Nu skal det testes, om CO2 kan lagres i Nordsøens oliefelter

Siri-feltet på grænsen til norsk sektor i Nordsøen er nabo til Nini-feltet, hvor man nu kikker på at lagre CO2 i dybden. Illustration: Dong/Jasper Carlberg

Nu skal det undersøges, om sandstens-oliefelter i Nordsøen kan anvendes til miljø- og sikkerhedsmæssig oplagring af CO2 som del af et CCS-system, hvor man fanger CO2 fra røggas, industri og evt. biogas og lagrer den i undergrunden.

Læs også: Første CCS-pilotanlæg på skinner: Næste forår starter byggeriet

CCS er blandt de klimaværktøjer, som det danske Klimaråd stærkt anbefaler, og som har det største potentiale.

I sidste uge fik et projekt med Ineos Oil & Gas Denmark i spidsen nemlig tildelt knap 10 mio. kroner af EUDP (Energiteknologisk Udviklings og Demonstrations Program) til Project Greensand, der skal undersøge, om reservoiret og infrastrukturen på Nini-feltet i den nordøstligste del af den danske Nordsøsektor vil egne sig til denne CO2-lagring.

Læs også: Klimarådet til regeringen: Vi når ikke klimamål uden CO2 fangst

Sandstens-felterne Nini, Siri og Cecilie øverst til højre i billedet vurderes at være særlig egnede til lagring af CO2. Illustration: Energistyrelsen

Hvis resultaterne fra projektets fase 1 forløber tilfredsstillende, er målet at kunne etablere opbevaring af op til 0,5 mio. ton CO2 om året i Nini-feltet.

Klar til at lagre fra 2025

Og da de nærliggende nabofelter Nini Øst, Cecilie og Siri består af samme type undergrund, så vil det fulde potentiale for CO2 lagring i området ligge på 3,5 mio. ton CO2 om året. Til sammenligning udledte transportsektoren i Danmark 13,9 mio. ton CO2e i 2018.

Læs også: Dong afslutter fem års reparation af revnet olietank for 3,5 milliarder

»Med de rette incitamenter og rammebetingelser kan vi lagre de første ton CO2 allerede i 2025 og i 2030 kan lageret været fuldt udbygget,« siger projektleder Johan Byskov Svendsen fra Ineos Oil & Gas Denmark.

Ud over Ineos, som overtog de omtalte oliefelter efter Dong Energy, deltager Mærsk Drilling, Winthershall Dea og Geus i arbejdet med Fase 1, der har et budget på 17 mio. kroner og løber frem til 2021.

Læs også: Dong Energy sælger sin olieforretning til schweizisk kemikoncern

Konkret skal man nu i gang med at teste både selve reservoir-bjergarten og det geologiske låg (caprock), som er et lerlag, der forhindrer CO2 i at slippe ud af reservoiret igen. Disse analyse til fortælle, om man nu også kan lagre CO2 sikkert og permanent i dybet, ligesom olien har været det i mange millioner af år.

Man tester i laboratoriet, men under vilkår i tryk og temperaturer, der svarer til omstændighederne dybt nede i reservoiret, og omkring 2023 regner man med at være klar til at køre de første pilottest i selve reservoiret.

Læs også: Dansk forskningsprojekt skærer 30 procent af prisen på CO2-lagring

Udelukkende tænkt som lager

Tidligere har blandt andre Mærsk kikket på, om CO2 kunne pumpes ned i felterne og anvendes til at øge olieproduktionen med, men det har man ingen planer om hos Ineos:

Læs også: Mærsk til Europas kraftværker: Hit med jeres CO2

»Vi kigger udelukkende på muligheden for at kunne lagre CO2 i formationen, « siger Johan Byskov Svendsen, som er i dialog med bl.a. cementproducenten Aalborg Portland og Amager Ressourcecenter (ARC) om at aftage CO2 fra deres pilotprojekter, som begge ligeledes har fået støtte af EUDP til at tage de første skridt.

Geus har tidligere vurderet, at der er potentiale for at lagre ikke mindre end 22 mia. ton CO2-ækvivalenter i den danske undergrund, hvor Nordsøen vil kunne lagre 2000 mio. ton. CO2.

Læs også: Folketinget vil igen tillade CO2-lagring på dansk grund

Reservoirerne i Siri-området er velegnede til lagring af CO2, fordi de består af sandsten med høj porøsitet og permeabilitet, hvilket betyder, at der kan lagres store mængder CO2 hvert år

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Trist at det igen blev tilladt at lagre CO2 - brug dog tid og kræfter på at forhindre dannelsen af samme.

  • 3
  • 6

Trist at det igen blev tilladt at lagre CO2 - brug dog tid og kræfter på at forhindre dannelsen af samme.

Dobbelt forkert, efter min mening.

Punkt 1: Der er ikke noget ondt ved CO2 som sådan - det er bare ubelejligt at pumpe for meget fossilt kulstof ud i atmosfæren pga. drivhuseffekten. Hvis CO2'en ikke ender i atmosfæren, er der ikke noget problem med den.

Punkt 2: Det er langt sværere at undgå produktion af CO2 end man lige skulle tro. For det slipper også ud som resultat af mange samfundsunderstøttende aktiviteter, som ikke er erstattelige med strøm fra solceller og vindmøller.

Punkt 3: Den lagrede CO2 kunne også komme fra biomasseafbrænding, biogas eller affald (60% biogent CO2), hvormed man defacto lagrer CO2, som er optaget fra atmosfæren, i undergrunden.

Omkring "sikker lagring af CO2 i millioner af år (til byrde for kommende generationer)": a) Hvis al den lagrede CO2 slap ud igen i løbet af 50.000 år, ville det ikke være noget problem, fordi kulstofkredsløbet kan absorbere en større mængde over en længere tidshorison. Bare ikke over kun 200 år, som er hvad vi er i gang med nu. Generelt er CO2-niveauet i atmosfæren faldende pga. omdannelse til kridt, indtil der tilføres ny CO2 fra vulkanudbrud.

b) Undergrunden har til fulde bevist sin evne til at lagre gas i mange millioner af år.

c) Hvis CO2'en lagres under hav, risikerer den ikke at være til skade for mennesker på nogen måde ved udslip.

d) Hvis et CO2 lager springer læk og lækker sin CO2 over kort tid, så er det et ærgeligt ekstra bidrag af CO2 til atmosfæren og skønne spildte penge, men heller ikke mere end det.

e) I de fleste formationer vil CO2'en over en periode på 10-10.000 år optages i først vandet og siden i mineralerne i undergrunden og dermed være låst for altid. Hvis den ledes gennem basalt, som er "jomfuelig" sten, kan det ske næsten øjeblikkeligt, som er eftervist på Island.

  • 6
  • 3

Det mest økonomiske er nok at lade naturen klare det, som den har gjort i millioner af år. Klimaindustrien skal dog nok komme op med regnestykker, der meget belejligt viser, at det er alt for dyrt at overlade det til naturen.

Det tvivler jeg på. Fraregnet afgifter betaler vi reelt ikke ret meget for energi, og den merpris det koster at fjerne CO2-udledning er mindre end mange af de konsekvenser der forudses, og som vi til dels allerede har oplevet - længe før selv de pessimistiske forudsigelser sagde.

Det er ikke nær så dyrt at fjerne forureningen som folk går og tror. Eksempel: Afsvovling af røggasen fra kulkraft har nok kostet mindre end 1 øre/kWh i gennemsnit, set i forhold til de 200 øre/kWh vi betaler. Det er billigt.

Hver gang regningen for at fjerne forurening skal betales himles der op og nævnes meget store tal, men oftest er de tal mindre end den samme population bruger på tyggegummi inden for afskrivningsperioden. Alle tal bliver store, når de er samlet for en stor population over lang tid. En mere realistisk målestok er % BNP. Eller tusinddele af procent BNP...

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten