Nu starter danske forsøg med betonprint

Nu starter danske forsøg med betonprint

Sammen med betonleverandøren Vergutech Beton har Fablab Roskilde over det seneste års tid eksperimenteret med en betonprinter, og på Teknologisk Institut starter man nu sit eget projekt, der i første omgang baseres på en seksakslet robotarm. (Foto: Fablab RUC)

I udlandet har forskere og virksomheder printet beton i flere år – dog uden at teknologien har fået sit store gennembrud. Nu er to projekter i gang i Danmark.

I Kina printer de huse. Det samme forsøger flere universiteter i USA. På Filippinerne kan du bo i et 3D-printet hotelværelse – og hundredvis af huse skal ifølge hotelejeren printes i år. I Danmark, hvor beton ellers er det mest udbredte byggemateriale, har der hidtil været meget stille om ideen. Men ikke mere.

På parkeringspladsen ved det såkaldte Fablab på Roskilde Universitet (RUC) står en gitterkonstruktion, der kan printe elementer på op til 5 x 5 x 5 meter. Det ligner en koncert­scene, men lyden af en betonpumpe og snurrende hjul er det eneste, man kan høre. Her er folkene fra laboratoriet nemlig godt i gang med de første forsøg på at printe beton på dansk grund.

»Vi har haft vores printer i et lille års tid. Den er funktionsdygtig på den måde, at vi kan printe – når vejret er til det. Men vi har en del problemer, vi ikke har løst endnu,« forklarer specialkonsulent Nicolas Padfield fra RUC, der er laboratorieleder på Fablab Roskilde.

Og printentusiasterne er ikke alene:

Teknologisk Institut (TI) har med en ny resultatkontrakt nemlig fået til opgave at finde ud af, hvordan danske byggevirksomheder kan få glæde af teknologien.

»3D-printere er efterhånden udbredte til små størrelser og mindre serieproduktion. Men hvad gør man, når man skal op i stor skala? Det er der ikke rigtig nogen, der har fået helt styr på endnu,« siger teamleder Lars Nyholm Thrane.

Fablab Roskildes betonprinter kan printe elementer på op til 5 x 5 x 5 meter. (Foto: Jakub Klust)

Vi skal bygge ovenpå

På universiteter i USA, England og Holland er der dog allerede lavet en del forsøg – og TI’s plan er at samarbejde med de videninstitutioner og virksomheder, der allerede har gjort sig de første erfaringer.

»Vores intention er ikke at begynde ved Adam og Eva. Vores udgangspunkt er, at vi vil forsøge at lave ‘add ons’ til den eksisterende teknologi – eksempelvis omkring dyse- og materialeteknologien. Man kender principperne for, hvordan man kan variere betonens egenskaber, men hvordan man får det til at fungere i praksis, er ikke så let at finde ud af.«

Læs også: Skanska: Om 2-3 år ruller vi 3D-print ud på byggepladsen

Den erfaring har Fablab-folkene også gjort, fortæller Nicolas Padfield:

»Det er relativt nemt at printe med beton. Men det er svært at undgå, at det splatter ud. Man er eksempelvis nødt til at justere betonens hærdetid efter, hvor stort et objekt, man er i gang med at printe. Hvis det hærder for hurtigt, kan du ikke få lagene til at binde på hinanden, og hvis det hærder for langsomt, splatter det ud under vægten af de næste lag.«

En anden stor udfordring er armering. Traditionelle armeringsstænger er bøvlede at bruge i krumme konstruktioner, og med alternativer som fiberarmering er det svært at sikre, at de fordeler sig ordentligt i betonmassen. Derfor satser Fab­lab-gruppen i første omgang på at printe ting, der ikke har brug for armering, fortæller Nicolas Padfield:

»Eksempelvis kunne vi printe nogle hobbitagtige legehuse.«

Lars Nyholm Thrane ser selv topologioptimerede bygningsdele – eksempelvis betonbjælker, hvor der kun er materiale, præcis hvor der er brug for det – som en oplagt mulighed.

»Der er jo ikke meget idé i at gøre, hvad kineserne allerede har gjort. Vi skal komme op med noget nyt, og vi skal samtidig sikre, at der hverken bliver gået på kompromis med arkitekturen eller kvaliteten.«

Kommentarer (0)