Nu skal verdens største fusionsreaktor samles

Nu begynder samlingen af forsøgsfusionsreaktoren Iter efter mange års forberedelser.

I den anledning viser organisationen bag faciliteterne frem i dag kl. 10 i en livestream, som du kan finde her:

Iter er en forkortelse for International Thermonuclear Experimental Reactor, og der er tale om et stort internationalt samarbejde, betalt af EU, Indien, Japan, Kina, Rusland, Sydkorea og USA med EU som værtsland. Faciliteterne bliver bygget i Sydfrankrig, hvorfor præsident Macron også vil delage over video i dagens ceremoni.

Når Iter efter planen kan tages i brug i december 2025 efter næsten 20 års arbejde, bliver den verdens største fusionsreaktor baseret på tokamak-teknologien, hvor varm plasma bliver holdt i kontrol i et donut-formet magnetfelt.

Plasmaet bliver til ved omdannelse af tritium og deuterium til den tungere helium, hvorved der frigøres store mængder energi. Plasmaet skal holdes ved en temperatur på ca. 150 mio. grader, men fidusen er, at fusionseffekten bliver 10 gange større end den opvarmningseffekt (Q=10), der bruges til at opretholde plasmaets temperatur, skriver Iter på deres hjemmeside.

Det er dog ikke planen, at der umiddelbart skal trækkes strøm ud af reaktoren, for den er primært lavet til forskning, men det er meningen, at den skal fungere som proof of concept af en metode, som senere skal bruges til generering af bæredygtig elektricitet.

I 2035 regner Iter med, at maskinen er oppe i fulde omdrejninger. I første omgang skal alle delenes altså samles efter de er kommet ind fra alle dele af verden.

Programmet for i dag er:

  • Kl. 10: Rundvisning på byggesitet og fremvisning af komponenter
  • Kl. 11: Åbningsceremoni
  • Kl. 12.30: Pressekonference
Emner : Energi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Interessant men extremt dyrt projekt. Det er videnskabens hellige gral har jeg hørt nogen sige, fordi man kan lave mere energi end man tilføre. Faktisk håber man på at anlæget kan levere 10 gange mere energi end man putter ind i processen. ( det er en test reaktor, har kostet 13mia euro at bygge )

Jeg er ikke ekspert men jeg mener også at have hørt at man faktisk kan bortskaffe brugt atom brændsel uden at det forurener, men det kan være jeg har hørt forkert eller misforstået noget.

Uanset hvad et gigantisk projekt som iøvrigt startede ud med en forsknings reaktor i england og så siden hen har man så opført denne kæmpe store forsknings reaktor i Frankrig. Den kan måske levere omkring 500MW. Til sammenligning så kan et stor vandkraftværk/dæmning i Etiopien iøvrigt producere 5,250 MW hvilket vi nok kommer til at høre mere til da det kan resultere i krige i i området når den tages i brug hvis dæmningen reducere mængden af vand i andre lande langs nilen. ( pris 4,8mia usd )

Det jeg prøver at sige er, den fusions reaktor er ufattelig dyr, men hvis det lykkes og man i fremtiden kan opskalere så bliver det nok noget billigere at opføre andre anlæg rundt omkring i verden.. Men tankevækkende at vandkraftværker yder så meget mere og er så meget billigere her og nu end fusion ( pga udviklings omkostninger )j og kræver kun vand = ingen brændsel for at fungere. Siger bare det er lidt øv vi ikke har mere vandkraft i Europa.

  • 3
  • 9

Ja, den store - og tilmed gratis - fusionsreaktor man hver morgen kan se i øst og hver aften i vest får hevet nogle flere kubikmeter vand op i bjergene end Iter nogensinde vil kunne håbe på at gøre :)

  • 10
  • 6

Jeg er ikke ekspert men jeg mener også at have hørt at man faktisk kan bortskaffe brugt atom brændsel uden at det forurener, men det kan være jeg har hørt forkert eller misforstået noget.

Tjo generelt forurener det ikke og det har en halveringstid, altså nedbryder sig selv, samt volumen er nok faktor mange gange mindre end alle andre affaldskilder som gør det let at håndterer.

Andre ting nedbrydes ikke, heller ikke selvom der går 100000år og vi graver det ned i stor volume:

https://www.bloomberg.com/news/features/20...

  • 4
  • 8

Hvorfor skulle et fusionkraftværk dog pump vand til et resevoir?

Med den pris, det vil koste at bygge, er vi vel nødt til at aftage al den strøm, det kan producere, uanset om vi lige står og kan bruge den.

Den problematik adskiller sig ikke fra vindmøller, solceller og fissionskraftværker. Enhver energiform, der har høje opførelsesomkostninger og lave variable omkostninger, vil nødvendiggøre en eller anden form for lagring af overskudsproduktionen eller tidsforskydning af forbruget, hvis den skal dække en tilstrækkeligt stor del af vores forbrug.

  • 8
  • 7

Hvorfor skulle et fusionkraftværk dog pump vand til et resevoir?

Med den pris, det vil koste at bygge, er vi vel nødt til at aftage al den strøm, det kan producere, uanset om vi lige står og kan bruge den

Hmm tja bom bom.

Mon ikke de variable kilder burde benyttes mest her?

Selvom det selvfølgelig er vanskeligt at differentiere de enkelte elektroner. ;-)

Ved du forresten, med nogen grad af sikkerhed, at et endeligt, produktionsklart fusionskraftværk vil ramme "Med den pris, det vil koste at bygge", Allan?

  • 0
  • 4

Wendelstein 7-X "rules"?: Citat: "...

A three-laboratory American consortium (Princeton, Oak Ridge, and Los Alamos) became a partner in the project, paying €6.8 million of the eventual total cost of €1.06 billion.[13] In 2012, Princeton University and the Max Planck Society announced a new joint research center in plasma physics,[14] to include research on W7-X.

1980 Planning initiated[28][29]

1994 Project initiated

2005 Assembly began

2014 Inaugurated

December 2015 Begin operational phase OP1.1

2015 Successful helium plasma test at 1 MK for ~0.1 s

2016 Hydrogen plasma at 80 MK for 0.25 s

March 2016 End OP1.1, begin upgrade phase

June 2017 Begin operational phase OP1.2

June 2018 Fusion triple product of 6 x 10^26 degree-second/m3[30]

Late 2021[24] (planned) OP2 (steady-state operation?) ..."

18. okt 2015, ing.dk: Stellaratoren er fusionsforskningens redningskrans: Citat: "... »I en stellarator svarer indeslutningen af plasmaet til at holde en stang fast i hånden, i en tokamak svarer det til at skulle balancere samme stang på en finger.« ... Det betyder, at stellaratorer er velegnede til kontinuert drift, mens tokamakker vil køre i pulser. I Iter vil man forlænge pulsene til en varighed af omkring 15 minutter – ved JET har pulsen en længde på ca. 40 sekunder. Af praktiske hensyn vil Wendelstein 7-X køre med pulser på 30 minutter, men det er udelukkende størrelsen af køleanlægget, der giver denne begrænsning. Stellaratoren blev opfundet af den amerikanske fysiker Lyman Spitzer i 1950, som navngav princippet sådan, da det skulle skabe samme reaktioner som i stjernerne. ..."

Dec 6, 2016, popularmechanics.com: Germany's Wildly Complex Fusion Reactor Is Actually Working. The Wendelstein 7-X reactor, which uses a complex design called a stellerator, is performing just like it was predicted to.

  • 1
  • 2

»I en stellarator svarer indeslutningen af plasmaet til at holde en stang fast i hånden, i en tokamak svarer det til at skulle balancere samme stang på en finger.«

Hmmm.

Dét er vist kun i teorien.

En stellarator bygges udfra nogle meget præcise beregninger, og virker kun hvis disse beregninger stemmer.

Hvorfor, selv den mindste fejl er meget dyr at rette. I princippet skal man begynde forfra.

Stelleratoren bygges, så at sige, i hardware, hvor tokamaken bygges så "software"/magnetfelter alene styrer plasmaet.

  • 0
  • 1

Mon ikke de variable kilder burde benyttes mest her?

Det var derfor, jeg skrev: Hvis den skal dække en tilstrækkeligt stor del af vores forbrug.

Du kan sagtens køre grundlast med sådan en klods. Grundlast dækker bare ikke en tilstrækkeligt stor del af vores forbrug. Hvis fusion virkelig skal være løsningen på vores energiproblemer, sådan som den har været udråbt til siden min barndom, så skal der mere end grundlast til.

Dit sidste spørgsmål betragter jeg som decideret naivt. Det må du selv ligge og rode med svaret på.

  • 2
  • 0

Ja, den store - og tilmed gratis - fusionsreaktor man hver morgen kan se i øst og hver aften i vest får hevet nogle flere kubikmeter vand op i bjergene end Iter nogensinde vil kunne håbe på at gøre :)

Fusionsreaktorer (eller atomreaktorer generelt) er mere interessante i mindre, mobile systemer: Hangarskibe, ubåde og i rumfart.

En fusionsdrevet raket vil være en revolution. Dog bliver den nok ikke baseret på et Tokamak design.

Snakker vi fusionsreaktorer til infrastruktur, så får vi ikke noget at se på denne side af 2060, da ITER's efterfølgere ikke er planlagt til at blive bygget før det.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten