Nu skal mobiler med elendige antenner afsløres

Hvis forbindelsen til mobilnettet er dårlig, kan det skyldes, at der sidder en dårlig antenne i mobiltelefonen. Informationer om antennens kvalitet bliver dog ikke gjort tilgængelig for forbrugerne, selvom producenterne kender dem.

Men det skal der laves om på, fremgår det af et udspil om bedre mobil- og bredbåndsdækning fra Erhvervsministeriet. Regeringen vil arbejde for at få indført en mærkningsordning i EU, så forbrugerne kan se, hvor god eller dårlig antennen i en mobiltelefon er.

Samtidig vil regeringen foretage en test af antennerne i mobiltelefoner, som skal offentliggøres inden udgangen af 2013, fremgår det af udspillet.

'På kortere sigt vil Erhvervs- og Vækstministeriet iværksætte en undersøgelse af mobiltelefonernes modtageegenskaber. Undersøgelsen udarbejdes i samarbejde med relevante parter og eksperter, f.eks. mobilselskaberne og Aalborg Universitet. Resultater af undersøgelsen offentliggøres, så den enkelte forbruger kan træffe sit valg om telefonmodel på et bedre grundlag. Undersøgelsen færdiggøres inden udgangen af 2013,' står der.

Professor Gert Frølund Pedersen ved Aalborg Universitet har været med til at udvikle den metode, som kvaliteten af antenner i mobiltelefoner bliver målt på. Illustration: Eskil Sørensen

Professor Gert Frølund Pedersen fra netop Aalborg Universitet har flere gange tidligere slået til lyd for, at antennekvaliteten på mobiltelefoner bør være offentlig, så forbrugerne kan vælge ud fra det, når de køber en mobiltelefon.

Professoren, der står i spidsen for antenneforskning på Aalborg Universitet, har på eget initiativ offentliggjort en liste over antennekvaliteten i et udvalg af populære smartphones, som Ingeniøren tidligere har omtalt. Derudover har han været med til at udarbejde den standard, som mobiltelefoners antennekvalitet bliver målt efter på verdensplan.

Læs også: Ny undersøgelse: Antenner i smartphones er gået fra dårlige til chokerende ringe

Nu glæder han sig over udsigten til, at mobiltelefonernes antennekvalitet bliver tilgængelig for forbrugerne.

»Dem, der har bekymringen i forhold til dækningen, og som har problemer - og det virker til at være overvældende mange - skal have muligheden,« siger Frølund.

Generelt er han positiv i forhold til regeringens udspil om bedre mobil- og bredbåndsdækning.

»Mange ting kan gøre en stor forskel i forhold til, hvordan det har set ud før. Jeg er for en gangs skyld meget positiv,« siger han.

Lettere at sikre mobildækning

Gert Frølund hæfter sig ved, at regeringens udspil også lægger op til, at det skal være lettere for operatørerne at opsætte mobilmaster, så dækningen dermed forbedres.

»Det er en stor åbning mod, at man lokalt får en masse muligheder,« siger han.

Professoren peger på, at der i kommunerne er kommet et større fokus på vigtigheden af at kunne tilbyde en god mobil datadækning - ikke bare i forhold til at tiltrække virksomheder, men også i forhold til at sikre, at den kommunale service fungerer i forhold til eksempelvis opkobling til hjemmeplejen.

Blandt andet står der i udspillet:

'Regeringen vil give hjemmel til, at kommunerne fremover kan leje grunde ud til mobilmaster uden beregning eller til en pris, der afspejler det spinkle kundegrundlag i tyndtbefolkede områder.'

Ingeniøren har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Erhvervs- og Vækstministeriet i forhold til omfanget af testen af antenner på smartphones.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Professor Gert Frølund Petersen.

Nok muligt at måleudstyret er udviklet, men når man nu har vedtaget at Mobiltelefoner og andet udstyr skal være uden "synlig antenne", da er det her dømt til at fejle. AL Antenne teknologi udsiger at antenner skal være "Frie" i een eller anden forstand og aldrig og jeg gentager aldrig nedfældede i hvad de nu er i moderne Mobiltelefoner. Selv modtage elementet i en LNB enhed på paraboler har en slags udstrækning der skal rammes af de her Tv signaler.

Antenneelementerne på indstiks USB enheder giver jeg ikke så ret meget for, antennemæssigt set. Erhvervs- og Vækstministeriet og så det her, det kan ikke gå godt!

  • 1
  • 11

Sludder - der er ingen naturlov, der forhindrer en indbygget antenne i at virke bedre end en ekstern mobilantenne. Selvfølgelig kan den (vanskeligt) ligge bag metal, men selv de eksterne antenner var jo (i mobiler) pakket ind i plastic, så hvad er problemet?

  • 7
  • 1

at det bliver lovligt at opsætte antenneboostere hos private.

Jeg mener det er lovligt hos virksomheder?

En antennebooster kan sikre, at folk der bor i lavninger / skygge, ikke behøver at kravle op på taget og holde telefonen let på skrå for at kunne tale i mobiltelefon.

Der findes mange typer boostere, og det bør være teleselskabernes pligt at udbyde disse til kunder der har problemer. I USA har man haft disse i mange år, og er netop ved at regulere brugen: http://arstechnica.com/information-technol...

  • 0
  • 0

...at det begynder at gå op for folk, at de gældende grænseværdier for eksponering med elektromagnetisk stråling fra trådløse teknologier, der udelukkende er baseret på opvarmningseffekter, bliver harmoniseret med steder hvor man har taget konsekvensen af den skadevirkning som mobilstråling forårsager. Den belgiske sundhedsminister har netop forbudt mobiltelefoner til børn og reklamer rettet mod børn ligeså. Man kan læse nyheden her sammen med andre tilsvarende: http://helbredssikker-telekommunikation.dk...

Man kan som udgangspunkt ikke regne med at tabloidpressen vil dække kritiske nyheder grundet det nærmest livsnødvendige afhængighedsforhold i form af daglige helsidesannoncer, som disse medier har til industrien.

Det virker grotesk, at debattere hvorvidt det er et problem, at antennerne på forskellige gadgets er dårlige og om der må opsættes antenneboostere så længe der i den grad er fornægtelse fra officiel side i forhold til helbredseffekter af trådløse teknologier. Man kunne lidt populært sig, at folk der opsætter sådanne boostere kommer fra asken i ilden når de med "supergod dækning" sidder tilbage med blastogliom, hjerte-kredsløbslidelser og neurologiske symptomer på vedvarende eksponering.

Derfor er det også dybt godnat at planlægge 100% dækning med mikrobølgestråling og trådløs infrastruktur i skoler og institutioner - der findes INGEN grænseværdier for børns eksponering for trådløse teknologier. ICNIRP's grænser gælder egentlig kun raske unge mænd. I kartellets vejledning fremgår det, at børn, syge, gravide og ældre skal ekstrabeskyttes.

Derfor kan det også undre når Sundhedsstyrelsen på den ene side opstiller anvisninger til brug af headsets og prioritering af SMS fremfor tale i forhold til børns mobilbrug - når de selvsamme børn sidder i klasselokaler med mellem 20 og 30 trådløse enheder, der samlet ses eksponerer børnenes totale krop for stråling svarende til 30 mobiltelefoner pr. barn.

Den virkelige afsløring omkring mobiltelefoni og trådløse teknologier ligger lige om hjørnet... Swisscom patenterede allerede i 2003 en teknologi til at begrænse de cancerogene effekter fra trådløse teknologier. Patentet er aldrig taget i anvendelse, men firmaet er hermed afsløret i at have vidst, at trådløse teknologier er kræftfremkaldende sådan som WHO også antydede i 2011 hvor Europarådet og Det Europæiske Miljøagentur også kom ud med advarsler.

Nu løft dog blikket fra den SMART-phone og se hvad der foregår ude i verden... sørgeligt med danske forhold på dette område...

  • 0
  • 11

Indenfor al antenneteknik operer man med reflektioner i forhold til bølgelængder og den slags, reflektioner som skal forbedre et signal. Når man vil mene at dette ikke længere angår antenner i mobiltelefoner, da vil jeg erkende have mistet et fælles sprog herom. Men det betyder ikke jeg stopper med ytre mig, faktisk tværtom!

På samme måde som Mads Wedel-Ibsen

  • 1
  • 5

http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelse... Der er hele tiden en stemme der hvisker i mit øre, Vi der bor herude på landet, vi ønsker faktisk ikke det her Bredbånd. De der har behov herfor, burde være flyttet hen hvor der allerede var bredbånd, og netop ikke flytte ud og så forvente muligheden for Bredbåndet kommer. Når man holder auktion over frekvenser og vil opkræve formuer for masternes opstilling og fortsatte leje, skulle alt dette gøre mig optimistisk.

  • 0
  • 7

Henrik Petersen tager helt fejl. Det er radiobølgernes udstrålingsforhold i nærfeltet, der per naturloven er problemet, derfor ønsker man principielt, at antennen holdes væk, så den er fri i udstrålingsretningen. Læs lidt om elektromagnetisme og højfrekvens.

  • 1
  • 1

Undskyld - men hvis jeg gør, så skal jeg lige forstå hvorfor... Med en "fri" antenne, vil du få en ensartet rundstråling. Det er fint til tv-sendere og den slags. Men jeg vil gerne ha' mig det frabedt til en mobil som jeg holder op til hovedet. Af flere grunde, er det bedre at styre nærfelterne, så de ikke stråler jævnt rundt, men er kraftigere væk fra hovedet. Det giver dels bedre brugbart signal som basestationen kan "se" , og samtidig giver det en SAR værdi, som gør det muligt at få tlf'en godkendt... Når afstanden når op på nogle meter er udstrålingen igen tæt på uniform - så du ikke skal vende dig i den rigtige retning mod basestationen.

Hvor er det jeg ta'r fejl henne? Med en antennetype som f.eks. sås på en Nokia 2110, ville du med tykkelsen på dagens tlf'er skulle dreje den i en vinkel på måske 30 grader bagud for at få SAR værdien lav nok til en godkendelse, jeg tvivler på Apple ville sælge mange Iphones med det design.

  • 0
  • 0

Nok muligt at måleudstyret er udviklet, men når man nu har vedtaget at Mobiltelefoner og andet udstyr skal være uden "synlig antenne", da er det her dømt til at fejle.

Næ det er ikke dømt til at fejle. Hvis man ikke gør sit design arbejde godt nok, eller af andre grunde går på kompromis, så kan man ende med et dårligt resultat. Men der er ingen lovmæssighed i det dårlige resultat.

Det er naturligvis muligt at lave glimrende antenner, der er indbyggede i produkterne. I øvrigt er der ikke nogen naturlov der forhindrer at man laver sin antenne med et stort antennegain i den retning man ønsker at sende/modtage. Kunsten består i at indstille retningen løbende, så den mobile bruger hele tiden opnår det gode signal. Så vi har slet slet slet ikke nået kanten af, hvad der er muligt inden for de fysiske grænser...

  • 1
  • 0

Man kan som udgangspunkt ikke regne med at tabloidpressen vil dække kritiske nyheder grundet det nærmest livsnødvendige afhængighedsforhold i form af daglige helsidesannoncer, som disse medier har til industrien.

FUD og konspiration.

Derfor er det også dybt godnat at planlægge 100% dækning med mikrobølgestråling og trådløs infrastruktur i skoler og institutioner - der findes INGEN grænseværdier for børns eksponering for trådløse teknologier.

Hvilken måleenhed ville du benytte til en grænseværdi?

  • 0
  • 0

Der er hele tiden en stemme der hvisker i mit øre, Vi der bor herude på landet, vi ønsker faktisk ikke det her Bredbånd.

Hvis stemmerne bliver ved så søg læge.

Nogen af dem der bor på landet, er mine forældre, og de ønsker bedre bredbånd end det der er tilgængeligt i dag.

  • 3
  • 0

@ Nicolai Rasmussen Jo men jeg går bestemt ud fra Dine forældre fuldt ud er klar over hvor meget man er op Imod, når det gælder om få andre med på en Fiber/Bredbåndsvogn?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten