Nu skal de bedste svinekoteletter vælges med genteknologi

Højteknologiske genundersøgelser skal nu afgøre, hvilke grise der skal avles på, så landmændene langt bedre kan ramme den optimale kuldstørrelse, benstyrke, kødprocent og fodereffektivitet når de avler.

Det er et dansk forskningsprojekt med deltagelse fra blandt andre Videncenter for Svineproduktion under erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer samt Aarhus Universitet, der skal stå i spidsen for udviklingen af den såkaldte genomiske selektion.

»At bruge genomisk selektion betyder blandt andet, at vi meget tidligt kan bestemme, om der skal avles på dyrene, da det blot kræver en blodprøve for at bestemme 60.000 genotyper,« siger Peer Berg, der er seniorforsker ved Institut for Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter Foulum under Aarhus Universitet.

Genotyperne er markører for forskellige egenskaber, som der kan selekteres ud fra. Blandt andet kan markørerne fortælle om dyrenes styrke - for eksempel i benene, og dermed hvor godt de vil klare sig, hvilket også kan give bedre dyrevelfærd.

Mindre fedt og fosfor

Generne kan også fortælle hvor stor tilvækst svinene vil have, og kunderne i supermarkederne kan glæde sig til mindre fedt i kødet, fordi genotyperne kan fortælle svineavleren, hvilken kødprocent svinet vil have.

Markørerne kan også afsløre risiko for sygdomme og kan give en ide om, hvor gode dyrene er til at udnytte foder. Det kan både give bedre økonomi til svinestalden, men også sænke mængden af fosfor og kvælstof, der flyder ud i vandmiljøet med gyllen fra dyrene.

Og tidligere blev avlsorner valgt ud fra, hvor store kuldstørrelser dens slægtninge fik, men det var ikke en særlig præcis udvælgelse i forhold til, hvad der kan opnås med genomisk selektion.

Metoden tages i brug

Forskerne kan allerede nu sige noget om blandt andet kuldstørrelse, kødprocent og fodereffektivitet ud fra genotyperne.

»Metoden er så langt, at den begynder at blive taget i brug, for de første resultater er så lovende, at svineerhvervet er meget interesseret i at komme i gang,« fortæller Peer Berg.

Men der kan sagtens optimeres og forskerne skal have kortlagt meget mere om, hvilke kombinationer af markører, der bedst siger noget om de forskellige egenskaber. Der er derfor lige blevet igangsat et femårigt projekt sammen med svineerhvervet i erkendelse af, at det vil tage tid at få det hele på plads, men i det hele taget vil der løbende kunne optimeres på udvælgelsen.

100 kr. pr. test

Som systemet er nu tager det en-to uger at få svar, og det koster ca. 1000 kr. pr. dyr, men prisen falder løbende. Forskningsprojektet vil dog også se på, hvor mange og hvilke dyr det kan betale sig at få bestemt genotyperne på. For eksempel kan man potentielt både se på hanner og hunner, men spørgsmålet er, om det er nødvendigt.

Genomisk selektion er ellers særligt kendt fra kvægproduktionen. Og fra Videncenter for Svineproduktion under erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer lyder det, at det danske avlssystem vil tage et teknologisk kvantespring med indførelsen af genomisk selektion, da det baseres på analyser af hele arvemassen i modsætning til tidligere, hvor der på det genteknologiske område har været fokus på afkodning af enkelte gener eller genområder.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tvivler på noget kan hamle op med smagsløgene når koteletterne skal bedømmes.

Ud fra artiklen at dømme, ses der helt bort fra at elementer som kokkens evner spiller en afgørende rolle for det færdige resultat.

Som sædvanligt når noget overflødigt for forbrugerne skal sælges, kommer de sædvanlige plusord som dyrevelfærd, mindre fedt og forbedringer af miljøet i spil.

Prøv at rense artiklen for overflødig snik-snak, og kom så igen med de reelle fordele.

  • 0
  • 0

Lad os håbe, at testmetoden også kan udvælge de stærke grise, som ikke behøver at få kolossale mængder kobber i foderet for at undgå at få diarre. De 200 tons kobber, som Dansk Landbrug forurener miljøet med årligt, er en tikkende bombe under miljøet og hele det danske sundhedsvæsen, idet dette kobber spredes til fødevarer og drikkevand. Grise er unikke til at tåle kobber, men dette gælder ikke for andre dyr som får, kvæg og hjortevildt. Menneskers evne til at tåle overskud af kobber gennem længere tid kendes ikke. Det offentlige danske sundhedsvæsen kender kun til den kobbermængde, som medfører akut kobberforgiftning, mens viden om kronisk kumulativ (ophobet) kobberforgiftning er yderst begrænset. Privatpraktiserende læger, som har været på kursus i udlandet i test og behandling af kronisk tungmetalforgiftning, finder i udtalt grad kronisk kobberforgiftning hos danske neurologiske patienter.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten