Vi skal måle efter ti gange så mange forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter i vores grundvand. Sådan lyder den nye anbefaling fra Miljøstyrelsen og et ekspertpanel, nedsat efter det seneste års alarmerende fund af rester efter fortidens sprøjtemidler i det danske drikkevand.
I dag måler vi kun for ca. 35 forskellige kemikalier i vandboringerne. Fremover foreslår eksperterne, at vi, hvis det er teknisk muligt, skal lede efter 363 forskellige stoffer.
Listen over de mange stoffer, som kan forurene vores vand, er udarbejdet af regionerne. De har ansvaret for at kortlægge og rydde op efter forurenede grunde. Det er således regionerne, som spottede, at desphenyl-chloridazon – et nedbrydningsprodukt efter et sprøjtemiddel, som blev anvendt i roemarker – kunne være et landsdækkende problem. I dag er det fundet i hver fjerde drikkevandsboring.
Miljøstyrelsen vil dog gerne være sikker på, at regionernes liste er fyldestgørende, også når det gælder pesticider sprøjtet ud på store arealer. Den endelige liste over stoffer, som styrelsen gerne vil analysere grundvandet for, bliver derfor første færdig i første kvartal af det nye år, oplyser kontorchef Rasmus Moes.
Han var formand for den arbejdsgruppe, som er kommet med anbefalingerne, der skal sikre bedre analyser af vandet i undergrunden.
Miljøstyrelsen foretager ikke selv analyserne af vandprøver, som er vanskelige, når der skal ledes efter så mange forskellige stoffer. Det er lykkedes regionerne at finde laboratorietests, som er kommercielt tilgængelige, og som kan måle for 244 af de 363. For den resterende tredjedel er der fortsat ingen pålidelig test.
Miljøstyrelsen i stedet have valgt at satse på den såkaldte non-target-screening, som kan fange alle typer af kemikalier.
Denne metode arbejder bl.a. Geus med at overføre til vandprøver, men Rasmus Moes anser den endnu ikke for at være færdigudviklet.
»Vores anbefalinger kan vi hurtigt rulle ud,« siger han.
Det bliver også langt dyrere end tidligere at analysere grundvandet, når der er ti gange så mange stoffer på radaren. Derfor vil de brede analyser i første omgang være forbeholdt mellem 100 og 200 ud af de ca. 1.000 boringer i den grundvandsovervågning (kaldet Grumo). De udvalgte boringer skal dække forskellige typer af geologi i undergrunden, som kan have betydning for, hvad der kan trænge ned i grundvandet.
Hvis screeningen afslører nye forekomster af kemikalier i grundvandet, foreslår arbejdsgruppen også forbedrede procedurer for, hvornår og hvordan det bliver gjort obligatorisk at teste for dem i drikkevandet.
»Hvis afslører andre stoffer i samme omfang som desphenyl-chloridazon, er det klart, at vi har behov for at handle hurtigt,« siger Rasmus Moes.
Han konstaterer, at den nye overvågning af grundvandet vil koste flere penge, end der er sat af til formålet i dag.
Hos den største brancheorganisation for vandværkerne, Danva, har direktør Carl-Emil Larsen noteret sig, at der ikke er sat ekstra midler af til udvide analyserne af grundvandet på næste års finanslov. Alligevel er han fortrøstningsfuld, fordi han forventer, at spørgsmålet kommer op i de drøftelser om sprøjtefri zoner nær vandboringerne, som miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har indkaldt til.
Carl-Emil Larsen glæder sig over, at der nu efter alt at dømme bliver skruet væsentligt op for målingerne af kemikalier i grundvandet.
»Det er ikke rart som forsyningsvirksomhed ikke at vide, hvad man sender ud til sine kunder,« som han siger.
Danva har lagt vægt på også at få, hvad han kalder »skrivebordsscreeninger«, altså undersøgelser af, hvilke kemikalier der har potentiale til at sprede sig til grundvandet. De behøver ikke nødvendigvis at stamme fra pesticider, understreger Carl-Emil Larsen. Han henviser til nedbrydningsproduktet DMS, som bl.a. er fundet i 24 pct. hovedstadens drikkevand, og som stammer fra et biocid, der både er brugt i pesticider og i træbeskyttelse.
Desuden har Danva været med til at tilføje til anbefalingerne, at der også skal foretages flere målinger i overfladevand, altså i vandløb. Det kan give et fingerpeg om, hvilke stoffer der senere risikerer at trænge ned i grundvandet.
Endelig håber Carl-Emil Larsen, at der bliver fundet penge til at videreudvikle non-target-screeningerne.
»Vi ser helst, at man arbejder videre med metoder, som kan screene for alle stoffer, og hvor man bagefter skal udføre andre analyser for at identificere og kvantificere dem,« siger han.
Miljøstyrelsen offentliggør anbefalingerne, som stammer fra en arbejdsgruppe under styrelsens Vandpanel, i dag, onsdag.
