Nu starter kampen om din skraldepose

Illustration: Billund Vand

Indholdet af skraldeposen under din køkkenvask bliver i fremtiden en eftertragtet vare - posen indeholder nemlig værdifulde ressourcer, som kan udvindes og genanvendes.

I dag futter vi 88 pct. af den såkaldte dagrenovation af i landets forbrændingsanlæg, som til gengæld producerer varme og el. Men med nye krav om genanvendelse fra EU og en stigende ressourcebevidsthed i kommunerne vil forbrænding af hele molevitten gradvis skulle erstattes af sortering og mere genanvendelse af papir, pap og plast samt separat behandling af det organiske affald fra dagrenovationen med bioforgasning eller kompostering.

Og den proces peger på et markant teknologiskifte i affaldssektoren.

Ifølge kontorchef Dorte Balle Hermansen fra Miljøstyrelsen kræver EU i 2020 50 pct. genanvendelse af husholdningsaffaldet, som omfatter dagrenovationen plus haveaffald og storskrald. I dag genanvender vi 42 pct:

»Udkastet til ministerens ressourcestrategi, som bliver sendt i høring juni 2012, vil indeholde forslag til, hvordan det konkrete krav om 50 procents genanvendelse kan opfyldes. Men EU-Kommissionen har også meget klart signaleret, at vi skal have fokus på at adskille den organiske del af husholdningsaffaldet fra det øvrige affald, ellers må vi forvente, at det bliver et krav,« siger kontorchefen.

Idékatalog viser vej

I dag udgør dagrenovationen fra én person i snit 301 kg om året, og heraf tegner madaffaldet sig for 111 kg. Resten af dagrenovationen er hovedsageligt papir (78 kg), hvoraf noget allerede genanvendes, og 57 kg restaffald fra skraldespanden, som for eksempel indeholder pap- og plastemballage.

Ifølge et idékatalog fra MiIjøstyrelsen fra 2011, som beskriver otte scenarier med øget genanvendelse, er det muligt at indsamle og genanvende 56 procent af denne dagrenovation. Prismæssigt koster de forskellige scenarier nogenlunde det samme som dagens ordninger og krav, der koster 1.229 kroner pr. ton affald inklusive indsamling og afgifter.

Rapporten konkluderer også, at netop indsamling af papirdelen og af det organiske affald er de vigtigste elementer, når man skal opnå stor effektivitet på indsamling og genanvendelse af affaldet. Derfor vil udfordringen for affaldssektoren også både være at få sorteret affaldet bedst muligt - og at få behandlet det organiske affald mest effektivt ved for eksempel bioforgasning.

Biogas i gang i 1997

Siden først i 2000-tallet, da affaldssortering og biobehandling af organisk affald stort set blev bortdømt - som vi tidligere har beskrevet her i Ingeniøren - er der ikke sket særlig meget på affaldsbiogasfronten, mens udlandet lystigt bygger den slags anlæg til det organiske affald.

To anlæg har dog stille og roligt arbejdet videre med bioforgasning i Danmark.

Det ene er Billund Vand, hvor man siden 1997 har forgasset det organiske affald fra kommunens dagrenovation ved 37 grader sammen med spildevandsslam i et traditionelt biogasanlæg.

Det andet er Biovækst-anlægget i Audebo ved Holbæk, hvor det organiske affald behandles i en særlig tør biogasproces, hvor slutproduktet er både biogas og kompost.

Hos Billund Vand beskriver Bjarne Bro anlægget som et førstegenerationsanlæg, der kører fint og har gjort det i mange år, men at han glæder sig til den produktudvikling, som kan komme i gang, hvis der kommer mange flere af slagsen:

»Min vurdering er, at alle jyske købstæder har biogasanlæg på deres spildevandsanlæg, som sagtens kunne behandle det organiske affald også,« siger han.

Et robust system

Biovækst-anlægget ejes af blandt andre Vestforbrænding, hvis direktør, Ivar Green-Paulsen, er bestyrelsesformand. Han kalder Biovækst 'et meget robust system', som i dag behandler det organiske affald fra ni kommuner. Det organiske affald frasorteres ude hos borgerne.

»I Vestforbrænding tror vi, at vi yderligere kan reducere affaldsmængden til forbrænding med 50.000-100.000 ton, heraf de 50.000 ton ved at forgasse og kompostere den organiske del af affaldet, resten ved at genanvende andre dele af husholdningsaffaldet,« siger han.

Bestyrelsen i Biovækst har netop fået lavet en livscyklusanalyse af anlægget hos DTU Miljø, hvor man sammenligner Biovækst med forbrænding. Resultatet er, at de to løsninger er omtrent lige gode for miljøet.

Et teknologiskifte fra forbrænding til forgasning og øget genanvendelse af dagrenovationen, som udgør 47 pct. af affaldsmængden hos forbrændingsanlæggene, vil også få konsekvenser for energiproduktionen, hvor affaldsforbrændingsanlæggene i 2010 leverede 15 pct. af fjernvarmen.

Ifølge partner i konsulenthuset Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe skal man her være opmærksom på, at det organiske affald i forvejen er det mest besværlige brændsel, og at 40 pct. af brændværdien i affaldet er plast, som er fremstillet af olie og derfor som første prioritet bør genanvendes:

»Hvert kilo plast har kostet to kilo olie at fremstille. Vi har for længe siden afskaffet oliefyring i kraftværkerne i Danmark, og derfor må og kan vi også finde andre måder at skaffe fjernvarme og strøm på,« siger han.

Organisk affald fra dagrenovationen vil også - på linje med andet organisk affald - med fordel kunne anvendes i gyllebiogasanlæg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er glad for at se, at biogas allerede eksisterer i Danmark, og jeg er forundret over, at DTU Miljø kommer frem til at det har samme effekt på miljøet. Er der ikke en masse fosfor, som vi ikke brænder af, ved at lave biogas i stedet? Som vil havne tilbage i naturen, i stedet for atmosfæren, har en betydelig indtjeningsmulighed både som gylle, muld og gødning?

Som det også bliver nævnt, brænder bioaffald ikke nær så godt. Og bioaffald står for ca. 38% af vores husholdningsaffald, som vi overhovedet ikke genbruger. Fra 42% hvor vi tillægger 38%, har vi lige pludselig 80% genanvendelse. Eller har jeg regnet galt?

  • 0
  • 0

@Sanne Wittrup Citat: "Organisk affald fra dagrenovationen vil også - på linje med andet organisk affald - med fordel kunne anvendes i gyllebiogasanlæg"

Lad os lige få dette uddybet. Hvad er fordelene - og proportionerne heri og hvad er omkostningerne ved den særskilte sortering? Vil man bioforgasning af det organiske affald af hensyn til energiproduktion, af hensyn til fosforopsamling eller for at sortere mere affald?

Det er umuligt at føre en faglig diskussion om fordele/ulemper, når udsagnene (bevidst?) er generelle og ikke inddrager proportioner..

  • 0
  • 0

Citat: "Indholdet af skraldeposen under din køkkenvask bliver i fremtiden en eftertragtet vare - posen indeholder nemlig værdifulde ressourcer, som kan udvindes og genanvendes."

Betyder det så, at vi kan forvente et lavere renovationsgebyr i fremtiden?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten