Nu starter fire års kortlægning af havbunden under Femern-bro

Når forskningsskibet Madog stævner ud den 25. juli, lyder startskuddet til fire års systematiske undersøgelser af undergrunden i Femern Bælt. De geotekniske undersøgelser skal give ingeniører et grundlag for at bygge en fast forbindelse over Bæltet.

I første omgang skal Madog tegne et billede af undergrunden ved hjælp af 250 meter lange kabler med hydrofoner, der udsender lyd, som forplanter sig ned i undergrunden og fortæller om dens sammensætning. Samtidig udfører forskningsskibet magnetiske undersøgelser, der skal afsløre vrag eller andre forhindringer af jern på havbunden.

Hydrofonerne ombord kan være generende for pattedyr og fisk i nærheden, og derfor skræmmer forskerne dem væk, før prøverne går i gang. I nogle tilfælde skruer de langsomt op for hydrofonerne, i andre tilfælde sænker de lydgivere også kaldet pingere ned i vandet for at skræmme dyrene væk.

Havbunden burde ikke afsløre overraskelser

Madog skal sejle frem og tilbage i et to kilometer bredt bælte mellem Rødby og Puttgarden øst for den rute, som færgerne i dag benytter, men allerede den 22. august vender skibet hjem.

I de efterfølgende tre år skal der udføres seismiske undersøgelser efterfulgt af prøveboringer, samt laboratorium- og feltundersøgelser.

Mindre omfattende seismiske undersøgelser er allerede gennemført på land i de områder, hvor de kommende landfæster formodes at skulle placeres, nemlig øst for havnen i Rødby og øst for havnen i Puttgarden. Undersøgelserne blev gennemført fra den 16. juni til den 20. juni 2008.

I forvejen er der udført forundersøgelser af geologien i 1995 og 1996, og geologerne regner ikke med at støde på overraskelser, siger projektleder Jens Krammer fra Sund og Bælt.

Havbunden under Femern Bælt består øverst af en serie yngre lag samt istidslag. I de øvre lag er der moræneler, sand og silt, herunder ligger der fede lere, som især kendes fra Lillebælt. Under dette lag ligger kridt, som især kendes fra Farøbroen.

»Vi har efterhånden en ret grundig forståelse for undergrunden, så vi forventer ikke overraskelser. Men nu må vi se, om vores formodninger kan bekræftes,« siger Jens Krammer.

Det er et nydannet rådgiverjointventure, der består af Rambøll Danmark og britiske Ove Arup & Partners Ltd, som udfører undersøgelserne for Femern Bælt A/S. Gruppen vandt det EU-udbud, som fandt sted i foråret 2008. De samlede geotekniske undersøgelser ventes at koste i størrelsesordenen 300 millioner kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

det blir vel nok spændende at se hvor alle di rare penge blir af... 300 mil, nåh ja det er jo kun 6 af min morfars onkels venners super-tanke'r ,.. hi hi hi,...

  • 0
  • 0

Man må da håbe, at selve broen kommer til at hvile på et langt mere solidt underlag, end trafikprognoserne og økonomien gør det.

  • 0
  • 0

Så nu skal der postes yderlig 300 millioner i et bundløst hul, der ikke er trafikalt behov for. Disse millioner skal lægges oven i alle dem, som allerede er brugt til dato. I februar, under en folketingsdebat vedr. Femer Bælt kontra Gedser - Dierhagen (Rostock), sagde en MF-politiker fra Maribo, Lolland, at hvis vi ikke bygger Femer Bælt broen nu, så er alle disse mange millioner kroner, der nu er brugt på projektet spildt, da brugte penge ikke kan overføres til andre projekter (læs jernbaner og veje i Danmark). Med andre ord, broen skal bygges, selv om den måske ikke er rentabel, da vi nu har brugt ½ milliard eller mere på forundersøgelser osv.

I disse tider, hvor energipriserne stiger næsten fra dag til dag må man stille spørgsmålet, hvorfor der ikke er foretaget en eneste (bund) undersøgelse vedrørende en fast forbindelse fra Gedser - Dierhagen (Rostock), over / under Kadetrenden, som vil forkorte afstanden til f.eks. München med ca 170 km via motorveje uden "stau". At afstanden er kortere til det sydlige Europa via denne vej, er måske også årsagen til at Scandlines er ved at projekterer nye "kæmpefærger" til denne rute, som vil forøge kapaciteten til det dobbelte. Den stigende biltrafik på færgeoverfarten Gedser - Rostock kommer måske fra Rødby - Puttgarten? Falder trafikken over Femer Bælt, vil det have indflydelse på hvor rentabel en eventuel fast forbindelse i øvrigt vil være netop dette sted.

Vil en evt. Femer Bælt bro give underskud, så er løsningen dog lige om hjørnet, for når den er færdig, vil den bliver slået sammen med Storbæltsbroen og Øresundsbroen, så kan alle bilister over disse broer betale en højere pris til de få der skal fra en roemark på Lolland over til en rapsmark på Fehmarn.

KB

  • 0
  • 0

Valgte via FDM's rutevejledning iår at prøve Gedser Rostock - og det var bestemt et positivt gensyn med den ene af de 2 gamle IC-færger fra Storebælt - Kronprins Frederik og Prins Joachim - nu med perron skåret væk og sporene fyldt ud. Og så kommer man direkte på det tyske motorvejsnet! Det der undrer mig er, at Rødby-Puttgarden er en del af fugleflugtslinien, som altså blev aftalt med tyskerne i 1930'erne og altså længe før Tyskland blev delt. Hvorfor valgte man ikke dengang den mere direkte vej via Gedser? Var det fordi Rødby - Puttgarden var med kortere sejltid? Eller troede man at det var Hamburg man skulle til og ikke resten af Europa? Tiden var en anden? Hvem kan historien?

  • 0
  • 0

Det interesserede også mig. Jeg har snuset lidt rundt, og historien er endnu ældre: 1863. Gustav Kröhnke lavede dette år en plan for en jernbaneforbindelse som han præsenterede i Danmark. Stor begejstring: god forbindelse til Slesvig-Holsten som jo var dansk. Glem heller ikke at Hamborg havde en betydelig dansk befolkning. Så kom krigen, og væk var de sønderjyske områder. http://de.wikipedia.org/wiki/Vogelfluglinie

Senere vil jeg tro at det var nemmere at gribe til en eksisterende plan, samtidig med at arbejdet på den tyske side var lavet til 80%.

  • 0
  • 0

Interessant

Det vil sige at flertallet i folketinget bare bliver ved med at holde fast i den samme tankegang som dengang, at Slesvig-Holsten var dansk.Måske de skulle tænke i nye baner, men det er der jo ikke nogle politikere der er kendt for. Og slet ikke transportministere.

Scandlines kan jo godt finde ud af at fortælle befolkningen, at man sparer mange kilometere ved at tage Gedser-Rostock færgen, hvis ferien går til Italien.

Samtidig er der en reel risiko ved det nuværende koncept ved Rødby-Puttgarten forbindelsen som ikke er belyst i undersøgelserne. Her har man ikke taget højde for nye skibe på andre ruter. Andre skibe som sejler væsentligt hurtigere. Hvis svenske TT-line udskiftede deres færger mellem Trelleborg til både Rostock og Travemünde med nye Superspeed (som det er sket på Hirtshals-Kristianssand) fås færger der sejler 50-60% hurtigere. Dermed falder overfartstiden fra hhv. 4 og 7 til ca. 2½ og 5. Derved er det helt uinteressant at køre igennem Danmark og betale 2 broafgifter... Og med de nye superspeed er der overraskende nok kommet flere kunder...Måske endda nogle af de norske vognmænd som det ellers jf. visse politikere er forudset vil bruge en fast forbindelse ved Rødby-Puttgarten.

  • 0
  • 0

Hr. Bjarne Mønnike hvilke hurtigfærger kan ikke have lastbiler om bord? SUPERSPEED færge typen, der sejler op til ca. 26 - 28 sømil/timen er netop bygget til at have lastbiler om bord og mange lastbiler. Selv den af Bornholmstrafikkens indchartret færge Willium Clausen kan have enkelt letlastede lastbiler med. Verdens største katemaranfæreg Benchijigua Express fra Fred. Olsen kan have lastbiler om bord. Så hr. Bjarne Mønnike kom med nogle eksempler på store hurtigfærger, som ikke kan have lastbiler om bord og det skal være fra ruter, hvor hurtigfærger 100% har afløst konventionelle færger som på Hirtshals - Kristiansand overfarten.

  • 0
  • 0

...og hurtig færger...der ikke kan have lastbiler ombord!

Hr. Mønnike. Jeg har sakset lidt info om de færger jeg henviser til eftersom jeg går udfra at du ikke selv har undersøgt hvilke hurtigfærger jeg beskrev.

SuperSpeed 1 indsættes på ruten Hirtshals-Kristiansand i marts 2008. Overfarten tager 3 timer og 15 minutter. SuperSpeed 2 indsættes på ruten Hirtshals-Larvik i juni 2008. Overfarten tager 3 timer og 45 minutter. Color Line SuperSpeed 1 og 2 er identiske. De er 211,3 m lange og 25,8 m brede. Der er 11 dæk og plads til 1.928 passagerer. Biler: 764 Lastbiler/busser: 2.036 lane meter Servicefart: 27 knob

og her linket. http://www.colorline.dk/servlets/page?sect...

Disse færger kan også sejle med farligt gods da det agterste (bagerste) del af det øvre vogndæk er åbent.

Ang. oliekrisen er disse færger ikke at sammenligne med andre hurtigfærger som Bornholmstrafikken (40kn). Den installerede maskinkraft er ca. den samme (37800 kW for SuperSpeed 1 og 36000 kW for Villum Clausen) men lasteevnen er meget større for SuperSpeed færgerne.

Desuden vil jeg lige gøre dig opmærksom på at "om bord" er to ord. Ombordværende er et ord.

  • 0
  • 0

Jens Chr. vedr Molsliniens overgang til hurtigfærger blev det oplyst at de nye færger brugte samme mængde brændstof pr tur. Men lasteevnen var 20% af de gamle færgers. Fremskridt? Og så håber jeg du kan læse min ukorrekte stavning ;-)

  • 0
  • 0

Molsliniens hurtigfærger skulle ikke afløse konventionelle færger, men kun være et supplement således at den lette last, personbiler og busser kunne komme hurtigt fra A til B. Molslinien havde 2 fragtfærger med begrænset passagerkapacitet til den tunge trafik. I øvrigt så er Molsliniens gamle hurtigfærger fra 1996, Mie Mols og Mai Mols, vel snart modne til at blive skiftet ud. SUPERSPEED færger en helt anden type færge, som har en god lasteevne, så al slags rullende last på gummihjul kan håndteres. En SUPERSPEED færge (bygget i stål) kan også sejle i dårligt vejr med store bølger, men selvfølgelig ikke med maks. hastighed. Bornholmstrafikkens Willium Clausen, kaldet "foliebakken" kan ikke sejle, når bølgerne når en vis højde med mange aflysninger til følge, så den er ikke så driftsikker.

  • 0
  • 0

Molsliniens færger katamaran færger der kan sejle hurtigt men med ringe lasteegenskab. SuperSpeed færgen magen til "gammeldags" færger. Dvs enkeltskroget. Tilgengæld har de større motorkraft end en tilsvarende gammeldags færge. Men sammenlignet med en Molslinie hurtigfærge har Superspeed meget mere lasteevne over installeret effekt.

  • 0
  • 0

Eller æggekast, når vi nu er ved at forlade emnet som

vist VAR EN FEHMARNBRO!

Jeg undskylder at jeg kom til at nævne hurtigfærger. Det ændrer ikke på at færger er uinteressante på grund af deres enorme energispild og at en bro derfor er at foretrække.

Og det er unødvendigt at påpege, at biler og tog også forurener når de kører over , men det er ikke sammenligneligt med halvtomme færger i rute i lavsæsonerne!

Jeg håber at jeg når at køre over Femarnbroen inden mit kørekort udløber!

Og det bliver en Fehmarn Bro. Der kommer ikke alternativer. Prøv at forstå det

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten