Nu skal det opklares: Hvor bliver mikroplasten fra bildæk af?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu skal det opklares: Hvor bliver mikroplasten fra bildæk af?

Foto: Raceforwater/Wikimedia Commons

Den allerstørste kilde til mikroplast er bildæk. De bidrager, ifølge teoretiske beregninger af dækslid, med 60 procent af al mikroplast fra landbaserede kilder, viste en rapport fra Miljøstyrelsen i 2015, fuldstændig på linje med tilsvarende udenlandske undersøgelser.

Der er kun ét problem. Ingen har nogensinde identificeret en partikel fra bildæk i vandprøver. Det ved vi, konkluderer en helt ny rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen, af den simple grund, at gummipartikler ikke bliver genkendt i de prøver, som myndigheder og forskere tager for at lede efter mikroplast.

Desuden er det, konstaterer rapporten, vanskeligt med de nuværende metoder at tælle partikler, som er mindre end 20 mikrometer, og det kan meget vel gælde for det støv, som bliver slidt af bildæk.

I det hele taget er der ifølge rapporten mere, vi mangler at vide om mikroplast, end vi har viden.

Læs også: Leder: Mikroplast-debatten kørte i grøften

Effekterne på både sundhed og miljø er i det store hele uklare. Ikke engang målemetoderne er der enighed om. Traditionelt har forskerne benyttet lysmikroskopi, fordi udstyret er billigt og let at anvende. Men den metode »kan imidlertid ikke analysere små partikler« og er »særligt problematisk for partikler under 100 mikrometer,« konkluderer den nye rapport.

»Rapporten viser kort sagt, at vi ved alt for lidt til at konkludere særlig meget om mikroplast. Jeg vil opfordre til, at vi nu sætter et arbejde i gang med at få mere viden om mikroplast, så vi kan tage stilling til udfordringen på et oplyst grundlag,« siger miljøminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse om rapporten.

»Vi er ved at få udviklet en målemetode for mikroplast i drikkevand, og den ventes klar om kort tid. Der er brug for videndeling og samarbejde blandt forskerne,« tilføjer ministeren.

Læs også: Forskere uenige om mikroplast: For tidligt at frikende karkluden og fleecetrøjen

Den har titlen 'Partnerskab om mikroplast i spildevand' og er udarbejdet af Teknologisk Institut og Cowi. Titlen indikerer, at alle, som har undersøgt mikroplast i Danmark, har været med i enten styregruppe eller til konference.

Der er dog også noget, vi ved om mikroplast, nemlig at renseanlæggene meget effektivt fjerner de partikler, der bliver udledt, f.eks. med vandet fra vaskemaskinen, når vi vasker vores fleecetrøjer og kunststofkarklude. Det gælder imidlertid kun for partiklerne over 100 mikrometer. For mindre partikler er usikkerheden fortsat stor.

Læs også: Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast

Derimod er det også helt uklart, hvad der sker med mikroplasten i det regnvand, som bliver ledt uden om renseanlæggene.

Der er ingen fast definition af mikroplast, som i princippet omfatter alle plaststykker under fem millimeter. Men hovedparten af partiklerne er naturligvis langt mindre og måles i mikrometer.