Nu skal det være nemmere selv at reparere sine hvidevarer
Når du køber et køleskab i dag, må du forvente, at dets levetid er to år kortere, end hvis du havde købt et køleskab for bare ti år siden. Det er en af årsagerne til, at EU for tiden er i gang med at revidere Ecodesign-direktivet, der har til formål at sikre mere effektive elektronikprodukter, der bruger mindre energi.
De nye regler gælder ikke for al elektronik, men i første omgang for fem produktgrupper: køleskabe, lyskilder, elektroniske skærme, opvaskemaskiner, og vaskemaskiner.
Det skal blandt andet være lettere at skille køleskabe og frysere ad med standardværktøj, ligesom producenterne i fremtiden bliver mødt med krav, der gør det sværere at lave lim- og svejsesamlinger, som mange producenter benytter, og som gør det markant mere besværligt for forbrugere og værksteder at reparere produkterne.
Det er kun professionelle, der har krav på at kunne købe termostater og temperatursensorer til køleskabe
Tilsvarende vil EU-Kommissionen kræve, at elektronikproducenter bliver forpligtet til at fremstille originale reservedele, syv år efter at produktet er taget af markedet, eksempelvis pakninger til en køleskabsdør.
Derudover skal reparatører og forbrugere have nemmere adgang til dokumentation om reparation og vedligehold. For skærme – både til computere og fjernsyn – gælder det blandt andet om at stille oplysninger om tilgængelighed for software- og firmware-opdateringer og reservedele til rådighed.
»De nye tilføjelser til Ecodesign-direktivet er supervigtige, og det er enormt positivt, at vi nu får regler, der gør det nemmere at reparere bestemte typer elektronikprodukter. Så sent som i november var der tvivl og usikkerhed om, hvorvidt de nye krav til nemmere reparation overhovedet kom med, siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i miljøorganisationen Det Økologiske Råd.
Læs også: Eksperter: Kort levetid på elektroniske dimser fortsætter længe endnu
Det har været et klassisk sværdslag mellem forbrugerorganisationer på den ene side – f.eks. den europæiske reparations- og makerbevægelse, der ønsker sig bedre muligheder for at reparere elektronik – og så elektronik-industrien på den anden side.
For mens mange elektronikproducenter har gjort det sværere at reparere produkterne, så har flere og flere forbrugere taget kampen op, blandt andet i maker-bevægelsen og med reparationscafeer landet over, hvor frivillige står klar til at reparere ødelagte kaffemaskiner og brødristere.
»Vi ser flere og flere reparationscafeer dukke op rundt om i Danmark, og der er større interesse for de etablerede cafeer, hvor frivillige står klar til at fikse og reparere elektronikprodukter. På en almindelig lørdag kan en reparationscafe godt nå at redde 40-50 produkter,« siger Lone Mikkelsen.
Ifølge foreningen Repair Cafe Danmark, er der lige nu 14 repair-cafeer i Danmark, og der er mindst fire nye cafeer i støbeskeen. Cafeerne er oftest samlet en eller flere gange om måneden, typisk i weekenden eller om aftenen. Her kan borgere komme ind med ødelagte produkter og få gratis hjælp til at reparere kaffemaskinen eller brødristeren.
Læs også: Danmark kræver bakterie-dræbende program til opvaskemaskiner
Ecodesign stiller krav til produkters energieffektivitet, når de bringes på markedet i EU. Produkter omfattet af reglerne skal overholde mindstekrav til energieffektivitet, krav vedrørende andre væsentlige miljøforhold samt eventuelt krav til funktion og kvalitet. Fremadrettet bliver reparation og længere levetid på elektroniske produkter også elementer som direktivet skal omfatte.EU-direktivet om Ecodesign
Frivillige repationscafeer ikke tilgodeset
Selvom flere reservedele og flere manualer umiddelbart ligger lige til højrebenet for reparationscafeerne, så indeholder de nye EU-regler flere benspænd, som umiddelbart gør det svært for reparationscafeerne at få glæde af de nye regler.
For det første gælder de nye regler kun for store elektronikprodukter som vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køleskabe og frysere. Alt sammen produkter, som det er svært, hvis ikke umuligt, lige at tage med under armen og ned i en reparationscafe.
Samtidig er kravet om at stille dokumentation og manualer til reparation i nogle tilfælde forbeholdt professionelle, ligesom reservedele ikke skal sælges til private.
»Mange reservedele bliver kun tilgængelige for professionelle, og ikke for amatører. Det er ærgerligt, hvis man har teknisk flair, og så bliver afskåret fra at købe reservedele eller få adgang til en reparationsmanual. Det er dog endnu uklart, hvordan kravene til, hvornår man er professionel, kommer til at se ud,« siger Lone Mikkelsen.
Eksempelvis er der lagt op til, at reparationsinformation om køleskabe, skærme og opvaskemaskiner kun skal være tilgængelige for professionelle, mens alle får adgang til information om lyskilder.
At manualerne kun er tilgængelige for professionelle er dog noget som hurtigt kan omgås. I dag findes der eksempelvis projekter som iFixit, som er et onlinebibliotek for manualer og guides til, hvordan man reparerer produkter.
Her kunne man godt forestille sig, at de professionelle manualer hurtigt bliver gjort tilgængelige for amatører.
Det er heller ikke alle reservedele, som producenterne bliver forpligtet til at stille til rådighed. Ifølge kilder bliver det kun professionelle, der har krav på at kunne købe termostater og temperatursensorer til køleskabe eller motorer til opvaskemaskiner.
»Vi så gerne, at alle typer elektronik blev omfattet af direktivet, og at alle, også private, fik adgang til reservedele og manualer. Men det er et vigtigt og godt første skridt, vi netop har set,« siger Lone Mikkelsen.
De endelige krav til elektronikproducenterne er endnu ikke kendte, men forventes at blive offentliggjort i løbet af februar.
I et komiténotat til Folketingets Europaudvalg kan man læse, at reglerne forventes implementeret i foråret 2021, og når alle tilføjelserne er sat i funktion, forventer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, at de nye regler vil koste statskassen 300-400 millioner kroner, fordi der vil komme færre afgiftskroner ind i statskassen.
Fremadrettet er der planer om at udvide med lignende regler for eksterne strømforsyninger, transformatorer, bestemte elektriske motorer og større køleskabe til professionelle.
Læs også: Eksperter: Kort levetid på elektroniske dimser fortsætter længe endnu
Ny viden udvikler nye produkter
Formålet med de nye tilføjelser er at skabe bedre rammer for reparation, levetidsforlængelse og genanvendelse af eksempelvis vaskemaskiner, køleskabe og fjernsyn.
Men på RUC kan de nye regler også bruges til at udvikle og skabe helt ny teknologi. Sådan lyder det fra Nikolaj Møbius, der arbejder på FabLab RUC, et prototypeværksted på Roskilde Universitet, hvor studerende og almindelige borgere kan gå ind fra gaden og eksperimentere med blandt andet elektronik.
Her håber de, at de nye EU-regler kan bruges til at generere ny viden.
»I dag køber man som forbruger sig oftest ind i et økosystem, hvor du i højere grad køber et abonnement til en tjeneste og ikke et fysisk produkt, f.eks. når du køber en ny mobiltelefon. Vi arbejder med at befri forbrugerne og give dem ejerskabet over teknologien tilbage. De nye tilføjelser til Ecodesign-direktivet lyder næsten som enhver hardwarehackers drøm. I makerbevægelsen tager vi kasserede elektronikprodukter og genanvender komponenter – både for at lære, hvordan udstyret virker, og for at kunne genanvende elektronikken i nye produkter. Nemmere mulighed for at skille produkterne ad og mere dokumentation er supergodt for os,« siger Nikolaj Møbius, som er såkaldt Technoly Guru hos Fablab RUC.
Han fortæller, at det især er udsigten til at få flere manualer og mere omfattende tekniske specifikationer, der vil gøre en forskel for maker-bevægelsen.
»Lavpraktisk vil det være fantastisk at få færre svejsninger og limninger og flere skruelige dele. Men det mest afgørende er nok, hvis vi kan få bedre dokumentation. Tidligere var der en brun konvolut bag på radioen med et diagram, så man vidste hvordan og hvilke komponenter, der skulle skiftes ud. I dag er mange produkter meget proprietære og lukkede, blandt andet forbi meget af funktionaliteten ligger i softwaren og ikke hardwaren. Det vil være en stor hjælp, hvis vi kan få mere viden og dokumentation på den front, « siger Nikolaj Møbius.
Faktisk oplever han, at mange af FabLab RUC's brugere ikke er så interesserede i reparationer, men i stedet vil bygge nyt fra bunden.
»Udviklingen går stærkt. I dag vil mange af vores brugere ikke bare lappe og reparere på eksisterende produkter, men selv skabe noget nyt. Da 3D-printeren kom, handlede det om at kunne printe reservedele til eksisterende produkter, mens det i dag mere handler om at skabe produkter fra bunden med 3D-print. Men for at kunne skabe nyt, er det vigtigt at vide, hvordan eksisterende teknologi virker, og hvordan man kan reparere det,« fortæller Nikolaj Møbius.
FabLab RUC har fem ansatte og en masse udstyr i lokalerne på universitetet ved Trekroner. Udover prototypeværkstedet på Roskilde Universitet findes der en stribe tilsvarende fablabs og makerspaces rundt om i Danmark.
»Vi har bygget hjemmelavede industrirobotter, skriver softwarebiblioteker, så man kan kommunikere over teleslyngers magnetfelter og vi har også fået et biofablab, hvor vi arbejder med bioteknologi,« siger Nikolaj Møbius
Læs også: Brugt elektronik skal skilles ad med en skruetrækker, men smadres med en hammer
