0

Så kunne det betale sig at lave anlæg der bruger denne ernergi i den private husholdning, jeg vil med glæde købe billig el til at opvarme mit hus og sætte mit oliefyr standby...

Men der er jo IKKE vilje fra diverse politikere/DONG/NESA/Elselskaber til at sørge for at os små fisk skal få glæde at dette...Øv

  • 0
  • 0

[quote]Ja et af problemerne er at en asynkrongenerator som de fleste møller er udstyret med kun fungerer på et net.

For det første har en stadigt stigende andel af nye møller det der i branchen hedder "elektronisk kommuteringer", men som i virkeligheden er en switch-mode converter der helt afkobler generatorens omdrejningstal fra nettets.

For disse mølle ville det kræve mindre elektronik og give bedre effektivitet at levere strømmen til et DC net.

For det andet er det fuldstændig trivielt at få en asynkrongenerator til at køre ødrift, de fleste af dem gør det automatisk på grund af den magnetiske hysterese i ankerstålet, de sidste kan hjælpes på vej med et par keramiske magneter.

Poul-Henning [/quote] PHK, Jeg går ud fra at der så skal opføres et landsdækkende DC net for at tillade møller i det ganske land med tilhørende vand at aflevere DC strøm. Og sådan noget er ganske gratis, fordi tandfeen betaler og det tager ingen tid og kræver ingen CO2 udledning at opføre.

  • 0
  • 0

Jeg går ud fra at der så skal opføres et landsdækkende DC net for at tillade møller i det ganske land med tilhørende vand at aflevere DC strøm. Og sådan noget er ganske gratis, fordi tandfeen betaler og det tager ingen tid og kræver ingen CO2 udledning at opføre.

På baggrund af nedenstående citat er det vel nærmest latterligt at bruge så mange ord og ressourcer på denne sag?

"50 timer om året med en strømpris på et rundt 0 Han oplyser, at der nu er omkring 50 timer om året, hvor strømprisen er 0."

  • 0
  • 0

Først og fremmest så vil et DC net ikke i sig selv hindre såkaldt overløb. Det interessante er faktisk hvorfor vi har overløb. Hvis vindmøllerne producerede mere end forbruget, så er det klart, men jeg mener ikke vi er der endnu. Så kan der selvfølgelig være flaskehalse i nettene, som ikke kan klare effekterne lokalt, men man kan jo også spørge om, hvorfor det kun er de fossile værker som skal skrue ned. De har jo som mølleejerne en økonomisk interesse i at producere det de lever af? Det er nok på tide at hele systemet vurderes som et hele, og afgifter, skatter og pligter bliver samordnet. Altså tilbage til regeringen og dens usammenhængende skatte og afgiftspolitik.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke lave et gigantisk vandreservoir hvor havvand blev pumpet op og bagefter kunne udnyttes som vandkraftværk Jeg forestiller mig at effektiviteten er større jo større pumpehøjden er så derfor kunne skovområdet bag møns klint måske bruges Hvis man lagde rør ned i undergrunden kunne klinten stå pænt og uberørt til turisterne. Og kun en mindre del af den bagved liggende skov måtte lade livet som skovsø ganske vist salt. Men man kunne belægge bunden hvis man var bekymret for det omliggende grundvand. Så var vi også fri for diskussionen med nordmændende der ikke kunne skrue på prisen ved at trykke på afbryderknappen til deres vandkraftværker. Hvis møns klint er for stort et nationalklenodie kunne man måske også finde et andet sted i landet med høje klinter.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke lave et gigantisk vandreservoir hvor havvand blev pumpet op og bagefter kunne udnyttes som vandkraftværk Jeg forestiller mig at effektiviteten er større jo større pumpehøjden er så derfor kunne skovområdet bag møns klint måske bruges Hvis man lagde rør ned i undergrunden kunne klinten stå pænt og uberørt til turisterne. Og kun en mindre del af den bagved liggende skov måtte lade livet som skovsø ganske vist salt. Men man kunne belægge bunden hvis man var bekymret for det omliggende grundvand. Så var vi også fri for diskussionen med nordmændende der ikke kunne skrue på prisen ved at trykke på afbryderknappen til deres vandkraftværker. Hvis møns klint er for stort et nationalklenodie kunne man måske også finde et andet sted i landet med høje klinter.

Hvorlangt skal man gå får at sikre backup for vindmøllestrøm? Skal man molestrere et område der kandidere som naturpark og skal man krænke EUs naturbeskyttelsesdirektiv for at skabe backup for vindmøller? Og så vil det forslå som en skrædder et vist sted! Der er ikke ret mange steder med høje klinter. Der er Møns Klint, Stevns Klint og så kan Hammeren på Bornholm måske også regnes som en klint. Sorry, en KEMO energiatol kan lagre 0,5 GWh pr km2, hvis den udgraves i 50m dybde. Meget dyrt. Så kan man selvfølgelig inddæmme Østersøen. Jeg tror bare ikke vi får lov pga folkeretten og de miljømæssige og skibstrafikale skader det ville medføre. For slet ikke at tale om fiskeriet. For mig virker pumpelagring ikke som en helt realistisk løsning for Danmark. Just my $0,02.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg går ud fra at der så skal opføres et landsdækkende DC net for at tillade møller i det ganske land med tilhørende vand at aflevere DC strøm. Og sådan noget er ganske gratis, fordi tandfeen betaler og det tager ingen tid og kræver ingen CO2 udledning at opføre.

På baggrund af nedenstående citat er det vel nærmest latterligt at bruge så mange ord og ressourcer på denne sag?

"50 timer om året med en strømpris på et rundt 0 Han oplyser, at der nu er omkring 50 timer om året, hvor strømprisen er 0." [/quote] Og hvor stor del af tiden er strømprisen på under den lovpligtige afregningspris for vindmøllestrøm?

  • 0
  • 0

Og hvor stor del af tiden er strømprisen på under den lovpligtige afregningspris for vindmøllestrøm?

Politisk fastsatte priser. Hvor er feks de skjulte miljøomkostninger ved brug af de fossile. De udgør for olie ca 50 øre/kwh, svarende til ca 5,- pr liter. Vindmøllestrøm er ikke for dyr, fossil strøm er for billig.

  • 0
  • 0

Det ser ud til at behovet for magasin er påtrængende. Mon ikke en proffessionel undersøgelse af ØSTERS kan startes lidt diskret?

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

@PH-K

For det første har en stadigt stigende andel af nye møller det der i branchen hedder "elektronisk kommuteringer", men som i virkeligheden er en switch-mode converter der helt afkobler generatorens omdrejningstal fra nettets.

For disse mølle ville det kræve mindre elektronik og give bedre effektivitet at levere strømmen til et DC net.

For det andet er det fuldstændig trivielt at få en asynkrongenerator til at køre ødrift,

Alle konverteringer fra generatorens vekselstrøm til DC og den elektroniske synkronisering den modsatte vej resulterer i tab af energi. Skal vi regne med ca. 5%? Det samme gør ø-drift. Der tabes masser af energi, når kraftværker tvinges til at holde sig klar til at levere strøm, når vinden svigter etc. Her kan energitabet løbe op i langt større procenter - vindmølleejerne er ligeglade, tabet lægges over på el-kunderne.

@John, du har ret - det er den fossile el, der er billig i forhold til VE, så billig, at staten opkræver mere i skat end det, som forbrugeren betaler for el. At forbrugerne opkræves et beløb til vindmøllestrøm er en realitet. I nærheden er der sat 3 kæmpestore Vestas-møller op. De skal kun producere strøm så længe, de får tilakud. Det er ikke noget problem i øjeblikket, hvor de står stille p.g.a. manglende vind heldigvis er der ike brug for varmepatroner i de private hjem. Så denne mail er sendt v.h.a. strøm fra kul (undskyld).

Selv atomenergi kan konkurrere med VE hvis uranforsyningen skulle udvindes fra havvand. Man må sige at a-modstandere har haft forrygende succes ved at sørge for, at der i dag ikke er de 1700 a-værker kloden rundt, som REO for 25 år siden mente var nødvendige. Stort tillykke til PH-K, et mindretal af tyskere, som har besluttet at nedlægge verdens bedst fungerende atomreaktorer om få år. Det stigende forbrug af fossil forbrug har sikret en underholdende CO2-debat så andre og mere presserende opgaver bliver glemt (overbefolkning, sultproblemer etc.). Til gengæld fostres en mængde fata morganaprojekter, som udmærker sig ved at sætte de fysiske love lidt ud af funktion.

Mvh. Per

  • 0
  • 0

Naturligvis er dansk og i stigende grad europæisk energipolitik helt gak gak. Hvis man vil reducere forbruget af fossile brændsler må man sætte afgiften på disse sådan, at markedet selv finder andre muligheder. Men lad markedet og markedet alene finde ud af det. Og lad være med at forlange andet af alternativerne end at de skal være sikre og pålidelige og at de skal bære deres egne miljøomkostninger. MEn uden arbitrære miljøafgifter.

PS. En af mine sidste opgaver inden jeg blev pensioneret var at sætte mig ind i elforsyningsloven. Man kan vanskeligt tænke sig en lov afvige mere fra målsætningen i Fortalen til JYSKE LOV, hvor der bl.a står:

"Loven skal være ærlig og retfærdig, taalelig, efter Landets Sædvane, passende og nyttig og tydelig, saa at alle kan vide og forstaa, hvad Loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige Fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet."

  • 0
  • 0

Desværre er det ikke første gang, at jeg kommenterer problemet med en strafafgift på vist nok op til 1.2 kr/kwh for at levere strøm, når der ikke er brug for den. Nu har de lige reklameret med at Dong åbner verdens største vindmøllepark. Jeg formoder, at de er undtaget for strafafgiften. De får i stedet et fedt tilskud, så vidt jeg kan læse i pressen. Hele den danske problematik bunder i en uduelig regering, som ikke kan finde ud af at elafgiften skal være en procentdel af elprisen i stedet for en fast afgift pr kwh. Det har jeg skrevet om flere gange før. Norge og sverige kan godt finde ud af det, Tyskland er vist også godt med. De installerer varmepumper, som vi køber flødeis i sommervarmen. Se nu at få ændret disse tåbelige afgiftsregler. Jeg kan kun spekulere på, hvilke politikere, som har fået livsvarige proformajobs i Dong Energi, som berettiger til disse lovmæssige tåbeligheder. Nu kommer det oven i købet frem, at vi forærer halvdelen af vindmøllestrømmen til Norge og Tyskland. Hvor dum kan man være.

  • 0
  • 0

@ Enig Hanne!

Absolut begavet, at bruge overskuds el fra vindmøllerne til drift af varmepumper - der har en virkningsgrad (COP) på ca. 3.5!

Man må samtidig ønske tilykke med den første Perpetuum mobile - i følge kraftværksfolk kan man udnytte fossil energi i et kraftværk med ca. 80%. Hvis man sender 1 kWh ind i en varmepumpe og får 3.5 kWh tilbage er der jo tale om en evighedsmaskine? Exergi må åbenbart være faldet ud af fysikpensumét siden en af mine bekendte underviste i termodynamik på Teknikum.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@ Enig Hanne! [quote]Absolut begavet, at bruge overskuds el fra vindmøllerne til drift af varmepumper - der har en virkningsgrad (COP) på ca. 3.5!

Man må samtidig ønske tilykke med den første Perpetuum mobile - i følge kraftværksfolk kan man udnytte fossil energi i et kraftværk med ca. 80%. Hvis man sender 1 kWh ind i en varmepumpe og får 3.5 kWh tilbage er der jo tale om en evighedsmaskine? Exergi må åbenbart være faldet ud af fysikpensumét siden en af mine bekendte underviste i termodynamik på Teknikum.

Mvh Per A. Hansen[/quote]

Tror du det er særligt befordrende for diskussionen med kommentarer som den?

Godt og vel os alle sammen ved hvordan en varmepumpe fungerer og ved hvilke fordele og ulemper der er knyttet til at omdanne elektricitet til varme i en sådan fætter og hvad COP beregninger rent faktisk siger. Lad være med at gå ud fra at alle andre end dig selv er lallende idioter.

  • 0
  • 0

@Anders,

Godt og vel os alle sammen ved hvordan en varmepumpe fungerer og ved hvilke fordele og ulemper der er knyttet til at omdanne elektricitet til varme i en sådan fætter og hvad COP beregninger rent faktisk siger. Lad være med at gå ud fra at alle andre end dig selv er lallende idioter.

det er da fint, hvis lidt flere end alle ved, hvordan den fungerer, men det er nu forkert at lægge energienheder med forskellig kvalitet sammen, som man desværre er begyndt at gøre - og på papiret får det til at se ud som varmepumper leverer mere energi, end de forbruger. Jeg ser ingen argumenter fra din side for at fastholde den misvisende energiberegning, der anvendes - og som i øvrigt også anvendes af Energistyrelsen i deres årlige statistik, hvor vindenergien "kun" bidrager med godt 2% af den samlede primære energiproduktion. Her burde man anvende et system med en form for vægtning af de enkelte energikilder.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten