godt med opfølgning på historierne - og at der er løsninger der i virker for nogen i det mindste!
Siden metrotogene begyndte at køre på linjerne M3 Cityringen og M4 Nordhavn for snart to år siden, er det væltet ind med klager til Metroselskabet fra støjplagede københavnere. Nu sætter der efter en række tests ind med to tiltag, der forhåbentlig nedbringer rumlen fra undergrunden.
»Konkret har vi besluttet, at vi i en periode vil smøre skinnerne på udvalgte steder af strækningen, så vi kan vurdere effekten over længere tid og sammenligne effekten med lignende strækninger andre steder på Metroen,« skriver Metroselskabet i en mail sendt til metro-naboerne torsdag.
Der er tale om, at skinnerne skal smøres med et »harpiks-lignende materiale, som er friktions-modificerende,« oplyser Metroselskabet i en mail til Ingeniøren, der har spurgt ind til, hvad skinnerne skal smøres med.
Artiklen opdateres senere, hvis der kommer et mere detaljeret svar fra Metroselskabet.
Ideen med smøringen, der »muligvis kan have en gavnlig effekt på omfanget af vibrationer nogle steder på Cityringen«, som det fremgår af en pressemeddelelse fra Metroselskabet, er, at den skal mindske de vibrationer, der plager naboerne med støj.
»Harpiks-materialet hjælper med at øge friktionen på inderste skinne, så hjulsættet bedre følger det inderste hjuls løb i kurven, hvilket dæmper vibrationerne,« uddyber Metroselskabet i en mail til Ingeniøren.
Udover dette har Metroselskabet besluttet, at den senere tids øgede hjulvedligehold skal indføres permanent, »da det nu over en længere periode har vist sig at have en god effekt på nedbringelse af vibrationer og støj«, hvilket ifølge Metroselskabet afspejler sig i antallet af naboklager.
Tiltagene indføres, efter eksterne eksperter fra rådgivningsvirksomheden Rambøll i samarbejde med leverandøren Hitachi Rail har gennemført en række tests for at vurdere mulighederne for at nedbringe støjgener fra metrodriften.
Testene blev gennemført, efter Metroselskabet i foråret efter et år med måleudstyr i tunnellerne konstaterede, at der over en længere periode havde været en langsom, men forholdsvis jævn stigning i omfanget af vibrationer, som selskabet dengang ikke havde nogen forklaring på.
»Vi tager også fortsat de tog ud af drift, som skaber flest vibrationer. Det gør vi, da vi ved, at det er vibrationer, som forplanter sig til lyd, nogle naboer oplever som generende støj,« fremgår det af Metroselskabets mail torsdag.
»Formålet med testene var at få undersøgt eventuelle positive effekter af følgende tre tiltag: Justering af skinnehældningen, justering af sporvidden samt smøring af skinnerne«. Analyserne af justering af skinnehældning og sporvidde viste dog, at »tiltagene ikke medvirkede til at nedbringe støj og vibrationer, og derfor arbejdes der ikke videre med dem,« lyder det.
Siden M3 og M4 åbnede 29. september 2019 har omkring 450 husstande klaget over støjen. I en tidligere artikel her på Ingeniøren er støjen blevet beskrevet af en nabo bebobende direkte oven på Cityringens tunnelrør på Haraldsgade på Nørrebro, som »en dyb rumlen, der forplanter sig gennem hele bygningen«.
I dgtimerne passerer metrotogene to gange hvert tredje minut i dagtimerne og hvert fjerde-femte minut om aftenen. Om natten passerer et tog hvert sjette minut – både i hverdage og i weekenden. En anden nabo på samme gade fortalte i marts til Ingeniøren, hvordan han og hans kæreste vågner flere gange om natten på grund af støjen.
For de støjplagede naboer til M3 og M4 er der ingen garanti for, at Metroselskabets smøring af skinnerne og permanent øgede vedligehold kommer til at reducere støjen nok til ikke at føle sig generet af støj, fremgår det af Metroselskabets mail fra i går.
»Det er vigtigt at understrege, at vi – trods disse løbende forsøg på forbedringer – desværre ikke kan love, at der ikke fortsat vil være naboer, som vil kunne høre togene, når arbejdet er færdigt. Men vi arbejder målrettet på at skabe forbedringer, der forhåbentlig vil kunne nedbringe antallet af hørbare tog,« skriver Metroselskabet.
godt med opfølgning på historierne - og at der er løsninger der i virker for nogen i det mindste!
Som jeg husker det havde de tyske høj hastighedstoge problemer med revner i hjullene og her prøvede man at løse problemer med gummiringe i hjullet. Men det løste vist ikke problemet og disse gummiringe fik vist skylden for en ulykke.
Men man forsætte vist med disse gummiringe i hjulsæt til lav hastighedstog.
Kunne denne type hjulsæt give mening her for at nedsætte vibrationer?
"Som jeg husker det havde de tyske høj hastighedstoge problemer med revner i hjullene og her prøvede man at løse problemer med gummiringe i hjullet. Men det løste vist ikke problemet og disse gummiringe fik vist skylden for en ulykke."
Det løste problemet, men skabte et nyt som førte til ulykken.
Problemet med gummi i metalhjul er, det gør hjulene bløde. Det mindsker vibrationer, men gør også hjulet konstant trykkes hvilket skabet metaltræthed på den ydre rind. Desuden oplevet toget altid at skulle "køre op ad bakke" fordi hjulene konstant presses ned. Det giver energitab og tab af hastighed. Øget vedligeholdelse, mere tid på værksted og naturligvis deraf følgende omkostninger følger med.
Metrotogene skal bruge metalhjulene til at lede strømmen retur, så vidt jeg ved.
De forskellige tiltag med harpiks, justering af skinnebredde og hældning giver måske noge få tiendele dB forskel men der er jo meget langt op til et niveau hvor folk kan sove om natten. Det virker lidt som om man laver nogle tiltag for at vise at man gør noget. Der må vel være noget erfaring med hvor meget energi der overføres til undergrunden for derefter at forplante sig til de overliggende ejendomme, det er jo ikke den første metro i verden, hvad gør man andre steder? Kan skinnerne sættes på gummiklodser a la maskinsko, det er sådan man løser vibrationer ude i samfundet. Jeg undrer mig over "udtrykket vibrationer der forplanter sig til lyd" er det fordi glassene i vitrineskabet synger med når de bliver rystede?
... og sælger dem bagefter til folk der kan leve med problemet.
Er der nogen der aner hvorfor man ikke kiggede på den Parisiske Metro. De kører på gummihjul på beton skinner. Billigere og bedre.
Tja, det er nu kun et mindretal af metrolinierne her i byen (jeg bor i Paris), som har gummihjul. Folk her er simpelthen mindre støjsvage. Der er megen baggrundslarm, men folk brokker sig bare ikke. Selv har jeg sovet med voksørepropper de sidste 15 aar for ikke at vaagne op mange gange hver nat.
Jeg tror Frank Pedersen er inde på noget af det rigtige. Jeg er sikker på, at man skal jagte de lavfrekvente vibrationer, som er dem med mest energi i. Højfrekvent støj når ikke ret langt igennem jorden. Så det må dreje sig om at få stoppet de energirige impulser der går ned i skinnerne, f.eks. ved hjælp af gummiklodser.
Er der nogen der aner hvorfor man ikke kiggede på den Parisiske Metro. De kører på gummihjul på beton skinner. Billigere og bedre.
Det er både dyrt og dårligt hvorfor nye metrostrækninger opføres uden.
Metrotogene skal bruge metalhjulene til at lede strømmen retur, så vidt jeg ved.
Hjul med vibrationsdæmpende gummi har været anvendt i en del år i både metro, letbaner og sporveje. Gætter på metroen med de massive budgetoverskridelser har valgt den billigste løsning for at skære hjørner. http://www.inforta.lt/EN/products/product/...
Det er både dyrt og dårligt hvorfor nye metrostrækninger opføres uden.
Af de to nyeste metrolinier (14 og 15) har den første gummihjul og den anden jernhjul. Jeg mener at have læst, at gummihjulsløsningen er billigere i anskaffelse men dyrere i drift.
Det der kunne være interessant, var hvordan dette 'harpiks' opfører sig med tid. Reducerer det slitage af materiel?
https://cjme.springeropen.com/articles/10.... Characteristics of Vibration and Sound Radiation of Metro Resilient Wheel
Af de to nyeste metrolinier (14 og 15) har den første gummihjul og den anden jernhjul. Jeg mener at have læst, at gummihjulsløsningen er billigere i anskaffelse men dyrere i drift.
Er faktisk ikke sikker på det første: Som jeg husker linje 14 har den både metalhjul m. en konventionel skinne - samt en betonløsning med dæk mod bund og side. De larmer faktisk ofte mere end godt vedligeholdt stålhjul - og koster mere i drift og energiforbrug.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard