Nu skal der køre brintbusser i de store byer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu skal der køre brintbusser i de store byer

Miljøvenlige brintbusser kan være på vej ud på gaderne i de større, danske byer, hvis et forslag fra den konservative trafikordfører Henriette Kjær bliver fulgt til dørs.

»Teknologien til at køre med brintbusser er på plads. Der har allerede været forsøg med brintbusser i 10 europæiske storbyer som London, Madrid, Amsterdam, Hamburg og Stockholm. Det eneste, vi skal have løst, er spørgsmålet om optankningsstationer. Pengene til forsøget kan vi hente fra den milliard, der er afsat til forskning i nye miljørigtige teknologier,« siger Henriette Kjær til Jyllands-Posten.

Den konservative trafikordfører har indtil videre modtaget opbakning til forslaget fra Socialdemokraterne, Venstre, de Radikale, ligesom hun på forhånd har opbakning fra klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) og transportminister Carina Christensen (K).

De Konservatives trafikordfører, Henriette Kjær, vil sætte gang i forsøg med brintbusser i de store, danske byer. Hun får bred opbakning fra flere politiske partier. Vist på billedet er det en brændselscellebaseret brintbus i Perth, Australien. (Foto: Wikimedia) Illustration: Wikimedia

Hvad er anledningen til, at forslaget om brintbusser kommer nu?

»Der er sådan set ikke nogen anledning, udover at jeg synes det er en god idé. Det har undret mig, hvorfor vi ikke anvender en god og miljøvenlig teknologi, der fungerer. Jeg har foreslået det på busser, fordi der er mange bløde trafikanter omkring busserne, for eksempel cyklister,« siger Henriette Kjær til Ingeniøren.

Er der noget signalværdi over forslaget i forhold til klimatopmødet i København 2009?

»Det er der ikke.«

Professor: Udmærket initiativ

På Aalborg Universitets institut for energiteknik modtager professor i energiteknik Søren Knudsen Kær de konservatives brintbus-tanker positivt.

»Brintteknologien kan være med til at nedbringe partikelforurening i nærmiljøet, og busser er en god måde at få afprøvet teknologien på i transportsektoren, fordi de kører på en fastlagt rute. Det gør det nemmere at placere tankstationerne til dem,« siger han.

Selvom brintteknologien i busserne ifølge Henriette Kjær bliver baseret på forbrænding og ikke brændselsceller, er der stadig store fordele at hente, mener Søren Knudsen Kær.

»Uanset hvad får man en bedre virkningsgrad end med de fleste andre brændstoffer,« siger han.

Henriette Kjær understreger over for Ingeniøren, at hun endnu ikke kender prisskiltet for projektet, og at hun nu afventer et udspil fra Klima- og Energiministeriet og Transportministeriet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Set i forhold til de tidligere debatindlæg om Anders Foghs misforståelse om brintteknologien, synes energiprofessoren måske også lidt på afveje når han siger:

»Uanset hvad får man en bedre virkningsgrad end med de fleste andre brændstoffer,« siger han (Søren Knudsen).

Brinten skal jo først produceres (fra kul/olie/gas), og så bliver virkningsgraden jo vitterlig dårlig i forhold til forbrændingsmotoren. Som jeg forstår de tidligere debatindlæg, så bliver brugen af brint som energibærer først CO2-mæssigt rentabel den dag, den produceres af vedvarende overskudsstrøm.

Men indrømmet så vil brint som brændstof hjælpe på partikelforureningen i byerne.

  • 0
  • 0

Hvorfor kan man ikke trække på erfaringerne opnået ved forsøgene i de 10 europæiske storbyer?.
Hvis det udelukkende drejer sig om placering af tankanlæg så OK.
"Jeg har foreslået det på busser, fordi der er mange bløde trafikanter omkring busserne, for eksempel cyklister,« siger Henriette Kjær til Ingeniøren." - hvad har det mad sagen at gøre?

  • 0
  • 0

Må man spørge, hvordan de har tænkt sig at fremskaffe brinten?
Selv hvis de finder en "lovende" "kilde" til brint, kan man så demonstrere nogen som helst fordele med det frem for DME?
Hvordan kom de frem til den gode virkningsgrad?

mvh Jens

  • 0
  • 0

Efter at have læst artiklen

Why a hydrogen economy doesn't make sense
på web-siten
http://www.physorg.com/news85074285.html

bliver man noget forundret over teksten

"Selvom brintteknologien i busserne ifølge Henriette Kjær bliver baseret på forbrænding og ikke brændselsceller, er der stadig store fordele at hente, mener Søren Knudsen Kær.
Uanset hvad får man en bedre virkningsgrad end med de fleste andre brændstoffer, siger han."

Skal brinten måske produceres med højtemperatur atomreaktorer, hvor virkningsgraden (varme til brint) kan være op til 60%?

Mon ikke Søren Knudsen Kær kan udrede trådene, så der kommer fornuft i tingene?

  • 0
  • 0

Det er altså flot så enestående vore professorer er.

Tror du han mener energi-tæthed af H2 - eller nejda, taler vi fusion??

SÅ få du en højtemperatur reaktor, Uffe. :)

  • 0
  • 0

Hvorfor har man glemt muligheden for at bruge biogas?
Umiddelbart virker det som en langt mere elegant løsning end brint.
Det giver langt større effekt på klimagasserne (umiddelbar hovedregning en faktor 5-6), er billigere og erfaringer fra f.eks Sverige kan overføres direkte til danske forhold.

Der er helt sikkert mange perspektiver i brintteknologi, men hvorfor glemme de muligheder som ligger lige for og som kan give en reel effekt?

  • 0
  • 0

Jens Pedersen og Claus Felby rammer hovedet på sømmet. Nu kan det måske forståes hvorfor Foghs "fortalelse" om brint som energikilde vakte så stor opstandelse.
Her ser vi resultatet, gode forskningsmidler går til et fuldstændigt nytteløst forsøg. Midler som kunne bruges til noget med mere potentiale og en meget kortere tidshorisont.
Det kunne være DME, biogas eller batterier.
Der er da ikke noget opsigtsvækkende ved at lade en motor køre på brint.
Hvor meget kul eller gas/olie bliver der fyret i kraftværkerne for at lave brinten?

  • 0
  • 0

Slå nu koldt vand i blodet....jeg undres godt nok over, at så mange ingeniører ser sig blinde på een bestemt løsning...!

Der er mange potentielle muligheder for drivmidler i transporten - og vi skal selvfølgelig have forføg og demoprojekter på kryds og tværs for at få erfaringer.

Brint som drivmiddel er interessant, hvis vi vil have et samfund med stor andel af vedvarende energi, idet brint kan være energibærer for fx. en stor elproduktion fra vindmøller, bølgekraft og solceller.

På Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende energi har de for nogle år tilbage påvist, at man kan benytte brint i en forbrændingsmotor, hvor brint ellers altid forbindes med brændselscelleteknik, som er mere fremtidsmusik.

Derfor er det et rigtigt spændende tiltag at afprøve brint i brændselsmotorer.

Indrømmet: virkningsgraden er nok ikke den bedste, men det kan da ikke være rigtigt, at ingeniører afviser teknologiudvikling og forsøg med ny teknologi med det argument...!

Henriettes Kjærs henvisning til cyklister er hul i hovedet - men det siger mere om regeringens medlemmer end om teknologien.

Brint handler (for mig) om optimeret udnyttelse af vedvarende energi, og det er der perspektiver i.

mvh
Karl Vogt-Nielsen
CASA - Center for Alternativ Samfundsanalyse

  • 0
  • 0

..."Jeg har foreslået det på busser, fordi der er mange bløde trafikanter omkring busserne, for eksempel cyklister,« siger Henriette Kjær til Ingeniøren." - hvad har det mad sagen at gøre?

...fjerne partikelforureningen fra dieselbusserne der kører lige ved siden af dem. ...indlysende!

  • 0
  • 0

Nej det er et initiativ der absolut ikke har nogen fornuft. Hvis man endelig skal køre på en gas er det da nemmere at bruge naturgas eller biogas. Brint er besværligt at medbringe og det er ikke fornuftigt at bruge i en eksplosionsmotor pga den elendige virkningsgrad ~20%. Hvis man endelig skal forsøge med brint til noget fornuftigt og som har en lille smule fremtidsperspektiv må det være i en brændselscelle. Det andet er bare spild af resourcer og vel også spil for galleriet - nej hvor er vi økologiske!

  • 0
  • 0

Indrømmet: virkningsgraden er nok ikke den bedste, men det kan da ikke være rigtigt, at ingeniører afviser teknologiudvikling og forsøg med ny teknologi med det argument...!

Jo!

...fjerne partikelforureningen fra dieselbusserne der kører lige ved siden af dem. ...indlysende!

Det findes der enklere metoder til.

mvh Jens

  • 0
  • 0

Indlysende - at trolleybusser ikke normalt ses som hybrider.

Det er også indlysende, at lastvogne (og busser) behøver deres store motorer op ad bakke.

Hvis de får et skub op ad de værste bakker, kan de klare sig ganske fint nedad med mindre permanent kraft ombord.

Retraktable trolley antenner og en enkelt wirebane op ad bakke gør det muligt at bruge små hybrider i tunge laster.

Elbiler, -busser og -varevogne kan bruge disse baner for både et skub og genopladning.

Trolleybus-teknikken er meget nem at få til at virke med denne lille forbedring. Det giver trafikken fuld flexibilitet.

mvh knud

  • 0
  • 0

Se Per Praem´s artikel: ”1052 stk. nye diesel-elektriske hybrid busser bestilt” på:

www.dankselbilkomite.dk

Bemærk bl.a., at der er tale om en ”seriel hybrid” -bus, dvs. at den 250 hk store elmotor alene driver den op til ca. 20 ton tunge bus. Jeg antager at dette, vil gå fint også på danske bakker.

Og man kunne vist (stadigt fleksibelt) endda godt komme et par skridt videre i retning af høj effektivitet og lokal miljøvenlighed ved at ”flå” dieselgeneratoren ud for i stedet at etablere lademulighed på blot relativt korte strækninger med luftledninger. Dette f.eks. passende fordelt ved, ud for og evt. kort efter alle (eller blot større?) busholdepladser og på evt. stejle/lange bakker, så batteriet skånes for de største belastninger.

  • 0
  • 0

Tak Knud. Jeg så godt ligheden til det, du skrev, men troede, at du også tænkte i mekaniske "skub".

Måske kan nogen bidrage med kendskab til noget lignende og/eller et bud på kritiske problemer??

Forresten ser jeg, at mit link var stavet forkert. Det skulle have været:

www.danskelbilkomite.dk

  • 0
  • 0