Nu skal beton-genbrug være alvor: Virksomhed vil genbruge 300.000 ton årligt
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu skal beton-genbrug være alvor: Virksomhed vil genbruge 300.000 ton årligt

Foto: RGS Nordic

»Resultaterne indikerer, at anvendelse af nedknust beton i produktionen af ny beton ikke er en økonomisk og miljømæssig (drivhusgasser) bæredygtig løsning.«

Sådan lød konklusionen om potentialet for at genbruge beton som tilslag i nye betonkonstruktioner, som Miljøstyrelsen fik udarbejdet i 2015.

Nu har Miljø- og Fødevareministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) imidlertid bevilget knap ti millioner kroner til to projekter, der skal gøre denne konklusion til skamme.

En syvendedel af alt betonaffald skal blive til ny beton

Virksomheden RGS Nordic investerer sammen med betonproducenten DK Beton og MUDP 18,8 mio. kr. i et projekt, hvis mål er at genbruge omkring 300.000 ton betonbrokker som tilslag i ny beton hvert år. Det svarer til cirka en syvendedel af al den beton, der nedrives i Danmark om året. Tilslag er betegnelsen for materialer som grus og sand, der blandes med cement, vand og forskellige andre tilsætningsmaterialer for at producere beton. Tilslagsmaterialerne udgør vægtmæssigt typisk 70-80 procent af betonen.

Ved det virker - nu skal vi videre

Samtidig arbejder Lendager Group, der har specialiseret sig i upcycling af byggematerialer på et projekt, hvor gamle ruder, træ og teglmure skal genbruges til nye konstruktioner, mens beton fra nedrevne bygninger skal genanvendes som tilslag i ny beton. Det samlede budget for projektet er 7,1 mio. kr.

Læs også: Genopstanden beton deler vandene

Lendager Group var i 2014 med til at opføre et lagerhotel på Amager, hvor nedknust beton fra de bygninger, der tidligere stod på grunden, blev genbrugt som tilslagsmateriale i betonen til Pelican Self Storages nye bygning. På grund af de nuværende regler, måtte de dog kun bruge genbrugsbetonen til de dele af bygningen, der ikke blev påvirket af vind og vejr.

»Det lykkedes os allerede på byggeriet af Pelican Self Storage at producere genbrugsbeton, der kunne leve op til krav for beton af højere miljøklasser. Men vi fik alligevel ikke myndighedsgodkendelse til at anvende genbrugsbeton til andet end konstruktioner i passiv miljøklasse. Formentlig ud fra et forsigtighedsprincip, da det var første gang, nogen ville bygge i genbrugsbeton,« fortæller Nanna Lee Thusgaard, der er chef for innovation og produktudvikling hos Lendager Group.

»Nu skal vi videre med det, og hvis vi skal indfri skaleringspotentialerne, skal markedet også kunne bruge det i højere miljøklasser. Vi har allerede fået godkendelse til at bygge i moderat miljøklasse på vores igangværende projekt i Ørestad, så branchen bevæger sig i den rigtige retning,« tilføjer hun.

Vi skal skubbe grænserne

I dag må man som udgangspunkt kun bruge beton med tilslagsmaterialer af genbrugsbeton i passiv miljøklasse, hvor det er beskyttet mod vind og vejr. Men til byggeriet Upcycle Studios, der opføres i Ørestad Syd, har Lendager Group fået lov til at bruge genbrugsbetonen i moderat miljøklasse. De nye projekter skal skabe dokumentation for, at genbrugsbeton som udgangspunkt også må bruges i højere miljøklasser. Foto: Lendager Group

I dag må man erstatte op til 20 procent af grusmaterialerne og 10 procent af sandmaterialerne, men bæredygtighedschef Ebbe Naamansen fra RGS Nordic mener, at en langt større andel af tilslagsmaterialerne kan erstattes.

»Vi vil meget gerne udfordre grænsen på 20 procent. Der er gennemført pilotprojekter, hvor man har erstattet op til 60 procent af det grove tilslag med genbrugsbeton. Men det vigtigste er, at vi kan få certificeret betonen med højere andele af genbrugsbeton, for det er certificeret beton, der efterspørges.«

Her kommer Teknologisk Institut (TI) ind i billedet - og projektet.

»Vi skal skabe den tekniske dokumentation for, at vi kan skubbe de nuværende grænser for, hvor stor en del af de naturlige tilslagsmaterialer, vi kan erstatte med genbrugsbeton, og få lov til at bruge det i højere miljøklasser end den passive,« fortæller centerchef Dorthe Mathiesen fra TI, som i øvrigt var med til at skrive Miljøstyrelsens rapport i 2015.

Industrialisering kræver ny tilgang

Holdene har listet en række udfordringer op, som skal løses.

  • Under nedrivningen skal eventuelle forurenende stoffer renses væk.
  • Betonens egenskaber skal dokumenteres enten via skriftlige oplysninger eller prøvning.
  • Nedrevet beton skal kvalitetssorteres, så højkvalitetsbeton fra broer eksempelvis ikke blandes sammen med knuste fortovsfliser.
  • Knusningsmetoderne skal forbedres, så brokkerne bliver så kubiske som muligt, for det er lettest at arbejde med.
  • Den knuste beton skal muligvis vaskes for at få så høj kvalitet af materialet som muligt.
  • Genbrugsbetonen skal derefter certificeres.
  • Alle oplysninger skal følge med til betonproducenten og evt. gemmes i betonen på en eller anden let aflæselig måde.

Cement-dilemma skal løses

Når den nye beton skal støbes, venter der yderligere udfordringer. Hovedårsagen til, at den to år gamle rapport konkluderede, at »nedknust beton i produktionen af ny beton ikke er en økonomisk og miljømæssig (drivhusgasser) bæredygtig løsning,« var nemlig, at der skal bruges mere cement, hvis man udskifter grus og sand med nedknust beton.

»Brug af knust beton som tilslagsmateriale i ny beton fører til et øget energiforbrug og dermed en øget udledning af drivhusgasser, om end øgningen er forholdsvis begrænset. Ydermere er de økonomiske omkostninger større ved produktion af beton med delvis anvendelse af nedknust beton som tilslag. Årsagen er, at det kræver mere cement, når der produceres beton med nedknust beton som tilslag, for at opnå den samme kvalitet som konventionel beton. Besparelsen af naturligt bakkemateriale som tilslag opvejedes således af et øget forbrug af cement,« stod der i 2015 i en rapport om genbrug af beton, som Miljøstyrelsen fik udarbejdet. Foto: Miljøstyrelsen, Udredning af teknologiske muligheder for at genbruge og genanvende beton Miljøprojekt nr. 1667, 2015

Årsagen er, at nedknust beton pakker sig tættere sammen end grus. Det gør det sværere at producere og håndtere beton med genbrugstilslag. For at gøre genbrugsbeton flydende nok, vil man derfor typisk tilsætte mere vand. Men da betonens egenskaber i høj grad bestemmes af blandingsforholdet mellem vand og cement, er mere væske lig med mere cement - og dermed en højere CO2-udledning.

»Som det ligger lige nu, så er man nødt til at bruge mere cement for at få de samme styrker med genbrugsbeton - måske 5-10 procent mere. Vores ambition er at få cementbehovet nedbragt, så CO2-udledningen som minimum ikke bliver forværret. Men udledningen skal selvfølgelig helst være lavere end for traditionel beton,« siger adm. direktør for DK Beton Niels Søndergaard.

Ud over en højere udledning af CO2 har genbrugsbeton også andre udfordringer: Der er større svind i genbrugsbetonen, så risikoen for revner er større. Derudover er det et problem, at genbrugsbeton har et lavere elasticitetsmodul - et udtryk for materialet stivhed - end beton med almindelige tilslagsmaterialer. Foto: Miljøstyrelsen, Udredning af teknologiske muligheder for at genbruge og genanvende beton Miljøprojekt nr. 1667, 2015

Selv om det ikke lykkes at gøre CO2-belastningen laver end for traditionelle metoder, vil det imidlertid ikke være en fiasko, mener Dorthe Mathiesen:

»Den største effekt er ikke på CO2-belastningen, men på ressourceparametret, fordi man mindsker forbruget af jomfruelige materialer.«

Læs også: Holland har hacket koden for genbrug af beton

Beregningsmetoder er for dårlige

Nanna Lee Thusgaard mener, at der er brug for at opdatere beregningsmetoderne til at bestemme egenskaberne af genbrugsbeton.

»Der skal nye beregningsmetoder til, hvis man skal have en ærlig vurdering af genbrugsbetonens egenskaber. Vi skal have undersøgt alle de materialetekniske egenskaber og lavet en ny beregningsmetode specielt for genbrugsbeton,« siger hun.

Vil undgå jomfruelige grusmaterialer helt

I de tidligere projekter har Lendager Group kun erstattet sten-fraktionen. I de tidligere projekter har Lendager Group kun erstattet sten-fraktionen i passiv beton. I det nye MUDP projekt er målet at erstatte hele stenfraktionen i moderat og aggressiv beton. Desuden vil de vise, at den færdige beton kan leve op til kravene i både passiv, moderat og aggressiv miljøklasse.

»Vi blev faktisk selv overraskede over, hvor godt det gik med Pelican-byggeriet. Det gav et meget godt fingerpeg om potentialet,« siger hun

Lendager er lige nu i gang med at opføre deres andet byggeprojekt med genbrugsbeton. Projektet hedder Upcycle Studios og ligger i Ørestad Syd.

Lendagers projekt skal være klart i april 2019, mens RGS Nordic og DK Beton har indtil oktober 2020 til at støbe fundamentet for udbredelsen af genbrugsbeton.

Opdateret 16/10-2017 kl. 17. I den oprindelige artikel stod, at Lendager Group ville erstatte både sten- og sandfraktionerne i med genbrugsmaterialer. Men det er kun stenfraktionen, som Lendager Group vil erstatte. Til gengæld skal den leve op til kravene til modereat og aggressiv miljøklasse.

Bare for at sige at jeg føler mig godt informeret med en klar artikel om et spændende emne, tak! (men jeg er absolut heller ikke ekspert)

  • 3
  • 0