Flere hovedstadskommuner er ved at lægge sidste hånd på et krav om, at hospitalerne selv skal rense deres spildevand.
Kravet ligger efter planen klar til sommer, mens Aarhus Kommune satser på 2017 eller 2018, før et egentligt påbud ligger klar.
Formålet er at få styr på nogle af de lægemiddelrester, som i dag fosser ud i åer og vandløb over hele landet, fordi de centrale renseanlæg i dag ikke er gearet til at fjerne dem helt.
»Mange hospitaler står alligevel lige over for større udbygninger, og så er det oplagt at fastsætte kravene i tide til, at de nødvendige foranstaltninger bliver inkluderet fra begyndelsen,« fortæller miljøsagsbehandler i Hvidovre Kommune Morten Beha Pedersen.
Læs også: Seks miljøskadelige stoffer fra medicin fundet i udløb hos Aarhus Vand
Oprindeligt skulle kravene i hovedstadsregionen have ligget klar allerede for tre år siden, men den gang var det stadig ikke muligt at stille konkrete krav til hospitalet, fortæller han videre.
MEDICIN I SPILDEVANDET
Ingeniøren sætter i den kommende tid fokus på de lægemiddelrester, der hver dag slipper igennem renseanlæggene og ud i åerne. Vi ser på kommende krav, mulige teknologier og stiller spørgsmålet: Er rensning på hospitalerne nok?
»Vi har været fanget i, at vi som miljømyndighed kun må stille krav om det, der kan lade sig gøre. Og hospitalerne efterspørger kun teknologi, når de er nødt til det. Samtidig udvikler private virksomheder først teknologier, når der er en efterspørgsel. Og den trekant har vi kørt rundt i i mange år, mens vi har forsøgt at lirke os frem til en løsning,« siger Morten Beha Pedersen.
Nu er der imidlertid ved at komme hul på bylden, efter at Herlev Hospital siden 2012 har renset spildevand med BioBooster-teknologien fra Grundfos. Her bliver vandet renset ved hjælp af membran-bioreaktor-teknologi og efterpoleret med ozon og aktivt kul, og efter en pilotperiode fik hospitalet gang i sit eget fuldskalaanlæg i 2014.
Læs også: Nyt renseanlæg skal fjerne medicinrester fra vandet
Samme metode viste sig nemlig nyttig i et pilotprojekt på Rigshospitalet i 2010, da hospitalet kørte spildevandet til Bjerringbro Renseanlæg i Midtjylland, hvor det blev renset efter en tilsvarende metode.
»Fuldskalaprojektet i Herlev ser ud til at køre, og alt tyder på, at det renser upåklageligt. Så nu er der en tilgængelig teknologi, som kan håndtere spildevandet. Det betyder, at vi nu kan stille kravene, og det arbejder vi på i flere kommuner. Nu taler vi ikke længere om, hvorvidt vi skal gøre noget, men hvornår,« siger Morten Beha Pedersen.
Han understreger, at disse tilgængelige teknologier vil være med til at fastlægge niveauet for ’bedste tilgængelige teknologi’ på området og blive det niveau, hospitalerne efter en tidsfrist skal leve op til.
Meget små sygehuse og hospitaler, der alligevel står over for en lukning inden for de kommende år, kan dog blive fritaget.
»Her kan krav om større investeringer være ude af proportioner, men det er en vurdering, den enkelte miljømyndighed må tage i dialog med det enkelte hospital. Alternativt må hospitalet gøre en indsats for at begrænse ikke-acceptabel forurening på andre måder,« siger Morten Beha Pedersen.
Læs også: Rensningsanlæg skal fange rester af p-piller og medicin
Også i Aarhus Kommune er miljøsagsbehandler Lene Brink klar til at stille krav til hospitalet i Skejby. Dog vil hun gerne se resultaterne fra et nyligt pilotprojekt på Universitetshospitalet i Aarhus først. Det bliver sat i gang i denne måned med deltagelse af bl.a. Krüger og Teknologisk Institut.
»Vi sidder også og afventer teknologier og resultater, så jeg regner ikke med at stille krav for rensning af spildevand før omkring 2017, når kræftafdelingen begynder at flytte ud til Det Nye Universitetshospital i Skejby,« siger Lene Brink, som dog er helt klar i mælet omkring, at kravene kommer.
»Hospitalerne har fået et forvarsel om, at påbuddet kommer, hvori vi ønsker en handlingsplan for, hvordan de vil rense vandet. Men i sidste ende er det hospitalernes ansvar, hvordan de vil efterleve kravene i en tilslutningstilladelse, som udarbejdes af Aarhus Kommune,« siger hun og understreger, at hospitalet derfor selv vælger, om teknologierne skal komme fra Grundfos, Krüger eller helt andre steder.
Ifølge Lene Brink har der ikke været mange steder at kigge hen efter inspiration til påbuddet. I Schweiz og Sverige findes enkelte renseanlæg, der tager højde for medicinrester, men ikke noget, hun har kunnet bruge.
»Jeg tror, at danskerne er meget langt fremme på dette område, så måske er der mulighed for et eksportfremstød,« siger hun.
