Nu skal du til at køre i venstre side af vejen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu skal du til at køre i venstre side af vejen

I det kommende dynamiske ruderanlæg bytter trafikken bane til venstrekørsel hen over Fynske Motorvej. På den måde kan man afvikle større trafikmængder, da der ikke er nogen konflikt mellem venstresvingende og ligeud kørende biler. Den højresvingende trafik afvikles på sædvanlig vis i det signalanlæg, hvor de øvrige trafikanter skifter bane. Illustration: Vejdirektoratet

Fra 2017 skal bilisterne i Odense vænne sig til at køre i venstre side af vejen ved tilslutningsanlæg 52. Det fortæller Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Læs også: Milliarddyr motortrafikvej mangler vigtig tilkørsel

I dag er der ofte kø ved tilslutningsanlægget på Assensvej. Nogle gange er køen så lang, at den rækker helt ned på motorvejen. Det øger risikoen for bilsammenstød, og Vejdirektoratet har da også registreret usædvanligt mange ulykker omkring tilslutningsanlægget. Derfor vil Vejdirektoratet over de kommende to år ombygge krydset til et såkaldt 'dynamisk ruderanlæg', hvor bilisterne skifter fra højre til venstre bane på strækningen hen over broen. Dermed vil den venstresvingende trafik blive afviklet uden at komme i konflikt med den ligeudkørende.

»Kapaciteten for afvikling af trafik i et dynamisk ruderanlæg er væsentlig højere end i et traditionelt rampekryds. Med det nye anlæg vil adgangsforholdene til og fra Fynske Motorvej være fremtidssikret i forhold til den fremtidige udvikling i Odense. Anlægget vil også kunne håndtere en fremtidig udvidelse af motorvejen syd om Odense, som der er vedtaget en anlægslov om,« forklarer Vejdirektoratets anlægs- og driftsdirektør Jens Holmboe på hjemmesiden.

Læs også: Nedslidte lyssignaler skaber nye motorvejspropper

Det er første gang krydstypen bliver taget i brug i Danmark, men den er meget udbredt i USA og flere andre lande. Vejdirektoratet overvejer ifølge en præsentation, som to ansatte fra anlægsafdelingen holdt på Vejforum sidste år, at bruge metoden på tilslutningsanlægget ved Øster Uttrupvej ved Aalborg.

Se video der forklarer fordelene ved venstrekørsel HER

Så vidt jeg kan se må gevinsten opnås ved at man i forbindelse med venstresving ned på motorvejen kun skal igennem eet lyskryds (der hvor man skifter til venstre side) hvor man før skulle igennem to.

Kommer man fra motorvejen slipper man ved højresving helt for et lyskryds og ved venstresving igen kun eet lyskryds mod før to.

At man undgår konklift med bilister som bare skal over broen er vel ikke helt rigtigt for man skal jo fortsat ved venstresving passere dem én gang. Ved ligeudkørsel skal man passere andre ligeudkørende to gange.

Det kan da godt være det virker - det bliver interessant at følge.

  • 0
  • 0

Det er vel bare et af Vejdirektoratet besluttet navn.

Måske har de synes at den direkte oversættelse af divergent diamond exchange til afvigende ruder anlæg, divergerende ruder anlæg ikke var god.

  • 4
  • 0

i stedet for lyskryds kunne man bygge broer over broen, så ville trafikken glide endnu hurtigere, fordi dem der skal mellem Odense og Assens ikke vil blive standset af 2 trafiklys.

  • 3
  • 2

Da jeg først så figuren troede jeg også at der var broer der hvor trafikken krydser mellem højre og venstre side, men da jeg så videoen blev jeg klar over at der er lyskryds.

Mon ikke prisen for at bygge broer sammen med et formentlig større arealbehov er alt for høj i forhold til den opnåede gevinst?

Artiklen henviser til at denne type kryds er benyttet i USA og "flere andre lande" (eksempler???). Man har forhåbentlig erfaringer derfra om hvor meget det kan forbedre trafikafviklingen blot på den måde som VD planlægger.

Se i øvrigt: http://www.divergingdiamond.com/

  • 5
  • 0

Mon ikke prisen for at bygge broer sammen med et formentlig større arealbehov er alt for høj i forhold til den opnåede gevinst?


Det er sådan set ikke nødvendigt at bygge nye broer og optage areal. Den ene retning bro skal "bare" bygges måske 3 meter højere end den andre retning, så kommer resten af sig selv. Den løsning dur selvfølgelig ikke når broen står der i forvejen. Køn bliver den nok ikke.

Man kunne også lade bilerne på broen køre direkte over hinanden og dermed få en smallere bro. Det ville nok være mindre grimt end to broer i forskellige højder.

Løsningen behøver ikke mere end de 3 meter ekstra. Specialtransporter som er højere skal bare altid benytte den højeste bane, som så skal kunne lukkes af for anden trafik.

  • 0
  • 2

Nu jeg tænker over det, så giver designet kun mening med lyskryds. Hvis man er villig til at forlænge broer/hæve vejbaner eller lignende, så bygger man bare et firkløver.

  • 0
  • 0

Den frakørsel kan være en dødsfælde om morgenen. Når man kommer østfra (Sjælland) og rammer morgenmyldretiden, så overrasker det ikke at se op til 300-400m kø ned ad rampen og ud på motorvejens nødspor.
Jeg bemærker at venstresvingende bilister på frakørslen, marcheres op i to baner. For de skal alligevel holde for rødt ved ruderfeltet. Højresvingende biler (ind mod Odense C) kører bare frem og fletter.
Det må alt andet lige give en mere jævn trafikafvikling. (Øh, de rammer et andet lyskryds et par hundrede meter længere inde.)

  • 3
  • 0

Gad vide om vejdirektoratet har en prognose hvor mange ældre bilister eller berusede bilister der bliver sorteret fra (med andre ord dræbt i ulykker på broen) i løbet af de første 5 år?

Jeg har en temmelig skeptisk forventning om, at de demente trafikanter, som stadig fører bil, IKKE kan gennemskue venstrekørslen.

  • 2
  • 2

Det er vanskeligt at komme over i den forkerte bane på broen med den vejudformning. Det går kun galt hvis man når at opdage at krydset fører en over i den anden side, og man så ignorerer både skilte og striber og aktivt drejer fra. Man skal altså på samme tid være både temmeligt vågen og temmeligt blind.

At dreje forkert ned på motorvejen er stort set umuligt -- meget sværere end på en almindelig bro med venstresvingsbane eller rundkørsler på hver side.

  • 2
  • 0

Mht. til valget af løsningen, så er det jo nok også et spørgsmål om hvad der er plads til det aktuelle sted. Motorvejen ligger sænket ift. det omgivende landskab netop der, og der er bygget ret tæt på motorvejen på begge sider - jeg tror det ville være meget svært at klemme en firkløver ind netop der - se evt. på krak og sammenlign med det areal som firkløveren optager lidt længere mod øst (E20/Svendborgmotorvejen)

Jeg er daglig bruger af tilkørsel 52 mod vest (kommer fra sydsiden), så har ikke de store gener da der sjældent er kø den retning, men er ret glad for at jeg ikke kommer fra enten nord eller øst.

Det bliver "spændende" at se hvilke gener anlægsarbejdet kommer til at give :)

  • 0
  • 0

Er der ikke den ulempe ved firkløver at dem som skal op, skal passere dem som skal ned (eller omvendt)??


Kræver bare at man kan sin fletteregel, og ikke taler i mobiltelefon samtidig!
Et firkløver er ret pladskrævende, og kræver et ekstra spor i hver retning til indfletning, det vil i det aktuelle tilfælde kræve store broarbejder og ekspropriationer i alle fire hjørner.
I det aktuelle tilfælde ville alternativet være en stor rundkørsel, en mindre udgave af den ved Stenløsevej, cykler og fodgængere har deres helt egen trace.
Ny-Assensvej er kun tosporet, og de næste lyskryds sætter en grænse for hvor meget trafik der kan afvikles, man kan med fordel bygge fire spor på den sydlige side til Hvidkjærvej (første kryds).
Den helt store fordel er at man ikke skal eksproprierer og bygge broer, det eneste arbejde er flytning at jord, asfalt, striber og signaler.
Når man ser på Ny-Assensvej/Sønder Boulevard, som en af de største indfaldsveje til Odense C, så undrede det mig allerede ved indvielsen i 85, at man havde valgt en så ”primitivt” tilslutning, når man sammenligner med den store rundkørsel ved stenløsevej, allerede i 96 eller før gav det problemer i myldretiden.

  • 0
  • 0

Sikke da noget sludder, at det skulle gøre det muligt at .....
Højresidekørsel gør det da også muligt!
Hvorfor laver man ikke bare en vejbane på undersiden, så bilerne kan køre på hovedet også? ;-)
Hvordan mod den lokale ældre beboer fra landdistriktet vil opføre sig, når han eller hun opdager (ved syn til nabobanerne), at han/hun kører i den forkerte side af vejen?

  • 1
  • 0

Der er ikke tale om venstrekørsel, men derimod om to parallelle ensrettede veje. Jeg kan ikke se at det skulle være et problem; det finder man jo mange steder...

  • 2
  • 0

Ja selvfølgelig kan et kløverblad klare det, men så mange biler er der ikke på Fyn. Og så mange biler er der slet ikke plads til på Ny-Assensvej
Der er ingen grund til at eksproprierer og asfalterer den nærmeste omegn, hvis mindre kan gøre det.

  • 0
  • 1

...i mange år bygget rundkørsler til nøjagtigt det samme, motorvejen føres så under rundkørslen, man kan se mindst tre stykker af dem i Malmö men løsningen er udbredt på hele det svenske motorvejsnet.

  • 0
  • 0

En kløverblad passer ikke der. Løkkerne ville være farligt lavt. En kløver kræver en masse bro overflade. Forslaget her er der en DDI, der blev opfundet i Frankrig i 1970'erne. Genopdaget i 2009 i USA, forbedret og anvendt med succes. Det er mere effektivt end en konventionel diamant. DDI kræver kun to faser til lyskrydset. DDI er kraftig som en fritflydende frakørsel motorvej, hvor de fleste biler kører forbi, eller på motorvejen. Hvis der er mere end 120 meter mellem skæringerne, kan lyset tændes samtidig. Det er grøn bølge med cirka 17 til 20 sekunders intervaller, hver 45 til 55 sekunder. Det er bedre end alle konventionelle terminaler. Her er mere information:

  • 1
  • 0

DDI kræver kun to faser til lyskrydset. Hvis lyser rødt, er det stadig den konventionelle Diamand dobbelt lang rot. Beim DDI vender venstre og gereade fra samme trafik. Den konventionelle Diamand bare bedre, hvis et par biler gå til hovedvejen.

  • 0
  • 0

I Europa ingen får forstyrret, når en hovedvej er parallel med en motorvej. Selv disse er separate kørebaner. En DDI har kryds kun en retning i konflikten. En anden til gevindskæring. En konventionel diamant har tre konflikter på hver skæringspunkt. Et enkelt punkt diamant (Spui) har disse tre. For DDI, anbefales det at opbygge krydserne i en vinkel på mindst 60 °. Kantsten kantet, men så groft, at der ikke dækket er beskadiget eller en motorcykel hjelm brister. Bloggen med videoer er ikke reel. Det eneste, det viser, sidde en bil, det røde lys bort. Dette sker ved hvert lyskryds. Videoen nedenfor præsenterer usande fakta, holde trafikanterne er dumme. DDI har at finde sin Aktzeptanz. DDI går vejen for rundkørslen. Dag rundkørslen er overalt, fordi det er egnet. DDI er ikke noget problem, når den modtager Schider for retning tegn. Denne sneen er ikke længere relevant i gaden. DDI har ingen videnskabelige ulemper. Frankrig har sin tre ikke nedtages, har USA 53 stykker bygget i seks år i henhold til princippet, som foreslået her for Odense. USA har bygget før DDI partielle kløverblad med seks ramper. Den eneste fordel for lige på feeder. I Odense er det ikke nok plads. DDI kan lide ramper med fire.

  • 0
  • 0