Tre af de store vaccineproducenter melder nu ud, at de arbejder på at skrue på deres vacciner, så de i højere grad skaber immunitet overfor fremtidige mutationer, især den sydafrikanske variant B.1351.
Den mest detaljerede udmelding kommer fra Moderna i en pressemeddelse, hvor de oplyser, at de nu går i gang med fase 1 forsøg med to såkaldte booster strategier; Den første er at give en tredje dose af den nuværende medicin, mens den anden strategi er at give en vaccine, hvor mRNA er ændret til bedre at ramme B.1351. Planen er at give boostervaccinen til frivillige seks til 12 måneder efter deres første immunisering, lyder det ifølge tidsskriftet Science, fra Modernas medicin-chef Tal Zaks i en telefonsamtale med investorer.
»Virus ændrer sine striber og vi følger med for at være sikre på, at vi kan bekæmpe virus uanset, hvor den bevæger sig hen,« siger Modernas bestyrelsesformand Stephen Hoge til Washington Post.
Læs også: Her er fordele og ulemper: Hvilken coronavaccine ville du vælge?
Pfizer og Novavax (der er lige på trapperne med at sende en vaccine på markedet) er mindre detaljerede i deres booster-strategier, men oplyser til Science, at de begge er i gang med at teste nye opdaterede vacciner for bedre at ramme de nye mutationer.
Vacciner virker - men er mindre potente over for sydafrikansk variant
Det er især den sydafrikanske variant B.1351, der skaber antydningen af bekymrede miner hos selskaberne - og det hænger især sammen med Modernas egne undersøgelser, der er blevet offentliggjort på bioRxiv-serveren - og altså ikke peer reviewed.
I undersøgelsen har Moderna, i samarbejde med de amerikanske sundhedsmyndigheder, testet hvor potent antistofferne er hos folk, som er vaccineret. I praksis undersøger forskerne hvor meget antistof, der skal til for, at retrovirus begynder at udtrykke de muterede spike-proteiner hos B.1351 og B.117.
Læs også: Sydafrikansk mutant er ikke farligere - men mutationer kan begrænse vaccinedækning
I begge tilfælde viste undersøgelserne, at vaccinen formåede at producere antistoffer nok til, at vaccinen virker. Men i tilfældet med B.1351 var der brug for seks gange flere antistoffer for at gøre vaccinen virksom overfor B.1351, end tilfældet var med de oprindelige COVID-19 varianter. Med andre ord. Vaccinen virker, også for den sydafrikanske variant, men den er slet ikke så potent overfor denne.
Modernas undersøgelser matcher undersøgelser foretaget af virolog David Ho fra Columbia University, som også er tilgængelige på bioRxiv-serveren og netop under review hos Nature.
Hans undersøgelser viser også, at både Modernas og Pfizers vaccine er seks til ni gange mindre potent overfor netop B.1351 - og i samme undersøgelse er det værd at bemærke, at tidligere smittede havde antistoffer, der er 11-33 gange mindre potent overfor den sydafrikanske variant, skriver Science. Lignende opdagelser er gjort af sydafrikanske forskere.
Det er dog værd at bemærke, at både Pfizers og Modernas vacciner skaber meget høje niveauer af antistoffer, og dertil kommer, at antistoffer kun er en del af immunsystemet. Vaccinen sætter også gang i T-cellerne.
Ser vi værre mutationer?
Det store spørgsmål, som læger og nok også helt almindelige borger stiller sig selv, er naturligvis, hvordan den næste mutation opfører sig. Bliver den værre? For vi ser hele tiden nye varianter, og for eksempel bevidner verden allerede fremkomsten af den brasilianske variant P1.
Undersøgelsen fra David Ho kaster måske lidt lys over dette, da hans forskerteam også har forsøgt at undersøge, hvordan B 1.351 undviger vores immunsystem - og dertil har forskerne produceret en hel vifte af retrovirus med spike-proteiner, der kombinere B.1351´s ni forskellige mutationer. Og det tyder på, at mutationen E484K er den store synder, som også findes i P1-mutationen.
»Virus har stadig masser af rum til at udvikle sig, men ikke et uendeligt rum. Og vi har muligvis set den værste af de mulige mutationer allerede,« lyder de optimistiske ord fra virolog Stephen Goldstein fra University of Utah til Science.
