Nu skal der igen trille biler ud af europæiske fabrikker

Illustration: Christian Rantorp

To af verdens største bilproducenter gå nu i gang med at opstarte produktionen efter flere ugers nedlukning.

I første omgang er det VW, som har indkaldt produktionemedarbejdere til fabrikken i Zwickau, hvor den fuldt elektriske ID3 har været produceret siden november sidste år. Efterfølgende bliver det fabrikkerne i Wolfsburg, Emden og Hannover, som skal tilbage i arbejdstøjet.

Det skriver Spiegel Wirtschaft.

Også VW-koncernens amerikanske fabrik i Chattagooga, Tennessee, regner med at starte i begyndelsen af maj måned.

For at sikre medarbejdernes sikkerhed, vil der blive indført skærpede hygiejnestandarder. Det betyder blandt andet hyppigere rengøring, større afstand mellem medarbejderne og krav om at de skal bære mundbind.

For andre af VW-koncernens mærker, som for eksempel Skoda, er der en begrænset produktion i gang på fabrikker i Tjekkiet.

Toyota starter let op i Frankrig og Polen

Fra Toyota lyder der tilsvarende opmuntrende meldinger; alle producentens fabrikker i Europa har været nedlukket siden 17. marts, men igår begyndte produktionsbåndene på en fabrik i Frankrig og to i Polen at rulle igen. Det skriver Toyota i en pressemeddelelse.

For at holde fokus på sikkerheden for medarbejderne, har Toyota meldt ud, at der ikke vil være et generelt produktionsmål for fabrikkerne.

I starten vil der kun være tale om et enkelt skiftehold i modsætning til tre før krisens start. Dermed vil produktionen for både Toyota og VW også være væsentligt reduceret.

For de franske bilproducenter Renault og PSA er der endnu ikke meldt en dato ud for opstart af produktionen, mens Ford oplyser, at fabrikkerne i Europa er lukket ihvertfald indtil 4. maj.

Generelt forventes det, at coronakrisen kommer til at gå hårdt ud over både producenter og underleverandører i bilindustrien. Daimler-koncernen har udsendt en forhåndsadvarsel om, at driftsresultatet for årets første tre måneder vil falde med 78 procent og at der forventes et samlet tab for hele 2020.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Grænserne I Europa skal først åbnes noget mere op inden de rigtig kan få nogen produktion igang. De tyske bilfabrikker blev lukket da grænserne blev lukket, for så kunne de ikke længere få dele fra deres underleverandører.

Bare en enkel leverandør kan lamme en produktion, det oplevede VW, da de efter diesel gate ville have deres underleverandører til at levere til en billigere pris. En enkel leverandør sagde nej, for han mente ikke at han og hans ansatte skulle betale for at VW havde kvajet sig. Så leveringen til VW blev stoppet.

Så hvis de ikke kan få alle de forskellige leverandører til at levere, så er det ikke meget produktion de kan få gang i, og de kan ikke bare finde en anden leverandør, da mange mindre leverandører måtte lukke efter finanskrisen.

  • 2
  • 14

Flere er i krise

.. Renault kan gå under, om de inte får hjälp mycket snart. Den varningen kom från den franska finansministern Bruno Le Maire på fredagen, i en intervju med Europe 1 radio....

... Samtidigt rapporterar den japanska nyhetsbyrån Kyodo att Nissan planerar att varsla 20 000 tjänster, framför allt i Europa. Det är oklart om några jobb i Sverige berörs, men Nissans fabriker i Europa ligger i Storbritannien, Spanien och Ryssland.

Uppsägningarna är en del i att konsolidera produktion och utveckling med sina samarbetspartners Renault och Mitsubishi

https://www.nyteknik.se/fordon/tuffa-tider...

  • 2
  • 4

Interessant tysk udvikling

https://www.tu.no/artikler/tyskland-innfor...

Citat " Samtidig dobles den direkte støtten til kjøp av nullutslippsbiler, og er nå samlet 9000 euro (ca 95.500 kr) for biler som koster under 40.000 euro. Dette vil effektivt redusere prisene på biler som Hyundai Ioniq, Kia E-Niro, Peugeot e-208, Renault Zoe og Tesla Model 3."

Mon der kommer en tilsvarende dansk støtte pakke.... I et valg oplaeg...

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten