Nu skal der styr på batterianlæggene

17. februar 2017 kl. 14:4230
Nu skal der styr på batterianlæggene
Illustration: Viva Energi.
Små og store batterianlæg pibler frem, og forventningen er, at der kommer flere og flere. Nu sender Energinet.dk forslag ud til en såkaldt teknisk forskrift for tilslutning til det kollektive elnet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Nu skal der styr på kravene til små og store batterianlæg i elforsyningen.

Derfor sender Energinet.dk en ny teknisk forskrift for batterianlæg i høring, skriver selskabet på sin hjemmeside.

Forskriften skal fastsætte krav til og rammer for, hvordan batterianlæg skal tilsluttes det kollektive elnet.

Læs også: Danskerne har fået smag for private batterilagre

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der findes allerede tekniske forskrifter for produktionsanlæg og forbrugsinstallationer, men endnu ikke for batterianlæg, der skiftevis lagrer strøm og dermed er forbrugere - for i det næste øjeblik at sende strøm ud på nettet og agere elproducent.

»Batterier kommer til at fylde mere i elsystemet, og der er brug for, at det sker sikkert, og at batterierne kan spille sammen med det øvrige elsystem. Derfor forsøger vi med en ny teknisk forskrift at være på forkant med den udvikling, som vi forventer, vil tage fart, « siger Anders Pallesen Jensen i meddelelsen på hjemmesiden.

Læs også: Salget af batterilagre stiger voldsomt i USA

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra flere grene af elbranchen har i et år forberedt den tekniske forskrift med regler og krav til batterianlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange af kravene er dog de samme, som stilles ved tilslutning af vindmøller og solcelleanlæg til elnettet.

Høringen af de nye forskrifter - som kan findes her - løber frem til 14. marts 2017.

Læs også: Små batterianlæg vil tilplastre danske tage med solceller

På hjemmesiden skriver Energinet.dk også, at man opfatter den tekniske forskrift for batterianlæg som første skridt mod en bredere teknisk forskrift om energilagring.

Forventningen er nemlig, at også andre lagringsteknologier end batterier vil blive en større og større del af elsystemet, hvilket naturligvis skal håndteres i en samlet teknisk forskrift.

30 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
30
18. februar 2017 kl. 12:14

De har da ydet et ikke ubetydeligt bidrag med følgende:</p>
<ul><li>sikret os mod et for stort overskud på samhandlen med udlandet.

Dokumentation tak!
Gerne i procentsats af den samlede import.

</p>
<ul><li>sikret at velfærdssamfundet ikke bliver for velpolstret.

Dokumentation tak! Gerne sammenholdt med alle andre mere eller mindre kreative "betal mindst muligt til statskassen" løsninger. Nævner et par stykker for eksemplernes skyld(men ikke en fyldest gørenende liste): Kørselsfradrag, rentefradrag, Fagforeningsfradrag, sort arbejde........ andre fradrag.

</p>
<ul><li>sikret os eksport af el til lav pris i solrige timer.

Lav elpris er en fordel for dansk erhvervsliv, så hvori består problemet? Altså andet end der samtidigt står en hel del forældede energiproducenter og pruster, mens de forurener lystigt med afbrænding af importeret brændsel (kul og biomasse) Så sluk dog

Nå nej det kan de ikke.......!

Så skal vi da ikke pege fingre af at dette ønskes fortsat med batteriløsningerne.

Men batterierløsninger kan levere hvad der skal bruges, når det skal bruges og så kan de gemme overskudsproduktion af sol & vind, kan de ikke levere nok? Så kan både HVDC og gasturbiner supplere.

29
18. februar 2017 kl. 09:07

Hvorfor er det at lige netop solcelleejere gør hvad de kan for at misbruge lovgivningen?

Michael. Nu synes jeg også du er urimelig. De har da ydet et ikke ubetydeligt bidrag med følgende:

  • sikret os mod et for stort overskud på samhandlen med udlandet.
  • sikret at velfærdssamfundet ikke bliver for velpolstret.
  • sikret os eksport af el til lav pris i solrige timer.

Så skal vi da ikke pege fingre af at dette ønskes fortsat med batteriløsningerne.

28
18. februar 2017 kl. 06:50

En Tesla Powerwall kan sættes til at måle strømmen, der bliver leveret fra nettet. Derefter forsøger Powerwallen at holde strømmen i nul. Dvs. at tænder du for TVet så sender powerwallen mere strøm ud, nemlig lige så meget som TVet bruger. Når du slukker for TVet, så skruer Powerwallen tilsvarende ned for strømmen. Formålet er at nogle forbrugere betaler mere for den strøm, de får leveret, end de får i betaling for den strøm, de levere til nettet. Med den virkemåde kommer forbrugeren til selv at forbruge egenproduceret strøm.

Jeg tror, det er den slags anlæg, man vil have reguleret. Ikke strømforsyninger til laptop, boremaskiner eller lignende, men man kunne have været tydeligere.

26
17. februar 2017 kl. 22:09
25
17. februar 2017 kl. 22:00

Helt sikkert er det dog, at reglen omfatter alle UPS'er.

Og dog. I line 425 står der

UPS anlæg (nødstrømsforsyningsanlæg) er ikke inkluderet, da dette anlægs funktion er at opretholde energiforsyning lokalt i en installation, eller en del af en installation, når det kollektive elforsyningsnet er udsat for forstyrrelser eller fejl.

24
17. februar 2017 kl. 21:59

I praksis ved el-nettet jo ikke om jeg leverer fra et batteri, fra 20 solcelle paneler på taget, eller fra en Diesel generator der laver DC input til inverteren.

Hvorfor er det at lige netop solcelleejere gør hvad de kan for at misbruge lovgivningen? Man ser ikke vindmølleejere der får 5 vindmøller tilsluttet på hver sit tilslutningspunkt for at have lettere ved at overholde regler... Men solcelleejere er ikke blege for at opsætte flere hundred invertere parallelle så de kan bruge nogen der er på positiv listen og at opdele sit anlæg i en helt masse anlæg under en magisk grænse på 500 kVA, så de kan spare på dokumentationskravene og få en højere garantipris...

Nu kommer der så batterilager på listen og straks tænkes der i at oplade sine batterier med en dieselgenerator...

22
17. februar 2017 kl. 21:46

Men så skal det jo være denne regel der skal gælde for ALLE ny tilslutninger og ikke kun batteriløsningerne.

Som jeg ser det så har el-selskaberne "monopolerne" lagt enormt arbejde, i at gøre hvad de kunne slippe afsted med, for at minimere batteriløsninger. Udelukkende ved at sikre nogle tilpas snørklede tekniske krav.

I praksis ved el-nettet jo ikke om jeg leverer fra et batteri, fra 20 solcelle paneler på taget, eller fra en Diesel generator der laver DC input til inverteren.

20
17. februar 2017 kl. 21:40

Nu har jeg ikke nærlæst alt i dokumentet. Men der er nævnt forskelle på strømmen i faserne.

Synes jeg så max 16A som forskel mellem to vilkårlige faser.

Det jeg umiddelbart konkluderer (ved overflade læsning) Traditionelle Solcelle installationer må f.eks levere ~30A på en fase og trække 16A på en anden fase dvs. 46A forskel.

Folk med Batteri må kun lave 16A forskel mellem faserne.

(har jeg læst/forstået rigtigt?)

I givet fald giver det stadigt ikke mening ift. traditionel solcelle inst. Men god nok mening ifm at vores samlede el-net har bedst af at der er samme load på alle faser.

Men så skal det jo være denne regel der skal gælde for ALLE ny tilslutninger og ikke kun batteriløsningerne.

19
17. februar 2017 kl. 21:20

Men hvorfor skal der være forskel på DC-AC og DC-AC?

Alle moderne (store) vindmøller er fuld konverted i dag... Men der er stadig et andet regelsæt for dem (i forhold til solcelleanlæg)... Med solceller sætter man hundredvis af invertere parallelt for at lave et 12 MVA anlæg, med vindmøller har man en inverter for hver mølle... Det giver ingen mening, men der er forskellige reglsæt...

18
17. februar 2017 kl. 21:15

Som allerede eksisterer..... (hvorfor lave et nyt?)

Grunden til at man laver et nyt regelsæt er at denne nye type anlæg fungerer på en anden måde. Et solcelleanlæg kan kun producerer energi. Et batterilager kan både optage og afgive energi... Oprindeligt var der kun et regelsæt for tilslutning af generatorer, men da vindmøller kom til, måtte man lave et nyt for dem, fordi de ikke fungerer på helt samme måde. Da solceller kom til, kom der endnu et regelsæt Det gør at der er forskellige regler for generatorer, solceller og vindmøller. Det er ikke altid at reglerne er i nogens interesse, men de fokuserer på forskellige problemstillinger alt efter produktionsmønster m.m. Feks må elselskabet ikke have kraftvarmeværk, solcelleanlæg og vindmøller på det samme opsamlingsnet, da der er tale om to forskellige tilskudsordninger. (vindmøller betaler for at opsamlingsnettet bliver dimensioneret, det gør de to andre ikke)...

En af de store forskelle er netop emmisionsgrænserne hvor elforsyningsvirksomheden sætter grænseværdierne for vindmøller. Det gør man ikke for generatoranlæg og solcelleanlæg. Nu har man åbenbart besluttet at det skal man gøre ved batterianlæg... Men det er jo et punkt man kan give indsigtelser imod ved denne høring...

16
17. februar 2017 kl. 20:58

Men det er jo lige gyldig om det er et batterilager eller solceller

hmmm det ser ud til at denne standard adskiller sig fra tilslutning af solcelleanlæg i forbindelse med overharmonisk støj... For solcelleanlæg er der en positivliste med invertere som overholder kravene Ifølge denne teknisk forskrift kan elforsyningsviksomheden fastsætte grænseværdierne, som batterilageret skal overholde... Det åbner principielt mulighed for at der kan være forskellige krav til de to anlæg...

10
17. februar 2017 kl. 20:34

Om inverteren leverer strøm til nettet fra solcellernes DC eller fra batteriets DC er da hamrende ligegyldigt.

AC delen er jo den samme!

Så hvorfor egentligt dette tunge tekniske dokument?

Altså andet end det Svend er inde på: At sikre de monopolistiske el-producenter mod udhuling af timekravet?

9
17. februar 2017 kl. 20:33

Efter definitionen gælder kravene også anlæg, der kun oplader batterier fra nettet</p>
<p>Se linje 405:</p>
<pre><code>optage energi fra det kollektive elforsyningsnet og, på et givet tidspunkt, levere elektrisk energi tilbage internt i installationen, dvs. ikke levere det tilbage i nettilslutningspunktet
</code></pre>
<p>

Den dækker anlæg som optager elektrisk energi og som afgiver elektrisk energi til installationen også selv om den ikke leverer energi til nettilslutningspunktet... Dvs. det gælder ikke en bærbar, en mobillader eller andet der kun optager energi...

8
17. februar 2017 kl. 20:27

I tilfælde af kortslutninger vil den såmænd bare springe sine egne interne sikringer.

Problemet er at den ikke leverer mere effekt ud i installationen end den er bygget til, så den overbelastes ikke... Den eneste måde den ved at den føder en kortslutning er ved at måle spændingen eller have udstyr til at overvåge frekvensen... Hvilket der netop er krav om i standarden. Installationssikringen er ikke nok som Svend spørger til...

Umiddelbart kan jeg ikke se andre krav end der er til enhver produktionsenhed der er tilsluttet nettet... Den må ikke støje, den skal opretholde spændingen hvis der ikke er fejl, den skal afbryde ved fejl, den skal kunne regulerer den reaktive effekt osv... Ingen særlige krav der understøtter troen på at det er et forsøg på at holde den lille mand nede...

6
17. februar 2017 kl. 20:20

Der skal naturligvis være styr på tingene, men små anlæg der aldrig levere el tilbage til nettet, og kun lader fra f.eks. solceller bør der ikke være specielle krav til. ellers kommer opladelige enheder som en mobil telefon vel også ind under reglerne

Problemet er at der formodentlig er omkring 1 mio af den slags små på elnettet i storkøbenhavn på et givet tidspunkt og da de typisk trækker op til 60-100W (f.eks laptops) når de lader de tilsluttede batterier, bliver det samlet set til en stor nok belastning at man må tage dem seriøst.

Stabilitetsmæssigt giver det giver rigtig god mening at give alle batteriladere et asymmetrisk frekvensvindue, specielt i den situation hvor man skal genrejse nettet vi det være en stor fordel at undgå denne belastning til at begynde med ved at holde frekvensen under grænsen.

4
17. februar 2017 kl. 19:48

På den anden side så vil installationens sikringer vel yde den nødvendige beskyttelse, for både levering og optag. Det kan virke som om energinet vil beskytte sig imod en udhuling af timekravet, hvis forbrugerne installerer lagre.

Batterilageret sidder på den anden side af en inverter, dvs. det er inverteren der begrænser kortslutningsstrømmen. En 2 kW inverter vil aldrig kunne springe en 10 A sikring (2 kW = 230 V * 8,7 A)... Dvs. der kan være en kortslutning i installationen og hvis kun der er installationssikringen til at beskytte nettet, så vil strømmen løbe til batteriet er tomt (og huset er brændt ned) med mindre der er noget yderligere beskyttelse...

3
17. februar 2017 kl. 18:52

Jeg kan godt se at der er brug for sikringer af forskellig art, når batteriet kobles til en boligs interne forsyning, for det har stadig fat i nettet udefra. Batterier er anderledes end solceller, da de vil kunne levere og optage ret store effekter, hvor en solcelle naturligt er begrænset i leveret effekt og ikke optager effekt.

På den anden side så vil installationens sikringer vel yde den nødvendige beskyttelse, for både levering og optag. Det kan virke som om energinet vil beskytte sig imod en udhuling af timekravet, hvis forbrugerne installerer lagre. Hvordan styres op og afladning af Teslas powerwall?

2
17. februar 2017 kl. 16:16

Efter definitionen gælder kravene også anlæg, der kun oplader batterier fra nettet

Se linje 405:

  • optage energi fra det kollektive elforsyningsnet og, på et givet tidspunkt, levere elektrisk energi tilbage internt i installationen, dvs. ikke levere det tilbage i nettilslutningspunktet

Lidt senere står der også

Definitionen batterianlæg dækker både over permanent og temporært tilsluttede batterianlæg, herunder fx V2G elbillader.

Men når også temporært tilsluttede anlæg, der ikke leverer energi tilbage til anlægget, er omfattet, gælder det også for rene G2V elbilladere.

1
17. februar 2017 kl. 15:55

Der skal naturligvis være styr på tingene, men små anlæg der aldrig levere el tilbage til nettet, og kun lader fra f.eks. solceller bør der ikke være specielle krav til. ellers kommer opladelige enheder som en mobil telefon vel også ind under reglerne