Nu skal der styr på kravene til små og store batterianlæg i elforsyningen.
Derfor sender Energinet.dk en ny teknisk forskrift for batterianlæg i høring, skriver selskabet på sin hjemmeside.
Forskriften skal fastsætte krav til og rammer for, hvordan batterianlæg skal tilsluttes det kollektive elnet.
Læs også: Danskerne har fået smag for private batterilagre
Der findes allerede tekniske forskrifter for produktionsanlæg og forbrugsinstallationer, men endnu ikke for batterianlæg, der skiftevis lagrer strøm og dermed er forbrugere - for i det næste øjeblik at sende strøm ud på nettet og agere elproducent.
»Batterier kommer til at fylde mere i elsystemet, og der er brug for, at det sker sikkert, og at batterierne kan spille sammen med det øvrige elsystem. Derfor forsøger vi med en ny teknisk forskrift at være på forkant med den udvikling, som vi forventer, vil tage fart, « siger Anders Pallesen Jensen i meddelelsen på hjemmesiden.
Læs også: Salget af batterilagre stiger voldsomt i USA
En arbejdsgruppe med repræsentanter fra flere grene af elbranchen har i et år forberedt den tekniske forskrift med regler og krav til batterianlæg.
Mange af kravene er dog de samme, som stilles ved tilslutning af vindmøller og solcelleanlæg til elnettet.
Høringen af de nye forskrifter - som kan findes her - løber frem til 14. marts 2017.
Læs også: Små batterianlæg vil tilplastre danske tage med solceller
På hjemmesiden skriver Energinet.dk også, at man opfatter den tekniske forskrift for batterianlæg som første skridt mod en bredere teknisk forskrift om energilagring.
Forventningen er nemlig, at også andre lagringsteknologier end batterier vil blive en større og større del af elsystemet, hvilket naturligvis skal håndteres i en samlet teknisk forskrift.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Dokumentation tak!De har da ydet et ikke ubetydeligt bidrag med følgende:</p>
<ul><li>sikret os mod et for stort overskud på samhandlen med udlandet.
Gerne i procentsats af den samlede import.
Dokumentation tak! Gerne sammenholdt med alle andre mere eller mindre kreative "betal mindst muligt til statskassen" løsninger. Nævner et par stykker for eksemplernes skyld(men ikke en fyldest gørenende liste): Kørselsfradrag, rentefradrag, Fagforeningsfradrag, sort arbejde........ andre fradrag.</p>
<ul><li>sikret at velfærdssamfundet ikke bliver for velpolstret.
Lav elpris er en fordel for dansk erhvervsliv, så hvori består problemet? Altså andet end der samtidigt står en hel del forældede energiproducenter og pruster, mens de forurener lystigt med afbrænding af importeret brændsel (kul og biomasse) Så sluk dog</p>
<ul><li>sikret os eksport af el til lav pris i solrige timer.
Nå nej det kan de ikke.......!
Men batterierløsninger kan levere hvad der skal bruges, når det skal bruges og så kan de gemme overskudsproduktion af sol & vind, kan de ikke levere nok? Så kan både HVDC og gasturbiner supplere.Så skal vi da ikke pege fingre af at dette ønskes fortsat med batteriløsningerne.
Hvorfor er det at lige netop solcelleejere gør hvad de kan for at misbruge lovgivningen?
Michael. Nu synes jeg også du er urimelig. De har da ydet et ikke ubetydeligt bidrag med følgende:
- sikret os mod et for stort overskud på samhandlen med udlandet.
- sikret at velfærdssamfundet ikke bliver for velpolstret.
- sikret os eksport af el til lav pris i solrige timer.
Så skal vi da ikke pege fingre af at dette ønskes fortsat med batteriløsningerne.
En Tesla Powerwall kan sættes til at måle strømmen, der bliver leveret fra nettet. Derefter forsøger Powerwallen at holde strømmen i nul. Dvs. at tænder du for TVet så sender powerwallen mere strøm ud, nemlig lige så meget som TVet bruger. Når du slukker for TVet, så skruer Powerwallen tilsvarende ned for strømmen. Formålet er at nogle forbrugere betaler mere for den strøm, de får leveret, end de får i betaling for den strøm, de levere til nettet. Med den virkemåde kommer forbrugeren til selv at forbruge egenproduceret strøm.
Jeg tror, det er den slags anlæg, man vil have reguleret. Ikke strømforsyninger til laptop, boremaskiner eller lignende, men man kunne have været tydeligere.
Desuden har UPS'er deres egen standard IEC62040. Og en stor del af de krav der listes er behandlet deri. Udover det er der selvfølgelig EMC standarden som alt elektrisk udstyr skal overholde.Helt sikkert er det dog, at reglen omfatter alle UPS'er.</p>
<p>Og dog. I line 425 står der
Tak skæbne............Hvem snakker om at misbruge lovgivningen?Hvorfor er det at lige netop solcelleejere gør hvad de kan for at misbruge lovgivningen? Man ser ikke vindmølleejere der får 5 vindmøller tilsluttet på hver sit tilslutningspunkt for at have lettere ved at overholde regler... Men solcelleejere er ikke blege for at opsætte flere hundred invertere parallelle så de kan bruge nogen der er på positiv listen og at opdele sit anlæg i en helt masse anlæg under en magisk grænse på 500 kVA, så de kan spare på dokumentationskravene og få en højere garantipris...</p>
<p>Nu kommer der så batterilager på listen og straks tænkes der i at oplade sine batterier med en dieselgenerator...
Lovmæssigt omkring støtte ordninger er der naturligvis nogle ting, men det er jo kun aktuelt såfremt man FÅR støtte.
Jeg snakker om at el-nettet ikke kan se forskel på hvor DC spændingen på en given inverter kommer fra. Derfor mener jeg ikke at forskellige input til DC delen skal udløse forskelige krav til AC delen. Det giver så absolut ingen mening.
Helt sikkert er det dog, at reglen omfatter alle UPS'er.
Og dog. I line 425 står der
UPS anlæg (nødstrømsforsyningsanlæg) er ikke inkluderet, da dette anlægs funktion er at opretholde energiforsyning lokalt i en installation, eller en del af en installation, når det kollektive elforsyningsnet er udsat for forstyrrelser eller fejl.
Hvorfor er det at lige netop solcelleejere gør hvad de kan for at misbruge lovgivningen? Man ser ikke vindmølleejere der får 5 vindmøller tilsluttet på hver sit tilslutningspunkt for at have lettere ved at overholde regler... Men solcelleejere er ikke blege for at opsætte flere hundred invertere parallelle så de kan bruge nogen der er på positiv listen og at opdele sit anlæg i en helt masse anlæg under en magisk grænse på 500 kVA, så de kan spare på dokumentationskravene og få en højere garantipris...I praksis ved el-nettet jo ikke om jeg leverer fra et batteri, fra 20 solcelle paneler på taget, eller fra en Diesel generator der laver DC input til inverteren.
Nu kommer der så batterilager på listen og straks tænkes der i at oplade sine batterier med en dieselgenerator...
Ja, det er jeg også sikker på...Helt sikkert er det dog, at reglen omfatter alle UPS'er.
Som jeg ser det så har el-selskaberne "monopolerne" lagt enormt arbejde, i at gøre hvad de kunne slippe afsted med, for at minimere batteriløsninger. Udelukkende ved at sikre nogle tilpas snørklede tekniske krav.Men så skal det jo være denne regel der skal gælde for ALLE ny tilslutninger og ikke kun batteriløsningerne.
I praksis ved el-nettet jo ikke om jeg leverer fra et batteri, fra 20 solcelle paneler på taget, eller fra en Diesel generator der laver DC input til inverteren.
Den dækker anlæg som optager elektrisk energi og som afgiver elektrisk energi til installationen også selv om den ikke leverer energi til nettilslutningspunktet... Dvs. det gælder ikke en bærbar, en mobillader eller andet der kun optager energi...
Det tro jeg bestemt er åbent for fortolkning.
Helt sikkert er det dog, at reglen omfatter alle UPS'er.
Nu har jeg ikke nærlæst alt i dokumentet. Men der er nævnt forskelle på strømmen i faserne.
Synes jeg så max 16A som forskel mellem to vilkårlige faser.
Det jeg umiddelbart konkluderer (ved overflade læsning) Traditionelle Solcelle installationer må f.eks levere ~30A på en fase og trække 16A på en anden fase dvs. 46A forskel.
Folk med Batteri må kun lave 16A forskel mellem faserne.
(har jeg læst/forstået rigtigt?)
I givet fald giver det stadigt ikke mening ift. traditionel solcelle inst. Men god nok mening ifm at vores samlede el-net har bedst af at der er samme load på alle faser.
Men så skal det jo være denne regel der skal gælde for ALLE ny tilslutninger og ikke kun batteriløsningerne.
Alle moderne (store) vindmøller er fuld konverted i dag... Men der er stadig et andet regelsæt for dem (i forhold til solcelleanlæg)... Med solceller sætter man hundredvis af invertere parallelt for at lave et 12 MVA anlæg, med vindmøller har man en inverter for hver mølle... Det giver ingen mening, men der er forskellige reglsæt...Men hvorfor skal der være forskel på DC-AC og DC-AC?
Grunden til at man laver et nyt regelsæt er at denne nye type anlæg fungerer på en anden måde. Et solcelleanlæg kan kun producerer energi. Et batterilager kan både optage og afgive energi... Oprindeligt var der kun et regelsæt for tilslutning af generatorer, men da vindmøller kom til, måtte man lave et nyt for dem, fordi de ikke fungerer på helt samme måde. Da solceller kom til, kom der endnu et regelsæt Det gør at der er forskellige regler for generatorer, solceller og vindmøller. Det er ikke altid at reglerne er i nogens interesse, men de fokuserer på forskellige problemstillinger alt efter produktionsmønster m.m. Feks må elselskabet ikke have kraftvarmeværk, solcelleanlæg og vindmøller på det samme opsamlingsnet, da der er tale om to forskellige tilskudsordninger. (vindmøller betaler for at opsamlingsnettet bliver dimensioneret, det gør de to andre ikke)...Som allerede eksisterer..... (hvorfor lave et nyt?)
En af de store forskelle er netop emmisionsgrænserne hvor elforsyningsvirksomheden sætter grænseværdierne for vindmøller. Det gør man ikke for generatoranlæg og solcelleanlæg. Nu har man åbenbart besluttet at det skal man gøre ved batterianlæg... Men det er jo et punkt man kan give indsigtelser imod ved denne høring...
Som allerede eksisterer..... (hvorfor lave et nyt?)ja, men elforsyningsvirksomheden skal have et lovgrundlag for at give tilladelse til tilslutning i nettet...
Men hvorfor skal der være forskel på DC-AC og DC-AC? Det giver umiddelbart ingen mening med mindre man tager Svends briller på og tilføjer en sølvpapirshat.For solcelleanlæg er der en positivliste med invertere som overholder kravene Ifølge denne teknisk forskrift kan elforsyningsviksomheden fastsætte grænseværdierne, som batterilageret skal overholde... Det åbner principielt mulighed for at der kan være forskellige krav til de to anlæg...
hmmm det ser ud til at denne standard adskiller sig fra tilslutning af solcelleanlæg i forbindelse med overharmonisk støj... For solcelleanlæg er der en positivliste med invertere som overholder kravene Ifølge denne teknisk forskrift kan elforsyningsviksomheden fastsætte grænseværdierne, som batterilageret skal overholde... Det åbner principielt mulighed for at der kan være forskellige krav til de to anlæg...Men det er jo lige gyldig om det er et batterilager eller solceller
ja, men elforsyningsvirksomheden skal have et lovgrundlag for at give tilladelse til tilslutning i nettet...Men det er jo lige gyldig om det er et batterilager eller solceller</p>
<p>Det er en DC-AC inverter der skal on-grid.
Nej, men ned til 85 % af Un skal den blive på nettet hele tiden og ned til 10 % af Un skal den blive på nettet i den angivende tidsperiode (linje 1152)...De kan ikke levere 0 Volt og 2 amp det vil de interne switchmode enheder ikke være med til, de spiller kun hvis de kan lave 230V.
Men det er jo lige gyldig om det er et batterilager eller solcellerFordi et batterilager uden tilsluttet solceller ikke er omfattet af en tilsvarende standard for tilslutning af solcelleanlæg...
Det er en DC-AC inverter der skal on-grid.
De kan ikke levere 0 Volt og 2 amp det vil de interne switchmode enheder ikke være med til, de spiller kun hvis de kan lave 230V.Problemet er at den ikke leverer mere effekt ud i installationen end den er bygget til, så den overbelastes ikke... Den eneste måde den ved at den føder en kortslutning
Fordi et batterilager uden tilsluttet solceller ikke er omfattet af en tilsvarende standard for tilslutning af solcelleanlæg... Der er også et tilsvarende for tilslutning af vindmøller, kraftværker osv...AC delen er jo den samme!</p>
<p>Så hvorfor egentligt dette tunge tekniske dokument?
Om inverteren leverer strøm til nettet fra solcellernes DC eller fra batteriets DC er da hamrende ligegyldigt.
AC delen er jo den samme!
Så hvorfor egentligt dette tunge tekniske dokument?
Altså andet end det Svend er inde på: At sikre de monopolistiske el-producenter mod udhuling af timekravet?
Den dækker anlæg som optager elektrisk energi og som afgiver elektrisk energi til installationen også selv om den ikke leverer energi til nettilslutningspunktet... Dvs. det gælder ikke en bærbar, en mobillader eller andet der kun optager energi...Efter definitionen gælder kravene også anlæg, der kun oplader batterier fra nettet</p>
<p>Se linje 405:</p>
<pre><code>optage energi fra det kollektive elforsyningsnet og, på et givet tidspunkt, levere elektrisk energi tilbage internt i installationen, dvs. ikke levere det tilbage i nettilslutningspunktet
</code></pre>
<p>
Problemet er at den ikke leverer mere effekt ud i installationen end den er bygget til, så den overbelastes ikke... Den eneste måde den ved at den føder en kortslutning er ved at måle spændingen eller have udstyr til at overvåge frekvensen... Hvilket der netop er krav om i standarden. Installationssikringen er ikke nok som Svend spørger til...I tilfælde af kortslutninger vil den såmænd bare springe sine egne interne sikringer.
Umiddelbart kan jeg ikke se andre krav end der er til enhver produktionsenhed der er tilsluttet nettet... Den må ikke støje, den skal opretholde spændingen hvis der ikke er fejl, den skal afbryde ved fejl, den skal kunne regulerer den reaktive effekt osv... Ingen særlige krav der understøtter troen på at det er et forsøg på at holde den lille mand nede...
Ikke energinet, læs hvem der har været med til at udarbejde materialet ;-)Det kan virke som om energinet vil beskytte sig imod en udhuling af timekravet, hvis forbrugerne installerer lagre.
"En arbejdsgruppe med repræsentanter fra flere grene af elbranchen har i et år forberedt den tekniske forskrift med regler og krav til batterianlæg."
Der skal naturligvis være styr på tingene, men små anlæg der aldrig levere el tilbage til nettet, og kun lader fra f.eks. solceller bør der ikke være specielle krav til. ellers kommer opladelige enheder som en mobil telefon vel også ind under reglerne
Problemet er at der formodentlig er omkring 1 mio af den slags små på elnettet i storkøbenhavn på et givet tidspunkt og da de typisk trækker op til 60-100W (f.eks laptops) når de lader de tilsluttede batterier, bliver det samlet set til en stor nok belastning at man må tage dem seriøst.
Stabilitetsmæssigt giver det giver rigtig god mening at give alle batteriladere et asymmetrisk frekvensvindue, specielt i den situation hvor man skal genrejse nettet vi det være en stor fordel at undgå denne belastning til at begynde med ved at holde frekvensen under grænsen.
I tilfælde af kortslutninger vil den såmænd bare springe sine egne interne sikringer.En 2 kW inverter vil aldrig kunne springe en 10 A sikring (2 kW = 230 V * 8,7 A)..
Batterilageret sidder på den anden side af en inverter, dvs. det er inverteren der begrænser kortslutningsstrømmen. En 2 kW inverter vil aldrig kunne springe en 10 A sikring (2 kW = 230 V * 8,7 A)... Dvs. der kan være en kortslutning i installationen og hvis kun der er installationssikringen til at beskytte nettet, så vil strømmen løbe til batteriet er tomt (og huset er brændt ned) med mindre der er noget yderligere beskyttelse...På den anden side så vil installationens sikringer vel yde den nødvendige beskyttelse, for både levering og optag. Det kan virke som om energinet vil beskytte sig imod en udhuling af timekravet, hvis forbrugerne installerer lagre.
Jeg kan godt se at der er brug for sikringer af forskellig art, når batteriet kobles til en boligs interne forsyning, for det har stadig fat i nettet udefra. Batterier er anderledes end solceller, da de vil kunne levere og optage ret store effekter, hvor en solcelle naturligt er begrænset i leveret effekt og ikke optager effekt.
På den anden side så vil installationens sikringer vel yde den nødvendige beskyttelse, for både levering og optag. Det kan virke som om energinet vil beskytte sig imod en udhuling af timekravet, hvis forbrugerne installerer lagre. Hvordan styres op og afladning af Teslas powerwall?
Efter definitionen gælder kravene også anlæg, der kun oplader batterier fra nettet
Se linje 405:
- optage energi fra det kollektive elforsyningsnet og, på et givet tidspunkt, levere elektrisk energi tilbage internt i installationen, dvs. ikke levere det tilbage i nettilslutningspunktet
Lidt senere står der også
Definitionen batterianlæg dækker både over permanent og temporært tilsluttede batterianlæg, herunder fx V2G elbillader.
Men når også temporært tilsluttede anlæg, der ikke leverer energi tilbage til anlægget, er omfattet, gælder det også for rene G2V elbilladere.
Der skal naturligvis være styr på tingene, men små anlæg der aldrig levere el tilbage til nettet, og kun lader fra f.eks. solceller bør der ikke være specielle krav til. ellers kommer opladelige enheder som en mobil telefon vel også ind under reglerne