Nu skal atmosfærens CO2 følges fra rummet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu skal atmosfærens CO2 følges fra rummet

Hvor kommer atmosfærens stigende mængde CO2 egentlig fra, og hvor meget af den bliver optaget af oceanerne eller opsuget af planter forskellige steder på kloden?

Det er spørgsmål som disse, den amerikanske satellit Orbiting Carbon Observatory-2 (OCO-2) skal hjælpe med at besvare. Nasa-satellitten skal opsendes tirsdag 1. juli kl. 11.56 dansk tid.

OCO-2 er den første satellit, der udelukkende skal holde øje med CO2. Og det vil den gøre med en langt højere præcision end andre jordovervågningssatellitter, så forskerne får en mere komplet forståelse af det globale kulstofkredsløb og kan forbedre modellerne for den globale opvarmning.

Sådan kommer OCO-2 til at se ud, når den kredser om Jorden. (Illustration: JPL/Nasa) Illustration: JPL/Nasa

Læs også: Dansk konsortium skal udvikle lasersystem til CO2-måling fra satellitter

Med satellitten bliver det muligt at få præcise mål for den CO2, der frigives fra byer og fra store kraftværker, og den vil afsløre, hvordan udledningen såvel som optagelsen af CO2 veksler med årstiderne.

Instrumenterne på OCO-2 kan måle CO2'en i en luftsøjle over et tre kvadratkilometer stort areal på Jorden. Det giver et godt forspring foran den nærmeste konkurrent, den japanske Greenhouse Gases Observing Satellite (Gosat), der kom op i 2009. Den må nøjes med en opløsning på 85 kvadratkilometer, skriver Nature.

CO2-observatoriet skulle egentlig have været oppe for fem år siden, men dengang gik opsendelsen galt, og OCO-satellitten gik tabt. Nu forsøger Nasa altså igen med en ny version, der skal kredse rundt i en næsten-polær bane, så alle Jordens egne overflyves en gang hvert 16. døgn.

Den nye satellit har kostet 465 millioner dollars, svarende til 2,5 milliarder kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad mener journalister om sandheden?!

Sandheden er bare noget en journalist digter "Nu skal atmosfærens CO2 følges fra rummet" er uden sammenhæng med indholdet.

  • 0
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten