Nu skal det være nemmere selv at reparere sine hvidevarer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu skal det være nemmere selv at reparere sine hvidevarer

Illustration: maxxyustas/Bigstock

Når du køber et køleskab i dag, må du forvente, at dets levetid er to år kortere, end hvis du havde købt et køleskab for bare ti år siden. Det er en af årsagerne til, at EU for tiden er i gang med at revidere Ecodesign-direktivet, der har til formål at sikre mere effektive elektronikprodukter, der bruger mindre energi.

De nye regler gælder ikke for al elektronik, men i første omgang for fem produktgrupper: køleskabe, lyskilder, elektroniske skærme, opvaskemaskiner, og vaskemaskiner.

Det skal blandt andet være lettere at skille køleskabe og frysere ad med standardværktøj, ligesom producenterne i fremtiden bliver mødt med krav, der gør det sværere at lave lim- og svejsesamlinger, som mange producenter benytter, og som gør det markant mere besværligt for forbrugere og værksteder at reparere produkterne.

Det er kun professionelle, der har krav på at kunne købe termostater og temperatursensorer til køleskabe

Tilsvarende vil EU-Kommissionen kræve, at elektronikproducenter bliver forpligtet til at fremstille originale reservedele, syv år efter at produktet er taget af markedet, eksempelvis pakninger til en køleskabsdør.

Derudover skal reparatører og forbrugere have nemmere adgang til dokumentation om reparation og vedligehold. For skærme – både til computere og fjernsyn – gælder det blandt andet om at stille oplysninger om tilgængelighed for software- og firmware-opdateringer og reservedele til rådighed.

»De nye tilføjelser til Ecodesign-direktivet er supervigtige, og det er enormt positivt, at vi nu får regler, der gør det nemmere at reparere bestemte typer elektronikprodukter. Så sent som i november var der tvivl og usikkerhed om, hvorvidt de nye krav til nemmere reparation overhovedet kom med, siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i miljøorganisationen Det Økologiske Råd.

Læs også: Eksperter: Kort levetid på elektroniske dimser fortsætter længe endnu

Det har været et klassisk sværdslag mellem forbrugerorganisationer på den ene side – f.eks. den europæiske reparations- og makerbevægelse, der ønsker sig bedre muligheder for at reparere elektronik – og så elektronik-industrien på den anden side.

For mens mange elektronikproducenter har gjort det sværere at reparere produkterne, så har flere og flere forbrugere taget kampen op, blandt andet i maker-bevægelsen og med reparationscafeer landet over, hvor frivillige står klar til at reparere ødelagte kaffemaskiner og brødristere.

»Vi ser flere og flere reparationscafeer dukke op rundt om i Danmark, og der er større interesse for de etablerede cafeer, hvor frivillige står klar til at fikse og reparere elektronikprodukter. På en almindelig lørdag kan en reparationscafe godt nå at redde 40-50 produkter,« siger Lone Mikkelsen.

Ifølge foreningen Repair Cafe Danmark, er der lige nu 14 repair-cafeer i Danmark, og der er mindst fire nye cafeer i støbeskeen. Cafeerne er oftest samlet en eller flere gange om måneden, typisk i weekenden eller om aftenen. Her kan borgere komme ind med ødelagte produkter og få gratis hjælp til at reparere kaffemaskinen eller brødristeren.

Læs også: Danmark kræver bakterie-dræbende program til opvaskemaskiner

Illustration: Repair Cafe Nørrebro

Frivillige repationscafeer ikke tilgodeset

Selvom flere reservedele og flere manualer umiddelbart ligger lige til højrebenet for reparationscafeerne, så indeholder de nye EU-regler flere benspænd, som umiddelbart gør det svært for reparationscafeerne at få glæde af de nye regler.

For det første gælder de nye regler kun for store elektronikprodukter som vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køleskabe og frysere. Alt sammen produkter, som det er svært, hvis ikke umuligt, lige at tage med under armen og ned i en reparationscafe.

Samtidig er kravet om at stille dokumentation og manualer til reparation i nogle tilfælde forbeholdt professionelle, ligesom reservedele ikke skal sælges til private.

»Mange reservedele bliver kun tilgængelige for professionelle, og ikke for amatører. Det er ærgerligt, hvis man har teknisk flair, og så bliver afskåret fra at købe reservedele eller få adgang til en reparationsmanual. Det er dog endnu uklart, hvordan kravene til, hvornår man er professionel, kommer til at se ud,« siger Lone Mikkelsen.

Eksempelvis er der lagt op til, at reparationsinformation om køleskabe, skærme og opvaskemaskiner kun skal være tilgængelige for professionelle, mens alle får adgang til information om lyskilder.

At manualerne kun er tilgængelige for professionelle er dog noget som hurtigt kan omgås. I dag findes der eksempelvis projekter som iFixit, som er et onlinebibliotek for manualer og guides til, hvordan man reparerer produkter.

Her kunne man godt forestille sig, at de professionelle manualer hurtigt bliver gjort tilgængelige for amatører.

Det er heller ikke alle reservedele, som producenterne bliver forpligtet til at stille til rådighed. Ifølge kilder bliver det kun professionelle, der har krav på at kunne købe termostater og temperatursensorer til køleskabe eller motorer til opvaskemaskiner.

»Vi så gerne, at alle typer elektronik blev omfattet af direktivet, og at alle, også private, fik adgang til reservedele og manualer. Men det er et vigtigt og godt første skridt, vi netop har set,« siger Lone Mikkelsen.

De endelige krav til elektronikproducenterne er endnu ikke kendte, men forventes at blive offentliggjort i løbet af februar.

I et komiténotat til Folketingets Europaudvalg kan man læse, at reglerne forventes implementeret i foråret 2021, og når alle tilføjelserne er sat i funktion, forventer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, at de nye regler vil koste statskassen 300-400 millioner kroner, fordi der vil komme færre afgiftskroner ind i statskassen.

Fremadrettet er der planer om at udvide med lignende regler for eksterne strømforsyninger, transformatorer, bestemte elektriske motorer og større køleskabe til professionelle.

Læs også: Eksperter: Kort levetid på elektroniske dimser fortsætter længe endnu

Ny viden udvikler nye produkter

Formålet med de nye tilføjelser er at skabe bedre rammer for reparation, levetidsforlængelse og genanvendelse af eksempelvis vaskemaskiner, køleskabe og fjernsyn.

Men på RUC kan de nye regler også bruges til at udvikle og skabe helt ny teknologi. Sådan lyder det fra Nikolaj Møbius, der arbejder på FabLab RUC, et prototypeværksted på Roskilde Universitet, hvor studerende og almindelige borgere kan gå ind fra gaden og eksperimentere med blandt andet elektronik.

Her håber de, at de nye EU-regler kan bruges til at generere ny viden.

»I dag køber man som forbruger sig oftest ind i et økosystem, hvor du i højere grad køber et abonnement til en tjeneste og ikke et fysisk produkt, f.eks. når du køber en ny mobiltelefon. Vi arbejder med at befri forbrugerne og give dem ejerskabet over teknologien tilbage. De nye tilføjelser til Ecodesign-direktivet lyder næsten som enhver hardwarehackers drøm. I makerbevægelsen tager vi kasserede elektronikprodukter og genanvender komponenter – både for at lære, hvordan udstyret virker, og for at kunne genanvende elektronikken i nye produkter. Nemmere mulighed for at skille produkterne ad og mere dokumentation er supergodt for os,« siger Nikolaj Møbius, som er såkaldt Technoly Guru hos Fablab RUC.

Han fortæller, at det især er udsigten til at få flere manualer og mere omfattende tekniske specifikationer, der vil gøre en forskel for maker-bevægelsen.

»Lavpraktisk vil det være fantastisk at få færre svejsninger og limninger og flere skruelige dele. Men det mest afgørende er nok, hvis vi kan få bedre dokumentation. Tidligere var der en brun konvolut bag på radioen med et diagram, så man vidste hvordan og hvilke komponenter, der skulle skiftes ud. I dag er mange produkter meget proprietære og lukkede, blandt andet forbi meget af funktionaliteten ligger i softwaren og ikke hardwaren. Det vil være en stor hjælp, hvis vi kan få mere viden og dokumentation på den front, « siger Nikolaj Møbius.

Faktisk oplever han, at mange af FabLab RUC's brugere ikke er så interesserede i reparationer, men i stedet vil bygge nyt fra bunden.

»Udviklingen går stærkt. I dag vil mange af vores brugere ikke bare lappe og reparere på eksisterende produkter, men selv skabe noget nyt. Da 3D-printeren kom, handlede det om at kunne printe reservedele til eksisterende produkter, mens det i dag mere handler om at skabe produkter fra bunden med 3D-print. Men for at kunne skabe nyt, er det vigtigt at vide, hvordan eksisterende teknologi virker, og hvordan man kan reparere det,« fortæller Nikolaj Møbius.

FabLab RUC har fem ansatte og en masse udstyr i lokalerne på universitetet ved Trekroner. Udover prototypeværkstedet på Roskilde Universitet findes der en stribe tilsvarende fablabs og makerspaces rundt om i Danmark.

»Vi har bygget hjemmelavede industrirobotter, skriver softwarebiblioteker, så man kan kommunikere over teleslyngers magnetfelter og vi har også fået et biofablab, hvor vi arbejder med bioteknologi,« siger Nikolaj Møbius

Læs også: Brugt elektronik skal skilles ad med en skruetrækker, men smadres med en hammer

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vedr, Vaskemaskiner:
Så bør det i den medfølgende driftsvejledning være oplyst hvordan alle typer af fejlkoder kan annulleres, og det bør også meget klart inden købet oplyses, hvis maskinen ikke må indstalleres steder hvor temperaturen kan komme under vands frysepunkt! Det sidste er der nok nogle der vil mene må være en selvfølge, men en broder til mig købte for snart 20 år siden den billigste elektronisk styrede AEG vaskemaskine til at stå i en lille kasse uden for sommerhuset hvor den ofte har været udsat for frost. Den blev for ca. 5 år siden flyttet ind i hans nye velisolerede sommerhus og fungerer der stadig fint. Jeg derimod, købte for 8 år siden en 11 kg LG vaskemaskine og installerede den inde i bryggerset i mit hus, hvor temperaturen en gang eller to om året kortvarigt kan komme lige under frysepunktet for vand. Efter ca. 2 år opdagede jeg, at vaskemaskinen smed vandet med vaskepulver ud lige så snart det kom ind i maskinen hver gang den skiftede omdrejningsretning. Jeg læste vejledningen til maskinen og så den ikke, kunne tåle frost så styreprogrammet nok havde taget skade heraf. Bortset fra dette fungerede maskinen ellers korrekt, så jeg fandt ud af, at frakoble den udsmiderpumpe der under selve vasken gav problemer. Herefter brugte jeg stopur, så jeg kunne koble pumpen til igen under resten af vaske programmet. Så skete det for ca. 1 år siden, at jeg faldt i søvn så pumpen ikke blev koblet til i tide. Maskinen gik i stå med fejlkoden AE som betyder, at maskinen lækker vand hvilket den ikke har gjort, og som nu blokerer for anvendelsen af maskinen, da det kun er en seviceteknikker der kan annulere denne!

  • 7
  • 9

Det bør være sådan, at når en leverandør ikke vil sælge reservedele til private, så fortaber de retten til at håndhæve patenter og kræve royalties, for de pågældende reservedele. Sådan at andre frit kan producere og sælge stumperne.

  • 32
  • 1

....at de nye regler vil koste statskassen 300-400 millioner kroner, fordi der vil komme færre afgiftskroner ind i statskassen.

Hvorfor i al verden regner man overhovedet på sådan noget fiktivt gøgl? Skulle man så seriøst overveje ikke at indføre lov, der kan hjælpe miljøet og folks pengepung, fordi der i en eller anden absurd excel verden kunne mangle penge i statskassen.

Hvis jeg sparer 5000kr. på at fikse mit køleskab selv, så er der da god chance for, at jeg bruger pengene på noget andet i stedet, og så kommer der nok noget i statskassen alligevel. Jeg synes det lyder helt åndsvagt, at man overhovedet regner på sådan noget.

  • 40
  • 0

For een gangs skyld skal der vel en DJØFer eller HDer på banen ?

Det er naturligvis rigtigt, at fabrikanter af e.g. køleskabe vil miste omsætning og fortjeneste. Men mon ikke forbrugeren finder noget andet at bruge de sparede penge på ? Og det er da mærkeligt, hvis det lige netop skullle være et område uden moms og afgifter ?
SÅ MON IKKE det er cirka neutralt for statskasserne ?

Det er nok en meget kompliceret udregning - så jeg holder fast ved, at en € sparet er en € tjent .......

  • 10
  • 1

Det er et krav fra politikerne(?) at Folketinget omhyggeligt beregner "Provenuet" for alle stillede lovforslag. Det er sådan at Finansminsteriet har fået tentaklerne ind alle steder i samfundet og indirekte har fået vetoret over den politik der föres, samt man kan holde oppositionen til "den ansvarlige politik" nede. Ikke ved at have bedre ideer, men blot ved at anvende passende modeller.

Men, ja. Det er gögl og ballade.

  • 5
  • 2

Er det overhovedet en miljømessig gevinst at holde liv i gamle hvidevarer?
Et eksempel: I 2015 købte jeg en ny vaskemaskine. Det gjorde jeg fordi min gamle var gået i stykker ved at dens låge var brækket i hængslet fordi den stod uhældigt (læs: jeg var kommet til at gå ind i den da den stod åben så den brækkede bagover). Maskinen var fra 2007 og havde altså holdt i små 8 år. I første omgang fik den en "frankenstein" løsning hvor hængslet blev montere med et par gennemgående skruer. Det holdt et års tid før det også brækkede og et nyt hængsel kunne kun købes sammen med en låge til 1800,-
Jeg valgte så at købe en ny maskine som bruger mindre vand og strøm.
Da den nye maskine er mere besparende i drift tænker jeg ikke der havde været en miljømessig gevinst ved at holde den gamle maskine kørende...
(Den gamle maskine blev i øvrigt adskildt i atomer og flere dele genbrugt i Georg Gearløs projekter og resten sorteret i de dertil egnede containere (plast, metal, elektronik osv.))

Generelt holder hvidevarer vel 8-10 år eller mere og så er der som regel ny teknologi der er mere miljøvenlig en den gamle.

  • 4
  • 3

Generelt holder hvidevarer vel 8-10 år eller mere og så er der som regel ny teknologi der er mere miljøvenlig en den gamle.

Nu gror træerne altså ikke ind i himlen, og der er en nedre grænse for hvor lidt vand der skal bruges og hvor lav en temperatur man vasker ved - og opvarmning af X liter vand til Y grader fordrer stadig samme mængde energi, uagtet hvad.

En vaskemaskine der er under 15-20 år gammel vil altid ud fra en total miljøbetragtning (og økonomisk) være bedst tjent ved at blive repareret i stedet for at blive skiftet ud.

  • 9
  • 2

opvarmning af X liter vand til Y grader fordrer stadig samme mængde energi,


Det har du selvfølgelig ret i. Uanset hvor ny min maskine er vil den kræve energi, men jeg mener dog at min nuværende maskine (som er A++) bruger mindre vand og strøm på en vask end min gamle (som efter dagens rating ville være B eller C).
Mine tanker var også mere generelle en kun på en vaskemaskine. Jeg tænker da at det samme gælder køleskabe og opvaskemaskiner osv. De bliver mere og mere effektiver og renser ved lavere temp.
Jeg er helt med på at man ikke skal smide ting ud som kan repareres. I tilfældet med min vaskemaskin syntes jeg dog at en reservedel til 1800,- var lidt meget når en ny Siemens A++ maskine kunne købes til 4500,-

  • 3
  • 0

Det har du selvfølgelig ret i. Uanset hvor ny min maskine er vil den kræve energi, men jeg mener dog at min nuværende maskine (som er A++) bruger mindre vand og strøm på en vask end min gamle (som efter dagens rating ville være B eller C).
Mine tanker var også mere generelle en kun på en vaskemaskine. Jeg tænker da at det samme gælder køleskabe og opvaskemaskiner osv. De bliver mere og mere effektiver og renser ved lavere temp.

Men mange gange er forskellen marginal, og ud fra en LCA betragtning vil det ikke hænge sammen - og i et fremtidigt VE samfund med masser af elektricitet til rådighed er det en fuldstændig forældet tankegang at spare på elektriviteten for en hver pris.

I tilfældet med min vaskemaskin syntes jeg dog at en reservedel til 1800,- var lidt meget når en ny Siemens A++ maskine kunne købes til 4500,-

Det kan du så sagtens have ret i, men det er en lidt anden snak.

Og så kan man diskutere om hvorvidt reservedele skal være så grotesk dyre, og om det rimelige i, at udskiftning af et hængsel så også kræver en hel ny låge.

  • 8
  • 0

En vaskemaskine der er under 15-20 år gammel vil altid ud fra en total miljøbetragtning (og økonomisk) være bedst tjent ved at blive repareret i stedet for at blive skiftet ud.

Det er så ikke altid en økonomisk betragtning.

Det skal være en vaskemaskine, der generelt er driftssikker, og kun skal repareres pga. rimeligt slid.

Har haft 2 vaskemaskiner før den nuværende, der krævede alt for mange reparationer, fordi det ene og det andet gik i stykker på dem hele tiden, eller har deciderede designfejl.

Den første nåede ikke at blive mere end et år gammel. Nummer to holdt dog 15-20 år (kan ikke huske det præcist), men den kunne have været røget ud før.

De røg ud, og det er jo principielt ikke miljøvenligt, men man gider jo ikke stå med hovedet oppe under maskinen hver 2. uge, fordi afløbspumpen igen er filtret ind i tøjrester.

  • 1
  • 0

i et fremtidigt VE samfund med masser af elektricitet til rådighed er det en fuldstændig forældet tankegang at spare på elektriviteten for en hver pris.


Den havde jeg selvfølgelig ikke med i mine overvejelser. Nå vi (om forhåbentlig ikke mange år) har tæt ved 100 % af vores el-forbrug dækket af VE, er det ikke nødvendigt at tænke strømbesparelser i samme omfang som vi gør i dag.
Og så håber jeg som Gert Madsen nævner ovenfor, at producenterne mister deres copyright hvis de ikke vil sælge reservedele til private så vi forbrugere selv kan lave reparationer til overkommelige priser.

  • 2
  • 0

Hvis man krævede at man ikke må sælge hårdehvidevarer uden samtidigt at tilbyde en 5 års og 10 års serviceaftale til fast pris (evt. inflationsjusteret), så kommer den planlagte levetid frem i lyset. Og så har forbrugeren mulighed for selv at estimere værdien af enheden - også selvom han vælge ikke at købe serviceaftalen.

  • 2
  • 0

Balancen mellem reperation og køb af nyt er svær at ramme. Set fra et miljømæssiget synspunkt er det sikkert rigtigt godt at reparere, men der er også andre hensyn. En reperaret maskine vil jo i hovedsagen opfylde de regler og standarder der var gældende på produktionstidspunktet. Det gælder naturligvis energieffiktiveteten, men også regler ne for kemi (brandhæmmere mv), sikkerhed (Hvidevarer brænder af og til desværre), EMC (EMC standarder kan være strammede), radio (Der er feks. kommet krav til radio modtagere i forbindelse med det nyeste Radio Udstyrs Direktiv) og sikkert mere.
Som med biler er der bestemt fordele ved at få de gamle maskiner af markedet. Hvordan de fordele afvejes i forhold til økonomi og miljø mv. er netop politikernes opgave at finde ud af.

Et andet forhold er det juridiske. Hvem har ansvaret for at et repareret produkt er sikkert og i det hele taget opfylder det det skal efter reperationen ? reperatøren eller den oprindelige fabrikant hvis navn står udenpå ? Hvor stor en del at produktet må man udskifte før det samlede produkt skal opfylde de nugældende regler og standarder ?

  • 2
  • 1

Er gerneralt tilhænger af forslaget, har selv repareret alt fra vaskemaskiner til projektorer mv. nogle gange har jeg måtte købe service manualerne og service software ved at bestikke teknikker som arbejder for de pågældende producenter for at komme i mål. Der er flere sider på nettet som har sat det i system så det ikke så besværligt som det lyder. Er dog bekymret for sikkerheden, hvis el apparater bliver repareret forkert kan det i mange tilfælde sagtens virke igen, men kan være blevet meget farlige stød og brand åbenlyst men også EMC / støj kan være problematisk. Og hvem har så ansvaret når et hus brænder ned og nogle er døde fordi en sikring blev skiftet til en forkert værdi eller en sikkerheds termostat er blevet udskiftet forkert ?

  • 0
  • 0

En vaskemaskine der er under 15-20 år gammel vil altid ud fra en total miljøbetragtning (og økonomisk) være bedst tjent ved at blive repareret i stedet for at blive skiftet ud.

Nu er jeg den lykkelige ejer af en Miele Novotronic W715 vaskemaskine, den har lige rundet 25 år og kan der skaffes dele til den, er tanken at den skal køre 10 - 20 år til.

Af reparationer har der været 1 stk magnetspole til vandindtag og støddæmpere da maskinen har været hårdt brugt.

Et par forvildede 4" søm kostede varmelegeme, det kan ikke regnes som almindeligt slid.

Maskinen er 3 faset, så den kan køre igennem et kogevask på kort tid og tager vand ind i forhold til tøjmængde.

Jeg holder liv i maskinen, fordi det er min overbevisning, at en ny 230 V
vaskemaskine ++ bruger mere energi til et kogevask der varer flere timer, da der må være et relativt stort varmetab til omgivelserne.

Er der nogen der har bud på , om det forholder sig sådan som jeg tror ?

( Jeg har ikke været inde og måle på energiforbrug ).

  • 2
  • 1

@ Magnus Thomsen:

det er min overbevisning, at en ny 230 V
vaskemaskine ++ bruger mere energi til et kogevask der varer flere timer, da der må være et relativt stort varmetab til omgivelserne.

Grunden til at nye maskiner bruger længere tid, er at det sparer energi. Længere tid giver bedre opløsning af skidt ved mindre mekanisk arbejde. Den tid der vaskes ved høj temperatur er ret kort. Maskinernes energimærkning viser, hvor meget energi og vand de bruger. Beregningen er baseret på en kombination af flere typer vask og vasketemperaturer.
En generel tommelfingerrelt er i øvrigt, at for ældre (8-10 år) tørretumblere, frysere og til en vis grad køleskabe kan det betale sig at skifte pga. udvikling mod højere effektivitet. For de fleste andre hvidevarer ikke, med mindre de fra starten havde lav effektivitet. Når man skal købe nyt kan det til gengæld betale sig at gå efter de energimæssigt bedste for alle.

  • 1
  • 0

Har lige rørt rugbrød sammen. Det gjorde jeg med en Krups typ 328 køkkenmixer der er fra ca 1980. I alle årene har den rørt tung rugbrødsdej sammen 1-3 gange om ugen. For et par år siden fik den en ny ledning, det er eneste reparation.
Man kan sagtens lave grej der kan holde. Hvis man vil. Kunne der ikke være penge i at give 10 eller 20 års garanti på isenkram?
Det meste LCA-dokumentation jeg har set, viser at mellem tredjedel og halvdelen af det totale resourceforbrug ved denne type produkter er ved produktionen. Der er masser af besparelse ved længere holdbarhed.
En mobiltelefon der er nem at reparere og, på sigt, opgradere findes allerede: Den hedder Fairphone. Er der andre?

  • 1
  • 0

Vi har en ældre Blomberg skuffe fryser, den kører fint, men det kombinerede hængsel og låse beslag til de to øverste låger er skiftet flere gange men igen knækket.
Nu lever vi uden lågen, da prisen er oppe i 400,- for 10-15 gram plastic.
(Jeg tror desværre ikke det kan 3D printes på hobby printere)

Jeg syntes forslaget er ubrugeligt sålænge det:
1) Ikke gælder for alle varer
2) Ikke flytter beviset for garanti alder over på sælger/producent.
3) Mangler krav om rimelige reservedelspriser.
4) Mangler krav om fri adgang til manualer for adskillelse.
5) Mangler krav om salg af reservedele til alle.
6) tillader kort "garanti". Varige forbrugsgoder skal op på 10 år.

PS. Uden det skal være reklame så har jeg haft tyske kvalites hvidevarer i 20+ år uden rep. Det kan lade sig gøre.
Mit induktions komfur nærmer sig også 20. Det er fræset ned i en granit plade, så det bliver meget dyrt at skifte da jeg formodentlig ikke kan finde et med samme dimensioner.

MVH

  • 2
  • 1

Citat: "Når du køber et køleskab i dag, må du forvente, at dets levetid er to år kortere, end hvis du havde købt et køleskab for bare ti år siden. "

Samme problem, planlagt forældelse, diskuterede vi også i juli 2017. Tilsyneladende er forholdene ikke blevet bedre i mellemtiden.

  • 5
  • 0