Nu står det klart: Prøver i det danske vandmiljø målte for lavt i ti år
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu står det klart: Prøver i det danske vandmiljø målte for lavt i ti år

Illustration: Bigstock / Indy

Det står nu klart, at de officielle rapporter i ti år har tegnet et skønmaleri af tilstanden i det danske vandmiljø.

Af en redegørelse, som laboratoriefirmaet Eurofins har sendt til Ingeniøren mandag formiddag, fremgår det nemlig, at firmaet allerede i 2008 tog den såkaldte UV-metode til at analysere vandprøverne for indhold af kvælstof i brug. De resultater dannede senere en væsentlig del af grundlaget for de officielle rapporter over, hvordan tilstanden i de danske farvande udviklede sig i perioden.

Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

Eurofins spiller en central rolle i sagen. Dels er der tale om Danmark største laboratoriefirma, dels analyserede Eurofins fra 2010 til 2015 samtlige prøver fra det danske vandmiljø for indholdet af kvælstof og fosfor, både i ferskvand og saltvand.

Op til 2006 havde amterne ansvaret for analyserne i vandmiljøet, og de benyttede udelukkende den retvisende, men mere arbejdskrævende og derfor dyrere autoklave-metode. Tidligere har ingen kunnet svare på, hvordan vandprøverne blev analyseret i årene 2007, 2008 og 2009, men det kaster redegørelsen fra Eurofins nu lys over.

Eurofins overtog metoden fra opkøbt konkurrent

Metoden går tilbage 2007, da Eurofins købte det konkurrerende laboratorium Analycen, et af mange laboratorieopkøb i de år. Analycen havde allerede taget UV-metoden i brug, og Eurofins søgte Danak om lov til at overføre akkrediteringen af den metode.

I den forbindelse foretog Eurofins sammenlignende målinger af de to metoder til at analysere kvælstof i de danske farvande. Da Danak havde sagt god for at bruge UV-metoden, overgik Eurofins i 2008 helt og aldeles til den metode.

»Vi kan bekræfte formodningen om, at andre laboratorier end Eurofins og Analycen før 2010 har anvendt online oxidation (UV, red.) til marine prøver, uden at dette fremgår af databasen,« skriver direktøren for Eurofins Miljø, Jesper Grams, og hans bestyrelsesformand, Svend Aage Linde, i redegørelsen.

Ingen af dem har ønsket at stille op til interview.

Benyttet helt frem til efteråret 2017

Den misvisende analysemetode blev benyttet helt frem til efteråret sidste år, oplyser Miljøstyrelsens vicedirektør, Mads Leth-Petersen. Først fra i år er alle vandprøver igen blevet analyseret med autoklave-metoden.

Aarhus Universitet har fundet, at der i virkeligheden er 13 procent mere kvælstof i de danske farvande, end prøverne fra 2016 viste. De prøver er dog taget af et andet firma, ALS, og det er ikke umiddelbart muligt at overføre de 13 procent til Eurofins' prøver. Dog har Eurofins' analyser ifølge forskerne efter alt at dømme også vist for lavt indhold af kvælstof.

Netop kvælstof er afgørende for iltsvind i vores fjorde og farvande. Kvælstof får flere alger til at vokse, og når de dør, bruger bakterierne ilt til at nedbryde dem. Resultatet er ødelæggende for både planter og fisk.

Hovedparten af den kvælstofudvaskning, som det er muligt at gribe ind over for, kommer fra landbruget, og de nye tal er en politisk varm kartoffel. For EU har givet Danmark en bunden opgave med at få styr på kvaliteten af vandmiljøet, og kravene til landbruget om at nedbringe forbruget af gødning risikerer at skulle strammes mere.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

Miljøstyrelsen har truet med at lægge sag an mod Eurofins, fordi firmaet ikke indberettede at have brugt en anden analysemetode end den retvisende autoklave.

Læs også: Miljøstyrelsen overvejer at kræve erstatning for fejlramte vandprøver

»Vi ønsker at bidrage bedst muligt til afklaring af sagen, uanset om Miljøstyrelsen måtte beslutte sig for en erstatningssag,« lyder det fra Jesper Gamst og Svend Aage Linde.

»Vi har naturligvis ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at misinformere Miljøstyrelsen. Vi har i hele perioden betragtet online-metoden som en international anerkendt metode, og vi har foretaget metodesammenligninger og deltaget i adskillige præstationsprøvninger med gode resultater.«

De kalder det »en beklagelig fejl«, at Eurofins fra 2010 indberettede den forkerte metode.

Eurfins: 75 pct. af prøverne er rigtige

Efter Eurofins egen beskrivelse analyserede firmaet i 2015 2000 prøver med begge analysemetoder og fik samme resultater i 75 procent af tilfældene.

Redegørelsen forholder sig derimod ikke til, at Aarhus Universitet har kaldt det i strid med videnskabelige dokumentation at benytte UV-analysen på prøver for næringsstoffer taget ude i det naturlige vandmiljø.

I stedet gør ledelsen opmærksom på, at omtalen af deres analysemetode som UV efter deres opfattelse er forkert, selvom det er den, som Aarhus Universitet benytter.

UV henviser til, at metoden benytter UV-bestråling til at oxidere det kvælstof, som er organisk bundet, og som skal omdannes til nitrat, inden det kan detekteres i målingerne. Autoklavemetoden benytter trykkogning ved hjælp af brintoverilte til formålet.

Eurofins foretrækker at benytte betegnelsen »online-oxidation« om den metode, som Aarhus Universitet har dømt uegnet til at analysere vandmiljøet.

»Metoden anvender en kombination af opvarmning under tryk med oxidationsmiddel og UV-belysning til at hjælpe oxidationen på vej,« står der i redegørelsen.

Vi kan godt håndtere både at være referencelaboratorium og udføre prøverne

Eurofins afviser også ligesom Miljøstyrelsen, at det har været problemet, at firmaet både har været styrelsens referencelaboratorium og har foretaget analyserne af prøverne. Det kritiserer forskere på Aarhus Universitet ellers.

»Der er en klar adskillelse i organisationen mellem Referencelaboratoriet og Eurofins’ produktionslaboratorium. Der er flere eksempler på, at laboratoriets medarbejdere har været uenige med Referencelaboratoriet, uden at denne uenighed har givet sig udtryk i en styring/påvirkning af de udmeldinger, som Referencelaboratoriet kommer med,« står der i redegørelsen.

Danmark, Tyskland og Sverige tager prøver på de samme målestationer. I 2010 faldt de danske målinger af kvælstofkoncentrationen til et lavere niveau end de tyske og svenske. Illustration: Aarhus Universitet/MI Grafik

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) har sammen med Miljøstyrelsen kaldt politikerne til en såkaldt teknisk gennemgang af de fejlagtige analyser. Den finder sted 14. marts.

Samtidig regner forskerne fra Aarhus Universitet på, hvilke konsekvenser de fejlagtige målinger har for deres vurdering af det danske vandmiljø. Den vurdering bliver først klar i april.

Eurofins' redegørelse om fejlbehæftede vandanalyser by Ingenioeren on Scribd

Når 3/4 af analyserne er korrekte, så skal værdierne i de sidste 1/4 afvige meget mere hvis der totalt skulle være en afvigelse på ca. 13 % i snit.
Umiddelbart vil der efter de forskellige analysemetoder være op til 7-13 % på enkelte prøver, afhængig af forskel i andre parametre.
Totalt set minder det mest om en storm i et glas vand. no pun intended.

  • 2
  • 5

hvornår kommer der troværdige tal som landbruget IKKE har fået lov til at "ændre".

Kan vi ikke prøve at holde disse tossede konspirationsteorier ude af bare en enkelt tråd?

Det fremgår så tydeligt, at hele miseren er opstået, fordi nogle private analysefirmaer har forsøgt at udføre deres opgave med så få omkostninger som muligt og derfor har valgt den billigste blandt de metoder, som de mente var acceptable.

Der er absolut intet i historien, der peger i retning af, at politisk pres eller påvirkning fra interesseorganisationer har påvirket metodevalget.

  • 10
  • 0

I grafen ovenover kan jeg ikke se det pludselige dyk, som er fremhævet. Jeg kan se, at der er et jævnt fald i de danske målinger i alle årene, og mere markant end de svenske målinger.

Har der været en stigning i den danske organisk bundet kvælstof, og er den ikke blevet ordentligt oxideret før måling som nitrat? Der er åbenbart brugt den samme målemetode, men afvigelserne fra svenske og tyske målinger er ikke konstante.

  • 1
  • 0

Det skal ses i lyset af den megen kritik af målinger mv.
Nu er der så bedre styr på lidt af det, så synes det også at være galt.


Som jeg før har nævnt(måske i andre parallel-artikler), har der været afvigelse fra 1992. Altså helt fra starten af de første VMP. Visningen af målingerne giver ingen værdi, uden at kende variationen af målingerne, usikkerheder og inddragelse af evt. fejlkilder. (Her andre parametre)
De Tyske og Svenske målinger er jo heller ikke sammenfaldende i perioden.(fra 1992)

  • 1
  • 1

tak, god debat. min kritik gik ikke alene på disse målinger, men på den meget store modstand landbruget generalt laver HVERGANG der komme noget nyt frem. Hvis landbruget istedet for samarbejdede noget mere med nytænkerne, så ville der garanteret være flere arbejdspladser og bedre økonomi i landbrugt. Eksempelvis ville randzonerne have givet BESTØVNING til markerne, bedre biodiversitet og mindre forurening ud i resten af naturen.

  • 2
  • 0

Eksempelvis ville randzonerne have givet BESTØVNING til markerne, bedre biodiversitet og mindre forurening ud i resten af naturen.


Igen inddrages noget vås. Markerne har ikke brug for bestøvning fra randzoner.
Måske menes der pollen og nektar til bierne? Det ville sikkert have kunnet give mere biodiversitet. Nu er det ikke landbruget der havde udarbejdet reglerne for hvad der måtte dyrkes i disse "randzoner". (Gætter på det er de tidlige 10 meter en S-minister sod bag)
Først i år er det muligt at oprette noget brak på arealer hvor der indgår pollen- og nektar blandinger. Det tidligere var blot tålte vildtstriber i markerne.

Måske var det netop en dialog med Landbruget f.eks. SEGES om regler, implementering og målinger. Landbruget havde haft en forventning om at der i det mindste var styr på netop målinger helt fra 1992.

Hvordan kan de modeller der er opbygget fra de få målinger ikke også have været påvirket?
Er der også fejl ved udtagning af prøver til målingerne?
Er vi ved at stå på bar bund eller er der styr på målingerne?

  • 0
  • 2

det var præcis bestøvningen fra bierne, jeg tænkte på. Og faldet i insektbestanden på op mod 80% de sidste 30 år. Samtidig ved jeg at mange små landmænd eksperiementerer med alternaive metoder der skåner naturen, men ikke har de samme udbytter. men det er i den rigtige retning. I gamle dage var økologer "tossede", i dag er der mange der kan se fordelene. jeg beklager kun den manglende udvikling i landbruget.

  • 1
  • 0

I grafen ovenover kan jeg ikke se det pludselige dyk, som er fremhævet. Jeg kan se, at der er et jævnt fald i de danske målinger i alle årene, og mere markant end de svenske målinger.


Der er et tydeligt spring i 2010, og derefter en næsten vandret række af punkter.
Fra 1992 til 1995 ligger de danske målinger også samlet over målinger fra de øvrige lande med et spring i niveau i 1996 og derefter falder de (jævnt) til 2009.

  • 2
  • 0

Og faldet i insektbestanden på op mod 80% de sidste 30 år.


Nu har vi også noget der heder EU-regler for hvad og hvordan der dyrkes på arealerne. Danske myndigheder har især været nidkære med fortolkninger der ikke gav mere reel natur, selv med brak-ordningerne. Vildtstriber blev nærmest blot tolereret i markerne.
Med insekt bestanden, så er jeg også bi-avler. Bestanden af biavlere er også faldet, særligt da gennemsnitsalderen er høj. Selv om der findes enkelte erhvervsbiavlere, så er antallet af bifamilier pr. kvadratkilometer i Danmark ikke høj. Årsagen bag udviklingen kan ikke alene tilskrives landbruget, klimaet har også forskubbet nogle balancer i fauna og flora.

At økologer i gamle dage fik ry for at være lidt sære, skyldtes mest at markedet ikke var der. Mange holdt da også op. Først da der kom mere gang i efterspørgselen, er det blevet mere realisme i økologien. (og økonomi). Det er mærkeligt udviklingen i landbruget ikke er blevet registreret i byerne, siden fordomme florerer så rigt.

PS! Jeg er naturligvis gået over til Bestøver-brak, hvor jeg har planlagt at opstarte en bigård kun til nye bi-dronninger. Nu det er blevet en mulighed.

  • 0
  • 2