Nu starter byggeriet af landets første gigant-solcellepark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu starter byggeriet af landets første gigant-solcellepark

Byggeriet af landets største og gigantisk store solcellepark er nu gået i gang på Lerchenborg Gods, der har udlejet 80 hektar jord til formålet. Det svarer til cirka 800 almindelige parcelhusgrunde.

Solcelleparken, som koster omkring en halv milliard er – så vidt vides – første virkeliggørelse af de store jordbaserede solcelleparker, som blev planlagt tilbage i 2011-2013, men som politikerne i juni 2013 skyndte sig at sætte en stopper for med en af de mange lovændringer i den berømte solcelle-saga.

Læs også: Lidegaard grillet på samråd: Bilag viser, at han VAR orienteret om stort solcelle-smuthul

Anlægget på Lerchenborg opføres af firmaet Omnisol og har det erfarne tyske solcellefirma Wirsol som investorer.

Første panel blev lagt op på den gigantiske solcellepark på Lerchenborg tirsdag med deltagelse af Kalundborgs borgmester, Martin Damm, samt godsejer Christian greve Lerche-Lerchenborg. I baggrunden ses de mange stolper, som solpanelerne skal monteres på. (Foto: Jimmy Sørensen) Illustration: Jimmy Sørensen

Parken består af omkring 240.000 solcellepaneler og har en samlet effekt på AC-siden på 43,6 MW (inverternes peak-effekt). På DC-siden (solcellepanelerne) er peak-effekten højere – omkring 55 MW. Den helt præcise peak-effekt er ifølge Omnisol en forretningshemmelighed.

I praksis består parken af 109 individuelle anlæg på hver 400 kW invertereffekt, som er maks-grænsen for støtteberettigede anlæg, og man regner med at have anlægget i drift ved udgangen af året.

Flere paneler giver højere ydelse

Anlægget forventes at kunne producere 60.000 MWh om året – nok til elforbruget i 15.000 husstande. Dermed bliver den forventede årlige produktion pr. installerede MW paneler relativ høj, mellem 1.025 og 1.100 MWh pr. år. Det skyldes ifølge direktør Henrik M. Møgelvang dels den geografiske placering og dels en optimal placering frit på marken:

»Kattegat-regionen og Asnæshalvøen har ifølge DMI's statistik et højere antal solskinstimer end landsgennemsnittet, og med markbaserede anlæg kan vi typisk opnå en højere ydelse, fordi vi kan installere panelerne med optimal hældning og retning mod syd, ligesom den frie placering på marked giver en god luftkøling af panelerne,« siger han.

Han tilføjer, at det er den tyske solcelleleverandør, der har stået for produktionsberegninger og dimensionering af anlægget. Beregninger af den forventede produktion er foretaget af tyske eksperter på området.

Prisen på den gigantiske solcellepark er officielt hemmelig, men en pris på en halv milliard danske kroner er ofte blevet angivet i forbindelse med projektet.

Forhåndstilsagn i hus

Som nævnt blev muligheden for at få støtte til elproduktion fra store landbaserede solcelleparker lukket med en lovændring i 2013, men projektet i Lerchenborg nåede altså lige at komme med på en overgangsordning.

Læs også: Solcelle-projekt går konkurs trods politikernes feberredning

Ifølge Henrik Møgelvang har projektet fået et forhåndstilsagn fra myndighederne om, at man opfylder den række af specielle krav til projekter, som følger med overgangsordningen.

»Den endelige godkendelse kan man først få, når anlægget er færdigt og nettilsluttet, hvilket vi regner med skal ske i 2015,« forklarer han.

Som følge af lovændringen nedtrappes pristillægget efter hvornår anlægget tilsluttes, og Lerchenborg-anlægget vil således få 1,02 kr pr. kWh i ti år, hvis det bliver færdigt i år. I de følgende år får anlægget 40 øre pr. kWh minus markedsprisen.

Regler ændres undervejs

I medierne har der været historier om en lang række store solcelleparker – for eksempel på Flyvestation Vandel, som vi tidligere har omtalt. Her er planer for en 72,8 MW stor solcellepark,
ligesom firmaet Solenergi Danmark har planer og projekter i gang i mere end en halv snes kommuner med anlæg i størrelsesordenen 5-40 MW.

Læs også: Flyvestation Vandel kan blive Nordens største solcelleanlæg

Ingen af de store MW-parker er dog endnu blevet realiseret, selv om en del af dem er godkendt af de pågældende kommuner, forklarer direktør Andres Ztorm:

»Vi prøver på at få anlæggene i gang i år, fordi pristillægget falder til 88 øre pr. kWh næste år. Men vi bliver hele tiden mødt med nye krav fra Energistyrelsen og Energinet.dk, hvilket faktisk er hårdt,« siger han.

Præcis hvilke krav man diskuterer lige nu, vil Anders Ztorm ikke fortælle af hensyn til processen:

»Da politikerne vedtog loven, eksisterede de tilhørende vejledninger og bekendtgørelser ikke, og derfor er der løbende og senere kommet nye bekendtgørelser. For eksempel blev det pludseligt et vilkår for fællesanlæg, at ejerne højst må bo 2 km fra anlægget,« påpeger han.

Ifølge Energinet.dk's seneste opgørelse er der opstillet omkring 670 MW solceller, som får støtte eller har ansøgt om det.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Meget nobelt og interessant.

Gad vide hvor meget mad jordens (sultne) befolkning mister på denne konto. 80 hektar. Svært at forholde sig til, men Google maps fortæller mig at det er tre fine (går jeg ud fra) marker der ryger på den konto. Det må alligevel være en del havregryn over parkens leveår...

Det skulle helst ikke blive en tendens med solceller i stedet for marker. Ellers ender vi jo med at skulle undvære vores morgengryn. Til gengæld kan Teslaen suge lige så meget strøm den lyster.

  • 8
  • 11

Endnu et projekt (Danfoss har allerede været der), der groft spekulerer i de huller i lovgivningen, som åbenlyst havde til hensigt at begrænse spekulanters forsøg på at lave forretning baseret støttemidler ved at opdele projektet i mindre lodder. Det er trods alt betryggende, at det er blevet mere besværligt at lave nye projekter af denne karakter, hvor forretningsmodellen er helt afhængig af statskassen.

  • 12
  • 0

Det kan man faktisk regne på. Man regner med 7,5t hvede/ha med en brændværdi på 4kWh/kg, svarer det til 30MWh/ha. Det skal så ses i forhold til cellernes energi på ~700MWh/år.
Så kan man tænke over om det er fornuftigt at dyrke majs til biogasanlæg.
Og husk lige at denne el ikke er mere "gratis" end kornet. Når først du har jordbehandlet sået og gødet er kornet "gratis".
Man skal også tænke over at ligesom el er nødvendigt, er mad det også men et forhold på 20 er voldsommere end jeg troede.

  • 9
  • 3

Fra artiklen: "Som følge af lovændringen nedtrappes pristillægget efter hvornår anlægget tilsluttes, og Lerchenborg-anlægget vil således få 1,02 kr pr. kWh i ti år, hvis det bliver færdigt i år. I de følgende år får anlægget 40 øre pr. kWh minus markedsprisen."

Tænker om det kan være rigtigt. De 1,02 kr./kWh i 10 år virker rigtige. Men derefter 40 øre/kWh minus markedsprisen? Markedsprisen er vel nogenlunde spotprisen. En tilfældig dag i februar (11. februar 2015 - hvor der var moderat "vind i stikkontakterne) var spotprisen mellem 20 og 40 øre.

Er det ikke sådan at man får forhøjet pristillæg i 10 år - og så spotpris? Ellers får man jo mindre og mindre jo højere spotprisen er - det er ulogisk.

  • 1
  • 0

Er det ikke sådan at man får forhøjet pristillæg i 10 år - og så spotpris? Ellers får man jo mindre og mindre jo højere spotprisen er - det er ulogisk.

Ideen er vel at du får mindst 40 øre/kWh? Som investor i den slags er den største usikkerhed at spotprisen måske falder, så en garanteret mindstepris er vel en måde at mindske risikoen.

Omvendt gør det investor uafhængig af markedsprisen så længe den er under 40 øre/kWh og dermed indifferent over for prissignalet fra elkøberne. Tænker det er derfor man er gået over til en anden afregningsform på landvindmøller, 25 øre/kWh i fast tillæg så længe markedsprisen er op til 33 øre:

http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-...

  • 1
  • 0

Gad vide hvor meget mad jordens (sultne) befolkning mister på denne konto.

Det kunne sikkert meget hurtigt opvejes ved at justere lidt på det madspild der foregår.

Hvis man var meget (u)rimelig kunne man jo forvente/håbe/ønske sig begge dele.

Solceller er fantastisk, og lad os bare få nogle flere af dem tak, men jeg synes det er forkert at læsse dem ud på fin landbrugsjord. Mange har ikke blik for at CO2 desværre ikke er det eneste katastrofale problem vi har på globalt plan.

  • 5
  • 2

Jeg mener at såvel vindmøllestrøm og solcellestrøm er lad os sige dårlig strøm da det er en produktion som ikke kan styres, i nogen tilfælde koster det penge at komme af med strømmen, men den bliver vist alligevel afregnet til fuld pris til producenten, jeg mener at der skulle gøres noget mere for at afsætte strømmen til dem der har privat olie, gasfyr og træpillefyr, sådan at de kan købe meget billig strøm, det vil da også nedbringe co2

  • 2
  • 10

Nej til solceller på marker og enge

Normalt gives tilladelsen på den betingelse at når anlægget efter udtjent, så skal arealet føres tilbage til landbrugsdrift.

Så længe fødevarer er så billige, som de er, er det jo ikke tegn på at vi mangler.

Problemet, og løsningen ligger et helt andet sted;
Fjern al støtte til fødevareproduktion (Vil alt andet lige føre til lidt højere priser på fødevarer) , så de fattige lande kan komme i gang med at producere flere fødevarer.

  • 3
  • 0

Det var bedre om det blev et krav at alle solceller skulle placeres på eksisterende/nyopførte bygninger, og at det landbrugsjord der ikke længere er rentabelt at dyrke mad på blev overdraget til skovdrift eller bare fik lov at henstå ubenyttet. Med andre lad naturen tage det tilbage. Det ville forøge vores biodiversitet. Men i vores DJØF styrede verden kan vi jo ikke have at en kapital, her jorden, ikke er rentabel. DVS tjener penge hele tiden.

  • 4
  • 0

Det var bedre om det blev et krav at alle solceller skulle placeres på eksisterende/nyopførte bygninger, og at det landbrugsjord der ikke længere er rentabelt at dyrke mad på blev overdraget til skovdrift eller bare fik lov at henstå ubenyttet. Med andre lad naturen tage det tilbage


Ja, vi længes efter de gode gamle Morten Kock-tider - hellere biodiversitet end fødevarer og dermed nedgang i eksporten.
Ubenyttede marker springer ud i bunker af ukrudt, meterhøje tidsler, kvik etc.
Det værste er, at det er landsbysamfundene, som det går ud over - igen.

  • 0
  • 6

Per A. Hansen: Er det ikke meget Morten Kock agtigt at tro vi lever i en Morten Kock verden hvor det hedder enten biodiversitet eller føde?

Specielt når vi har teknologien til at dyrke meget mere effektivt i lukkede systemer og samtidigt have masser af plads til naturen og specielt skov, overdrev osv. Som tager kulstof ud af atmosfæren og binder den i jorden og som vi faktisk mangler og den mangel er den primære årsag til vores klima problemer, tab af biodiversitet mm...

  • 4
  • 1

@Rolf,

Som tager kulstof ud af atmosfæren og binder den i jorden og som vi faktisk mangler og den mangel er den primære årsag til vores klima problemer, tab af biodiversitet mm...


Du har da en god pointe, men regnestykket er ikke helt ligetil.
Der bindes kulstof i jorden, men den frigives igen året efter ved den proces, der kaldes
demineralisering, som er naturens metode til genbrug. Den største kilde til klimaændringer er ikke CO2, men vanddamp, der er den meste potente drivhusgas overhovedet, så klimaændringerne fortsætter uanset om vi kunne sætte en total stopper for CO2, det varmere klima giver nemlig mere vanddamp i atmosfæren.

Tab af biodiversitet er ikke et problem for landbruget, hvor opgaven er at forsyne markedet
med fødemidler - ikke at fremme biodiversiteten, hvad så man ellers forstår ved dette slagord.
F.eks. ændres biodiversiteten ikke ved bekæmpelse af skadedyr og ukrudt, man udrydder intet, men tager toppen af angrebet.
Det er en naturlov, at jo større menneskelig aktivitet og jo flere mennesker på kloden, des mindre biodiversitet.
Jo mere vi avler pr. arealenhed, des færre landbrugsarealer skal anvendes til at brødføde befolkningen. 100% global økologi vil f.eks. betyde, at tropisk skov og regnskove vil blive fældet i stigende tempo.
Vi skal snart til at inddrage havet og byer som leverandør af fødemidler, der er gode muligheder for supplement.

  • 0
  • 5