Nu skal der bores efter varmt vand i Hillerød og Brønderslev
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu skal der bores efter varmt vand i Hillerød og Brønderslev

Energistyrelsen har udstedt to nye tilladelser til at efterforske undergrunden for geotermisk energi, der kan udnyttes i fjernvarmenettet. De er tilfaldet forsyningsselskaberne i Brønderslev og Hillerød, som nu skal i gang med at kortlægge undergrundens geotermiske muligheder.

»Geotermi bliver en del af et større projekt, hvor Hillerød Forsyning inden for de næste fem år skal opføre et nyt renseanlæg, en ny genbrugsstation og så et nyt varmeværk baseret på geotermi. Det er et projekt til en lille milliard kroner, og med tilladelsen er der rigtig gode muligheder for, at vi kan komme videre med projektet,« siger projektleder Preben Dissing, Hillerød Forsyning.

Geotermisk energi går ud på at indvinde varmt vand fra en underjordisk boring, hvorfra varmen via en veksler kan sendes ud i fjernvarmenettet. Det afkølede vand pumpes tilbage i undergrunden i en såkaldt injektionsboring.

På landsplan er der tre geotermiske anlæg i drift, men teknologien skal med udgangspunkt i det seneste politiske energiforlig fra marts sidste år udbredes i takt med udfasningen af fossile brændsler, fortæller statsgeolog og ekspert i geotermi fra Geus Lars Henrik Nielsen.

»I Danmark har vi har haft en meget intelligent energiplan. Når vi producerer strøm ved at afbrænde olie, gas eller biomasse, får vi spildvarme, som vi har udnyttet ved at bruge i vores fjernvarmeanlæg. Men i takt med at vi går over til grøn energi, får vi et voksende behov for mere varme til fjernvarmenettet . Der passer geotermi godt ind,« fremhæver han.

Økonomisk risikabelt

Geotermisk energi kan indvindes uden risiko for miljøet. Omvendt er der store økonomiske risici forbundet med boringerne. Det er ikke altid, at boringer, som er meget omkostningstunge, rammer ned i lag med tilstrækkelige mængder af vand med tilstrækkeligt høje temperaturer. De seneste år har boringer i Sønderborg og Viborg ført til uforudsete ekstraudgifter.

Læs også: Geotermi-anlæg hænger på millionregning efter ubrugelige undersøgelser

I Hillerød er man godt klar over udfordringen. Til at starte med skal der udføres en række seismiske undersøgelser for at indsamle data og kortlægge undergrunden. Det sker i samarbejde med Geus. Herefter skal der foretages en prøveboring.

»Det er klart, at vi ikke har nogen sikkerhed for, at der er de vandmængder, der er brug for, før vi har prøvepumpet en boring for vand. På det tidspunkt kan vi allerede have brugt 70-80 millioner kroner. Det er en risiko, der en del af projektet, men som vi samtidig har rigtig meget fokus på,« siger projektleder Preben Dissing, Hillerød Forsyning.

Læs også: Byråd afsiger dom over 'forhekset' geotermi-boring

Der er i alt uddelt 16 tilladelser til at bore efter geotermisk energi i Danmark, og Geus spår, at flere vil komme til. Potentialet i geotermi er nemlig meget stort. Ifølge Geus kan geotermisk energi potentielt varme den samlede boligmasse op i de områder, hvor der er fjernvarme.

Samtidig kan der også være penge at spare, lyder det fra Hillerød.

»Med udgangspunkt i Energistyrelsens forventede gasprisstigninger viser vores projektforslag, at vi over en periode på 20 år vil kunne spare 120 millioner kroner på varmeproduktionen med geotermisk energi, fordi vi slipper for at skulle købe naturgas. Holder vores regnestykke, vil vores kunder kunne se frem til at spare mellem 1.000 og 1.500 kroner om året,« siger Preben Dissing.

Hillerød Forsyning forventer at gennemføre den første prøveboring i 2015.

Måske kunne de i Brønderslev bore efter skifergas samtidigt. Kunne de måske lave en 2 i 1 ?

  • 0
  • 0

Rart at se erkendelsen af, at det er bedre at tage 'risikoen' ved at bruge mange penge på korrekt placering/projektering, end bare at starte. Typisk er langt størstedelen af vilkårene og præmisserne fastlagt inden man overhovedet begynder at overveje projektering, hvilket typisk resulterer i ekstraregninger, fordi noget skal tilpasses, ændres eller ombygges.

Men hvor stor en temperaturforskel kan sådan et vertikalt anlæg levere på fjernvarmesiden? Skal der ske ændringer i hvordan forbrugerne udnytter fjernvarmen - f.eks. så lille temperaturforbrug som muligt, frem for så stort som muligt - for at benytte geotermiske varmekilder?

  • 0
  • 0

Hvad med en solvarme-tank i stedet.

Hvis man lavede en isoleret tank på 500x500x15 meter og brugte 200.000 m2 solvarmepaneler - så burde man kunne lave alt varmen i Hillerød med solvarme.

Det ville kunne give fjernvarme på 60-90 grader i løbet af året - for ca. 10.000 husstande - svarende til ca. 900 NM3 naturgas per husstand.
Skønsmæssigt ville det koste 800 mill at lave en sådan solvarme-tank – som ville være tilbagebetalt på ca. 8 år med en gaspris på 8,50 kr/ NM3.

  • 1
  • 2

Er der ikke samme risiko for grundvandforurening ved at bore efter dybe vandlag som at bore efter skifergas ? Selv uden kemikalier er der både gasarter, diverse varmeresistente bakterier og udrikkeligt vand/væske. Måske er risikoen ved dybdeboring generelt bare ikke stor ?

  • 1
  • 1

eller bare almindelig jordvarme under byens parker, marker og pladser !?
Men der er bare ingen væsentlige stordriftsfordele ved solvarme, solceller eller jordvarme - kun når det gælder etagebyggeri, med relativt få frie egnede m2 mark-have.
Vedvarende energi er ofte også kendetegnet ved lave temperaturer og således ofte et dårligt match til fjernvarme med lange (ofte dårligt isolerede) fremløbsrør. Parcelhuse med f.eks. gulvvarme og en evt. stor varmvandsbeholder har meget mere glæde og bedre økonomi ifm. vedvarende energi som jordvarme, solvarme og solceller.

  • 2
  • 0

Tid er åbenbart meget elastisk. Sådan et jordvarmeanlæg omtales ofte som vedvarende energi, selvom det ikke er mere vedvarende end en gasbrønd. Hvis varmen hentes fra et 1km2 areal (svarende til 1000 parcelhuse) kan der kun hentes varme til ca 30 huse vedvarende. Hentes der mere varme, skal boringerne flyttes efter nogen tid, og det kan tage meget lang tid før reservoiret er fyldt op igen med varme.
Jeg håber kunderne har fået dette at vide, så de er klar over hvor ofte det skal gentages.
Danmark er ikke noget godt sted for geotermi.

  • 1
  • 1

Varmeopsivningen er i Danmark på 70mW/m2, svarende til 70kW/km2. Kan man opvarme 30 almindelige parcelhuse en kold vinter med 70kW, eller 2.333 W pr hus?

  • 0
  • 1

Det virker som om nogle her taler om varmepumper, varmeopsivning og andre ting.

Der er tale om geotermi, hvilket refererer dels til jordkernens temperatur, samt opvarming ved naturligt henfald.
Boringen er 2...3 km dyb og forsøger at ramme vandbærende lag med 75...85 graders temperatur.

For dem der kan forstå tysk er her en side om en boring der forsyner onkring 1400 husstande med varme:

http://www.afk-geothermie.de

MvH,

Bent.

  • 1
  • 0