Nu skal Danmark have elektriske højhastighedstog

19. september 2013 kl. 05:3939
Nu skal Danmark have elektriske højhastighedstog
Sådan ser fremtidens banegård i Aalborg ud med Superlyn, korresponderende regionaltog og letbane (Ill: Trafikstyrelsen). Illustration: Trafikstyrelsen, Banedanmark.
Eltog skal køre mellem landsdelene med 250 km/h, og jernbanen skal opgraderes til at kunne klare 300 km/h. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort rapport om timeplanen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Fra 2025 skal danskerne suse igennem landet i elektriske tog med 250 km/h. Til gengæld er IC4-togene blevet henvist til en birolle.

Sådan ser fremtiden ud i den rapport, som transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) baserer sin 28,5 milliarder kroner dyre togplan på.

Med gårsdagens forlig mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har politikerne skabt de finansielle rammer for baneanlæggene. Selve indholdet ventes først forhandlet på plads i løbet af tre-fire uger. Men Trafikstyrelsens udkast til den endnu ikke offentliggjorte rapport ‘Timemodellen - højhastighed på den danske jernbane’ konkretiserer, hvordan visionen om timedrift mellem landets største byer skal kunne lade sig gøre.

Beslutningen om at elektrificere de danske jernbaner gør det allerede klart, at IC4 ikke, som ellers hidtil forudsat, skal udgøre grundstammen i fremtidens danske jernbanetrafik. Derimod skal der investeres i nye elektriske højhastighedstog.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Banerne på hovedstrækningen bliver anlagt, så de kan betjenes af tog, som kan køre 250 km/h og er fremtidssikret til 300 km/h.

Det er simpelthen forudsætningen for timemodellens mål om at tilbagelægge strækningen mellem København og Aalborg på tre timer inklusive ophold på stationerne i Odense og Aarhus, skriver Trafikstyrelsen, der har baseret sine beregninger bag timemodellen på tyske ICE-tog.

‘Med IC3-tog, der højst kan køre 180 km/h, bliver rejsetiden mellem Odense og Aarhus 61 minutter for nonstop-lyntog. Med elektriske tog med topfart på 200 km/h bliver rejsetiden 57 minutter, og med en tophastighed på op til 250 km/h bliver den samlede rejsetid Odense-Aarhus 55 minutter’, står der i rapporten.

Lyntogene skal være godt 300 meter lange og får mellem 700 og 900 siddepladser. For at opfylde planen kræves der 45 togsæt a 150 meter. Selv om rapporten lister en række fabrikater for hurtige tog, ligger selve toganskaffelsen ikke inden for togfondens rammer. De handler kun om anlæg. Og anlægsprojekterne nødvendiggør ikke anskaffelse af kurvestyrede tog, som bl.a. svenske undersøgelser har dokumenteret komfortproblemer ved.

Beslutningen om at speede op mellem København og Aalborg vil også sætte Danmark på højhastighedskortet, skriver Trafikstyrelsen og nævner, at der er ved at blive etableret højklasset infrastruktur til tog, der kører mellem 250 og 320 km/h i mange europæiske regioner, specielt i Frankrig, Spanien, Italien og Tyskland, men også f.eks. Sverige.

39 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
39
4. oktober 2013 kl. 23:15

Jeg vil nu sige, at i et land som Danmark hvor afstanden mellem de større byer er lille, kan jeg se det er problematisk at anlægge højhastighedtog. Havde det nu været Frankrig eller Spanien er det noget lettere, da befolkningstætheden er lavere. Jeg synes regeringen klarer sig godt, jeg kan rigtig se andre løsninger. Måske burde de fokusere lidt mere på mindre ruter, ja, men elektrificerende højhastighedtoge er bare noget et moderne land burde have først og fremmest.

38
29. september 2013 kl. 12:09

Fly kan kun lande på flyvepladser. De kan kapres, men det kræver brændstofpåfyldning, hvis de skal langt.

Hvad er din forklaring på de sikkerhedsprocedurer, der gælder for rutefly men ikke for tog? Hvorfor forholder du dig ikke til det i stedet for anfægtelser af de faktiske forhold? Personligt har jeg kun mødt sikkerhedskontrol før afgang med togene, der kører i tunnelen under Den engelske Kanal. Jeg er ikke stødt på sikkerhedskontrol ved andre tog i Danmark, Tyskland, Belgien el. Storbritannien. Det forholder jeg mig til.

I øvrigt tvivler jeg på, rutefly kun påfyldes brændstof til strækningen, der skal flyves. Udover der skal være brændstof nok til dels at 'holde' i kø og evt. omdirigering, vil det undre mig, om ikke nogle rutefly påfyldes brændstof til flere ture.

37
29. september 2013 kl. 11:54

Der er ingen sikkerhedskontrol af togrejsende heller ikke under Storebælt.
En mulig årsag til, sikkerhedskontrol anses for vigtigere i rutefly end i tog, er præcis den samme, som gør rutefly hurtigere end tog mellem Aalborg og København: De er ikke afhængige af jernbanespor (el. veje). Derfor er rutefly velegnede til terrorangreb i kraft af, de kan kapres og kursen i princippet nemt kan ændres, eller det kan sprænges i luften (helt bogstaveligt) med meget opmærksomhed til følge. Rutefly kan også bruges af illegale indvandrere, fordi de tilbyder hurtig transport over lange distancer.

Fly kan kun lande på flyvepladser. De kan kapres, men det kræver brændstofpåfyldning, hvis de skal langt. Flyene påfyldes kun med brændstof til strækningen der skal flyves.

Største risiko er nok, at fly kapres med henblik på, at blive brugt som bomber som ved WTC.

En bombe i et tog der kører under tunellen, giver langt større skade end en bombe i et fly. I begge tilfælde, dør sandsynligvis mange mennesker - i et fly, går flyet måske tabt. I tunnelen, vil der være store skader på tunnelen, som koster lang tid og mange penge at udbedre.

Jeg har aldrig forstået, at man har tilladt diesellokomotiver i gennem tunellen. Vi kunne nemt have elektrificeret strækninger over storebælt, og kun tilladt elektriske tog fra start.

Mest praktisk, vil være et elektriske tog, og sætte et diesel-elektrisk lokomotiv foran, med IC3 sammenkobling, og mulighed for at lave strøm til et elektrisk vognsæt.

36
28. september 2013 kl. 11:55

Der er i forvejen nærmest en luftbro mellem Aalborg og København. Det kan bare undre mig, det er så populært i Danmark at blive behandlet som en potentiel terrorist el. illegal indvandrer for at få lov til at sidde fastspændt i et aluminiumsrør med kun en indgang og få sin adfærd reguleret af instruktioner i højttalere støttet af lamper i loftet. Jeg tænker, det må skyldes et behov for at overlade kontrollen til andre.

Der er ingen sikkerhedskontrol af togrejsende heller ikke under Storebælt. En mulig årsag til, sikkerhedskontrol anses for vigtigere i rutefly end i tog, er præcis den samme, som gør rutefly hurtigere end tog mellem Aalborg og København: De er ikke afhængige af jernbanespor (el. veje). Derfor er rutefly velegnede til terrorangreb i kraft af, de kan kapres og kursen i princippet nemt kan ændres, eller det kan sprænges i luften (helt bogstaveligt) med meget opmærksomhed til følge. Rutefly kan også bruges af illegale indvandrere, fordi de tilbyder hurtig transport over lange distancer.

35
28. september 2013 kl. 10:27

@Jesper Otzen:
Man skal også til og fra lufthavnen. Det er kun i København, at man kan komme til/fra byen rimelig hurtig. I særdeleshed Århus lufthavn ligger så håbløs langt fra byen, at du er nået halvvejs med tog, før du overhovedet er nået fra Århus til lufthavnen.
Og så er der også de timelange, hysteriske sikkerhedstjek, der skal forhindre potentielle terrorister i at tage deres medbragte og dødsensfarlige H2O med om bord.
Og så er der også det faktum, at fly bruger ualmindelig meget brændstof, og er en kæmpe miljøbelastning - og den eneste grund til, at fly er økonomisk rentabel for almindelige mennesker, er pga. afgiftfritagelsen. Så når vi om 50 år har brugt det sidste olie, kan vi ikke rigtig bruge fly til noget, med mindre nogen har formået at klaske nogle rimelige heftige solceller på skroget, eller vindmøller under vingerne.</p>
<p>Men ellers er jeg enig i resten.

Det er jo alt sammen noget, som der kan gøres noget ved. Og det vil ikke koste så meget. Asfalter nogle grønne marker forholdsvis tæt på storbyerne, og lav en flyveplads. Og læg så skinner til flypladserne fra de store byer, og indsæt tog, eller metro, der kører hver 10'ende eller 20'ende minut. Sikkerhedstjek kan gøres hurtigere, men spørgsmålet er, om det er mere vigtigt end sikkerhedstjekket for at køre under storebælt.

Specielt til Ålborg, er stor gevinst i fly. Der spares en del, ved at flyve i direkte linje frem for at følge skinnerne. Og, det går meget hurtigere.

34
28. september 2013 kl. 10:17

Tja man kan vel også bygge ic 4 om sæt el på dem nu skal man jo bruge penge på dem ? Vil det kunne lad sig gøre at sæt el på dem

De vil stadigt have sammenkoblings og bremseproblemet.

Sammenkoblingen, og bremserne, skal rettes samtidigt. Så det er stort set kun kabinen, der kan genbruges. Det betaler sig måske ikke, i forhold til at sælge toget billigt til lande der kan bruge den slags tog. Måske kan de bruges i lande med lavere lønninger, hvor de kan svejse, vedligeholde, og reparere på togene, uden det koster formuer. Og hvor de ikke har så travlt med at komme frem.

Måske kan de bruge dem i Italien.

33
28. september 2013 kl. 10:11

Hastighedsfordelene virker meget små. Hvorfor ikke satse på fly i stedet? Højhastighedstog kræver meget strøm, og strømmen skal laves et sted. Tager du lyntoget, bruges mere diesel fra KBH til Ålborg, end der bruges brændstof med fly. Selvom der bruges el, bliver det sikkert næsten samme regnskab.

Hvis der satses på fly i stedet, mellem København og Ålborg, så vil det være muligt at reelt sænke transporttiden. Ikke med 5 minutter, for 5 mia kr. men med timer. Og prisen, bliver sandsynligvis meget lavere.

Mange arbejder med deres PC i toget, og en halv time ekstra, er måske ligefrem en fordel, da arbejds PC'en ellers ikke vil blive taget frem.

32
27. september 2013 kl. 16:53

Tja man kan vel også bygge ic 4 om sæt el på dem nu skal man jo bruge penge på dem ? Vil det kunne lad sig gøre at sæt el på dem

30
19. september 2013 kl. 22:03

Kbh. - Aalborg vil ikke give denne besparelse. I artiklen står der klart og tydeligt, at hastigheden mellem Århus og Aalborg ikke skal over 200 km/t.

Der skal kun spares 19 min. (ca. 25% af den nuværende rejsetid) mellem Århus og Aalborg, hvor højeste tilladte hastighed nord for Hobro nu er 120 km/t.

så fremtiden i DK er fortsat bumletog, i forhold til lande med store afstande og store byer

Tja, men der kører også højhastighedstog på forholdsvis korte strækninger med mellemstore byer. Eks.: Amsterdam - Bruxelles med stop i Schiphol, Rotterdam og Antwerpen el. Bruxelles-Midi - Frankfurt Lufthavn med stop i Bruxelles Nord, Liege, Aachen, Siegburg/Bonn, Montabaur og Limburg. Togene Bruxelles - London stopper i Lille, evt. Calais og Ebbsfleet.

28
19. september 2013 kl. 16:35

I den to år gamle screening https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Databases/~/media/Dokumenter/04%20Kollektiv%20trafik/09%20Publikation%20Kollektiv%20trafik/Timemodel%20Marts%202011.ashx kan man på side 17 og 47 se noget om forholdet mellem materiel og køretider/nødvendige baneændringer for at ramme den magiske time.

I øvrigt vinder pendlerne (i hvert fald på Fyn og i det østjyske bybånd) meget på det her, fordi det bliver muligt at køre langt flere lokal/regionaltog, når de fleste lyn- og intercitytog får tre "lange overhalingsspor" for sig selv. Og så vinder alle ved at der bliver elektrificeret.

27
19. september 2013 kl. 14:00

"""har politikerne skabt de finansielle rammer for baneanlæggene" -indtil næste regering. Oppositionen vil også gerne skifte til strøm, men vil ikke finde pengene samme sted."

Jeg minder om at det er et bredt forlig med Dansk Folkeparti."

Det ser ud til at Lars Løkke godt kan omstrukturere finansieringen hvis han/de vil i en evt. ny kommende regering. Der er åbenbart noget politik-teknik jeg har misset.

26
19. september 2013 kl. 13:28

Brdr. Wright og Ellehammer havde vel ikke opfundet flyvemaskinen for at vi 100 år efter fortsat skal hænge fast i et 160 årig gammelt koncept om at transportere os selv over længere afstande på metalskinner. De 24 milliarder handler øjensynligt om at en københavner skal kunne pendle mellem henholdsvis Odense, Esbjerg, Århus og Ålborg (eller omvendt) på fastlagte 1, 2 og 3 timer , når den samme tur ad luftvejen til de allerede anlagte lufthavne tager en ca. tredjedel af den tid. En brøkdel af de 24 milliarder kunne her anvendes til hurtige metro systemer mellem lufthavnene og føromtalte bycentre, og de resterende 20 milliarder bruges til noget mere fornuftigt.. I regeringens "master plan" springer man let og elegant over de lokale pendleres interesser, ikke mindst her på Sjællands nordøst kyst, hvor kystbanens tog kører som vinden og efterårs løvet blæser, hvis der ellers er personale til det, eller hvis der ikke er aflysninger, opstået nord for Malmø, når en elg er kørt over. Jeg kan slet ikke få øje på, at en person, bosat i Esbjerg eller Århus, skal have mulighed for at komme på arbejde i København i et tog hurtigere end os, der er bosat på Sjællands nordkyst. Vi vil med dette nye tiltag for at tækkes landspolitikernes særinteresser stadig være henvist til at tage bilen, hvis vi skal frem rettidigt, bortset fra i myldretiden, forstås.. Forståelsen for politikernes utopiske tog tanker bliver endnu mindre, når jeg konstant bliver mindet om de samme politikeres håndtering af IC4 skandalerne..

@Jesper Otzen: Man skal også til og fra lufthavnen. Det er kun i København, at man kan komme til/fra byen rimelig hurtig. I særdeleshed Århus lufthavn ligger så håbløs langt fra byen, at du er nået halvvejs med tog, før du overhovedet er nået fra Århus til lufthavnen. Og så er der også de timelange, hysteriske sikkerhedstjek, der skal forhindre potentielle terrorister i at tage deres medbragte og dødsensfarlige H2O med om bord. Og så er der også det faktum, at fly bruger ualmindelig meget brændstof, og er en kæmpe miljøbelastning - og den eneste grund til, at fly er økonomisk rentabel for almindelige mennesker, er pga. afgiftfritagelsen. Så når vi om 50 år har brugt det sidste olie, kan vi ikke rigtig bruge fly til noget, med mindre nogen har formået at klaske nogle rimelige heftige solceller på skroget, eller vindmøller under vingerne.

Men ellers er jeg enig i resten.

25
19. september 2013 kl. 13:20
24
19. september 2013 kl. 13:13

Kortet er ret grinagtigt, og illustrerer Danmark i en nøddeskal. Tidl. østlande + Danmark: helt gråt.

Til gengæld forstår jeg ikke Sveriges højhastighedsnet, som ser utrolig "hakkende". Og hvorfor kan man køre 250 km/t langt oppe i Norrland?

Men det er da glædeligt, at Danmark får opgraderet et jernbanenet, og ikke mindst en linjeføring, der stammer fra dengang Altona var en del af det danske kongerige.

23
19. september 2013 kl. 11:57

Kig på billedet af Aalborg station. Til højre :-)

22
19. september 2013 kl. 11:57

Kig på billedet af Aalborg station. Til højre :-)

21
19. september 2013 kl. 11:50

Det er som om visionerne om togkørsel vokser omvendt proportionalt med virkeligheden. I stedet for blot at få sat gang i elektrificeringen, så udtænkes der mere og mere fantastiske planer for en fjern fremtid.

20
19. september 2013 kl. 11:46

Re: "Hvis der skal snakkes højhastighedsbane, bør Danmark være med i et projekt, der hedder Stockholm-Købehavn-Odense-Tinglev-Flensburg-Hamburg og Oslo-Göteborg-København."

I den relative nye rapport under "Magnettog i Norden", er det linjerne Oslo-Göteborg-Kbh-Kalundborg-Århus og Stockholm-Göteborg der er de primære, med mulighed for enkeltsporet forlængelse fra Århus-Ålborg og Århus-Billund-Esbjerg.

En sådanne løsning vil kunne give en tidssvarende transport infrastruktur også om 25-50 år. At bygge videre på den gamle jernbane struktur og forvente hastigheder på 250 km/t eller mere tror jeg ikke vi bliver glade for (os danskere)

18
19. september 2013 kl. 11:32

IC3 og IR4 er også solgt fra SCANDIA i Randers til Israel. Derfor. Bemærk, at IC4 slet ikke er på billedet. Det skyldes muligvis, at IC4 er faldet helt fra hinanden ude på linien, ligesom de italienske tog gør det i Holland og Belgien. Vi kommer ikke til at se ret meget til IC4 i Danmark, udover på opmarchsporene i Aarhus. De er håbløst umoderne, tæret op eller faldet fra hinanden, inden de kommer ud at køre.

17
19. september 2013 kl. 11:28

Sammenkobling står angiveligt øverst på listen! :)

De tyske IC3-togsæt kan kobles sammen. Det kan franske TGV-togsæt også. Visioner kan være gode, men realistiske mål, der føres ud i livet, er bedre. Med denne vision om højhastighedstog er de nye signalsystemer ERTMS-2 til fjern- og regionaltog og CTBC til S-tog forsvundet fra dagsordenen sammen med den faste forbindelse over Fehmern og elektrificering af jernbanenettet. Overliggeren er sat så højt op, at det ikke giver mening at prøve at nå op til den.

16
19. september 2013 kl. 11:23

Helt enig Otzen!

Jeg forstår heller ikke, at der er så mange mennesker, der skal transporteres dagligt mellem Aarhus og København. Har man da slet ikke hørt om videokonferencer? Jeg møder mange, der skal til møde i KBH eller ARH og retur efter to-tre timer igen.

Hjemmearbejdspladser sparer samfundet for mange udgifter; ja selv arbejdsgiverne kan spare, hvis to, måske tre medarbejdere kan deles om et skrivebord.

Måske er planen et ønske om, at man stort set kan bo i Jylland og være på to timer i Folketinget!?

Den sjællandske dynamo skal have et effektivt kollektivt system, regionerne omkring Odense og Aarhus ligeledes.

Hvis der skal snakkes højhastighedsbane, bør Danmark være med i et projekt, der hedder Stockholm-Købehavn-Odense-Tinglev-Flensburg-Hamburg og Oslo-Göteborg-København.

Lange togrejser er en oplevelse, men der skal investeres i den daglige pendlertransport på kortdistancerne.

15
19. september 2013 kl. 11:20

Hvis politikerne er lidt hurtige og udviser lidt snilde denne gang, så er der 2 løsninger de kan nå, at hoppe med på karrusellen på.

Den første ligger lige til højrebenet og er DB´ nye serie, der hedder ICx og er egentligt et modificeret ICE togsæt, der dog kun skal kunne køre lige omkring de 250 km/t. og DB´ direktør Dr. Rüdiger Grube, har under repræsentationen på messen i Berlin sidste år afsløret, at hele 12 sæt skulle bygges efter bl.a danske forhold, så muligheden for at tilslutte sig denne ordre nu, ville kun gøre hele produktionen billiger og optionen er åben endnu hos Siemens, som regner med at leverer det første sæt i 2019.

Den anden mulighed, ligger så næsten til venstrebenet og er SBB´ satsning med Bombardier´s Twindexx, som er ved at være på trapperne til leveringen og dette dobbeltdækker togsæt laves i 3 versioner, IC200, IC100 og IR100. Denne ordre kunne meget nemt tilpasses de danske forhold, bl.a fordi den også laves i en 4 vogn´s version med sammenkobling af op til 3 enheder og de kan produceres til 2 forskellige spændinger, 25 kV 50 Hz ~ og 15 kV 16 2/3 Hz ~.

14
19. september 2013 kl. 10:46

Det er ikke rejsetiden der afskrækker når jeg tager fra KBH til Odense eller Århus (måske hvis jeg skal længere).

Derimod er mangel på plads til passagerer og bagage i togene et irritationsmoment, man skal kunne sidde komfortabelt med en bærbar computer for at det er ok, og det er svært når toget er fyldt.

Afgang hver halve time er også lige i underkanten hvis bussen til hovedbanen er forsinket (hvilket den ofte er og derfor skal man uforholdsmæssigt tidligt hjemmefra).

Og endelig prisen, hvis man betaler fuld pris så er det for dyrt, de orange billetter er ikke fleksible (man mister sin billet hvis man misser toget), og der er for få af dem. Hvorfor i det mindste ikke lave en konsekvent ordning hvor det er billigere at tage toget på de afgange hvor de ikke er fyldt op så de der kan rejse på fleksible tidspunkter kan få billigere billetter og hjælpe med til at optimere udnyttelsen af den begrænsede kapacitet.

13
19. september 2013 kl. 10:43

Brdr. Wright og Ellehammer havde vel ikke opfundet flyvemaskinen for at vi 100 år efter fortsat skal hænge fast i et 160 årig gammelt koncept om at transportere os selv over længere afstande på metalskinner. De 24 milliarder handler øjensynligt om at en københavner skal kunne pendle mellem henholdsvis Odense, Esbjerg, Århus og Ålborg (eller omvendt) på fastlagte 1, 2 og 3 timer , når den samme tur ad luftvejen til de allerede anlagte lufthavne tager en ca. tredjedel af den tid. En brøkdel af de 24 milliarder kunne her anvendes til hurtige metro systemer mellem lufthavnene og føromtalte bycentre, og de resterende 20 milliarder bruges til noget mere fornuftigt.. I regeringens "master plan" springer man let og elegant over de lokale pendleres interesser, ikke mindst her på Sjællands nordøst kyst, hvor kystbanens tog kører som vinden og efterårs løvet blæser, hvis der ellers er personale til det, eller hvis der ikke er aflysninger, opstået nord for Malmø, når en elg er kørt over. Jeg kan slet ikke få øje på, at en person, bosat i Esbjerg eller Århus, skal have mulighed for at komme på arbejde i København i et tog hurtigere end os, der er bosat på Sjællands nordkyst. Vi vil med dette nye tiltag for at tækkes landspolitikernes særinteresser stadig være henvist til at tage bilen, hvis vi skal frem rettidigt, bortset fra i myldretiden, forstås.. Forståelsen for politikernes utopiske tog tanker bliver endnu mindre, når jeg konstant bliver mindet om de samme politikeres håndtering af IC4 skandalerne..

12
19. september 2013 kl. 10:33

Jeg ved godt, at ting tager tid, men 2025? Det synes som lang tid. Er det meget dyrer at gøre det hurtigere eller vil det forstyrre for meget. Altså nogle gange undrer det mig, at det vil tage 12 år for os i DK at opgradere vores eksisterende jernbane lidt, og de i Kina kan plastre hele landet til med højhastighedstog på samme tid. Det samme synes jeg lidt gælder for motorvejsprojekter og den slags. De tager sindsyg lang tid at gennemføre. Ahr - Sønderborgmotorvejen fik de lavet på 2 år - efter 20 års beslutningstid. Det var lidt overraskende.

Men rart nok, at der sker noget, og fedt at de satser lidt højere på hastigheder, i stedet for bare sådan "lidt bedre end det vi har og så med el"

10
19. september 2013 kl. 10:17

Kan se på billedet at man åbenbart også regner med at køre med lyntog til Israel. Det kalder jeg da ambitioner ;-)

9
19. september 2013 kl. 10:13

180 km/t og 61min = 183 km strækning MEN 183 km med 250 km/t = 44 min Dvs. gevinst = 17 min!

... og det er på det ene 'trin'. Med samme besparelse på Kbh - Ålborg bliver det så 30 - 40 min besparelse i alt (luftlinie kilomenter og non-stop).

29
19. september 2013 kl. 21:41

Kbh. - Aalborg vil ikke give denne besparelse. I artiklen står der klart og tydeligt, at hastigheden mellem Århus og Aalborg ikke skal over 200 km/t. Det er også totalt ligegyldigt, man vil aldrig kunne foretage en nonstop rejse mellem Kbh. og Aalborg, man kan ikke fylde et tog med passagerer der kun skal denne strækning. Dertil er Aalborg og de fleste andre byer for små, så fremtiden i DK er fortsat bumletog, i forhold til lande med store afstande og store byer

8
19. september 2013 kl. 10:06

Mange penge for få minutter!

  • Det er mere vigtigt med komfort og internet- og telefonforbindelser.
  • Det må, som tidligere nævnt være en forudsætning at togstammerne kan sammenkobles.
  • Blade på skinnerne forbydes.
  • Vindmøllerne kører konstant - ellers ingen tog til tiden.
6
19. september 2013 kl. 09:03

Jeg tror normalt der skal lidt flere med før man taler om et "bredt forlig". Bortset fra det har du ret i din pointe: Med mindre at der kan skabes et V-K-LA flertal gælder finansieringen også efter et valg. Så der er nok mere tale om et "bredt nok" forlig.

5
19. september 2013 kl. 08:49

""har politikerne skabt de finansielle rammer for baneanlæggene" -indtil næste regering. Oppositionen vil også gerne skifte til strøm, men vil ikke finde pengene samme sted."

Jeg minder om at det er et bredt forlig med Dansk Folkeparti.

4
19. september 2013 kl. 08:47

Sund og Bælt har på pressemøde onsdag fortalt, at de skal køre 200 km/t fremover.

Er krigen om pengene allerede gået ind?

3
19. september 2013 kl. 08:46

Hvad pokker skal vi have det for, med så maginal hastigheds forøgelse, på så korte afstande, er det jo helt grotesk. Det giver slet ingen mening at hastigheden kun skal op til max 300km, på skinneanlæget, hvis det endelig skal fornyes.. Men det er ikke noget vi selv rigtigt vinder tid på, sådan for alvor. Medmindre man rejser hele strækningen op/ned i danmark, hvor hastigheden vil blive mærkbar. og med div bøvl og andet der fra tid til anden forhindre togene at komme frem som det er nu, tvivler jeg på at nettet bliver mere fremkommeligt.

Men arbejdet på togene og baneanlæget kan nok fåes billigt via Italien.

1
19. september 2013 kl. 08:09

Godt at man -endelig- tager skridtet væk fra diesel og over på strøm. IC4 blev tabt allerede da man købte det, og kun mindre gavn kan realiseres.

"har politikerne skabt de finansielle rammer for baneanlæggene" -indtil næste regering. Oppositionen vil også gerne skifte til strøm, men vil ikke finde pengene samme sted.

Jeg har tidligere talt for nye banestrækninger,https://maps.google.dk/maps/ms?msa=0&msid=207588239725448597202.0004b02f3e2b86eefc34bmen når tidsgevinsten er sølle 6 minutter (61-55=6) ved at gå til 250km/h mellem Odense og Aarhus, så virker det som at skyde gråspurve med kanoner. Milliarderne bør kunne bruges bedre på at forberede Kattegatbro, også selvom den ligger noget længere ude i fremtiden.

Nye spor syd for Aarhus, ny VejleFjord-togbro, nyt spor på Vestfyn mv. - det er mange penge. De nye spor kommer ikke direkte til at gavne lokalsamfundene, da de går udenom. Indirekte bliver der bedre plads til lokaltog som kan køre samtidig med hurtigtog fordi de næsten har hver sine spor.