Nu skal briterne holde for rødt på motorvejen

Illustration: Highways Agency

Dagligt opstår der trafikpropper 3.700 steder i det britiske net af motor- og hovedveje. Flere steder er køerne så voldsomme, at myndighederne nu vil installere trafiklys, hvor to motorveje fletter sammen. Det skriver flere britiske medier.

Briterne har siden 2006 været vant til trafiklys på motorvejstilkørsler. Men det er første gang, de nu også skal rette sig efter signalerne ved motorvejssammenfletninger.

Læs også: Transportministeren vil udvide 51 kilometer østjysk motorvej

Og det er ikke småting, de britiske bilister dagligt skal stå model til. Landets 3.680 km motorvej udgør kun én procent af det samlede vejnet, men står for hele 21 procent af trafikken. For nylig kom det frem, at trafikken siden midten af 1990’erne er steget med 30 procent og nu ligger på 68 mia. kilometer årligt.

Millioner af trafikpropper

De mange biler giver anledning til 1,35 mio. trafikpropper på de motor- og hovedveje om året. Det koster årligt det britiske samfund 75 mia. kroner i tid, brændstof og CO2-emission.

Første sted bliver der, hvor M6 og M62 fletter sammen nær Warrington, Cheshire, og skal begrænse tilkørslen fra M62 til M6.

Læs også: Øget trængsel på vejene giver togene nyt liv

De britiske trafikmyndigheder vil opsætte kameraer til at overvåge trafikken, så der ikke opstår køer for langt tilbage på M62.

Forsøget bliver en del at et forsøgsprogram til 60 mio. kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Også i mange år i Danmark, på Amagermotorvejen hvor trafik fra Sjællandsbroen fletter sammen med trafik fra lufthavnen. Ganske vist ophæves motorvejsstatus inden lyssignalet (for ellers kunne signalet nok ikke etableres efter de danske regler), men det opleves som at der er signalregulering på motorvej, og formål og udformning lyder som det i England.

  • 1
  • 0

Så hut jeg visker er motorvejen vist ophørt der, men der er også en lyskryds i retning mod Sydhavnen (mod Amager er der ved tilkørslen til Vejlands alle). Nogle gange ser man folk der stadig tror de kan køre 110 der, og så blokker bremserne....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten