Nu skal virksomheder selv lave egne simkort til maskinerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu skal virksomheder selv lave egne simkort til maskinerne

Fremover kan virksomheder selv tildele sig numre, når de vil koble maskiner på et mobilt netværk. Illustration: Das Büro

Sidst Folketinget indgik et bredt teleforlig var tilbage i 1999. Det var tider med store forventninger til den mobile wap-teknologi, og samme år teleselskaberne lancerede ADSL-forbindelser med svimlende 512 kbit/s, og hvor en mbit trafik kostede den nette sum af 25 øre.

Det 19 år gamle forlig blev i går erstattet af et nyt, da regeringen indgik en bred aftale med alle partier.

Læs også: Alle partier bag nyt teleforlig: Mere bredbåndspulje og røffel til kommuner

En del af aftalen betyder at teleloven skal ændres, så ikke bare teleselskaber, men andre virksomheder og myndigheder får mulighed for at tildele numre til sim-kort der skal bruges til kommunikation mellem maskiner, også kendt som Internet of Things(IoT).

I dag er det kun teleselskaber, der har råderet over nummerressourcer. Men fremover kan virksomheder, der bruger mange IoT-enheder, selv tildele numre.

I aftaleteksten står der:

»Parterne er enige om at ændre teleloven således, at gruppen af aktører, der kan tildeles nummer-ressourcer til såkaldte machine-to-machine-tjenester (M2M), ikke kun er teleselskaber, men også virksomheder og offentlige myndigheder, der anvender M2M-løsninger. Derved vil disse virksomheder og offentlige myndigheder kunne få produceret egne SIM-kort. Dette vil gøre det enklere og billigere at skifte teleudbyder og derved styrke konkurrencen på markedet for M2M- tjenester, da det ikke som i dag vil kræve en fysisk udskiftning af SIM-kortene i samtlige enheder.«

Slipper for fysisk fumlen

Ændringen vil være med til at sætte mere turbo på digitaliseringen hos danske virksomheder, fordi de fremover nemmere vil kunne administrere kommunikationen mellem maskiner.

»Det vil lette arbejdet rigtigt meget for de virksomheder der arbejder med mange IoT-enheder, fordi man ikke længere fysisk skal tilgå enhederne, hvis man skifter teleselskab, men kan konfigurere udstyret på afstand, fx skifte landekode, hvis man fysisk flytter en maskine,« siger Anders Mynster, IoT-ekspert hos Force Technology.

Han vurderer at ændringen både vil blive en fordel for de virksomheder, der fremstiller IoT-enheder, og for de slutbrugere der vil bruge det mobile netværk til at kommunikere med deres maskiner.

»Hvis man vil flytte en enhed fra fx Danmark til USA, skal man ikke fysisk skifte simkortet ud, ligesom man kan prækonfigurere enheden med den rigtige landekode. Så det vil også være en fordel for de virksomheder der producerer IoT-udstyr,« siger Anders Mynster.

Ingen fysisk simkortproduktion

Hos TDC har man i dag omkring 600.000 simkort der er placeret i maskiner, der kommunikerer med omverdenen via det mobile 2G-netværk.

Læs også: TDC gearer mobilnettet til Internet of Things

I praksis vil der dog ikke være mange virksomheder der sætter gang i en fysisk produktion af sim-kort. For i aftaleteksten står der også:

Ændringen sker parallelt med anden teknologisk udvikling på området - fx eSIM-kort.

Det betyder at en maskine der skal kommunikere over mobilt bredbånd ikke skal have et fysisk simkort, men vil være konfigureret i samme øjeblik, abonnementet er gennemført. I dag er Google nye telefoner, Pixel 2 og Pixel 2 XL de første enheder, der understøtter teknologien.

»Det bliver ikke et skift over natten, for de simkort der sidder i eksisterende udstyr vil formentlig blive siddende resten af deres levetid. Man skal se tiltaget i sammenhæng med udrulningen af esim - det elektroniske simkort. Så det bliver de nye enheder med esim, der vil få glæde af nye nummerressourcer, « siger Anders Mynster.

Læs også: Nu kommer de virtuelle SIM-kort til Danmark

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Wikipedia: eSIM

26. apr. 2018, dr.dk: Apple-ur med indbygget mobilnet kommer til Danmark, backup:
Citat: "...
Apple er ikke det eneste firma, der laver et ur med et indbygget SIM-kort - det der også kaldes et eSIM.
...
Et eSIM gør det i princippet muligt at skifte teleselskab fra det ene øjeblik til det andet, fordi det blot er en indstilling, der skal ændres, og der ikke er noget fysisk kort, der skal skiftes. Men jo altså ikke før, der er flere selskaber, som tilbyder et abonnement, der kan bruges på enheder med eSIM.
..."

  • 2
  • 0

Der mangler noget vigtig baggrundsviden i den artikel. Kommer her:
1. Offentlige nummerressourcer er kun relevant når vi taler NB-IoT dvs. Narrow Band IoT defineret af 3GPP og drevet af mobilselskaberne på de licenserede frekvenser. Alle andre typer af IoT benytter i dag ISM bånd, dvs. åbne frekvensbånd.
2. Adressering af IoT - uanset om de et koblet op via NB-IoT, LoRaWAN, Zigbee, Sigfox, osv. sker i flere protokolniveauer. Det nederste er transmissionsstandardens adresseringsplan.
3. På højere lag, f.eks. i den standard der formodes mest udbredt OneM2M (se http://onem2m.org/ ) adresseres enhederne i forhold til lagene i denne model.
4. Transmissionslagets adressering er uden betydning for de overliggende protokol lag, lige som MAC adressen er fuldstændig ligegyldig når man router på IP adresser.

At lave et politisk forlig om at andre end mobilselskaberne skal kunne eje "MAC adresser" i NB-IoT netværk er lige så ligegyldigt som at vedtage, at man selv kan tildele MAC adresser i et LAN eller WiFi netværkskort. Eller sagt lidt mere direkte: Det er fløjtende inderlig ligegyldigt.

Beslutningen har i øvrigt intet med eSIM kort at gøre, så hvorfor det skal blandes ind i historien om det politiske forlig må stå hen i det uvisse.

  • 2
  • 0

Den nye teknologi må give anledning til nye sikkerhedsproblemer. Er muligt at "bryde" den nye teknologi? Og hvem skal stå inde for at sikkerheden er ok?

  • 0
  • 0

Den nye teknologi må give anledning til nye sikkerhedsproblemer. Er muligt at "bryde" den nye teknologi? Og hvem skal stå inde for at sikkerheden er ok?

Kommer an på hvad du opfatter som "den nye teknologi".
Hvis vi taler om nummerressourcer, er situationen den samme som i dag, hvor det er teleselskabet som knytter telefonnummer og IMSI nummeret sammen. Det laves der ikke om på i NB-IoT.

Hvis vi taler om eSIM er sagen lidt mere kompliceret. Her skal overføres en ny ISMI til enheden, når man ønsker at skifte operatør. I dette tilfælde vil det være naturligt, at det er den nye operatør som indestår for sikkerheden, efter som det også er hans netværk som efterfælgende belastes med trafik fra enheden.

Uanset operatør er både metodik og sikkerhed defineret i the GSMA Embedded SIM Specification.

  • 0
  • 0