Nu skal vi måle efter 10 gange så mange pesticidrester i grundvandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nu skal vi måle efter 10 gange så mange pesticidrester i grundvandet

Geus har til brug for ekspertarbejdsgruppens rapport opdateret sit notat og sine kort over, hvor i landet der er fundet desphenylchloridazon i drikkevandsboringer. Blå og rød markerer fund henholdsvis under og over grænseværdien. Illustration: Geus Illustration: Geus

Vi skal måle efter ti gange så mange forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter i vores grundvand. Sådan lyder den nye anbefaling fra Miljøstyrelsen og et ekspertpanel, nedsat efter det seneste års alarmerende fund af rester efter fortidens sprøjtemidler i det danske drikkevand.

I dag måler vi kun for ca. 35 forskellige kemikalier i vandboringerne. Fremover foreslår eksperterne, at vi, hvis det er teknisk muligt, skal lede efter 363 forskellige stoffer.

Listen over de mange stoffer, som kan forurene vores vand, er udarbejdet af regionerne. De har ansvaret for at kortlægge og rydde op efter forurenede grunde. Det er således regionerne, som spottede, at desphenyl-chloridazon – et nedbrydningsprodukt efter et sprøjtemiddel, som blev anvendt i roemarker – kunne være et landsdækkende problem. I dag er det fundet i hver fjerde drikkevandsboring.

Læs også: Hver tiende boring indeholder for mange sprøjte-rester

Miljøstyrelsen vil dog gerne være sikker på, at regionernes liste er fyldestgørende, også når det gælder pesticider sprøjtet ud på store arealer. Den endelige liste over stoffer, som styrelsen gerne vil analysere grundvandet for, bliver derfor første færdig i første kvartal af det nye år, oplyser kontorchef Rasmus Moes.

Han var formand for den arbejdsgruppe, som er kommet med anbefalingerne, der skal sikre bedre analyser af vandet i undergrunden.

Læs også: Leder: Nu må vi have styr på alle kemikalier i vores vand

Miljøstyrelsen foretager ikke selv analyserne af vandprøver, som er vanskelige, når der skal ledes efter så mange forskellige stoffer. Det er lykkedes regionerne at finde laboratorietests, som er kommercielt tilgængelige, og som kan måle for 244 af de 363. For den resterende tredjedel er der fortsat ingen pålidelig test.

Miljøstyrelsen i stedet have valgt at satse på den såkaldte non-target-screening, som kan fange alle typer af kemikalier.

Læs også: Danmark kan gå forrest med banebrydende screeningmetode af grundvandet

Denne metode arbejder bl.a. Geus med at overføre til vandprøver, men Rasmus Moes anser den endnu ikke for at være færdigudviklet.

»Vores anbefalinger kan vi hurtigt rulle ud,« siger han.

Dyrere analyser

Det bliver også langt dyrere end tidligere at analysere grundvandet, når der er ti gange så mange stoffer på radaren. Derfor vil de brede analyser i første omgang være forbeholdt mellem 100 og 200 ud af de ca. 1.000 boringer i den grundvandsovervågning (kaldet Grumo). De udvalgte boringer skal dække forskellige typer af geologi i undergrunden, som kan have betydning for, hvad der kan trænge ned i grundvandet.

Hvis screeningen afslører nye forekomster af kemikalier i grundvandet, foreslår arbejdsgruppen også forbedrede procedurer for, hvornår og hvordan det bliver gjort obligatorisk at teste for dem i drikkevandet.

»Hvis afslører andre stoffer i samme omfang som desphenyl-chloridazon, er det klart, at vi har behov for at handle hurtigt,« siger Rasmus Moes.

Læs også: Vandværkernes nye mareridt: Rester efter for længst glemt pesticid

Han konstaterer, at den nye overvågning af grundvandet vil koste flere penge, end der er sat af til formålet i dag.

Hos den største brancheorganisation for vandværkerne, Danva, har direktør Carl-Emil Larsen noteret sig, at der ikke er sat ekstra midler af til udvide analyserne af grundvandet på næste års finanslov. Alligevel er han fortrøstningsfuld, fordi han forventer, at spørgsmålet kommer op i de drøftelser om sprøjtefri zoner nær vandboringerne, som miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har indkaldt til.

Målinger og ‘skrivebordssceeninger’

Carl-Emil Larsen glæder sig over, at der nu efter alt at dømme bliver skruet væsentligt op for målingerne af kemikalier i grundvandet.

»Det er ikke rart som forsyningsvirksomhed ikke at vide, hvad man sender ud til sine kunder,« som han siger.

Danva har lagt vægt på også at få, hvad han kalder »skrivebordsscreeninger«, altså undersøgelser af, hvilke kemikalier der har potentiale til at sprede sig til grundvandet. De behøver ikke nødvendigvis at stamme fra pesticider, understreger Carl-Emil Larsen. Han henviser til nedbrydningsproduktet DMS, som bl.a. er fundet i 24 pct. hovedstadens drikkevand, og som stammer fra et biocid, der både er brugt i pesticider og i træbeskyttelse.

Læs også: Omfattende pesticidforurening af Københavns drikkevand

Desuden har Danva været med til at tilføje til anbefalingerne, at der også skal foretages flere målinger i overfladevand, altså i vandløb. Det kan give et fingerpeg om, hvilke stoffer der senere risikerer at trænge ned i grundvandet.

Endelig håber Carl-Emil Larsen, at der bliver fundet penge til at videreudvikle non-target-screeningerne.

»Vi ser helst, at man arbejder videre med metoder, som kan screene for alle stoffer, og hvor man bagefter skal udføre andre analyser for at identificere og kvantificere dem,« siger han.

Miljøstyrelsen offentliggør anbefalingerne, som stammer fra en arbejdsgruppe under styrelsens Vandpanel, i dag, onsdag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det manglede da bare, alle bække små, og sikker en cocktail af forskellige pesticider vi sikkert indtager dagligt!

Det er i sædeleshed også vigtigt at måle for dem man ikke regner med at finde, ofte undersøger man kun for dem man kender, eller tror forfindes.

Men såkaldte neutrale målinger, hvor man fra grunden udredder hvad der egentligt findes i vandet synes at være sjældne?

  • 3
  • 2

Med en screening er der indikation hvilke pesticider der skal holdes øje med. Så en screening er der ikke behov for så hyppigt, måske hvert 5. -10. år. De mere målrettede og præcise analyser fokuseres i stedet på de få midler der forekommer.
Måske kan det også være en besparelse, ikke at måle efter noget der ikke på screeningslisten.

  • 1
  • 3

Så længe man ikke måler ALT - også udledning fra private, virksomheder, det offentlige - også andre typer kemi end det der hedder "pesticider" - så er det stadig bare en grim og nyttesløs heksejagt.

  • 7
  • 3

Det er da fint at man bruger store pengebeløb for at teste bl.a. Pyramin, som blev udfaset for ca. 20 år siden.
Midlet blev anvendt i nogle roemarker - Pyramin - uden problemer.
De tilladte mængder i drikkevandet dækker over, at man skal konsumere flere tons drikkevand dagligt inden man når den omtalte grænseværdi for vedkommende pesticid.
Det er alså langt mindre end de mængder af nikkel, uran, thorium og arsen, som også findes i drikkevand, det lyder ildevarslende, men dog kun hvis man konsumerer omkring 1 tons drikkavnd dagligt.
Men det giver en masse arbejdspladser til de, der våger over vort drikkevand.
Heldigvis kan vi da selv bestemme, hvor meget vodka og whisky men vil blande i drikkevandet!
Et godt råd til de ildevarslende oplysninger om vort drikkevand er, at man skal undgå at drikke mere end 1 tons vand dagligt. Så er man på den sikre sider mod giftige stoffer fra landbruget.
Problemet er imidlertid, at der er langt flere giftige stoffer fra naturens side, bl.a. arsen, nikkel, cadmium, uran m.fl.
Jo vist er der grund til bekymring.

  • 4
  • 5

man kan nu ikke måle for alt - men i bilag 1a-d + bilag 2 i https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...
kan du se, at der analyseres for en hel del stoffer - ud over pesticider. Der er tale om både naturligt forekommende stoffer og miljøfremmede stoffer. Alle har en grænseværdi.

Og til Per: Det kan godt være du gerne drikker vand med indhold af stoffer langt over grænseværdien. Men det er anarki, når du ikke anderkender, at fastsatte grænseværdier skal overholdes. Alle grænseværdier bygger på en faglig baggrund, men er til syvende og sidst besluttet politisk - helt som hastighedsgrænserne. Når der findes en grænseværdi og den overskrides i vandværkets drikkevand, så er der et problem, der skal løses. Og forbrugerne skal betale. Du må for min skyld gerne argumentere for ændring af grænseværdier - men den gældende grænseværdi skal håndhæves af myndighederne - ligesom hastighedsgrænserne.

  • 3
  • 0

Alle grænseværdier bygger på en faglig baggrund

Nej de gør ikke. Det blev politisk bestemt engang i 1980-erne, at man ikke ville have pesticider o.a. i drikkevandet. Derfor fastsatte man grænseværdierne så lavt, som det nu var muligt at måle med de dengang tilgængelige analysemetoder. Hvis der var mindre end detektionsgrænsen, så var vandet pr definition frit for pesticider.
Det er noget andet med andre levnedsmidler end vand fra hanen. Der er lavet beregninger af, hvor meget kemi, vi kan tåle at indtage med frugt, grønt, øl og vin mm. Der er ikke vedtaget nogen 0-tolerence, og derfor er grænseværdierne meget lempeligere for mad end for vand. Vi indtager langt mere kemi gennem maden end gennem drikkevandet.
Nu hvor man har langt bedre analysemetoder end i 1980-erne, vil man kunne spore alle slags vildfaren kemi næsten overalt, hvis man leder efter det. Men det ændre ikke på, at vi i Danmark har noget af verdens bedste drikkevand i hanerne.

  • 5
  • 0

Nej de gør ikke. Det blev politisk bestemt engang i 1980-erne, at man ikke ville have pesticider o.a. i drikkevandet.

Det var vel ikke politikkerne der selv fandt ud af at vi havde pesticider i drikkevandet?
Så da de besluttede at grænseværdier skulle sættes "lavt" ud fra måle metoder som de nok heller ikke kendte til, tror du da ikke at det var på baggrund af udtalelser fra specialister med faglig baggrund?

Men det ændre ikke på, at vi i Danmark har noget af verdens bedste drikkevand i hanerne.

Og kan man tillægge den "dumme" beslutning man tog 1980erne for at vi har verdens bedste drikkevand i dag?

  • 0
  • 2

Grænseværdierne blev ikke fastsat efter en sundhedsfaglig vurdering af, hvor meget vi kan tåle at indtage uden risiko , som man gør det for andre levnedsmidler.
Den væsentligste grund til, at vi har godt drikkevand er, at vi fra naturens side har en masse grundvand, der er godt beskyttet med forurening. Vi skal selvfølgelig gøre vores til at bevare den gode kvalitet, og det gør vi med Miljøbeskyttelsesloven og restriktioner for pesticidanvendelse mm. Jeg har i øvrigt ikke sagt, at beslutningen fra 1980-erne var "dum". Men man kan nok sige, at den var naiv, da den ikke havde kinamands chance for ske fyldest (hov, der kom jeg nok til at krænke nogen;))

  • 3
  • 0

Og til Per: Det kan godt være du gerne drikker vand med indhold af stoffer langt over grænseværdien. Men det er anarki, når du ikke anderkender, at fastsatte grænseværdier skal overholdes


Peter,
det er noget ud i hampen, det du har fået ud af mine indlæg.
På intet tidspunkt har jeg plæderet for at hæve grænseværdierne, selv om de intet har med sundhed at gøre. De er fastsat som det mindste, man kan måle.
Hvor har jeg nævnt, at man ikke skal overholde grænseværdierne?
Jeg har nævnt at grænseværdierne for langt farligere stoffer er 20-100 gang ehøjere end for ofte harmløse pesticidrester.
Peter, du kan højt intage giftmængder pesticider fra drikkevandet gennem hele dit liv, som svarer til den giftmængde, der er i ca. 1/2 kop kaffe!
Altså ikke dagligt, men totalt!
Læs f.eks. hvad miljøprofessor Nina Cedergren skriver om den sag.
Du må vist erkende, at al den polemik om pesticidrester i drikkevand er ren hysteri. At det meste så stammer fra kilder udenfor landbruget synes meget svært at få nogen til at indse.
Selvfølgelig skal forbrugeren betale for udgifter for stoffer, de ikke vil have i drikkevandet. Men du vil vel ikke have at landbruget skal betale for de midler, som private, stat, amter og kommuner har anvendt til at fjerne ukrudt mellem fliser, gange i anlæg, jernbaneskråninger etc. etc. Altså totalmidler, som landbruget ikke har anvendt.
Det gælder også for Euparen, som private og gartnerier har anvendt i jordbær, men debattører i Ingeniørens debatsider skyder på landbruget.

  • 1
  • 3

På intet tidspunkt har jeg plæderet for at hæve grænseværdierne, selv om de intet har med sundhed at gøre. De er fastsat som det mindste, man kan måle.

Forkert! De er fastsat som det mindste, man kunne måle for 35 år siden.

Peter, du kan højt intage giftmængder pesticider fra drikkevandet gennem hele dit liv, som svarer til den giftmængde, der er i ca. 1/2 kop kaffe!
Altså ikke dagligt, men totalt!

Den oplysning forstår undertegnede som et godt råd om at lade være med at brygge kaffe med drikkevand der indeholder giftrester.

Nu kommer spørgsmålet! Har denne Fru Cedergren taget højde for at indholdet af giftrester i drikkevand er steget voldsomt de sidste 30 år samt at regeringen i sin iver for at imødekomme industrilandbrugets mindste ønsker, foreløbigt en gang har hævet maksimum indhold at giftrester i vores drikkevand?

  • 1
  • 3

Per, du skriver: "De tilladte mængder i drikkevandet dækker over, at man skal konsumere flere tons drikkevand dagligt inden man når den omtalte grænseværdi for vedkommende pesticid."
Jeg må spørge hvad er forskellen på "De tilladre mængder" og "grænseværdi"? Enten er det noget vrøvl, eller også har du din egen definition af "Grænseværdi".
Når vi har én drikkevands grænseværdi for pesticider og relevante nedbrydningsprodukter skyldes det, at der i 80'erne var kommet mange hundrede forskellige stoffer på markedet. Og det var stoffer, som med fuldt overlæg blev spredt på jorden med nedsivning til grundvandet til følge. Stofferne var alle pr. definition med en giftvirkning på flora eller fauna. Derfor bestemte man, at det ville man ikke have i drikkevandet - og satte derfor grænsen til den detektionsgrænse, som var gældende for de fleste af stofferne stoffer.
Begrundelsen var, at der ikke forelå toksikologiske undersøgelser for stofferne - og at især langtidsvirkninger var - og stadig er - svære at fastlægge. Langtidsvirkninger er specielt relevante for drikkevand basseret på grundvand, da mange mennesker indtager drikkevand fra samme kilde gennem et helt liv.
Endvidere er forurening af grundvand særlig problematisk, fordi det har tidshorisont på udvaskning fra få år til flere tusinde år.
Endelig mangler jeg din definition af "landbruget". Du nævner ikke navnet, men jeg formoder, du mener, at prefix ikke er brugt i landbruget. Jeg ved udemærket, at det er et totalmiddel, der naturligvis ikke blev brugt på dyrket jord. Men hvis en vognmand bruger det på sin gårdsplads er det vel i transportbranchen, det bruges? Hvis det bruges af et savværk er det vel brugt i træbranchen - og hvis det er brugt på et landbrugs gårdsplads, er det vel brugt i landbruget?
Hvis det bruges på en havegang i by eller på land, er det vel privat brug - men så er det også holdt ude af momsregnskabet.
Det har vel ikke været helt forgæves, at DLG havde halvsides annoncer for Prefix i Landsbladet?
Jeg kunne ikke drømme om at gøre landbruget eneansvarligt for pesticider i vores grundvand - og lovlig brug skal ingen klandres for. Jeg bliver bare så træt, når den branche, der anvender måske 95 % af alle sprøjtemidler - melder "hus forbi".
"Stofferne siver ikke til grundvandet - og gør de det alligevel, er det grænsevæedien, der er noget galt med."

  • 3
  • 1

@Allan Nielsen
"udledning fra private, virksomheder, det offentlige...."!
Hvilke private, eller offentlige virksomheder udleder/placerer overhovedet kemiske stoffer og produkter på landbrugsjorden, som kan sive ned i grundvandet og forurene drikkevandskilder under landbrugsjorden?
Det er vel først og fremmest landmændene, der bestyrer dette?
At give aben videre til personer og virksomheder, som ikke specifikt forurener landbrugsjord, hvor der er grundvandsinteresser, er jo absurd.
Hvis der er mistanke om forurening af landbrugsjord med andet end bekæmpelsesmidler, bør der naturligvis også analyseres for disse stoffer i grundvandet. Det kunne fx. ske i forbindelse med spredning af fx gylle, komøj, spildevandsslam eller kompost på markerne som "jordforbedring",... men dette er landmændende også selv herre over at bestemme.

  • 3
  • 0

Et svært spørgsmål, Poul-Henning.
Nedenstående bekendtgørelse drejer sig om "naturligt mineralvand, kildevand og emballeret drikkevand"
De 2 førstnævnte skal ikke analyseres for samme program som drikkevand fra vandværket (organiske mikroforureninger, som indbefatter pesticider, er ikke nævnt). Til gengæld må de ikke tilsættes f.eks. saft. Men saft må gerne have "naturligt mineralvand" som en ingrediens.
Indirekte forstår jeg, at emballeret drikkevand må bruges til fortynding af andre drikkevarer. Og det skal overholde de samme krav som vand fra vandværket - altså inden hyldbærsaften hældes i.
Jeg tror, jeg skal ned i Brugsen og læse etiketter - for jeg tror, der findes mineralvand med citrussmag - og det er så vidt jeg kan læse ulovligt, men nu har jeg 2 hvis'er, så jeg vender tilbage, når Brugsen har åbnet.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...

  • 1
  • 0