Nu skal 85.000 solcelleejere afregnes efter omstridt model
Fra årsskiftet skal 85.000 solcelleejere, som tidligere har været afregnet efter årsbaseret nettoafregning, overgå til en omdiskuteret afregningsmodel.
Flexafregning er navnet på den nye metode, og den har fra starten mødt store protester fra solcelleejerne. De nye regler står nemlig til at give gruppen af solcelleejere en årlig meromkostning på mellem 17 og 42,5 millioner kroner. For hver enkelt solcelleejer betyder det en ekstra udgift på 200-500 kroner om året.
Hos Denfo - foreningen for danske energiforbrugere, der også omfatter danske solcelleejere - har man fra starten kritiseret den nye afregningsmetode.
»Med reglerne for flexafregning bliver forholdene for solcelleejere endnu engang forværret, selvom de rent faktisk bidrager til den grønne omstilling og den danske energisektor,« siger Michael Hvitfeldt, formand for Denfo.
Intet alternativ
Da overgangen til flexafregning først blev introduceret, fik kritikken fra solcelleejerne energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til at iværksætte en undersøgelse af, om der var alternativer til afregningsmodellen.
Energistyrelsen undersøgte derfor 14 alternativer til flexafregning, men i juni 2018 meddelte Energistyrelsen, at ingen af de undersøgte alternativer kunne implementeres i virkeligheden.
Ingen af alternativerne var »juridisk eller omkostningsmæssigt mulige at implementere«. Enten ville de føre til ekstraomkostninger for administration og for andre forbrugere, eller også ville de være i strid med gældende EU-regulering.
Med Energistyrelsens afklaring var der således ingen vej tilbage for de 85.000 utilfredse solcelleejere.
Forhold forværret igen
Hos solcelleejerne i Denfo mener man, at reglerne for flexafregning rammer de 85.000 egenproducenter med tilbagevirkende kraft på trods af en politisk aftale om fredning af de aktuelle forhold for området frem til 19. november 2032 .
Denne aftale blev indgået mellem solcelleejere og en stribe politiske partier i 2012. Aftalen gav lovning på, at der ikke ville blive ændret på afregningsreglerne 20 år frem for de solcelleejere, som allerede havde investeret i anlæg på daværende tidspunkt.
Udover at bryde med tidligere aftaler mener formanden for Denfo, Michael Hvitfeldt, at flexafregningsreglerne forhindrer, at egenproducenterne kan lade målerne løbe baglæns, sådan som solcelleejerne ellers har ret til, jævnfør gældende lovgivning.
»Vi mener i Denfo, at reglerne for flexafregning er i strid med eksisterende lovgivning, og derfor har vi lagt sag an mod ministeriet,« siger Michael Hvitfeldt.
Denfo har i november 2018 fået anerkendt foreningens retlige interesse i sagen ved Københavns Byret.
De private solcelle-ejere kan vel anses som såkaldte "prosumers"; de er både forbrugere og producenter på samme tid og forskellige tidspunkter. Nogle gange producerer man mere end man forbruger, andre gange omvendt. Begge dele bør afregnes til markedspris, som kan være vidt forskellig indenfor et døgn. Det motiverer elmarkedet til at høste den grønne el når den er billig, og spare når den er dyr.
En større forskel mellem spidslast og lavlast giver bedre forrentning på batterier elkabler, ude og hjemme.
Der er også eksempler på at folk organiserer sig i fælleskaber og deler strømmen imellem sig udenom elmarkedet.
Når man nu har en energikilde, der (i hvert fald i sommerhalvåret) i høj grad følger forbrugskurven, så laver man incitament til at solcelleejerne flytter forbrug fra lavlast om aftenen til højlast i dagtimerne, fordi det bliver givtigt at bruge strøm, når man selv producerer. Det er da Ebberød bank.
Vi bruger i dag komfur, opvasker vanskemaskine og tørretumbler i aftentimerne og bidrager med masser af sol-el til nettet kl. 9 - 16. med de nye regler, vil vi sætte storforbrugerne til at køre kl. 9 - 16.
Problemet er jo bare, at som solcelleejer betaler afgift for købt strøm, men får ikke afgift for det strøm man sælger. Nettomålerordningen gik jo på, at man trak produktion fra forbruget, inden der blev afregnet. Ordningen viste sig for dyr, da solcellerne faldt i pris, og for mange hoppede på ordningen (bl.a. også fordi man kunne trække 125% af anlægget fra i skat).
Så afregningen er jo lavet om for nyere anlæg. Problemet med det her er, at folk har købt under en bestemt forudsætning, som der blev lavet en klar aftale om, og nu laver man det så om alligevel. I det hele taget har solcellebranchen lidt meget kraftigt af, at man ikke aner hvad man vil, og derfor har lavet utrolig mange skift og katastrofeopbremsninger, hver gang man lige får kigget på tallene.
....ok det ser dog vist ud til, at man kun skal betale afgift af nettoforbrug, så forskellen primært er momsbetaling. Uanset hvad, så er det en ændring af en eksisterende aftale, som koster solcelleejerne ekstra penge.
og det er ikke med tilbagevirkende kraft, og ikke et politisk løftebrud.
Det er en dom i Landsskatteretten, som er årsag til ændringen.
Jeg er helt klar over, at nettoordningen bevidst blev skruet sammen med en vis overbetaling/tilskud - fordi man ville have gang i solcellemarkedt (Tyskland gjorde noget lignende). De ældste anlæg under nettoordningen kunne lige løbe rundt, under forudsætning af stigende el-priser - som dog udeblev. Efterhånden blev solceller billigere, så de sidste, der kom med fik en rimelig forretning ud af det. Men alle har investeret i tiltro til vilkårene. Blandt de sidste anlæg er også anlæg med knap så gunstig placering, der således kun var en investering i balance under vilkårene i nettoordningen.
At man har lagt en mindre betaling til nettet oven i, kan jeg til nødt acceptere - men at gå over til en afregningsform, der arbejder stik mod en hensigtsmæssig tilskyndelse til at bruge el i lavlastperioder er det jeg kalder Ebberød Bank.
http://wp.me/p1RKWc-1e
Helhedssyn, tak.
Da vi købte solcellerne havde samfundet en intens interesse i at få etableret alternativ energi - derfor de relativt gode vilkår til de, som satsede.
At belønningen nok var lidt for stor er en rimelig betragtning, men det forhold gjorde man noget ved, da vi efterfølgende blev pålagt distributionsbetaling for den el, som vi hentede fra nettet. Det er jo langt den største del af vores forbrug, da vores egetforbrug overvejende ligger uden for solcellernes produktionsperiode (aften, nat og vinter).
Vi mente også dengang, at vi skulle gavne samfundet. Forbruget har jo altid været størst i dagtimerne, så vi skulle være med til at udjævne over døgnet ved at producere om dagen og selv forbruge uden for dagtimerne. Altså starte vaskemaskine, opvaskemaskine mv. efter spisetid.
Med de nye regler straffes vi for samfundstænkning. Nu skal vi forbruge i dagtimerne - altså mens vi selv producerer - for at spare på egne udgifter.
Hvis ikke det var så dyrt, ville vi installere batterier til opsamling til eget brug om aftenen og sætte en dypkoger i varmtvandsbeholderen, så vi selv fik mest muligt udbytte af vores egen produktion.
Hvordan ville det samfundsmæssige aspekt så se ud - og hvor ville samfundets gevinst ved de mange små el-prooducenter være?
Skal vi begrænse samfundets CO2 udledning maksimalt, skal alle metoder i brug. Jeg tænker, at man er alt for længe om f.eks. at få etableret solfangere, som kan levere overskudsvarme retur i fjernevarmenettene på samme måde, som solcellerne gør til elnettet.
På den måde ville man i sommerperioden kunne begrænse behovet for energi produceret ved forbrænding - uanset energikilden vil forbrænding altid udlede CO2. Og udgifterne til solfangere ville være relativt beskedne både til anlæg og drift.
Skal vi i Danmark nedbringe vores CO2 udledning til det halve, er det vanskeligt at se, hvordan det kan lade sig gøre uden at tage ALLE midler i brug. Selv med en halvering vil vi stadig bruge mindst 4 gange vores relative 'ret', hvis kloden skal være i balance.
Det bliver svært for os, men betydeligt værre for vore efterkommere.
Jeg har solceller og må tilstå at jeg finder ordningen ganske omstændelig. Men som det er i dag betaler jeg skat af min produktion = 600kr/1000kwh. Skal jeg stadig det??
det kan jo tillades at bruge batterier til opbevaring af strøm
også for dem der er netto afregnet.
Et er hvilke vilkår man tilbyder nye egenproducenter noget andet er hvordan man ændrer vilkårene for dem der allerede har investeret i tiltro til gældende regler, politikeres løfter og en forventning til markedet.
De 85000 anlæg der blev installeret efter lovgivningen fra 2010 til indgrebet i efteråret 2012 (årsbaserede nettoafregning - gruppe 6) har bare måtte akceptere at forudsætningern for deres investering er blevet forringet gang på gang.
For mit anlæg med tæt på 0 i års netto køb/salg er prisen for at være tilsluttet nettet og bruge det som buffer steget med tæt på 300% fra 2012 til 2017 (på N1 net i Eniig's område).
Mit eget overslag på udgiften ved flexafregning baseret på historiske spotpriser på time niveau, historisk produktion og forbrug på timeniveau og en avance på 10% plus moms giver en forventet merudgift nærmere de 750 end 200-500kr
Jeg har også fået at vide at N1 indtil 3 dage før 1/1-19 kan udskyde det hvis de ikke bliver klar og at mit salg af el skal ske til Vindstød til spotprisen.
Der er også stor usikkerhed om prisen som jeg skal købe strømmen til. Eniig har skrevet til mig at når jeg overfår til flexafregning kan jeg vælge at købe deres FlexEl produkt der citat:"Din pris afspejler dagsprisen på el og varierer måned for måned"
Men mon ikke de også komme til at tilbyde salg af strøm til spotprisen plus avance og moms som loven lægger op til .....
Det er så temmelig usikkert hvad merprisen bliver til næste år med flexafregning da det jo er at spå om spotpriserne og ikke sikkert at historiske priser over et år giver et retvisende billede på udsvingene.
Men med flexafregningen nærmer prisstigningen sig 350-400% i forhold mine forudsætninger - Det kommer til at tage nogle ekstra inden mit anlæg er tjent hjem
For at føje spot til skade har jeg også en "ulovlig" el-måler der måler produktion på faseniveau. Dvs jeg kan samtidig købe og sælge strøm. Fremadrettet må de ikke sættes op men ønsker jeg den skiftet til en summationsmåler skal jeg selv betale for måler og udskiftning (ca 1500kr)
Da fremtidig afregning jo skal ske på timenivau vil det også være helt ligetil at kigge i datahub'en og opgøre køb/salg på timeniveau således at man kun beregnet et køb/salg for det netto forbrug/produktion der har været i samme klokketime.
Men nu venter "vi" så bare på hvilken skive (forringelse) der skal skærres næste gang.
Ja, det er der ikke ændret på. Har man anvendt den regnskabsmæssige metode med fradrag for anskaffelsen af anlægget skal man fortsat beskattes af hele produktionen til de 60øre/kWh de første 10år og 40øre/kWh de efterfølgende.
Det helt uagtet at den strøm man ikke bruger direkte fra næste år sælges til en væsentligt laveres markedspris via flexafregning. Det vil kræve (endnu) en ændring af lovgivningen at lave beskatningen om.
Der er bestemt intet teknisk til hindring for kun at beskatte den solgte strøm med den faktiske salgspris og kun bruge de høje standard satser for den strøm der anvendes direkte og for evt udbetalt overproduktion.
Som reglerne er idag kan man ikke tilslutte batterier for døgn udjævning på et eksisterende gruppe 6 anlæg og det har lang udsigter med batterier til sæson udsving.
Og er det overhovedet i el net selskabets eller samfundets interesse med mange små batterier der ikke kan styres centralt for at stabilisere nettet ?
Men som djævlens advokat - hvornår tror i at der der kommer en batteriafgift på net tilsluttede batterier ?
Det er allerede et lovkrav at de registreres så det kræver ikke meget fantasi til at omfinde en afgift på samme.
Troværdighed ?
Tjah, det stiller jo dette generelt interessante spørgsmål:
Hvor meget kan man efterhånden stole på en aftale indgået med politikere - eller sågar en minister ?
Troværdighed ?
Tjah, det stiller jo dette generelt interessante spørgsmål:
Hvor meget kan man efterhånden stole på en aftale indgået med politikere - eller sågar en minister ?
Det er en afgørelse i Landsskatteretten, som gør udslaget.
Dem stoler du vel på. ?
Som solcelleejer kan jeg fortæller at jeg virkeligt føler mig røvrendt af staten. I den grad.
Faktisk pisser det mig så meget af at jeg nok skal forringe statens økonomi så meget at det ikke kan betale sig for dem at opføre sig som tyveknægte og svindlere.
Jeg forventer at i løbet af næste års tid at gå i ø-drift - uanset om det kan betale sig. Ikke om jeg skal være tilkoblet et sådan uvederhæftigt bondefanger system.
@ Finn
Jatak til helhedssyn.
Det synes jeg bare ikke fremgår af dit indlæg.
Havde der ikke været kolde kontanter i at anskaffe solceller den gang, var der næppe mange som havde gjort det.
Jeg mener også at vi dengang havde gjort klogt i at vurdere den samfundsøkonomiske gevinst. Eller nok rettere tab, ved at installere så dyre anlæg. Så have ordningen næppe levet så længe, som den gjorde.
De koster trods alt de øvrige skatteydere over ½ mia. kr. pr år at solceller på den gamle nettoordning giver fritagelse for afgift på el til privat forbrug.
Landsskatteretten har en høj troværdighed, men dømmer efter gældende lovgivning.
Så hvad med aftalen af 2012 ?
Hvor forsvandt den lige hen ?
Underkendt af domstolen.
Magtens 3-deling
Irriterende godt svar ;-)
Men selvfølgelig bør jeg følge op med et "Jamenalligevel"...
Generelt er magtens 3-deling ikke rigtigt slået igennem her til lands, hvor domstolene sorterer under justitsministeriet.
Derudover er landsskatteretten en skatteinstans - ikke en domstol.
I dette tilfælde er problemet opstået, fordi en myndighed, direkte underlagt regeringen, har indklaget praksis til landsskatteretten.
Noget tilsvarende gælder iøvrigt den ændrede betaling af Netbidrag.
Så kan man holde det op imod at denne ændring kommer 7 år efter at ordningen er trådt i kraft. Så lang behandlingstid har Landsskatteretten altså ikke.
Det lugter fælt af ryggesløse politikere, og voldsomt lobbyarbejde fra organisationer med midler, og en interesse i at stække privat energiproduktion.
Og nogen af os kan kun gisne om, hvem det kan være.
Løsningen er simpel:
Der trækkes ekstra kabler til de energikrævende ting i huset.
Der laves et separat solcelleanlæg med batteri kapacitet, som ikke er tilsluttet el-nettet.
Man installerer automatisk mekanisk bryde-omskifter(e), som skifter mellem el-nettet og lokalnet. Så er solcelle delen aldrig i fysisk kontakt med el-nettet og så burde de uvederhæftige kunne rende og hoppe noget så grusomt.
Du overdimensionerer dit ekstra anlæg med en faktor 3 på solcellesiden - men bibeholder en lille inverter.
Batteri kapaciteten dimensioneres til omkring 20KWh.
I tilfælde af fuld batterikapacitet opvarmes lagertank med varmt brugsvand til max. temp.
Når du så går over til ø-drift tilføjes en effektiv diesel generator - der er nogle ret gode derude. De data jeg har viser at den kommer kun til at køre i Nov-Mar - og ikke hele tiden. Mit anlæg producerer omkring 4-6KWh på en lys vinterdag. Omkostningerne ved generatoren opvejer en god del af besparelsen, hvis ikke det hele - men til gengæld får el-mafiaen ikke en krone. Og det har stor herlighedsværdi.
Det interessante i denne sammenhæng er, at det var Dansk Energi der kørte kampagnen om at staten mistede så og så mange skattekroner (jeg tror det var ca. 375 mio) pga solcelleordningen med årsafregning.
Sjovt der ikke var den mindste kommentar til at Dansk Energi's medlemmer samtidigt og fremadrettet modtager et årligt tilskud på 6.900 mio kr for at benytte biobrændsler aka træflis.
Det ligger ikke fjernt at tænke, at Dansk Energi har det svært med at miste (en lille del af) sit monopol på at producere energi. Samtidigt er foreningen så magtfuld at den kan få statslige organer (Energinet og ENS) samt politikere til at danse efter deres pibe.
Det nytter ikke at blive sur over de nye regler; hvad kan man som alm. borger gøre ved det ?
Man bliver kun straffer økonomisk, når ens solceller leverer strøm ud på nettet, så:
Der vel ingen hindring for at ens solceller kan bruge overskudsstrøm til at oplade batterier.
Disse batterier må iflg. regler ikke afgive strømmen til hustandens grid net.
Men de må gerne afgive strømmen til off grid, såsom: oplade elbil, vaskemaskine, elpatron, tv, fryser, køleskab.
Har jeg ret ? Kommentar udbedes!
og samtidig bevarer afgiftfrihed på træ
Jeg var lidt ærgelig i 2012 over jeg aldrig nået at få installeret solceller, i dag kan jeg så kun være glad for det.
Og hvis man endelig skal ændre nettomåler ordningen hvorfor så ikke gøre det til en dagsbaseret aftale i stedet for time, det ville virke mere retfærdigt, og måske undgå at folk begynder og bruge langt mere af deres egetproduceret el i dagtimerne..
Det er også på denne måde kontraproduktivt i forhold den grønne omstilling. Men det er åbenbart vigtigere at forhindre egenproduktion, end at udnytte fossilfri el.
En ting, som er værd at tage med til debatterne i det nært forestående folketingsvalg - også for dem, som ikke har solceller.
Det kan jeg godt forstå. Der er (endnu...) ingen tegn på ændringer af, at PSO og elafgift nettoafregnes på årsbasis i Gruppe 6. Det er her, den helt store beparelse ligger, og det gør stadig Gruppe 6 langt mere attraktiv end de "ordninger", der har været siden 2012 og stadig den dag i dag.
Uden Gruppe 6 bevirker de høje tariffer, elafgifter, moms, PSO mm, at der bliver meget stor prisforskel på prosumeres køb og salg af el. Den store forskel kommer til at fungere som indirekte tilskud til private investeringer i behind-the-meter batteriløsninger og energideling i den kommende tid, hvor batterier falder markant i pris. Husstandsbatterier til maksimering af husstandens egetforbrug af solcellestrøm på døgnbasis kan gøre husstanden nær uafhængig af nettet i mere end halvdelen af året til en overkommelig tilbagebetalingstid om få år.
At det kommer til at kunne betale sig rent privatøkonomisk er faktisk lidt ærgerligt, for rent samfundsøkonomisk ville det være både mere omkostningseffektivt og bedre for elnettet at installere større systembatterier strategiske steder i distributionsnettet.
Som sædvanlig er det ikke en enten-eller situation, men en både-og udvikling. Det betænkelige er så, husejere (læs: tag- og haveejere) kan investere i egne batterier og spare elafgifter og tariffer, mens bl.a. lejere må betale mere for nettet og de kommende systembatterier uden solcelleejernes tilsvarende bidrag.
Tjah, det kunne jo bruges til udligning, men ærligt talt, er det smart at indføre afgifter på ny grøn teknologi? Eller ser vi tegn på, at hele elsektoren står over for en større omvæltning og demokratisering som følge af ny, billig teknologi til decentral produktion?
Hvis folk vil klare sig selv, og betale den indtil videre betragtelige pris for det, så skal de da have lov, uden yderligere benspænd.
Med et retorisk spørgsmål: Min nabo har en Jagt/sommerhytte, som ikke har indlagt strøm. Skal han så også betale til energiselskaberne som skjult socialhjælp ?
Der har været meget diskussion om det rimelige og hensigtsmæssige i elafgiften, som forvrider billedet. Men det er vel ikke solcelleejernes skyld.
Elafgiftsloven gælder slet ikke for off-grid anlæg. Der er ikke skat på elektromagnetisk indstråling på egen matrikel - hverken på radisser, jordbær eller solceller i ø-drift
Gert.
Nej, solcelleejerne følger blot de gældende regler.
Hvor ville det have været meget letere hvis egenproduktion ikke var tilladt.
Her skulle solceller have et pænt og direkte tilskud, hvis vi ønskede de mange private anlæg etableret.
Tilskudssatsen kunne så have været reduceret i takt med at anlæggene blve billigere og billigere.
Forbrug af el skulle så fortsat være på de kendte betingelser.
Eller med gradvis nedsættelse af elafgiften, så danskerne ikke skal blive ved med at betale flere gange så meget per energienhed for den grønne strøm, som er hjørnestenen i den grønne omstilling, som for diesel og benzin, der skal udfases.
Iflg denne grafik belastes el næsten 3x diesel og 2x benzin: https://www.danskenergi.dk/sites/danskener...
Mads
Måske et og istedet for eller?
Så kommer det alle ligrligt tilgode
Jo, men forhåbentligt slipper vi for den slags gammelkommunistiske tiltag.
Du mener som i Tyskland, hvor støtten følger etableringstidspunktet, og sænkes hvert kvartal ?
Det lyder besnærende, men jeg ved selvfølgeligt ikke, om der er en grund til, at man har villet opfinde sin egen løsning.
Det vigtige er, at man kan stole på de betingelser, som stilles op inden man etablerer anlægget.
Ellers giver det umiddelbart god mening at placere solceller på eksisterende tag, og formodentlig vil det være tilstrækkeligt til at dække den solcellemængde, som giver mening i vort energimix. Med mindre selvfølgeligt at den nuværende zigzag-kurs gør at alt for mange ender med at trække stikket.
@Flemming
Jorden er rund, og plankommunisme har spillet fallit for mange år siden.
Vi har solceller fra dec. 2011 - lige før prisen faldt drastisk. Man tager en risiko. Anlægget producerer ca. 85% af det budgetterede, og elprisen er faldet, hvor en stigning var ventet. Driftstiden er forventet 20 år, men er i virkeligheden ukendt
. Alt det var kendte ricici. Men rammebetingelserne stod fast - troede vi.
Gert
Netop.
Jeg tror nettomåling blev introducetet for at sløre hvor stort tildkuddet i realiteten blev.
Måske det det, der politisk var muligt uden at kalde tingene ved deres rette navn.
Ikke engang her kan vi blive enige. Hverken om det er tilskud eller størrelsen af det.
Tak for dit gode og interessante indlæg.
Jeg har også regnet på solcelleanlæg flere gange, blandt andet i 2011.
Men i modsætning til dig kunne jeg ikke konstatere at ret mange rammebetingelser var garanteret faste. Det er måske derfor jeg havde en del forbehold over for investering i solceller til private.
Kan du hjælpe med hvilke afgørende rammebetingelser du på daværende tidspunkt mente var faste, og hvilket grundlag du byggede det på (andre må også gerne byde ind).
Vedr. Årsagen til netto-årsafregning.
Man skal huske på, at der var et politisk ønske om at få gang i sol-el, hvor Danmark var bagud i forhold til vore sydlige naboer. Der i hvert fald 2 årsager til ordning blev basseret på netto-årsafregning:
1: Det kunne etableres alle steder - også med traditionelle, mekaniske målere. Enten skal måleren kunne tælle baglæns, eller der skulle opsættes 2 målere. Noget, der kan etableres ved installationen og ikke krævede elektroniske målere med trådløs time-aflæsning.
2: Enhver husejer kunne beregne økonomien i anlægget udfra elforbrug, anlæggets garantiproduktion og el-prisen.
- og så havde ordningen også et indbygget incitament, at man fik nogle el-producenter, der producerede i højlasttimer og brugte en ret stor del i lavlast.
- Selv om den nuværende ordning vist i gennemsnit er bedre end nette-årsafregning var, da den ordning blev indført (fordi cellerne er blevet billigere), går det meget trægt med at etablere solcelleanlæg - velsagtens fordi økonomien er svær at beregne for den enkelte. Det er ubekendt for de fleste, hvornår på døgn og år, at elforbruget ligger.
Det
er
vist
direkte
forkert
Solceller
producerer
ringe
hele
vinteren
hvor
energibehovet
er
størst
møgeditor
det er ikke forkert, om sommeren er der stort behov for at kunne producere el uden at der samtidig laves varme. Se denne sommer, der producerede solcellerne mere strøm end vindmøllerne om dagen. strømprisen var samtidig høj.
Peter
Det er faktisk ikke det jeg husker.
Øndket var stort fra leverandører og fra elforsyningerne, der ønskede at øge elektrificeringen.
De turde ikke gøre det tydeligt for omverdenen hvad det faktisk kostede.
Det danske marked har kun perifert påvirket udviklingen af solceller, da det er ubetydelig i størrelse.
Det er rigtigt.
Om sommeren - og om vinteren - er der et stort behov for at kunne producere el uden at der samtidig laves varme.
Hvordan får vi bedst og billigt dækket det behov?
Solceller løser kun behovet om sommeren.
Vindmøller løser behovet både sommer og vinter.
Hvilke fordele er der ved bruge ressourcer på opsætte mange solceller, når de ikke løser hele behovet?
Vi skal jo - uanset solceller - opsætte mange vindmøller, så vi får løst vinterens behov. Når de mange vindmøller er opsat, så producerer de jo også om sommeren.
Både sol og vind har den grundudfordring, at de leverer strøm "som vinden blæser og solen skinner".
Så uanset hvilke af disse teknologier vi anvender, så får vi behov for lagringsteknologi, som der også skal investeres. Når vi så HAR investeret i lagringsteknologi, så er der vel ingen fordele ved at have solceller OVEN I de vindmøller vi er nødt til at have aht. vinter-behov?
Jens.
Korrekt.
Der er lavet beregninger over sammensætningen med det NUVÆRENDE elforbrug og ikke mindst den nuværende fordeling mellem sommer og vinter.
Forudsætningen var at sol og vind skulle dække hele behovet og derfor havde behov for ganske store ellagre.
Regneøvelsen gik på at minimere lagerkapaciteten.
Fordelingen var noget i omegnen af 87% vind og 13% sol.
Fremover vil behovet for el stige meget mere om vinteren, end om sommeren, fordi der skal levres en pæn mængde el til opvarmning.
Behovet til opvarmning er som bekendt størst om vinteren.
Den udvikling vil presse solcelleandelen langt ned. og øge behovet for vindkraft.
Om det ender med et 0 (nul) har jeg ikke nogen idé om, men kunne være interessant at regne lidt mere på.
En ting var at el i sommeren 2018 var dyrt. Det er bare ikke generelt gældende.
El er normalt lidt billigere og har en mere stabil pris om sommeren end om vinteren.
Ih, hvor er det svært at spå om fremtiden - især, når vores enkelte beslutninger griber ind i hinanden, og influerer på de utilregnelige forbrugeres adfærd.
Når en meget større del af vores varme skal laves af el, vil vi med vind-el få et kæmpeoverskud af el om sommeren.
Og derfor har jeg ikke en tro på, at Danmark skal køre ø-drift. Og jeg mener heller ikke at vores land skal plastres til med solceller på årsnetto-ordningen, og at den skal gælde for alle fremtidige solceller.
Da man indførte årsnetto-afregningen var det for at komme hurtigt igang (visse forsyningsselskaber forventede at bruge 10 år på installation af digitale målere) Og det er da rigtigt, som Flemming skriver, at Dk. er en lille spiller mht. sol-el og andre var meget godt i gang - det er vel den tyske ordning, der har dannet grundlag for et solcellemarked med voldsomt faldende priser?
Set i 20 års perspektiv var års-nettoafregning ikke så tosset. Inden for de 20 år når el-forbruget til varme ikke at eksplodere. Specielt ikke med al den flis, der importeres. Solceller er gode til at levere i højlastperioder om sommeren. om vinteren giver de "nul og nix", men da er vindkraften i sit es.
Jeg ser i fremtiden stor værdi i at handle med Norge og Sverrig. Vind skal handles øst-vest.
De store kraftvarmeværker har i dag varmelager til udglatning af døgnforbruget og til dels ugeforbruget. Længere strækker lagrene ikke. Så et højtryk, der bider sig fast (i nogle uger) hjælpes af solceller om sommeren og af Norge om vinteren.
Og så må vi også i fremtiden satse på en vis overkapacitet, som vi altid har investeret i. Forskellen er blot, at fossil-kraftværker (næsten) ikke bruger brændstof, når de står "stand by". Det gør vindmøller og solceller for resten heller ikke.
Min pointe er egentlig, at den ideelle kombination af VE-kilder nok kan konstruerers med nuværende teknik og behov, men fremtiden er - og skal være - foranderlig.
Netop. Med faldende priser til følge.
Det tror jeg absolut heller ikke på. Beregningen af lagerbehovet var HVIS vi skulle køre ø-drift, eller måske mere sandsynligt, hvis vore nabolande får en lignende sammensætning af produktionen.
Langt henad vejen klarer vi os helt uden egentlige ellagre. Er jeg overbevist om.
Nu, hvor vi er ved de 87.000 anlæg på års nettomåling, så bliver det da interessant at se, hvad der sker efter 2032, hvor ordningen ophører.
20 år gamle paneler, behov for at udskifte inverter etc. Gad vide om ikke en del af disse anlæg bliver demonteret til den tid.
Hvis så. Hvad har vi så fået for de omkring 500 mio. kr / år, som disse anlæg ikke har betalt i PSO, afgifter og indtil nu, moms af samme. ?
Efter min opfattelse:
En slat til ejerne. Især de sidst tilkomne.
Et stort beløb til import af anlæg, fra Kina først og fremmest.
Og har det været det værd. ?
@Flemming, du har fået strøm til samme pris som fra anholt vindmøllepark, nemlig 1,15kr/kwh, men vindmølleparker er hellige, så de får ikke lavet om på deres afregninger selvom der er væsentligt billigere muligheder i dag. Og med hensyn til imprt fra kina, så held og lykke med at finde noget elektronik der ikke er lavet i kina.
Nå ja sådan i flere hele træskolængder.
Sol på årsnetto afregnes som du ved til over 2 kr,-
men bortset fra det, så er både sol og vind blevet meget billigere siden den gang.
Derfor tilbage til spørgsmålet, hvad fik vi for de 20 * 0,5 mio. kr = 10 mia. kr som er og bliver sendt efter de 87.000 solcelleanlæg på årsnettomåling. ?
du glemmer at der betales skat af egenproduktion. men pengene går til opbygning af en produktionskapacitet på ca 600mw, 99% co2 fri.
Du fik en privat finansieret investering med privat risiko i en elproduktionskapacitet fra en ny VE-teknik, som ikke behøvede PSO-tilskud fra det offentlige. Ca. 7 mia. kr blev investeret - i løbet af ca. 2 år.
Hvis du påstår, at kun solcelleejeren har fordel af nettoordningen, er afregningsprisen da flot - men min påstand er, at mine solceller bidrager både med kapacitet og til udjævning af forbrugskurven - altså at jeg i gennemsnit leverer mest i højlast og forbruger i lavlast, og derfor har en positiv værdi for de øvrige forbrugere.
Det svarer til de gasfyrede kraftvarmeværker, der træder ind med el-produktion, når der er behov - og gemmer varmen i tanke.
Ikke. ?
Udover at I slap for PSO af det forbrug, som solcellerne leverede, slipper I også for afgifterne og af moms af det hele. (Indtil nu ihvertfald)
Hmm.
Nej.
Gaskraftvarme kan køre, når der er et behov på nettet, som ikke kan dækkes af sol og vind mv.
Solcellerne leverer sekund for sekund, det som de kan hente fra den aktuelle solindstråling.
7 mia. investeret. OK. Og 10 Mia. i ikke-betalte afgifter mv. over 20 år.
Det giver Jer et overskud på 3 Mia. De 7 Mia. er gået stort set ubeskåret til udenlandste producenter af udstyret.
Uanset hvem der har betalt hvad, så er det en rigtig dårlig forretning for husholdningen Danmark, at bruge så mange penge på så lidt.
Sorry, hvis det krænker din stolthed.
PSO betales af forbrugeren - ikke af producenten. Så hvis jeg skulle betale PSO ville det være af den el, som jeg køber. Jeg forbruger 4146 kWh/år (gns), men jeg har kun købt 3012 kWh/år - resten er forbrug af egen, samtidig produktion. Mht. moms og de fleste afgifter har du ret.
Men jeg anker lidt over, at det skal se ud til, at vi har alle fordelene og forsyningsselskaberne - og de andre forbrugere har besvær og udgifter med os.
Men det kan betragtes på en anden måde: Hvis jeg kørte ø-drift med batterier, skulle jeg vel ikke betale hverken afgifter PSO eller moms?
Blot til illustration: Forsyningsselskabet tilbyder at bruge min el, når solen skinner og give den tilbage, når jeg har brug for det. Jeg har den fordel, at jeg sparer et batteri - og den fordel skal jeg naturligvis betale skat af. Forsyningsselskabet har fordel af at kunne modtage min el, når de har brug for det, og leverer el til mig på vilkårlige tidspunkter, men da min produktion rammer deres højlast kan de få en fordel, som naturligvis skal bogføres som indtægt hos dem.
Kraftvarme får du til at lyde som fuldt regulérbare. Det er ikke tilfældet: Dels har disse værker en begrænset beholderkapacitet - og om sommeren vil de ikke fylde tankene, da det medfører lang opholdstid og stort varmetab. Men jeg skriver det blot for at vise, at solcellers produktion falder fint sammen med døgnforbrugskurven - og det betyder noget om sommeren. Selvfølgelig kan de ikke tændes og slukkes med i takt med meget varierende forbrug. Vindmøller har til gengæld et godt sammenfald med årsforbrugskurven - endnu da.
Til slut: Det er da rigtigt, at andre VE-anlæg i dag kan levere strøm til lavere pris - men de el-producerende anlæg, der blev bygget fra 80'erne og frem er stadig i drift og arbejder fortsat på afskrivning af anlægsomkostninger. Alting er jo blevet billigere - men de gamle investeringer skal afskrives.
Når mit solcelleanlæg bliver 20 år, har det produceret ca. 90.000 kWh til 1,1 - 1,2 kr/kWh - og jeg har tjent 10.000 - 20.000, hvis jeg undgår dyre havarier.
NB Mit Solcelleanlægs importandel er 50 - 60 %. Men hvordan er det lige med vindmøller?
Siden hvornår er det blevet forbudt at tjene penge? Vi der har investeret i et solcelleanlæg har gjort det ud fra nogle betingelser der var rimeligt faste. Det bliver så lavet om nu med flexafregningen. Det kommer til at koste alle forbrugere en hel del mere end nettomålerordningen.
Ja, direkte egetforbrug sparer (=afregner?) forbrugeren over 2kr/kWh, men som bekendt er direkte egetforbrug undtaget for elafgiftsloven. Så at sige at den strøm aftregnes af samfundet til over 2 kr svarer til at sige det samme for entilsvarende besparelse ved fx skift til LED pærer eller lavenergi hårde hvidevarer etc.
Så er der den del af egetforbruget, der er ude at vende på nettet. Der sparer man elafgift+PSO+moms, men det er mindre end 2kr. Man sparer ikke tariffer længere. De har været bruttoafregnet i snart tre år.
Peter.
Hvilken ordning er du på?
Og hvor meget el leveter solcellerne årligt?
Er det kun de ca 1,000 kWh som bruges direkte, eller ?
Flemming, man kan ikke se så snævert på det og jeg fatter slet ikke din heksejagt på nettoordningen - uanset hvad, så har den nedbragt fossilforbruget. Du skulle hellere bruge dine kræfter på hjernedøde afgiftsnedsættelser på fossilbiler, privatfly o.s.v.
Ja, sådan er det jo, når man køber varer som er produceret i udlandet, er det meste af vores forbrug måske ikke fra udlandet?
Mit solcelleanlæg
Køb 181k, moms 36k, opsætning 24k(det var der brug for i 2010!), dansk avance 20k, told(dengang) 10K. Rund regnet 90k til import = 50%. Det var ikke penge som var taget af forbrug, så det var noget der gavnede samfundsøkonomien big time!
Der findes to måder at 'høste' solenergi på:
Den ene består at sortmalede radiatorer i glas og ramme.
Den anden består af silicium i glas og ramme.
Den første metode kan under optimale forhold lave 5-600Kwh lunkent vand, årligt pr installeret Kwp, men efter en tur i et damlager og efterfølgende en gennem fortovs radiatoren, så er det kun omkring 400Kwh der ender hos forbrugeren.
Den anden kan lave 1000Kwh årligt pr installerer Kwp, men efter en tur gennem elnettet og en varmepumpe så er der omkring 2700Kwh varmt vand hos forbrugerne.
Forskellen er faktor 7 !
Radiator metoden lægger beslag på store jordarealer, som eller kunne være brugt til træer der opsuger Co2 fra atmosfæren og senere benyttes til bygge materialer. på nydansk kaldet: Carbon Capture Storage
Men for at sikre at der absolut ikke kommer til at vokse træer på disse jordarealer udsættes methan pruttende husdyr.
Radiator metoden kan kun benyttes i lokale rør systemer og kan ikke tranporteres tværs over landet, eller udveksles med nabolande.
Radiator metoden kan udelukkende lave lunkent vand
Silicium metoden kan installeres på hustage, dvs steder hvor naturen allerede er ødelagt.
Energi fra silicium metoden kan bruges til andet end lunkent vand, f.eks elbiler, vaskemaskiner, indistriproduktion mv.
Energi fra silicium metoden kan sendes til billig lagring i Nordisk hydro.
Energi fra silicium metoden kan enda også gemmen som lunkent vand.
Det jeg finder interessant i disse debatter, er at en kørende konsulent i sort malede radiatorerer og lunkent vand, meget vedholdende påstår at solenergi i Danmark er noget møg..........!
28/12-2018 kl 10:35
72 MW fra solceller, (energinet)
0 MW fra sortmalede radiatorer (solvarmedata)
@Michael
Dit rimeligt lange indlæg er også rimeligt ensidigt.
"Lunkent vand" systemer kan faktisk levere temperaturer over kogepunktet.
"Lunkent vand" systemer kan faktisk gemme energien i dage/uger/måneder.
og så kan arealerne til solfangere/solceller bruges til at end at plante træer på. Planter optager også CO2 og arealerne kan fint bruges til afgræsning.
@Flemming
Foruden en masse strøm, har vi fået lærdom;
At årsnettomålerordningen var noget makværk.
Denne lærdom har gjort at netto ordningen nu er ændret til timebaseret.
Set i lyset af konstant faldende priser på batterier, mener jeg vi burde have en døgnbaseret nettoordning i stedet for en timebaseret.
@Jakob.
Ja, det er lidt ensidigt.
Solceller er på næsten alle parametre solvarme overlegent, selv på lagrings siden er solcellerne bedst med 3 metoder: Hydro, kemisk samt lunkent vand.
Det er kun pris/Kwh hvor solvarme hidtil har været førende, men den tid er så småt ved at rinde ud.
Lad os for hulen da omfavne solcellerne, i stedet for at opfordre til middelalderlove og plankommunisme.
@Michael
Aner ikke hvor du får det med "middelalderlove" og "plankommunisme" fra.
Vi andre regner bare, og der er det, som du selv siger, sådan at store solvarmeanlæg har været en bedre investering.
For os som nåede at få et par år med under nettomålerordningen har solceller heller ikke været så ringe. Men det er jo stoppet - og jeg er enig i at man ikke på den måde det blev gjort kunne lade alle de andre betale for infrastrukturen uden at solcelleejere skulle bidrage.
Til Flemming
Jeg er på års-netto-ordningen. Modtager vist stadig 0,60 kr pr. ekstra produceret kWh - og betaler normal takst for ekstra-forbrug i de år, hvor jeg har el-underskud.
Ja, kun ca. 1000 kWh om året bruges mens de produceres - Jeg køber og sælger således ca. 3000 kWh/år (i runde tal).
Det er IKKE fordi vi har et stort vinterforbrug - det er fordi vi har et stort aften/nat forbrug.
@Jakob
Det er fint nok at regne, det gør jeg også.
A til strøm
B til varme
C til transport
Årlig sum = X
Så regner jeg på hvad jeg kan gøre for at den årlige sum, kan blive så lav som mulig og med kortest mulige tilbage betalingstid.
Peter
Så er PSO jo også en udgift du ikke har når du har solcellerne. Altså en besparelse for dig. Og en udgift for samtlige øvrige elforbrugere.
@Flemming
Hvilken PSO ?
Mener du den der bliver stille og roligt overført til personskatten ?
Så hvilken udgift er det solcelle ejere ikke har fremover?
Hvis du har viden om at solcelleejere slipper for den del af personskatten, må du gerne dele ud af din viden!
Søg erstat 'el' med 'gulerødder'
DER ER INGEN FORSKEL !
Michael
Hvis du betaler PSO og energiafgift for dine gulerødder, så find en ny forhandler.
@Flemming
Når jeg køber en given vare så betaler jeg penge til producenten og penge til statskassen.
Der er INGEN forskel på ovenstående, hvad enten det drejer sig om en bil, strøm, gulerødder, eller æbler !
Hvad du og andre så kalder statskassens andel og hvor stor den er, er ligegyldigt og ændrer ikke en tøddel ved at:
Producenten får nogle penge og statskassen får nogle penge !
DER ER INGEN FORSKEL
Hvor ville det have været kedeligt ig uden de lange fruggtesløse diskusioner, hvis solceller hos private blev afregnet således:
El der straksforbruges er afgiftsfrit som nu.
El som leveres til nettet afregnes til en fast pris på 1-2 kr/kWh i 20 år (i 2011)
Nye anlæg afregnes til lavere takst i forhold til de faldende priser på anlæg .
El fra mettet købes på helt almindelige vilkår som alle elforbrugere gør
Det giver synlighed og gennemskuelighed
O g tillader fortsat egenproduktion.
@Flemming
Det er alt for høj en pris. Hvorfor ikke bruge den ordning der er.
Der kan fås markedsprisen plus et tillæg. Seneste udbud gav 2,28 øre/kWh i tillæg til markdsprisen
https://ing.dk/artikel/teknologineutralt-u...
Ja i dag.
HVIS man politisk ville individuelle anlæg i 2011 var det jo niveauet der var behov for den gang
I dag er det meget lavere. Enig
Min pointe er mere at det ville have været krystalklart for de fleste hvad der blev ydet i tilskud og dermed hvad det kostede samfundet.
Det kunne også have været styret i omfang
med puljer
Straks afregning er voldsomt dyrt i data behandling.
(yderligere teknisk handelshindring)
Eller mener du nuværende timebaserede netto måler ordning?
plus et tilskud ? Hvorfor i alverden give et ekstra tilskud?
Jeg mener at folk der opsætter solceller må acceptere at de kun får markedspris for deres overskudsproduktion.
Mange diskusioner ville være blevet meget kortere hvis folk holdt op med at fokusere på fordums fejl, og bare accepterede den lærdom der har resulteret i nuværende timebaserede netto måler ordning, som faktisk er en rimelig model.
Jeg mener dog at alle tekniske handelshindringer skulle stoppes, og at en døgnbaseret netto måler ordning vil være bedre end timebaseret.
@MM
Så du mener at al strøm altid skal afregnes til markedspris, i så fald var der ikke en eneste vindmølle i danmark. Når man i dag skal opsætte et energiproducerende anlæg vil der altid være en garantipris med. anholt er et fint eksempel, 1,15kr/kwh. lad os da få den park lukket.
@Christian.
Jeg snakker om Nettomåler ordningen.
Opsætter man et solcelle anlæg der producerer mere end man selv kan forbruge, må man acceptere at man kun får markedsprisen på sin overskudstrøm.
@Christian
Indtil nu har du ret mht afregningspris.
Men vi er tæt på at VE klarer sig på markedsvilkår.
Seneste udbud kom ned på et støttebeløb på 2,28 øre/kWh i 20 år.
https://ing.dk/artikel/teknologineutralt-u...
Enig
Lad os se på hvordan vi kommer i mål med fossilfri energiforsyning
Det er ikke ambitiøst nok !
Hvis alle lande gør som vi har gjort til dato; Konvertering af kulkraft til biomasse i anlæg der ikke kan regulere indfyringen 0-100% som funktion af sol/vind. Så bliver der er problem med mængden af biomase.
Vi skal have en energiforsyning der fungerer som invers funktion af sol og vind, 0-100% regulerbar.
Hydro kan bruges men er en begrænset ressource, og i takt med flere og flere lande vil benytte hydro, skal der andre ting på banen.
Det er dem vi skal få gang i, store som små ting!
Massiv overkapacitet på sol og vind.
Og så har vi i dag nogle kraftvarmeværker på gas, får de en VP som supplering kan disse eksisterende anlæg benyttes.
Fremtiden må byde på biogas til disse når der skal laves backup for sol/vind.
Dertil er der omkring 2 millioner små enheder i det ganske land der kan konverteres til mikro-kraftvarme på biodiesel og ethanol til huse udenfor eksisterende FV systemer.
(det kunne være et aktiverings/beskæftigelses projekt, for de der ikke kan arbejde ret mange timer om ugen)
Disse enhedder kunne også drives af CO og CH forbindelser fra elektrisk forgasset biomasse.
Jeg har sagt det før:
Alle nye bål skal være 0-100% regulerbare og fungere som kraftvarme.
De de fleste lavt hængende frugter er høstet, nu skal vi videre !
Jeg valgte her på årets sidste dag før mørket sætter ind, at køre op til den lokale møllepark for at lufte hunden.
Turen oppe på fjeldet var lidt af et macho / adrenalin kick, vindhastighed 27 - 37 m/s i snit og nærliggende udsat vindmåler målte 54 m/s i stød.
Imponerende at se møllerne køre i tomgang, klare at sætte ind lige så snart vinden løjer lidt af. ( Det var noget af en udfordring, at bevare fodfæstet trods mine små 100 kg og collyens fire ben ).
Når jeg lige nu kigger på elforsyningen heroppe, så er den 61 % grøn trods møllerne lige nu kører i tomgang, masser af vind og regn over julen, er hovedårsagen til det.
Heroppe er ambitonsmålet: al transport på land og opvarmning skal være uden bål i 2030, elproduktion skal kun baseres på VE. ( Der er så en sparsom mængde affaldsforbrænding, hvor spildvarmen skal tages vare på ).
I DK skal man bare løfte ambitionsniveau og satse på solceller, varmepumper og vindmøller, det kræver kun at man lægger stenaldermentalitet hvor løsningen er stort bål på hylden, og forholder sig til nutiden hvor VE sammen med el-net er løsningen.
Kr. 200-500 i meromkostning ved overgang til flexafregning passer ingen steder. Nu hvor 2018 er overstået har jeg som egenproducent hentet de aflæsninger der er foretaget time for time på min måler henover året og ved en elpris på gennemsnitlig kr. 2,30 pr. kWh ender min regning med at gå fra kr. 4.111 til kr. 14.171 - det ligner langt fra de kr. 200-500 man er kommet frem til hos Energistyrelsen. Een af os må regne forkert!
Hertil kommer så den merudgift der vil være ved den nye afregning af forbrug i spidsbelastningstimerne 17-20 som for mig løber op i godt kr. 500 årligt, så det med 2018 forbrugstal giver mig en samlet eludgift på ca. kr. 14.754. Det ligner ikke en objektiv beregning Energistyrelsen har lavet men snarre et forsøg på at dysse stemningen ned til de 85.000 husstande ser deres nye elregninger.
@Jan
Det er dig der regner forkert, din flexregming er kun for eldelen, de øvrige udgifter afregnes stadigvæk på årsbasis, hvis du har nettomålerordning.
Og så snakker vi private husholdninger hvor der ikke er så store distributionstab men begrænset areal så er effektivteten meget højere - selv på sort malede radiatorer der laver lunkent vand
Mine 10m2 solpaneler ca 3000kWh/år = 300Wh/m2 som lunkent til varmt vand
Mine 50m2 solceller ca 6000kwh/år = 120Wh/m2 som strøm
Jeg har så 500 liter buffer på det lunkne vand mens ikke brugt strøm skal på nettet og vende.
Og så kan mere moderne vakuum solfanger endda levere end væsentlig bedre udnyttelse.
Men tilbage til afregningen - Nogen der ved hvilke fradrag der måtte være på spotprisen ved salg ?
Tager vindstød et fradrag for deres omkostninger eller bliver de betalt af Energinet ?
vandetver ikke lunkent, jeg havde 180l med 4km2, det var sjældet inder 60c om sommeren. Måtte faktisk nedgradere fra 6m2 fordi vandet i tanken kom op på 104c.