Nu skal raketbyggernes fuser blive til et brøl

På lørdag gør raketforeningen Copenhagen Suborbitals et nyt forsøg på at tænde den ti meter høje raket Heat 2X. Siden sidste fuser, hvor trykket blev for højt, har gruppen installeret nye tryksensorer og udluftningssystemer, så der er fuldstændig styr på trykket i ilttanken.

Sidste test gik galt på grund af ‘en dum fejl’, som chefen på testdagen, den såkaldte Flight Director, Thomas Pedersen, udtrykker det. Et stigrør med trykmåleren på ilttanken var ‘blevet overset’, da raketbyggerne gennemgik alt på raketten for vand. Vandet stammede fra en test af væskeflowet i systemet, som netop var udført ved at pumpe vand igennem.

Den våde sensor frøs til is under testen og gjorde det umuligt for raketbyggerne at kende trykket i tanken, og det førte til, at en sikkerhedsplade bristede.

Men denne gang bliver det anderledes, og selv om ordet føntørrer er fuldstændig bandlyst i Copenhagen Suborbitals, efter at danske aviser lidt uretfærdigt gav en sådan skylden for fuseren på Østersøen med Heat1X tilbage i 2010, er føntørreren tilbage. Den skal nemlig bruges til at opvarme stigrøret med tryksensoren, så alt vand fordamper.

»Kondens er en stor fjende under den her test. Det gælder virkelig om at undgå vand,« siger Thomas Pedersen.

To ekstra trykmålere er installeret

Men CS stoler ikke blindt på deres føntørrer. På toppen af tanken findes nemlig et T-stykke, hvorpå raketbyggerne har anbragt hele to trykmålere, en digital og et manometer. Den digitale trykmåler sender data direkte til kontrolcentret Mission Control bag nogle betonblokke i nærheden, hvor alle data fra de utallige sensorer på raketten bliver samlet. Manometeret på ilttankens top bliver overvåget med et videokamera, der sender et livefeed til raketbyggerne.

Ved T-stykket sidder også en sikkerhedsventil, der burde være åbnet sidste gang ved det alt for høje tryk, men den var øjensynligt også frosset fast ved en temperatur lavere end minus 100 grader celsius. Derfor vil raketbyggerne pakke hele toppen – med instrumenterne ved T-stykket – ind i et elektrisk varmetæppe.

Nedkølet helium skal give kontrolleret tankning

Men alt imens CS sender varme til toppen, sker det stik modsatte på jorden. For at tryksætte raketten sender raketbyggerne nemlig helium ind i ilttanken, og det bliver ledt ind i bunden og bobler så op gennem ilten.

I den proces sker der en opvarmning af ilten, der møder den ‘varme’ helium, og det får trykket til at stige. For at skabe en mere kontrolleret trykstigning vil raketbyggerne nu nedkøle helium, inden det sendes ind i ilttanken, forklarer Thomas Pedersen.

Flight tror på motor og køling

Det eneste, raketbyggerne venter på, er en ventil, der giver dem mulighed for automatisk at lukke ilt ud af raketten, hvis trykket bliver for højt, men ellers er de klar. Og Thomas Pedersen er spændt, men tror på raketten og ikke mindst motoren, der er blevet undersøgt nærmere af Jonas Bjarnø, der til daglig arbejder på DTU Space.

En af de største bekymringer har været, at motoren vil brænde i stykker, fordi det er første gang, en væskemotor fra CS skal holdes i gang i hele 90 sekunder.

»Vi tror, at både motoren og kølingen vil fungere fint. Jeg tror ikke, at den smelter sammen. Men nu må vi se. En total ødelæggelse af motor og raket vil gøre det meget kritisk at få sendt en raket op til næste år, men hvis den virker, har jeg svært ved at forestille mig – selv med en ringe ydeevne – at den ikke kan sende noget op til minimum 50 kilometer,« siger Thomas Pedersen.

Nyt motordesign er på vej

Motoren er bygget i et samarbejde mellem især Peter Madsen (der ikke længere er i CS, men har startet sit eget rumlaboratorium) samt Peter Meincke, Thomas Madsen og Rene Olsen. Sammen med Niels Foldager og Jonas Bjarnø er gruppen af motorfolk allerede gået i gang med at designe en ny motor. En af overvejelserne er at udskifte ethanol med petroleum, men før en ny motor kan designes, skal CS tage endeligt stilling til diameteren på den kapsel, som en mand skal sidde i en dag.

Motoren er programsat til at tænde klokken 14.00 lørdag, men Thomas Pedersen opfordrer folk til at følge med på Copsub.com, hvor testen vil blive vist live, og oplysninger om forsinkelser eller lignende vil blive offentliggjort.