Nu skal arkitekter høre lyden i bygningen, inden den er bygget
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nu skal arkitekter høre lyden i bygningen, inden den er bygget

Illustration: Henning Larsen Architects A/S

Idet ingeniøren og arkitekten træder ind i det nye, åbne kontorlandskab, lytter de til rummet. Arbejdende mennesker taster, telefoner ringer og der diskuteres over computerskærmene. Arkitekten ændrer på rummets form og sænker loftet, og akustikken ændrer sig, så lydende forstærkes. Derefter ændrer ingeniøren lidt på væggenes materiale og lydende dæmpes igen.

Det kan arkitekten og ingenøren, fordi bygningen slet ikke findes endnu, men endnu er en model, som arkitekten og ingenøren er trådt ind i ved hjælp af virtual reality. Det er scenariet, som bliver muligt inden for et par år.

Rummet lever i computeren

Med et nyt simulationsværktøj bliver det nemlig muligt for arkitekter og ingeniører at opleve akustikken i et skitseret rum med VR-briller og hovedtelefoner på. Det kan blive en hjælp, både når arkitekter skal tale med kunder, og når arkitekter og ingeniører skal arbejde sammen. I stedet for tal og grafer, kan de bare opleve rummet.

Det er i hvert fald målet for Finnur Pind, erhvervs Ph.d-studerende ved Henning Larsen Architects og DTU. Men der er et stykke vej endnu. Først skal han udvikle en simulationsalgoritme, der kan håndtere meget komplekse, geometriske modeller i en fart.

»Vi begyndte sidste november og regner med at være færdige i begyndelsen af 2020. Så vi er ikke så langt endnu,« siger han.

De værktøjer til akustiske beregninger, der er tilgængelige i dag, har svært ved at håndtere kompleks geometri, og bliver derfor langsomme i processen med at konvertere den arkitektoniske model til en akustisk model.

Dyrt at fikse akustik

Når bygninger designes i dag, bliver akustikken først inddraget sent i processen - med mindre det er en koncertsal eller et operahus, fortæller Finnur Pind. Hvis geometrien i bygningen ændrer sig, som skitserne skrider frem, skal man begynde forfra med den langsomme proces, det er at fremstille en akustisk model. Det gør hele arbejdsprocessen langsom.

»Det er ikke en særlig god løsning, fordi det ofte ender med dårlig akustik eller dyre løsninger,« siger han.

I stedet vil Finnur Pind tage akustikken med i de tidlige faser med det nye værktøj og gennem hele designet. Det er meningen, at man skal kunne verificere akustikken på en time i stedet for tre dage, som det tager nu.

»Med værktøjet får du 3D-modeller af det rum, du designer, og når du arbejder med den model, kan den beregne, hvordan lyden i rummet vil lyde, og hvordan lyden ændrer sig, når du skifter materialer og geometri. Dermed kan man tune rummet,« siger Finnur Pind.

Akustik mindsker stress og forbedrer læring

Om akustikken i et rum er god, defineres ud fra, hvad rummet skal bruges til. For eksempel skal lyden i en børnehaven dæmpes, så rummet bliver så stille som muligt. Det kræver store mængder lyd-absorberende materialer. I klasselokaler og auditorier er det vigtigt, at man kan høre underviserens stemme helt nede bagerst i lokalet. Det kræver lydabsorberende materialer placeret de rigtige steder, fortæller Finnur Pind.

Læs også: Tiden går, det danske atomaffald består

Forskning viser også, at der er en enorm forbedring i for eksempel elevers evne til at fokusere, lære og studere, når akustikken er god. Desuden kan stressniveauer nedsættes på støjende arbejdspladser, og produktivitet på kontorer øges i rum med god akustik.

Finnur fortæller, at der er tre faktorer, som definerer akustikken i et rum, og som simulationsværktøjet derfor skal arbejde med: formen på rummet, materialerne og så spaceplanning, der omhandler, hvilke funktioner du kommer i hvilke dele af bygningen og lignende.
»Du vil for eksempel ikke placere noget meget larmende ved siden af folk, der skal koncentrere sig,« siger han.

De tre faktorer er tæt forbundne med arkitekturen, og det giver derfor god mening for arkitekter at involvere akustikken tidligt i processen.

Dårlig akustik reddes med møbler og tæpper

Hos Henning Larsen Architects A/S, som Finnur Pind arbejder sammen med om at fremstille værktøjerne til at beregne akustik tidligt i processen, fortæller partner og Head of Sustainability Engineering hos Henning Larsen Architects A/S Jakob Strømann-Andersen, at akustikken i dag ofte bliver til en indretningsopgave frem for en arkitektonisk opgave.

»I dag er det noget, du tager op, når bygningen er designet,« siger Jakob Strømann-Andersen.

Det kan for eksempel være at regulere akustikken med overflader såsom tæpper eller akustikpaneler på vægge og lofter. Eller det kan være gennem møblementet.

Læs også: Bjarke Ingels vil bygge Nordens højeste hus i Nordhavn

De nuværende værktøjer til beregning af akustik har desuden den hage, at de fokuserer på validering, fortæller Jakob Strømann-Andersen, altså om akustikken er god eller dårlig. Ikke så meget om hvordan man kan skabe et endnu bedre lydmiljø.

Lydmiljøet er en del af det fysiske arbejdsmiljø

Akustikken er vigtigt, fordi den er en del af indeklimaet på niveau med oplevelse af dagslys og temperaturer. Den indgår i hele den samlede måde, man fornemmer en bygning på, fortæller Jakob Strømann-Andersen. Det handler ikke kun om decibel eller at dæmpe støj.

»Når det visuelle og det auditive går op i en højere enhed, får mennesker en større nærhed i det fysiske miljø, de er i. De bliver mere til stede, og på den måde arbejder de mere aktivt og får en højere produktivitet,« siger han.

Auditivt design handler altså om at fremavle et godt lydmiljø. Særligt i kreative arbejdsmiljøer som skoler, universiteter og åbne kontorlandskaber, hvor interaktion og vidensdeling er vigtigt, kan lyd fordre en højere produktivitet.

»Det er et vigtigt element som vi for eksempel bruger bevidst på vores egen tegnestue, hvor vi alle sidder i et summende åbent arbejdsmiljø« siger Jakob Strømann-Andersen.

Emner : Lyd
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er desværre blevet moderne i boliger med bare gulve og næsten ingen gardiner, og det giver en elendig akustik. Som ældre med dårligere hørelse kan det være svært med mange gæster at høre hvad der bliver sagt. Måske det er årsagen til at man ser annoncer for høreapparater overalt, selvom det næppe afhjælper elendig akustik.
Jeg gad vide om de som indretter sig sådan tænker over hvad det betyder akustisk.

  • 1
  • 0