Nu skal dna-sekventering stå sin prøve i jagten på kræftvaccine
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu skal dna-sekventering stå sin prøve i jagten på kræftvaccine

Da de danske forskere Eske Willerslev og Lars Peter Nielsen for to år siden modtog det hidtil største beløb - 86 millioner kroner - fra Højteknologifonden til at finde en vaccine mod kræft, lagde de ikke skjul på, at det var et såkaldt 'high risk-high gain'-projekt.

Med de ord mente de, at deres projekt kunne risikere at afsløre absolut intet, men omvendt kunne det føre til opdagelsen af hidtil ukendte sammenhænge mellem kræftsygdomme og virus, som kan føre til en vaccine mod kræft. 'High gain' med andre ord.

I dag er forskerne færdige med et års sekventering af kræftvæv fra patienter.

»Detektivarbejdet begynder nu. Vi er færdig med al sekventeringen og skal nu i gang med databehandlingen. Hvis der findes sammenhænge mellem f.eks. virus og kræft i de indsamlede prøver, så er det i den kommende tid, at vi forventer at se dem,« siger projektleder og lektor ved Center for Genogenetik Anders J. Hansen.

»For en molekylærbiolog som mig har projektet været spændende hele tiden, men er man kræftforsker, så er det nu, det bliver rigtig spændende,« siger Anders J. Hansen, der tidligere har arbejdet på retsgenetisk afdeling på Københavns Universitet.

Sekventering i fokus

At der findes sammenhænge mellem visse kræftformer og virus er ikke ukendt. Forskerne ved, at human papillomavirusset kan give livmoderhalskræft, og derfor vaccinerer læger netop mod den virus. På samme måde ved forskerne, at hepatitis-virus kan give leverkræft. Faktisk er der enighed om, at 15 procent af alle kræftsygdomme er forårsaget af et kendt virus, og derfor er troen på at finde sammenhænge stærk.

I projektet på Center for Geogenetik er udfordringen at skille dna fra virus, bakterier og svampe fra patientens dna, når man sekventerer kræftvævet. En lignende udfordring har lederen af Centret for Geogenetik, Eske Willerslev, haft, da han de seneste år har brugt dna-sekventering til f.eks. at udvinde dna fra iskerner, knogler fundet i permafrost samt hårtotter fra forhistoriske grønlændere.

Netop Eske Willerslevs årelange erfaringer med dna-sekventering er en af årsagerne til, at en projekt i kræftforskning har fundet vej til et center, der normalt beskæftiger sig med forhistoriske ting.

Dna-sekventeringen er nemlig den centrale teknologi i projektet, og en af projektleder Anders Hansens vigtigste opgaver indtil nu har været at sikre udviklingen af en række ‘filtre’, der gør det nemmere at skille dna-stumperne fra hinanden - en metode, han betegner som 'enrichment'.

Kinesiske maskiner snurrer for danske forskere

Selve sekventeringen af de udvalgte dna-stumper bliver foretaget af folkene bag verdens største gensekventeringscenter i Bejing, kaldet Beijing Genomics Institute (BGI). Sekventeringen sker hos BGI-europe placeret i Københavns BioScience Park på de såkaldte anden generations sekventeringsmaskiner af mærket Illumina, der i dag har 70 procent af markedet for gensekventering.

Prisen og tidsforbruget brugt på sekventering af dna er styrtdykket over de seneste år, og udviklingen er i fuld gang med at åbne for nye behandlingsformer og metoder til at forebygge f.eks. udbrud af farlige bakterier.

Læs også: Dna-sekventering har overhalet Moores lov

Endnu kan forskerne på Center for Geogenetik ikke gå i detaljer omkring alle dele af projektet, men regner med en stribe af publiceringer af deres resultater i løbet af det næste års tid. Projektet sker i samarbejde med DTU, Herlev Hospital, og Aalborg Universitet. Derudover er kinesiske BGI en samarbejdspartner, ligesom det danske biotekselskab Bavarian Nordic er tilknyttet til at udvikle en eventuel vaccine mod kræft.

Mon man også kan udvikle en vaccine mod de tilsætningsstoffer man bruger i vacciner?
Kviksølv, aluminium, natriumhydroxid (kaustisk soda) m.v.

Og måske kan man opfinde vaccine mod medicinalindustriens profitfokusering?

Interessante perspektiver ;-)

  • 1
  • 4

Måske en vaccine mod al industris fokus på profit.

Og måske en kemitime med titrering. Hvis man ikke ved hvad man får hvis man blander en saltsyre opløsning med en kaustisk soda opløsning har man ikke forudsætninger til at bedømme faren ved noget som helst kemisk / biologisk.

  • 0
  • 0