Målet var klart: Vi skulle sammen med læserne på ing.dk udvikle en open source-wifi-højttaler, der både har hifi-lyd, kan understøtte audio streaming, og som kan vedligeholdes og videreudvikles uden indblanding fra producenten. Og her taler vi om open source på såvel software som hardware. På den måde har vi også villet validere open source-hardware, OSH, som udviklingsmetodik.
Vi ville med andre ord skubbe lidt til vores omgang med forbrugerelektronik, hvor vi per automatik køber nyt, hver gang vores gadgets går i stykker. Hvis vi kan være med til at skubbe lidt til problematikken omkring indbygget forældelse og hele right to repair-diskussionen, så er den del lykkedes med STRØM 1.0, der har kørt som et projekt gennem bloggen af samme navn på ing.dk siden marts.
Nu har vi prototypen klar, og så skal der lyttes. Sammen med læserne skal vi 24. august høre, om vi så også har nået de mål for lydkvalitet, vi satte os. Her har vi i projektet været klare i mælet med en række præcise specifikationer med hensyn til maksimalt lydtryk (100 dB), frekvensområde (fra 80 Hz til 17 kHz +/- 3dB og voicing.
I en mere bred formulering var målet at skabe en neutral lyd uden al for meget farvning af det originale materiale. Og så skal vi undgå listener fatigue - man skal kunne holde ud at lytte til højttaleren i lang tid.
Et af de områder, der har været særlig meget fokus på, er de nedre oktaver – bassen. En god lydgengivelse hernede er med til at samle lydbilledet. Men da kravene til højttalerens dimensioner har været snævre, og enhederne ganske små, har det krævet en solid indsats på softwaresiden.
Der er naturligvis blevet smuglyttet til STRØM 1.0 i sommernatten ved såvel fest som afslapning. It-ingeniør Tue Dissing, der står bag såvel projektet som bloggen på ing.dk, er begejstret. Der er god dybde i bassen, uden at den bliver overskruet eller mudret. Vokalen står klar og tydelig i lydbilledet.
Siger Tue ... Døm selv ved at møde op og lytte med.
Du kan tilmelde dig HER.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard