Nu skal DTU undersøge truslen fra lossepladser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu skal DTU undersøge truslen fra lossepladser

Lossepladser er formentlig en større kilde til forurening af overfladevand end nogen anden type af punktkilder.

Derfor skal DTU Miljø, Orbicon og to regioner nu se på, hvor stor en miljøbombe lossepladserne udgør. Indtil videre har der ikke været et samlet overblik over risiko ved den enkelte losseplads, fordi vi i Danmark udelukkende har fokuseret på truslen mod grundvand.

Men med en ændring af jordforureningsloven på vej, hvor overfladevand bliver taget med i det samlede trusselsbillede, er der nu sat gang i det opklaringsarbejde.

Det er professor ved DTU Miljø Poul L. Bjerg godt tilfreds med.

»Det er en mangel i jordforureningsloven, at overfladevand ikke er taget med. Så det er dejligt, at lovændringen nu er kommet,« siger han.

Jagten på de mest problematiske

Ingeniøren har siden foråret 2012 sat fokus på problematikken og har blandt andet kortlagt alle de kendte, nedlagte lossepladser i forhold til nærhed til overfladevand på baggrund af regionernes oplysninger.

Ingeniøren fandt frem til, at 579 ud af godt 2.500 lossepladser lå 100 meter eller mindre fra overfladevand, det vil sige vandløb, søer eller hav.

Læs også: Masser af skjulte lossepladser ligger ned til vandløb og søer

»Spørgsmålet er, hvor mange af de 579 lossepladser der er et reelt problem,« siger professor på DTU Miljø Poul L. Bjerg om det projekt, der nu har fået 625.000 kroner af Miljøstyrelsen.

Det er nemlig ikke sikkert, at lossepladsen forurener vandmiljøet, selvom den ligger lige op ad for eksempel et vandløb. Mange forhold, herunder jordbunden og indholdet af lossepladsen, spiller ind. Men som udgangspunkt vurderer regionerne automatisk alle de gamle lossepladser som jordforurenende af den årsag, at de typisk indeholder alt muligt forskelligt - fra husholdningsaffald til kemikalier.

DTU Miljø har tidligere undersøgt Risby Losseplads og fandt ud af, at den lækkede giftige stoffer ud i Risby Å.

Okker og jern er i fokus

Det er især organisk stof, ammonium og jern, der er interessant i forhold til truslen over for overfladevand, fordi de alle er iltforbrugende ved udsivning til overfladevand.

Læs også: Fakta: Hvor kommer de giftige stoffer i affaldet fra?

Ammonium, jern, en række tungmetaller, samt specifikke miljøfremmede stoffer kan også have en direkte økotoksikologisk effekt, som er afspejlet i kvalitetskriterierne for vand.

Organisk stof og uorganisk stof som ammonium forekommer ved lossepladser i høje niveauer (mg/l), og adskiller sig dermed fra de specifikke miljøfremmede stoffer, som typisk forekommer i μg/l.

I forhold til grundvand er stoffer som ammonium ikke et problem, fordi de bliver omsat, inden de når grundvandet.

Derfor er der ifølge projektpartnerne behov for at vurdere den konkrete risiko fra lossepladser, fordi de relevante stoffer ikke tidligere har indgået i den samlede risikovurdering.

To lossepladser skal være forbilleder

Eftersom man ikke ved, hvad der ligger i lossepladserne, vil man ikke kunne afgøre, hvor mange af de 579 lossepladser der er problematiske. Derfor er man nødt til at undersøge dem nærmere.

Det vil projektet gøre ved at undersøge to-tre udvalgte lossepladser nærmere, som man kan generalisere ud fra, så man kan svare på spørgsmålene: Hvilke problemstillinger møder man? Hvor mange lossepladser ligger i en risikabel afstand fra overfladevand? Og hvornår går lossepladsen fra at være en risiko til at være et egentligt problem?

»Projektet skal få nogle tal på bordet, så man ikke skal sidde og skændes om, hvor mange problematiske lossepladser der rent faktisk er,« forklarer Poul L. Bjerg.

Projektet afsluttes i slutningen af 2013 og spiller sammen med et andet teknologiudviklingsprojekt under Miljøstyrelsen, der handler om at finde frem til de faktorer, der skal indgå i en risikovurdering af punktkilder i forhold til overfladevand.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først