Nu skal teknologi være almendannelse: Danske Gymnasier foreslår helt nyt fag
Danske gymnasieelever skal i fremtiden have mulighed for at blive undervist i, hvordan teknologien bruges i erhvervslivet og til at løse samfundsproblemer.
Det mener Danske Gymnasier, og derfor foreslår organisationen i deres naturvidenskabs-strategi, at der udvikles et nyt fag med fokus på teknologi.
»Vi mener, at teknologi er en nødvendig del af den moderne almendannelse. Det handler også om, at eleverne bliver kritiske borgere, som kan tage stilling til, hvad de nu måtte blive udsat for,« siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.
Hvad får man ud af at lave et selvstændigt fag i stedet for at integrere det i den eksisterende undervisning?
»Vi tror, at det vil kunne give en større grad af fordybelse. I det øjeblik, man putter noget nyt ind i et allerede eksisterende fag, så skal der noget andet ud, hvis man skal nå hele pensum,« svarer hun.
Hun tilføjer, at en stor del af eleverne på de naturvidenskabelige uddannelser i Danmark kommer fra gymnasiet. Derfor mener hun, at det er vigtigt, at eleverne får muligheden for at blive klædt på med den nyeste viden om teknologi.
De store samfundsproblemer
Det er ikke meningen, at teknologifaget skal specialisere eleverne i nogen bestemt form for teknologi. Faget skal ikke handle om digitalisering, men om teknologi i bred forstand. Og så må det gerne være samfundsrelevant.
»Vi vil rigtig gerne have, at undervisningens indhold kommer til at handle om de store samfundsproblemstillinger. Konkret kunne det være at se på, hvordan man bruger teknologi til at løse klimakrisen og så perspektivere til det, som man lærer i de naturvidenskabelige fag,« siger Birgitte Vedersø.
Danske Gymnasier de regner med at de nuværende lærere ville kunne varetage undervisningen.
»Jeg tror, der vil være mange af vores lærere, som allerede underviser i f.eks. fysik, som efter et efteruddannelsesforløb kan varetage et fag som det her. Det ville være rigtig relevant - for vi synes også, at teknologi skal integreres mere i de naturvidenskabelige fag i øvrigt,« siger Birgitte Vedersø, som fastslår at hun ikke er afvisende over for at se på, om der er brug for folk med andre kompetencer til undervisningen.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Efter at have tænkt over opgaven et par timer (se kommentar #47) er jeg kommet frem til, at jeg (hvis jeg var en knægt på 15-16 år) ville gå ud og skrive Kierkegaard-citatet i sneen - kun den del om "Troe en Pige, Du vil fortryde det; troe hende ikke, Du vil ogsaa fortryde det" - med gul sodavand, bare for at sætte en streg under det. Tage et billede og sende det til dansklæreren med henvisning til artiklen i Information og Lone Brinkmann... Hvis jeg var dansklærer (det er jeg ikke) ville jeg finde det ret innovativt og også være rimelig tilfreds med, at knægten havde læst Information og sat sig ind i Kierkegaards 4 livsanskuelser. Ideen er til fri afbenyttelse!I skal udarbejde et innovativt løsningsforslag til, hvordan man kan undgå at en bestemt gruppe mennesker deler falske nyheder
Indrømmet - tro mig - jeg har aldrig læst Kierkegaard og hvad er Kemoland ? Jeg synes også at "Ugens opgave" ved første øjekast fremstod noget tåget og temmelig abstrakt. Men så er der jo ikke andet at gøre end at tage fat og prøve at få mening i "galskaben" - præcis ligesom når man første gang bliver præsenteret for en opgave med "vektorer i rummet".Ugens opgave i 1. HTX:
Jeg har nu lavet lidt research, og et kvalificeret gæt er, at der med "Kemoland" henvises til en en instagramprofil hvor en 21 årige pige gennem ½ år skrev om sit kræftforløb og sin sidste tid på jorden. Da nogle journalister begyndte at grave historien viste det sig dog, at det hele var pure opspind. 17000 medfølende følgere var med andre ord blevet blevet snydt (eller var de? - herom senere!) Det fremgår bl.a. af en artikel i Information (for en god ordens skyld, vil jeg lige sige, at det er ikke en avis jeg normalt læser)
Så vidt jeg har kunnet mig læse mig frem til, så gjorde Kierkegaard sig tanker om, at man som menneske kan leve ud fra 4 livsanskuelser (4 arketyper) - spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og den religiøse (læs evt Lone Brinkmanns beskrivelse af de 4 arketyper her). Så vidt jeg ved er hun Kierkegaard-ekspert og dermed en som jeg "fæster lid til" (sjovt gammeldages udtryk, men meget passende i denne sammenhæng).
Jeg har endnu ikke helt fundet ud af sammenhængen mellem Kemoland og Kierkegaard, men jeg tror, at jeg vil bruge resten af søndagen på at tænke over det...
Jeg har en ide om, at nedenstående Kierkegaardcitat (der som jeg læser Lone Brinkmanns tekst beskriver æstetikerens livsanskuelse) muligvis kan bruges til et eller andet - der står ihvertilfælde noget om, at du uanset, om du tror, eller ikke tror på en pige, kommer til at fortryde det...
*Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele. Lee ad Verdens Daarskaber, Du vil fortryde det; græd over dem, Du vil ogsaa fortryde det; lee ad Verdens Daarskaber eller græd over dem, Du vil fortryde begge Dele; enten Du leer ad Verdens Daarskaber, eller Du græder over dem, Du fortryder begge Dele. Troe en Pige, Du vil fortryde det; troe hende ikke, Du vil ogsaa fortryde det; troe en Pige eller troe hende ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du troer en Pige eller Du ikke troer hende, Du vil fortryde begge Dele. Hæng Dig, Du vil fortryde det; hæng Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; hæng Dig eller hæng Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du hænger Dig, eller Du ikke hænger Dig, Du vil fortryde begge Dele. Dette, mine Herrer, er Indbegrebet af al Leve-Viisdom Kierkegaard (1813-1855)
Jeg kan ikke lade være med, at tænke at det da er meget relevant at tænke over når man er 15-16 år, uanset om man drømmer om at blive psykolog, cand. mag., bygningsingeniør, astrofysiker eller self-made iværksætter med egen virksomhed, hvilket et stykke hen ad vejen jo også handler om livsanskuelse...
Sociologi, en "videnskab" som er herligt befriet fra at kunne/skulle bevise deres højttravende teorier.
tak, jeg kunne selvfølgeligt selv have googlet ham...men navnet var simpelthen spritnyt for mig! :)Niklas Luhmann (født 8. december 1927, død 6. november 1998) var tysk sociolog og
Hvem pokker er iøvrigt omtalte 'Luhmann'??
Niklas Luhmann (født 8. december 1927, død 6. november 1998) var tysk sociolog og videreudviklede den sociologiske systemteori. Han var oprindeligt embedsmand, men tog senere en doktorgrad og blev i 1968 professor i sociologi ved universitetet i Bielefeld. Offentligt kendt for diskussioner med Habermas. Udgav i 1984 hovedværket Soziale Systeme (dansk udg. Sociale Systemer, 2000) hvor det moderne samfund beskrives som bestående af selvstyrende og selvrefererende systemer. Gennem 90’erne er interessen for ham steget.
https://da.wikipedia.org/wiki/Niklas_Luhmann
Det er virkelig noget der er relevant for teknikinteresserede unge mennesker, der har fravalgt det almindelige STX-gymnasium, ikke pga. tysk, men pga. af abstrakte fag som dansk litteraturanalyse, oldævl, religion og billedkunst.
Lektor Blomme griner hånligt ad dem fra sin grav, for han får stadig det sidste ord.
ja, så ville jeg da langt foretrække at blive sysselsat med at bygge spaghettitårne! :)I skal udarbejde et innovativt løsningsforslag til, hvordan man kan undgå at en bestemt gruppe mennesker deler falske nyheder.</p>
<p>I skal inddrage Kierkegaards livsstadier eller Luhmann i jeres løsningsforslag
PS Hvem pokker er iøvrigt omtalte 'Luhmann'??
Den slags detaljer gjorde at jeg forlod undevisningssektoren og blev selvstændig fabrikant med sidejobs i udviklings afdelinger.
God hjemmeundervisningsdag :)
Ugens opgave i 1. HTX:
*Kreativ opgave om Kierkegaard i kemoland</p>
<p>Jævnfør artiklen er det ældre mennesker, der deler flest falske nyheder. Historien om Kemoland bekræfter, at det også kan ske for professionelle bloggere samt unge såvel som ældre.</p>
<p>I skal udarbejde et innovativt løsningsforslag til, hvordan man kan undgå at en bestemt gruppe mennesker deler falske nyheder.</p>
<p>I skal inddrage Kierkegaards livsstadier eller Luhmann i jeres løsningsforslag.</p>
<p>Brug jeres fantasi -Lav et produkt (skitse, beskrivelse, model af pinde, tegnet i sneen…) Der er oprettet en opgave på lectio, hvor produktet skal uploades.*
Jeg kan så beklage, at der findes elever på HTX der vælger HTX, fordi der har man ikke tysk. Tysk ( og sprog iøvrigt ) er væsentlig
Jeg er fuldstændig enig :-) Det at kunne kommunikere med verden omkring os (og den heraf følgende kulturforståelse) er med til at berige os som mennesker (privat og i professionelle arbejdssammenhænge) og samfund (samarbejde og samhandel).
Erhvervslivet og Teknologi /Teknikfag på HTX Noget af det der kan være med til at give eleverne allermest perspektiv karriere og udannelse er når der etableres samarbejder med virksomheder.
Det at møde en mejeriingeniør holde et engageret oplæg om fremstilling af mozzarella eller opleve storskala produktion af bagegær er supermotiverende for eleverne :
- det som "eksperten" fortæller kan bringes ind i ens eget projekt
- det giver oplevelsen af at det (næsten) udelukkende er produktionsskalaen, der udgør forskellen på det der foregår på virksomheden og det man som projektgruppe foretager i skolens laboratorie.
Min erfaring er dog også et det kan være svært at etablere den form for samarbejder - store virksomheder har som regel ressourcerne til arbejdet og byder sig gerne til, mens det kan være sværre for mindre virksomheder at gå ind i den type samarbejder (det kan også være med til at gøre at man som underviser holder sig tilbage for at kontakte virksomheden - man vil nødig være til besvær)
Det investeres med svingende resultater (påstand) rigtig mange projektmidler på etablere den type af samarbejder. Naturvidenskabernes Hus (Tektanken) erblot én af de aktører der arbejder med det (nævnt fordi at jeg flere gange har været med i projekter der er udgået derfra.
Er der nogle der har har erfaringer med den type af samarbejder og hvad er jeres erfaringer? Hvordan kan samarbejdet mellem skole og virksomhed styrkes og udvikles?
Jeg er langt hen af vejen enig Jacob Lund.
Hvis du ser på diskussionen i indlæg #35 og #36 så illustrerer det udmærket "forskellen" mellem STX og HTX.
Her fremkommer Lone med en STX vurdering af selvstændige, hvor man må spørge til om samfundsfag på STX ikke må ændres til et mere jordnært indhold.
For her må jeg desværre korrekse hendes opfattelse ud fra egne erfaringer som selvstændig fabrikant.
Her må man spørge om det foreslåede emne "teknologi"vil blive behandlet ligeså stedmoderligt på STX.
Jeg kan så beklage, at der findes elever på HTX der vælger HTX, fordi der har man ikke tysk. Tysk ( og sprog iøvrigt ) er væsentlig for en dansk tekniker, da jeg i mit liv har erfaret at tyskerne, er milevidt teknisk foran alle andre på det generelle plan og deres tekniske produktioner enten købes, eller kopieres i Østasien. Og tyskerne er vor naboer.
Jeg vil gerne forsøge at bringe debatten tilbage på det "spor" som artiklen har lagt ud, ved at henvise til et debatindlæg i Gymnasieskolen som følger op på de udannelsespolitiske perspektiver.
I indlægget er Asger Boe Wille (medlem af GL's hovedbestyrelse og næstformand for Gymnasieskolernes Lærerforening) særdeles kritisk over for DGs visioner. Det er min opfattelse, at han udtaler sig fra et STXperspektiv og at han udtrykker noget af den kritik der også er blevet fremført i indlæg i dette kommetarspor.
Jeg synes at han har en række relevante pointer, men jeg er ikke enig med ham i alle synspunkter - bla. udtalelsen ”Idéen om, at eleverne skal udvikle ”løsninger” på store samfundsudfordringer er problematisk på flere områder.”. Synspunktet udspringer, for mig at se, af den fejlopfattelse, at det er løsningen, der alene er i fokus. I den praksis der udspiller sig i Teknologifaget på HTX, er fokus i høj grad rettet mod de processer/kompetencer, der sætter eleven i stand til at: 1) etablere et overblik over en flerfagligt problemstilling, 2) foretage en afgrænsning, 3) gennemføre en systematisk produktudvikling (herunder det at sætte sig ind i den nødvendige viden, teknik og processer, der gør projektgruppen i stand til at realisere produktet), 4) gennemføre en kritisk teknologivurdering samt 5) dokumentere/formidle arbejdsprocessen og den indsigt der er opnået i projektet. Mine elever er godt klar over, at de ikke kan løse klimakrisen i et teknologiprojekt, men det er min påstand, at de er beviste om, at de i arbejdet på den "prøvebane" som projektet er, får indsigt i den aktuelle prolemstilling og udvikler relevante kompetencer som de får brug for i deres videre uddannelsesforløb. Kompetencer som jeg også oplever er efterspurgt i erhverslivet.
Hvordan skulle det blive billigere for samfundet Lone?
Din forståelse af privat virksomhed halter, ligesom Astrid Krags(A).
En arbejdsplads koster det samme, hvad enten den er offentlig eller privat. Husleje, lys, varme, udstyr, kontor, kontorpersonale, rengøring.
Privat lægernes løn betales hovedsagligt af det offentlige som en akkord betaling for de enkelte konsulationer.
Sådan er det ikke i de offentlige områder, der har man knap så travlt med at tjene til dagen og vejen.
Spørg personer der har været på hospitalet, om hvor tit de har set den samme læge og om de er sikre på, at den næste læge har læst.......og forstået hvad kollegerne ( Kollegaerne på nydansk) har skrevet.
Drømmescenariet kunne være mange flere alment praktiserende læger. Politikerne vil nok svare, at det er der ikke råd til.
Men når disse læger skal købe deres praksis og altså agere forretningsfolk samtidigt med at de er læger, så bliver det næppere billigere for samfundet? Jeg mener, at en praksis i de større byer koster i mio. klassen. Kunne man fjerne dette forretningsled, var der måske råd til flere læger, og kortere ventetid. Ikke teknologisk løsning (der ikke udelukker forbedring af de tekniske dele). Flere læger, mindre stress for den enkelte, mere attraktivt at væe læge, flere læger også i tyndt befolkede områder.
HVORFOR skal jeg acceptere "hemmeligt nummer" ved opringning fra læge mv. ?</p>
<p>Fordi lægerne er vant til trusler, opringninger og opsøgninger i privaten mv? Desværre. Af samme grund vælger en del personale vist kun fornavn på deres navneskilt.
Lægen ringer jo ikke op fra sin private mobiltelefon, så det er ikke relevant. Det burde være trivielt at vise et nummer, der ved tilbagekald går til lægesekretæren.
Hvis man viste flere cifre end de sædvanlige 8, så kunne man indbygge et sagsnummer i telefonnummeret, således at tilbagekald blev ledt til den korrekte medarbejder, der straks ville kunne kalde sagen frem.
Måske fordi det i praksis spilder fagpersonens (læs:Lægens) tid, når tilstrækkelig mange så ikke svarer?Måske fordi lægen har 1000-1500 patienter, og der er et par andre i køen?</p>
<p>HVORFOR skal jeg acceptere en telefonkø på 10-20-30 minutter - istedet for call-back ?</p>
<p>enig
HVORFOR skal jeg acceptere en læge-overenskomst, som giver en læge 3 dages svartid på en simpel e-mail konsultation ?
Måske fordi lægen har 1000-1500 patienter, og der er et par andre i køen?
HVORFOR skal jeg acceptere en telefonkø på 10-20-30 minutter - istedet for call-back ?
enig
HVORFOR skal jeg acceptere "hemmeligt nummer" ved opringning fra læge mv. ?
Fordi lægerne er vant til trusler, opringninger og opsøgninger i privaten mv? Desværre. Af samme grund vælger en del personale vist kun fornavn på deres navneskilt.
Jacob Lund:
Jeg vil gerne lige sende dig to anerkendende nik her: det første for at bidrage konstruktivt til debatten med din viden.
Det andet fra mig som far til en ung mand, der i sommer blev færdig på HTX (ikke der hvor du underviser). Jeg var imponeret over hvor godt undervisningen både kunne fange og fremme de unges eksisterende tekniske interesse, lære dem konkret viden og færdigheder og samtidig give dem et kritisk og bredt perspektiv på teknologien og dens betydning i verden. De fik mulighed for både at blive dygtige og dannede, i ordets bedste betydning.
Jeg synes, at du repræsenterer dette på smukkeste og reflekteret vis her. Tak for det.
/Bo
Det er faktisk noget der er helt centralt for arbejdet i teknologi på B- og A-niveau (de fagniveauer som jeg kender til). Her skal eleverne som led i deres produktudvikling ikke bare skitserer en løsning, men fremkomme med en række løsningsforslag og vurderer disse ud fra en række opsatte kriterier. Her kan kriterie være: "skaber løsningen andre problemer" fx miljømæssige. Vurderingen anvendes til at begrunde valget af den løsning som der arbejdes videre med. Teknologivurderingen er på et centralt fokuspunkt i faget og kan som beskrevet enten indgå som et integreret element i produktudviklingen (konstruktiv teknologivurdering) eller som noget man gør, når man står med den udviklede teknologi (produktet) i hånden (konsekvensvurdering/helhedsvurdering). En god teknologivurdering forholder sig også til de eventuelle positive og negative effekter af teknologien, identificere forskellige aktørers positioner og interesser i teknologien (og deres mulighed for at fremme/bremse en udbreddelse af teknologien) og søger at beskrive hvordan teknologien potentielt kan påvirke samfundsudviklingen.Så lær folk kritiske analyser, inden valg af nogen som helst løsning. Der er rigeligt med: 'har man en hammer, er svaret et søm' derude.
HVORFOR skal jeg acceptere
Fordi sundhedsydelserne er "gratis" og det gælder om at holde efterspørgslen nede. Hvor mange af de mænd, som først kommer til lægen, når det er for sent at gøre andet end smertelindring mod deres f.eks. prostata- eller tyktarmskræft har ikke engang orket at skulle ringe til lægen mellem 8.00 og 8.15, blot for at få at vide at de er nummer 14 i køen, som de stadig er 10 minutter efter?
Min gamle læge, som jeg heldigvis ikke har mere, havde det (uudtalte) mantra: Vi ser tiden an. Enten går det over af sig selv, eller også er det for sent at gøre noget, og under alle omstændigheder har sundhedssystemet sparet penge til behandling
Der er gode pointer i dit indlæg.
MEN når jeg ser på min hverdag, så er jeg omgivet af mange tilfredsstillende teknologiske løsninger, MEN sandeligt også en hel del fuldstændigt uacceptable løsningsmuligheder, hvor JEG bliver taberen ! Det er, for tiden, knyttet især knyttet til hospitaler, læger, apotek og andet. ÅRSAGEN er givet vis især, at de involverede har en ikke-teknisk orientering (og komplet mangel på vilje / evne til at forstå klienternes "problem".
HVORFOR skal jeg acceptere en læge-overenskomst, som giver en læge 3 dages svartid på en simpel e-mail konsultation ?
HVORFOR skal jeg acceptere en telefonkø på 10-20-30 minutter - istedet for call-back ?
HVORFOR skal jeg acceptere "hemmeligt nummer" ved opringning fra læge mv. ?
HVORFOR skal jeg bruge telefon / fremmøde forat få medicin - når et klik på sundhed.dk kunne gøre den klar til udlevering ?
HVORFOR skal nogle (ikke jeg) bruge telefon til aftaler hos læge / tandlæge ? Ikke alle, viser det sig, har elektronisk bookning.
Naturligvis er der ikke tekniske løsningr på alt, og alle tekniske løsninger er ikke lige gode eller af høj kvalitet, MEN de simple, brugervenlige, teknologiske løsninger SKAL vi have (med undtagelser de få som ikke kan bruge dem, ikke for dem som ikke gider bruge dem).
DEN FORSTÅELSE kan det nævnte fag måske bringe alle videre.
For os i mellemgruppen, før børnebørnene kommer i gymnasiealderen, så havde det været relevant at forklare forskellen på A, B og C niveau - ikke bare hierarkiet, men hvad det betyder i dette fag at have de højere niveauer (hvis de findes).</p>
<p>Der er et udemærket link til en beskrivelse af C-niveauet. Kan en kyndig læser tilføje tilsvarende for B og A-niveauet - tak.
Der er en del forskelle. Den vigtigste er, at C-niveau varer ét år, B-niveau varer to år og A-niveau varer tre år, såfremt du er i et standard 3-årigt gymnasium.
Teknologi A læreplan:https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/gym-laereplaner-2017/htx/teknologi-a-htx-august-2017.pdf
Teknologi B læreplanhttps://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/gym-laereplaner-2017/htx/teknologi-b-htx-august-2017-ua.pdf
Fagene bidrager på hver deres måde til elevernes dannelse, og har deres egne berettigelse.
Meget rigtigt, storartede eksempler. Tekniske begavelser kan sagtens sideløbende udvikle sig til monstre eller blot folk med dårlig dømmerkaft, uden at nogen rigtigt ser det, før det er for sent.
"handle om de store samfundsproblemstillinger. Konkret kunne det være at se på, hvordan man bruger teknologi til at løse klimakrisen og så perspektivere til det, som man lærer i de naturvidenskabelige fag"
Fint nok at få mere teknologividen ind. Men inden man ad teknisk vej løser et samfundsproblem, bør man se på mulige bivirkninger ved samme teknik. Og tage stilling til, om et givet problem bedst løses primært ved den ene eller anden teknik eller om fx en ikke teknologisk løsning i visse tilfælde er bedre. Lærer børn og unge dette? (Voksne gør vist ikke..)
Ad højaktuelle emner:
...skal vi vente 20-30 år på, at teknologerne opfinder rentbrændende ovne og brugerne udskifter til disse frivilligt, eller er det meget mere effektivt slet og ret at forbyde brændeovnene i boligområder?
...skal man satse på nye spændende teknologier til at bringe mennesker til Mars og endnu videre, eller skulle man hellere koncentrere sig om at fjerne de >100.000 stk rumskrot, der allerede hænger derude?
... skal man dænge befolkningen yderligere til med mere raffineret it oven i de digitale dimser og dippedutter, IoT mv., de allerede måske ufrivilligt er plastret til i, velvidende at dette udover spas og 'intelligente' løsninger fører til endnu mere ulovlig overvågning, mopning, snyd og bedrag?
Jeg har over tid set for megen ensidig YES-dækning og -modtagelse om nye teknologiske fix, hvor jeg savnede, at man ikke blot læste op af en salgsbrochure, men også stillede et par kritiske spørgsmål og sådan.
Så lær folk kritiske analyser, inden valg af nogen som helst løsning. Der er rigeligt med: 'har man en hammer, er svaret et søm' derude.
For os i mellemgruppen, før børnebørnene kommer i gymnasiealderen, så havde det været relevant at forklare forskellen på A, B og C niveau - ikke bare hierarkiet, men hvad det betyder i dette fag at have de højere niveauer (hvis de findes).
Der er et udemærket link til en beskrivelse af C-niveauet. Kan en kyndig læser tilføje tilsvarende for B og A-niveauet - tak.
@Ebbe Jeg synes godt at vi kan diskutere Teknologifaget og teknologisk dannelse uden at nedgøre andre fag og deres relevans i uddannelsessystemet. Fagene bidrager på hver deres måde til elevernes dannelse, og har deres egne berettigelse. Derudover kan de øvrige gymnasieale fag, på hver deres måde, også præsentere eleverne for historiske og nye synsvinkler på fx teknologi det kommer fx til udtryk i Charlie Chaplins "Moderne tider" (1936) og Kubisme (Pablo Picasso). Kubismen er i øvrigt en stilart, der fik betegnelsen Entartete Kunst (du anvender begrebet i et tidligere indlæg) - det anvendtes i 1930'ernes Tykland til at fordømme kunst der ikke passede ind i det nazistiske verdensbillede.
Tysk er da det mindste af det.
HTX er uden oldtidskundskab, religion, billedkunst/musik og idræt.
Analyse af dødssyge tekster i dansk slipper de desværre ikke for, men cand magerne er jo opflasket på det skidt, som kun kan bruges hvis man selv skal være cand mag i dansk.
Kierkegaard, Brandes og Rifbjerg, som vel ingen gider læse frivilligt.
Jeg er helt enig i, at teknologiforståelse er vigtig at få indarbejdet i hele uddannelsessystemet - og det er noget der arbejdes med i grundskolen. For et par uger siden var der sågar et indslag om hvor børnehavebørn legede med programmering af robotter.
Det er giver også god mening at STXelever får udviklet deres teknologiforståelse lige som, at det giver mening at der på HTX undervises i fag, der fx udvikler elevernes sproglige, idehistoriske, samfundsmæssige og kulturelle forståelse (det er fælles for de gymnasiale uddannelser, at de er alment dannende) Det er ret fint beskrevet i kap. 1 i loven om de gymnasiale uddannelser , hvordan de forskellige gymnasiale uddannelser adskiller sig fra hinanden i mht. dannelsesperspektivet
Jeg har stor respekt for de af mine kollegaer, der har en humanistisk udannelse. Dybere teknologisk forståelse kræver ofte, at man også ser ud over det naturvidenskabelige og tekniske i teknologierne, der fx kan rumme etiske, sociale og kulturelle dilemmaer.
Teknologi på HTX er som det fremgår af andre indlæg et fag, hvor eleverne i høj grad har mulighed for at være innovative og realisere deres egne ideer i skolens værksteder og laboratorier.
Bjarke - har personlig erfaring med undervisning på HF / STX / HTX ? Elevernes motiver er højst forskellige. De forskellige udbud supplerer hinanden og giver forskellige elevtyper mulighed for at vælge den ungdosmuddannelse der passer bedst til dem og deres "interesser". Ja der er helt sikkert en del elever der vælger STX "automatisk"men hvad skulle de ellers lave hvis de har en vag ide om en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse? Andre elever køber ind på ideen om en hue på kun 2 år og vælger HF. Andre synes måske det er fedt at udgå tysk og lave en masse naturvidenskab. De vælger HTX. Artiklens præmis var som jeg husker det at der var kommet fikus på den manglende teknologiske dannesle i STX. Det synes jeg er interessant at diskutere.
Eleverne på HTX har valgt med hjertet
Jeg har undervist i 3 år på HTX. Jeg lavede en spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, hvorfor eleverne havde valgt HTX. Mest almindelige svar var: For at undgå tysk.
@ Peter "Er spændt på hvad der skal nedprioriteres hvis teknologi faget skal opprioriteres på STX"
Kort, antallet af elever, tror jeg.
Eleverne på HTX har valgt med hjertet, hvor mange på STX er der, fordi resten af deres familie er studenter og de ikke aner hvad de reelt vil.
Jeg underviser på STX. Jeg tror at debatørene skal huske på, at de mange elever der går på STX ikke bliver undervist i teknologi selv om faget rigtig nok findes. At teknologifaget er centralt på HTX er fint men det der efterspørges er en mere en grundlæggende teknologidannelse af det brede flertal af STX elever. Er spændt på hvad der skal nedprioriteres hvis teknologi faget skal opprioriteres
Det lyder nærmest som et humaniora fag.Artiklens hovedpræmis er, at der er tale om et nyt fag - og i gymnasial sammenhæng en helt ny form for dannelses-tænkning,
Børn og unge, plejer at have en god fantasi, og være bedre til at forestille sig brugen af teknologi end enhver underviser. Har et barn set en skrue, så begynder de straks at fantasere om, hvad man kan bygge med skruer.
Artiklens hovedpræmis er, at der er tale om et nyt fag - og i gymnasial sammenhæng en helt ny form for dannelses-tænkning, hvilket ikke er korrekt. Jeg er med på, at faget har eksisteret som C-fag i STX fagrækken i nogle år, men jeg mener, at det er vigtigt at påpege at faget og teknologisk dannelse som ideal er central for HTXuddannelse. På HTX er der (som påpeget i andre indlæg ) tale om et obligatorisk 2-årigt fag på B-niveau, og der udbydes studieretninger med Teknologi på A-niveau. De fagligheder der arbejdes med i faget på HTX peger desuden frem mod Teknikfag A, som er et stort 3.g-fag, hvor eleverne har mulighed for at specialisere sig inden for en række forskellige teknologiske/tekniske fagområder fx Byggeri og energi, Digital design og udvikling, Proces, levnedsmiddel og sundhed (Molekylær teknologi) samt Produktion og udvikling (Robotteknologi). Unge har derfor allerede, i det nuværende uddannelseslandskab, mulighed for at vælge en ungdomsuddannelse, som bygger på de tanker og ideer, der præsenteres i artiklen.
Det er helt fint at Danske Gymnasier har fået øjnene op for at Teknologi rummer fagligheder og dannelsesperspektiver, som tilsyneladende er nye i STX-verden
Som nævnt i et ovenstående indlæg: Teknologi ER allerede et STX fag. Det skal ikke indføres. Det er ikke nyt.
Jeg undrer mig over, at eleverne først skal lære om teknologi i gymnasiet. Vi andre lærte det allerede før første klasse. Der findes stadigt f.eks. spil og kit til børn fra 8 års alderen, der kan give dem forståelse for fysik, optik, elektronik og meget andet. F.eks. har jeg set et elektronik/fysik kit til børn fra 8 år, der består af printplader der skrues sammen. Nogle fungerer som leding, andre har komponenter på, og på printene er afmærket komponentsymboler. Man kan få print fremstillet i mange farver og former, og det er også nemt at selv designe sådanne kits. Min holdning er, at teknologi skal leges ind - og det gælder også matematik. Man kan også lave matematiske komponenter, f.eks. analoge komponenter, og sætte dem sammen.
Hej Ebbe Jeg er er oprigtig ked af, at du (og din søn) ikke oplever, at undervisningen i Teknologi lever op til sit navn. Jeg underviser selv i faget, og på mit Tekniske Gymnasium er det min oplevese, at vi formår, at udvikle både kompetencer og mindset hos eleverne. Eleverne bliver allerede i 1.g introduceret til fremstillingsprocesser i maskinværkstedet (drejebænk, fræsere mm) og lærer at læse atbejdstegninger og dokumentere fremstillingsprocesser. Eleverne bliver også introduceret til el-laboratoriet, hvor de arbejder med Arduino og simple kredsløb. De introduceres desuden til CAD programmer og brugen af 3D-printer og laserskære. I faget arbejdes der systematisk med at udvikle kompetencer i forhold til projektstyring og systematisk produktudvikling. Megen af læringen sker i projekterne fx kræver det en laboratorieprotokol og en systematik (parameterkontrol) hvis man vil udvikle plantebaserede morgenmadsprodukter (jogurt baseret på fx mandel- eller sojamælk - der er tale om et konkret eksempel som nogle elever i min 2g klasse (bioteknologistudiertning) netop har afsluttet). Det at indkredse og indsamle viden med henblik på at dokumenterer den problemstilling som man arbejder med er også en del af faget, og det er typisk her, at eleverne kan få en oplevelse af at udføre "tørsvømning" i "projektørkenen". Lige nu er situationen den, at Covid19 nedlukningen gør at al værkstedsintroduktion og projekttid i værksteder og laboratorier er suspenderet (det var også situationen sidste forår), hvilket giver store udfordringer for udfoldelsen af faget.
Jeg finder det stærkt provokerende at Danske Gymnasier præsenterer Teknologi som et helt nyt fag i gymnasiesammenhæng. Teknologi har siden oprettelsen af HTX-uddannelsen været en del fagpakken med egen læreplan, krav til faciliteter (værksteder og laboratorier) og underviserkompetencer etc. Teknologifaget har på HTX fra begyndelsen bl.a. haft til formål, at lære eleverne om: teknologiens betydning som redskab til løsning af samfundsmæssige problemstillinger, betydningen af samspillet mellem teknologi- og samfundsudvikling og kritisk stillingtagen til anvendelse af teknologi (konsekvens-, helheds- og konstruktiv teknologivurdering). Teknologisk dannelse er således et begreb der på Teknisk Gymnasium er blevet arbejdet med i mange år og det er en del af HTX-uddannelsens DNA og selvforståelse. Teknologifaget er et profilfag i HTX-uddannelsen, hvor eleverne i projekter (projektgrupper) arbejder med udvikling af løsninger på konkrete samfundsmæssige problemstillinger og derigennem udvikler projektkompetencer, innovative kompetencer, arbejder systematisk med produktudvikling og lære at kombinere og anvende viden fra de øvrige fag i HTX-fagrækken - i særdeleshed de naturvidenskabelige. Det er helt fint at Danske Gymnasier har fået øjnene op for at Teknologi rummer fagligheder og dannelsesperspektiver, som tilsyneladende er nye i STX-verden, men at postulere at det er der er tale om nytænkning er usandt. Jeg er overrasket over at Ingeniøren tilsyneladende ikke forholder sig kritisk til påstanden om, at der er tale om nytænkning. Særligt fordi at der inden for den målgruppe som Ingeniøren henvender sig til, er rigtigt mange med en uddannelsesmæssig baggrund som inkluderer en HTX-uddannelse. Jeg vil ikke tage stilling til de uddannelsespolitiske perspektiver (der peger frem mod udviklingen af et enhedsgymnasium), men nøjes med at konstatere, at tiltaget vil være med til at udviske forskellene i uddannelsesprofilerne for HTX og STX. Fra et Erhvervsskoleperspektiv kan jeg ikke opfatte det som andet end en ”krigserklæring” og et forsøg på fra Danske Gymnasier at vinde ”land” i et uddannelseslandskab, hvor der er kamp om elever og ressourcer.
Det lyder som en god ide. Min erfaring er, at der generelt er for lidt fokus på de tekniske fag på STX.
Nåe, det er et C fag, Tak for linket, jeg havde søgt forkert, i HTX er det er B fag eller et A fag afhængigt af studieretningen.
For dem, som orker at læse 3½ side på dansk om faget Teknologi C på STX, her er dets læreplan:
Min søn går på 1.G HTX, og jeg kan ikke se skyggen af teknologi i faget Teknologi, det er bare et højere skoleridt i projektarbejde. Der er absolut ikke nogen godbidder for dem der har fravalgt oldævl, religion, billedkunst og analyse af uforståelig litteratur i det klassiske gymnasium. I dansk på HTX skal de også analysere entartet litteratur i stedet for f.eks. at lære at forstå og fremstille tekniske tekster på dansk. Men hvad ved en cand. mag. i dansk litteratur også om sprog, der skal bruges til noget nyttigt?
Så hvis STX vil inføre et fag med teknologiske aspekter så vil jeg og andre Teknologi lærere på HTX ønske dem god vind. Men fag navnet bør STX ændre for ikke at skabe forvirring om fagenes indhold.
Faget eksisterer allerede på STX. Det skal ikke indføres.
Jeg underviser i faget Teknologi på Bagsværd gymnasium, som er et STX.
Jeg undrer mig over at artikler som disse publiceres uden research.
Lige for at gøre det klart. Når Bjarke skriver at "det er også en god ide at informere om teknologi i gymnasierne." HTX ér et gymnasie.
Der er en helt generel tendens hos nyhedsmedier i Danmark til at dele uddannelserne op i to områder. STX: Betegnes ofte af både politikere og pressen (papir og TV) som "Gymnasierne" HTX, HHX, HF, osv falder ofte ind under pressens 'Erhvervs redaktioner' hvor stoffet sjældent vækker nogen interesse hos redaktørerne.
Desværre ... for der er fx. ret mange overensstemmelser mellem retningerne og fagene i Danmarks, efterhånden mange, gymnasier. At det er sådan er en historisk ting. STX er det moderne navn for det 'almene gymnasie' der voksede frem af de latinskoler der opstod efter reformationen. Derfor har man bl.a. fag som religion og historie mm.
HTX opstod i 1982 på basis af de erhvervsfaglige uddannelser. Derfor forledes mange til at tro at HTX er erhvervs/håndværks fag. Men det er ikke korrekt. STX og HTX har mange fællestræk, og begge stiler efter dannelse hos eleverne. Det der adskiller HTX er imidlertid at HTX råder over professionelle værksteder. I disse fag er lærerne fagfolk med to uddannelser (jeg er fx. E-Ingeniør og har også pædagogisk uddannelse.) I værkstederne kan eleverne derfor afprøve deres teoretiske viden (sprogligt, matematisk, fysisk, kemisk osv) i praksis. Derfor leder HTX for mange unge direkte op til fx. en Ingeniør uddannelse, ligesom HTX også er direkte adgangsgivende til utallige andre uddannelser.
MEN - Artiklens indhold.! Her bliver jeg nødt til at skrivemed MEGET STORE BOGSTAVER.
"PAS PÅ", for der har i ca 38 år eksisteret "Dét" fag som HTX roterer om, som har det officielle navn "Teknologi"
I HTX er Teknologi et fag hvor eleverne, i grupper, præsenteres for en række problemer der kræver løsning, og ved brug af en lang række løsningsmetoder planlægges og undersøges en problem løsning. Løsningen fremstilles i praksis og udsættes for afprøvning og test. Samtidig med at eleverne også behandler løsningernes miljømæssige aftryk, forbrug af ressourcer, Etiske og moralske aspekter mm.
https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/hoejere-teknisk-eksamen-htx/teknologi-b-htx
Så hvis STX vil inføre et fag med teknologiske aspekter så vil jeg og andre Teknologi lærere på HTX ønske dem god vind. Men fag navnet bør STX ændre for ikke at skabe forvirring om fagenes indhold.
Ps: Hvis der er STX ledere eller kommende lærere der vil vide mere om hvordan vi på HTX udmønter faget, og hvilke fordele der er i den form for problem orienteret undervisning, så kontakt endelig det nærmeste HTX (Eller os fra Aarhus Gymnasium) vi skal gerne fortælle om faget som det ser ud i dag.
Lad os få et hum-tec-soc-kom fag :-(
HTX studenterne er klar til at tage kampen op i den tekniske del af samfundet.
Men det er også en god ide at informere om teknologi i gymnasierne.
HTX står og hopper og vinker og råber og skriger og gør opmærksom på et af sine kernefag.