Nu starter diskussionen igen: Skal landets grimmeste vej graves ned?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu starter diskussionen igen: Skal landets grimmeste vej graves ned?

gif
Illustrationen er udformet af Allan Obling for den gruppe, der arbejder for at åbne Ladegårdsåen. Den viser, hvordan området på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg kan forandres, hvis Bispeengbuen rives ned. Den blivende bro er til S-togets ringbane.

Diskussionen om at fritlægge en del af åen på en af landets travleste vejstrækninger vil ikke dø. Nu tager Frederiksberg Kommune tråden op, hvor naboen København slap den sidste år.

Et stort flertal på Frederiksberg Rådhus bestående af Det Konservative Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indgik i weekenden en ny aftale om næste års budget. Her blev der sat 200.000 kroner af til et såkaldt beslutningsgrundlag om at rive Bispeengbuen ned og erstatte den med en vejtunnel.

Det vil give et nyt, grønt område med plads til 56.000 etagemeter boliger og en fritløbende å, Ladegårdsåen.

Projektet og tankerne er langtfra nye. Tilbage i 2014 besluttede Københavns Kommune sig for at hyre Cowi til at undersøge, om bilerne kan køre under jorden og åen fritlægges på en meget længere strækning helt ind forbi Søerne.

Læs også: Nye undersøgelser: Skal en af Danmarks mest trafikerede veje graves ned?

Sidste år, da rapporten kom, stak langt de fleste tunneltilhængere, inkl. teknikborgmester Morten Kabell (Enh.), dog piben ind.

Læs også: Borgmester afliver drøm om å på Åboulevarden i København

Rapporten viste, at den samlede tunnel koster på den forkerte side af 10 milliarder kroner, og den slags penge har hovedstaden ikke i kassen.

På Frederiksberg mener særligt de Radikale dog, at der stadig er muligheder for at slippe af med Bispeengbuen, en »6-sporet motortrafikvej på søjler gennem et tætbebygget etageboligområde på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg«, som Wikipedia beskriver vejen. Der kører ifølge samme kilde 46.000 biler i døgnet på broen, som blev bygget i starten af 1970'erne.

2,1 milliarder kr. for 800 meter vejtunnel

Cowi har ifølge Ruben Kidde, der stiller op til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for de Radikale, estimeret, at det koster 2,1 milliarder kroner alene at erstatte de 800 meter vejbro med tunnel og fritlægge åen. De 200.000 kroner skal gå til at undersøge, om det nu også nødvendigvis skal være så dyrt.

Årsagen er, at den første forundersøgelse, som blev gennemført af Rambøll, arbejder med en noget billigere tunnel end Cowi. I rapporten fra sidste år opererer Cowi med øget frihøjde til 5,1 meter, et nødfortov og omfattende tværventilation. Den samlede højde på Cowis tunnel er derfor 10,5 meter. Det kan være nødvendigt i en lang tunnel, men hvis det kun gælder om at erstatte Bispeengbuen og ikke fortsætte ind mod København, kan mindre ifølge beslutningsoplægget fra de Radikale på Frederiksberg måske gøre det.

Rambøll mener at kunne spare en del ventilationen væk og nøjes med lyskryds i enderne af tunnelen. Derfor bliver den også billigere; 1,6 milliarder kroner.

Erobrer bylivet tilbage

Det er de forskelle, som Frederiksberg nu vil have belyst. Kan det lade sig gøre at anlægge en kort tunnel billigere, er der måske grobund for at »erobrere det enorme bylivspotentiale tilbage, som Bispeengbuen stjæler fra Nørrebro og Frederiksberg«, som Ruben Kidde formulerer det.

Han fremhæver, at Vejdirektoratet har sat 125 millioner kroner af til at vedligeholde Bispeengbuen i 2020. Derfor haster det med at træffe en beslutning, så de midler evt. kan overføres til en tunnel i stedet.

Ruben Kidde afviser, at det er mærkværdigt, at Frederiksberg Kommune nu bruger flere penge på et projekt, som København allerede har undersøgt.

»København har ikke fundet pengene til at gennemføre den opfølgende undersøgelse, der skal til. Så er det heldigt, at der er to kommuner på strækningen, og at det denne gang er Frederiksberg, som trækker i arbejdstøjet,« siger han.

Er Bispeengbuen kun første skridt?

De Radikale har tidligere foreslået at fritlægge hele Ladegårdsåen og grave en tunnel under Ågade og Åboulevarden.

Læs også: Her vil de radikale lægge ny københavnertunnel

Ruben Kidde lægger heller ikke skjul på, at Bispeengbuen for ham kun er første skridt.

Læs også: Cowi: Åboulevardens å er for udtørret til permanent vandløb

»Mine ambitioner stopper ikke her, men Bispeengbuen er en rigtig god start. Man spiser jo heller ikke en elefant på én gang,« siger han.

Sammenstilling af de tunneludformninger, som hhv. Rambøll og Cowi har foreslået til at erstatte Bispeengbuen. Sammenstillingen er foretaget af Projekt Åbn Åen for at illustrere størrelsesforholdet.
Rambøll Cowi
Forudsætning Å-park med skybrudsfunktion Plads til stor tunnel og veje
Pris pr. kilometer 1,6 milliarder kr. 2,1 milliarder kr.
Frihøjde i tunnel 4,55 meter 5,20 meter
Samlet højde af tunnel 7,8 meter 10,5 meter
Sikkerhed ITS/lyskurve til at undgå kø Tværventilation

I Steen Eiler Rasmussens bog kan man se hvordan den skulle have set ud, når den var færdigbygget, men af uvisse grunde er det nærmest kun fundamentet til den visionære løsning, man oprindelig havde udtænkt, der er synlig idag.

Hvad med at få de andre veje ført frem til Bispebuen, så man kan se slut-resultatet som man havde tænkt sig istedet for at rive den ned?

  • 5
  • 7

Der er ellers mange gode og gratis parkeringspladser under den bue, de vil blive savnet.

  • 12
  • 6

Når jeg tænker science fiction og byliv, tænker jeg ikke på flyvende biler, men på at hele eller næsten hele vejnettet er tunnellagt. Tænk sig et byliv uden dækstøj og farlig trafik?

Men der skal virkelig ske noget med prisen først.

  • 16
  • 2